Endnu en dag <> Asteri

Tid: 17:23
Sted: Den fredfyldte skov
Vejr: Solskin, få hvide skyer og sommerlunt
Omgivelser: Træer og buske?
Påklædning: En lyseblå top, lysegrå lårkorte jeans short og hendes limegrønne allstars


Ellen kom lige så stille gående sammen med sin store brune labrador førerhund Jack, hendes spinkle hånd hvilede på dens ryg. Hun trak sin frie hånd gennem sit lange brune hår for at få det væk fra ansigtet, ikke fordi det dækkede hendes øjne, det var jo ligemeget for hun var blind, men fordi det kildede på hendes kind. Det tynde tåge hvide skyer gled dovent hen over den blå sommerhimmel og får gange forsøgte de at stoppe solens stråler, der trængte ned gennem de grønne blader på træerne og ned på skovbunden. Ellen forestillede sig det i sit hoved, hun havde ikke altid været blind og nogle ting huskede hun stadig. Hun savnede det, hun savnede farverne. Nu var hendes verdens eneste farve sort. Men selvom det var hun ikke mut og vred, hun var overaskene positiv og glad. Men sådan havde det dog ikke været lige efter ulykken hvor hun havde mistet synet.
"Når Jack skal vi hele skoven rundt igen i dag?"spurgte hun smilende hunden og klappede den på ryggen. Jack bjæffede til hende og logrede med halen. "Okay, men husk at vi skal være hjemme inden det er blevet helt mørkt" Igen bjøffede Jack til hende og luntede fornøjet videre. "Jaja Jeg ved godt at jeg ikke aner hvor det er lyst eller ej, men jeg ved hvornår det bliver koldere"sagde hun muntert til hunden. Ja...Ellen havde evnen til at tale med dyr og hendes hund var en stor trøst når hun sad helt alene i sit lille hjem, altid en at snakke med.

Asteri var igen ude på en af sine ture gennem skoven, hun elskede denne skov, det var som om den var en del af hendes familie. Hun gik der i sin hvide kjole der gik til knæene, den fik hende ofte til at se frisk ud. Men hun gik i skoven plukkede hun forskellige blomster, her og der og satte dem i sit hår, lavede små kranse af dem og lagde dem i skovbunden når hun mente de var færdige.
Asteri, der egentlig havde tilbragt meget af sit liv i skoven, uden nogle af sin slags at bo med, elskede naturenm den havde mere været som en familie for hende, en nogen eller noget andet. Mens hun gik rundt der og tænkte, hørte hun pludseligt en stemme og nogle fodskridt, der plegede kun sjældent at være andre, når Asteri gik. Men hun var lidt nysgerrig, så hun begyndte stille og roligt, at gå hen imod lyden.*Gad vide hvad det mon er, det lyder som et menneske der taler, men de skridt, de må da komme fra et dyr* Tænkte hun lidt forvirret og nysgerrig.

Ellen trak blidt i Jacks pels da han satte farten op og smilede muntert. "Du ved jeg ikke kan lide at gå hurtigt"sagde hun til den og klappede den kærligt på hovedet og lagde så hånden på den ryg igen. Jack bjæffede og logrede med halen og trippede lidt frem og tilbage. "Det kan godt være at der er andre i skoven, men du kan da godt bare denne ene gang vente til de kommer til dig" Ellen klukkede sin perlelatter og lyttede til lyden af et par andre fødder, det var en enkelt og Jack var helt vild efter at se om det var en der ville give ham noget opmærksomhed og rose ham, han elskede ros og var jo egentlig også som førerhund blevet trænet til at opnå ros. Han bjæffede igen og hun mærkede en fugtig tunge mod sit håndled. "Du bliver her, du skal jo alligevel hente mig igen bagefter så vi gå den i møde og du kan li det eller ej"sagde hun drillende til ham og han fnyste af hende.

Asteri, der gik mod lyden kunne nu igen høre en bjæffen og en pige der talte, som om hun forstod denne, ja, det mætte jo være en hund. Da hun endelig kunne se dem, så hun en pige og en hund, der så ud til at fører hende. Denne pige måtte være blind. Asteri der altid var glad for at hilse på nye i skoven, gik hen til pigen og hunden. "Hej, jeg kan se at du/i er ude at gå en tur" Sagde hun muntert, men forsigtigt til pigen. Hunden der virkede meget ivrig og så ud til at elske, at blive klappet og nusset om, stod og kiggede forventningsfuldt på Asteri mens den logrede med halen, så hun satte sig ned på hug og begyndte at nusse og kæle for den.
"Sikke en sød hund det er du har, hvad hedder den" Spurgte hun pigen venligt. Det var ikke altid Asteri gik hen og sagde hej til folk der gik i skoven, det skete for det meste kun, når hun var i godt humør og personen virkede munter og lidt anderledes, fra de mennesker der som regelt gik og larmede og legede i skoven, hun så jo skoven med et helt andre øjne, end de nogensinde ville komme til, hun så alle dens farver og alt dens liv, så det var sådan en skønhed manne kunne tude over.

Ellen lyttede til fodtrinene og vidste nogenlunde hvor langt fra hinanden de var. Hun kunne mærke på Jack at han blev mere og mere energisk, noget han tit blev når de mødte andre i skoven eller andre steder hvor de mest var alene.
"Hej" Hilste hun smilende igen og rettede sit ansigt efter stemmen der tydeligvis tilhørte en ung pige. Ellen havde intet i mod at være sammen med andre fremmede, vis bare de var søde og venlige så var det fint med hende. Jack virkede utrolig glad og logrede så vildt med halen at hele bagpartiet svingede fra side til side så han havde svært ved at stå på benene.
Ellen havde sluppet Jack da han var gået nærmere den fremmede pige for at blive kælet med, hun ville helst ikke ende med at stå lige op og ned af den anden, det kunne virke lidt for akavet til hendes smag nu hvor de overhovedet ikke kendte hinanden.
"Han hedder Jack"svarede hun med et venligt smil og smilede derefter muntert da han bjæffede glad og slikkede den fremmede pige i ansigtet. Han slikkede altid folk i ansigtet hvis han kunne komme til det, hans måde at sige at han kunne lide dem på.