en glemt aften //Asteri//

Tid: 09:34
Vejr: der er uvejr og det knivene koldt
Dag: fredag
Omgivelser: fulde mennesker..*
Påklædning: sort med røde enden i,skjorte der er lidt åben så man kan se han´s mave og sorte bukser.

Jason hade sine venner på besøg i han lejlighed. De hade plant langt at gå i byen og have det sjovt. Jason kiggede i sit skab og tog en hvid skjorte frem og nogen sorte bukser. en af han venner kom ind og helte blod ud på den. Han kiggede på ham med et underligt blik. Jason kunne se at det ikke skulle være den han skulle ha på. Han fik smidt en skjorte i hoved den var sort med rød inden i. han tog den på og knappede den. så gik de ud af han´s lejlighed og hen til Petronia night club. da de kom end kunne de se der var mange. De satte sig hen til et bord og sad og snakkede og drak. på lang afstand kunne han se nogen tøsser der stod og dansede op ad henanden. de fik øje på dem, og gik hen til dem, en af pigerne gik hen til Jason og hev ham op på danse gulved. Hun begyndte og åbne han´s knapper på skjorten. Lige pluslig blev hun trukket væk og der stod en dreng, Han kiggede lige op og ned af Jason og så tog han pige med sig da han gik. Jason begyndte og grine og gik hen til de andre......


________________________________________________________________________________________


det skal lige siges jeg ikke skriver så langt.. men jeg prøver :D

Asteri der havde været ude, at udforske byen, havde nu forvildet sig så meget rundt at hun var endt lige foran en natklub, hun vidste hverken hvad hun lavede her, hvordan hun skulle komme tilbage til havnen, eller hvad hu havde at lave her. Da hun ikke rigtigt kunne finde andre muligheder og ikke rigtigt havde lyst til at stå ude på gaden, gik hun forsigtigt hen imod natklubben.
Da hun var kommet ind i klubben, kiggede hun sig skræmt omkring, de mennesker der var herinde, virkede så mørke og dystre. Hun maste sig op mod væggen og havde bare lyst til at skrige, men noget holdt hende fra det, det samme som holdt hende tilbage fra, at løbe ud på gaden og ikke stoppe før hun ikke kunne mere. Så der stod Asteri, i sin slanke hvide kjole der gik til knæene og det lange blonde hår, lå som et slør over hendes skuldre. Hun stod der som fanget, mellem en stor flok ,der var så meget mere anderledes og dystre end hende, hun så de mørke farver der omgav personenerne og vidste, at hvad hun end lavede her, ja, så ville det ende galt.

Jason så en pige komme end i natklubben. Hun passede ikke lige til det her slev skab kunne han se. han så hun gik op til væggen. Han gik hen mod hende, han syns ikke det her sted var til en pige som hende. Jason hade en svaghed for piger der ikke var dystre men mere mod sat. da han stod forand hende sagde han" hvordan kan det være du er sådan et sted som her?" han kunne se på hende at det ikke lige var hende der valte det her sted. Jason kiggede rundt det så ikke ud som om hun var sammen med nogen.

Asteri så en af disse dystre mennesker komme hen imod hende, men han virkede en smule anderledes, ikke meget, men der var stadig noget. DA han kom hen og talte til hende, havde han en helt anden stemme end hun havde forstillet og da hun var i chok over stedet her, tog det hende et stykke tid at komme til sig selv og få svaret ham. "Øh, jo ser du, jeg farede vild og ja så endte jeg her." Svarede hun helt ærligt, uden egentlig at tænke over det. Asteri stod stadig stiv frossen og pressede sig op ad væggen, i håb om, at for mange ikke skulle lægge mærke til hende, for hun havde på fornemmelsen, at det måske kunne ende, grueligt galt.

Jason stivende lidt da hun sagde hun var farret vild. "kom med ud det ikke så godt du er her ende, det nedre bare galt vis du kommer i de forkerte hænder" Han smilede lidt og tog fat i hendes hånd han kunne mærke boldet i hende. men han prøvede og og få det ud af hoved, så han ga slip i hende. han gik forbi hende og var på vej ud. han kom lidt med et "suk" for det var jo enlig trist for hende at hun var sådan et sted. og Jason hade jo også en mega stor svahed overfor uskyldige piger. Jason kunne ikke rigtig lide tanken om at vis nogen fik fat i hende for selvfølgelig ville han passe på hende. Men han kunne heller ikke lide og slås, så han håbbede på at der ikke kom nogen problemere ud af det.

"Hvorfor ender det galt, hva...hvad er det der kan ske?" Spurgte Asteri bekymret, for lige nu frygtede hun det værste. Hun mærkede en hånd greb fat i hendes og begyndte, at hive stille med, men ligeså hurtigt som hånden havde taget fat i hendes, gav den slip. Hun så hentydningen i drengens ansigt, om at hun skulle følge med ud, så hun gik forsigtigt med, men hun ville ikke lade være med, at gå helt tæt ved muren.
Asteri lagde mærke til hvordan folk begyndte, at vende deres ansigter imod hende, hun brød sig ikke om deres øjne, den måde de kiggede på hende, hun blev rædselsslagen. Da hun havde set den dreng der var igang med, at hjælpe hende ud, havde hans øjne eller ansigtsudtryk, slet ikke skræmt hende lige så meget. "Hvad er det her for et sted?" Spurgte hun forsigtigt drengen, hun blev nødt til at vide hvor hun var, bare for, at få lidt vished.

Jason kunne mærke på hende hun var bange. " skal vi sige det sådan. det her sted er ikke et godt sted og være vis man er elver. der er mange der gerne ville ha dig, på en dårlig måde". Hans blik var lidt koldt for og lade som om at han så hende først og ingen skulle tag hende fra man, i håb om folk holde sig væk. Jason kunne se at folk hade bemærket at hun var der ende. " her kommer allemulige væsner for og feste og drikke, og det ikke lige alle der er lige søde." Jason kom med et "suk" Jason var endelig uden for og der stod selvfølgelige nogen her ude. Jason gik over vejeren for og komme væk for stedet.

Asteri der kunne se på drengen, at han mente det meget alvorligt ,det med at folk herinde kunne være farlige, lod være med, at spørge om mere med det samme. Problemet med Asteri var, at hun nogle gange, når en havde fortalt hende noget, endte hun med at blive vildt nysgerrig. "Hvad kunne de finde på, at gøre?" spurgte hun mumlende, for hun var ikke sikker på, at det var noget hun skulle sige alt for højt.
Da drengen, foran hende var kommet ud på gaden, var hun lidt bagefter og mærkede igen frygten presse hende op imod væggen.* Du skal ud, gå nu videre, det er slemt hvis du ikke kommer ud!* sagde hun til sig selv, hun tvang sig selv, skridt for skridt, at komme ud derfra. Da hun endelig var ude, var det som om, at et pres lettede, fra hendes bryst. Hun så sig lidt om udenfor, der var de samme typer herude som derinde og hun kunne ikke få øje på drengen. Panikken der lige havde sluppet hende, kom hurtigt igen.

Jason så hun kom ud der fra og så skyndte han sig hen til hende. og tog hende op i han´s arme og skyndte sig lid væk fra det sted. han satte hende ned ved en tøjbuktik som lå rimelig langt væk fra stedet. Jason ville enlig ikke save på spørgsmålet for han ville ikke gøre hende bange. " vis det var en vampyr som mig ville nok tag dit blod til du dør eller torturer dig" han satte sig op ad butikkens dør. " er du okay? og forrasten heder jeg Jason " alt kom nok lidt forhurtigt men han ville ha hun skylle blive bange og håbede på hun ikke blev bange for ham.

Asteri kiggede med store skræmte øjne på ham, lige efter han havde sagt, hvad personerene inde på natklubben, kunne finde på, at gøre imod hende. Hun sad meget stille i et stykke tid efter han havde sagt det, hun havde forventet sig noget slemt, men måske ikke lige det. Da hun endelig var kommet over det, opfangede hun et navn, hun opfangede ikke mere, men på en måde havde hun på fornemmelsen, at det var hans navn,men for en sikkerheds skyld måtte hun nok lige spørge. "Undskyld men, hvad var det,du sagde med det navn. Det gik så hurtigt" Sagde hun og begyndte, at le lidt. "Hvorfor hjalp du mig egentlig ud?altså, du sagde jo tung de gjorde, men sådan er,var du jo ikke?" Spurgte hun nu lidt undrende og nysgerrigt, hun lagde hovedet på skrå og kiggede bare på ham, hun ventede bare det svar, svaret på hvorfor han havde hjulpet hende ud.

"undskyld jeg hedder Jason, jeg hjalp dig fordi jeg ikke ville ha at du skulle dø eller noget andet, og jeg kunne mærke at du ikke var tryk med og være der inde. Jeg er ikke som de fleste vampyrer som bare dræper eller tag blod fordi man kan. Jeg gøre det kun for og overleve" han smilede " men der er okay ikke?" sikke noget lorte vejr tænkte han, det var jo uvejr. Jason kiggede rundt for og se om der var nogen der ville ha fat i hende. men han kunne ikke se noget. Jason var meget lettede over at der ikke kom nogen problemer inde i natclubben og at de nåde og komme væk der fra.

"Nå, så det var dig der hed det, jeg hedder forresten Asteri og tusind tak for hjælpen" Sagde hun med en lattermild stemme, så denne vampyr var altså anderledes end de andre, der bare gik rundt og dræbte. Men hun var nu stadig lidt forvirret, for hun havde aldrig mødt en vampyr, der bare sådan kom hen og talte med hende, måske var det fordi hun var elver og gik i så lyst tøj.
Asteri begyndte at kigge på ham igen, som om hun ventede på, han skulle spørge om noget, eller bare gøre et eller andet. Hun måtte indrømme, at hun måske stadig var lidt omtumlet efter, at have været inde på den natklub.
"Men kan du så ikke lide, at dræbe når du skal have blod? bliver du bare sådan tvunget til det på en måde?" *Spurgte Asteri om med sin nysgerrige og lide mumlende stemme, hun måtte bare bryde stilheden på en eller anden måde og hvorfor så ikke komme af med sine spørgsmål.

Jason kiggede op på hende, og undrede sig godt nok. Hun tænker nok meget hun har godt nok mange spørgsmål. Jason tog hånden på i håret og rudet lidt rund " nej jeg vil helst ikke dræbe nogen. men nogen gange gøre jeg det for nårh jeg for helt sorte øjne så kan jeg ikke styre mig mere, så ja det enlig tvang på en måde". hun var enlig meget sød og snakke med og hun er nok stadig lidt rystede efter det der lige skete , det var han jo også selv men nok ikke på sammen måde.

"Te" udbrød hun pludseligt, ud i den blå luft, hun vidste ikke helt hvorfor, men hun havde af en eller anden grund åbenbart lyst til te. "Tror du der er en café der har åbent nu?" spurgte hun forsigtigt Jason. Nogle ville måske finde Asteri lidt sær, for hendes personlighed kunne skifte meget fra dag til dag og emner man talte om, kunne også ende med at skifte hurtigt. "Det med caféen det er fordi jeg godt kunne tænke mig noget te...Vil du med hvis det er?" Sagde Asteri og smilede meget stort lige efter, hun virkede lidt lalleglad lige nu, måske var den oplevelse hun lige havde haft på diskoteket, måske var det, da hendes familie smed hende væk og frasagde sig hende, måske noget helt tredje, men det var aldrig godt at vide.

Jason fik lidt af et chok da hun sagde te. og rasten kunne han ikke rigtig forstå. Han tænkte lidt om hun hade det godt eller om det var en blokade for en dårlig oplevelse. Da hun så snakkede vide lod han bare som om det var normalt. "jo hvorfor ikke, men ved ikke hvor der skulle være noget nogen steder og slet ikke på denne her tid. Men jeg har noget oppe i min leglighed. som du nok kan gætte er mine venner ikke kun vampyr så man skal jo ha lidt af altmuligt mad
"
Jason smilede og raste sig op. Jason tænkte på om hun enlig frys for det var jo et rigtig dårligt uvejr, så for hende´s skyld ville det nok være bedt og komme i ly eller hvad man nu siger.

Da jason havde rejst sig op indså Asteri, at hun havde fået et udbrud, hun fandt det en anelse pinligt, fordi, hun kunne se på Jason, at han syntes det var lidt sært. Hun begyndte at få en sagte rosa farve i hele ansigtet, hun blev så flov og det udbrud, at hun rødmede. Hun rejste sig stille op"Det ville være rart og undskyld mit udbrud før" Mumlede hun stille, og kiggede ned i jorden, normalt, var Asteri ikke en af de typer der blev flov, men denne gang blev hun altså meget flov, af en eller anden grund.
Jason virkede bare så mystisk, ikke som han ikke sagde noget, men som anderledes. Der var noget over ham der virkede anderledes, måske endda lidt spænende. *Måske er han flink nok, han virker sådan, der er noget ved ham...* tænkte hun sagte for sig selv, mens hun med små lette skridt fulgte efter ham.