7elleven - Ezekiel

"Jeg har skam vinger du kan bare ikke se dem"Sagde hun leende, og morede sig over han vidste så let om engle! de kunne jo gemmer deres vinger i deres ryg, det tog meget på deres energi men det var fint med hende når det kom til sagen, det gjorde da at hun kunne gå på gaden som hun ville ligesom nu, så hun ikke behøvede tænke på menenskerne, om de kunne se hvad hun faktis var,

"virkelig, hvorfor ikke?" spurgte han meget interesseret, den slags viden kunne med lethed blive nyttig senere, desuden var det altid rart at vide noget om de andre ikke-mennesker.

"VI kan trække dem ind i vores ryg, men det tager på ens energi"Sagde hun med et smil på læberne imens hun gik videre, imen shun kiggede smilende på ham, hun vidste det hun skulle vide om de andre væsner da hun havde levet længe,.

"ah ... så må du være meget træt nu?" han så undersøgende på hende efter tegn på træthed. det lød dom om de fleste forvandlinger havde deres dårlige sider.

hun grinede let og rystede på hovedet, "Nej jeg er ikke træt, den tager kun på min energi, men ikke så jeg bliver helt vild træt, "Lo hun let, hun morede sig meget over ham lige nu.

"hm ... det virker som en meget praktisk egenskab at have" sagde han med et smil. "hvor går du hen ad i dag?"

"Jeg går bare rundt, og ser hvor mine ben føre mig hen"Svarede hun med et smil på læberne, og nikkede lidt til det føreste han sagde det var skam en meget god enskab, men stadig trættende, men hun var så gammel at hun kunne det næsten uden at blive træt..

"så må du kende byen rimelig godt?" spurgte han, "eller det er måske ikke hver dag du går sådan rundt?"

"Det er hver dag jeg går sådan rundt, det er dejlig beroligende"Sagde hun med et smil på læberne, imens hun bare gik rundt med et smil på læberne,

han fulgte efter hende "går du rundt i hele byen?" spurgte han med tankerne på sin floks territorium.

Hun nikkede med et smil på læberne "Jep det gør jeg, selv de gader de fleste ville holde sig fra"Sagde hun med et smil på læberne, og kiggede på ham

han smilede "kommer du aldrig i problemer?" spurgte han interreseret

"Jeg er en engel"Fnes hun, det var vel ord nok i sig selv, hun var en meget gammel engel, hun havde aldrig mødt nogen på sin egen alder, og den dag hun gjorde, ville hun nok blive glad, men det behøvede han ikke vide, dog smilede hun bare stort og fornøjet,

"så du kan beskytte dig selv" det var ikke så meget et spørgsmål som en konstatering

"Om jeg kan, mine vinger kan knuse knogler, de er trænet til det"Fnes hun med et smil på læberne, hun havde trænet sine vinger op med årende så hun kunne forsvar sig med dem,

"smart" sagde ham anerkendende, "men du bruger dem vel ikke til at angribe folk?" spurgte han.

Hun smilede en del hemmeligheds fuldt, imens hun blinkede ganske kort til ham, og trøffede så videre med et smil på læberne, han ville hvist ikke vide hvad hun brugte sine vinger til udover når hun fløj,

han så vagtsomt og vurderende på hende "du svarede ikk ... ?"

Hun svarede ham stadig ikke men smilede bare for sig selv, han skulle lige vide hvad hun havde trænet sine vinger til.. "Self ikke!! Jeg er en engel"Sagde hun så leende, der var ingen tegn på hun løj,

han så stadig mistroisk på hende, godt nok havde hun lydt troværdig; men hun havde været for længe om at svare "det var heldigt, jeg kender til en bande, som ikke er ret glade for ... farlige ... væsner i deres del af byen" sagde han advarende.

"Jeg er ikke bange for dem, hvem tror at en engel kan finde på at gøre noget, og så enda en pige?"Sagde hun med et sukkersødt smil på læberne, imens hun traskede videre,

"du burde måske passe beder på, hvem du gør dig uvenner med ..." han smilede og blottede sine tænder.

Hun sendte ham et giftigt blik og vente sig imod ham og sagde med en sukkersød men dog iskold stemme, "Du bør passe på med at blive uvenner med en der er ældre end dig, Jeg er ikke bange for at gøre skade på dig, eller din lille ulve klan, hvis i holder jeres små snuder for jer selv, gør jeg jer intet, men hvis i trækker klør førest, lover jeg ikke hvad der sker, for ingen. og jeg siger ingen skal gøre Ezekiel sur"Hun sendte ham det giftige blik igen, men bløede så helt op og lignede den samme pige han havde mødt i butikken,

han så alvorligt på hende "jeg har ingen intentioner om at angribe først; men hvis du går på mit område med magtfulde våben du nægter at fortælle om du bruger, så bliver jeg nædt til at tage mine forholdsregler"

"Du kan sige hvad du vil, jeg går hvor jeg vil, når jeg vil, og med hvem jeg vil"Sagde hun bare med sin sukkersøde stemmer der stadig var kold som is, hun brød sig ikke om folk truede hende eller sagde noget var deres, da dette var et frit land, og hun kunne komme hvor hun vil, udover folks huse og lejligheder, men gyder og gader kunne ingen forbyde hende at gå ved,