Markus-wolfgang--privat...HJÆLP MIG!!!

Hvorfor!!!??? hvorfor skulle han sige at vampyren ikke var borte, hun
standsede stivnene op da han sagde det. og kiggede bange på ham i
det hun vendte sig. "Du må ikke gå" hun for hen til ham igen og hev
fat i hans arm, "Du bliver nød til at følge mig hjem!!!!!´" hhun som en
anden tudemarie. Hun var ligeglad om det var pinligt nu dette var ikke
en drøm, det var det virkelige liv!!!

han begyndte at grine da hun for sådan op over det med vampyren, han blev dog rimelig overrasket over hendes reaktion, *tænk at hun overhovedet vil have mere med mig at gøre, det er nok min fantastiske charme* tænkte han ironisk og smilede for sig selv. "okay så" sagde han og trak på skuldrene. "hvor bor du så henne af?" spurgte han og begyndt at gå ned mod byen.

Hænderne var begyndt at hæve op og hun kunne næsten ikke bevæge dem.
"I deepshell" sagde hun og kunne mærke at det dunkede tungt i hendes fingre.
Hun kiggede ned på dem imens hun holdte om Markus arm, hun kunne intet
se overhoved på dem da det ikke være lyst nok til at se sådan noget.
Hun kiggede op på ham med et trist blik....han kunne se meget bedre end hende
fordi han var varulv....suk suuk

markus sukkede svagt "det er da langt væk? hvordan kommer man hurtigst derhen?" spurgte han, han håbede ikke det var et eller andet med fly og sådan, det kunne hurtigt gå hen og blive for dyrt. han så lidt ned på hendes hænder, de var begyndt at hæve. "måske vi burde få noget koldt på det der først...". markus var kommet så tæt på byen at lyset fra gadelygterne nåede ud til dem.

Det er den her by skulle jeg mene?"sagde hun og kiggede
frem for sig. De ´var nu ude i gadelyset og hun følte nu at
hun kunne klare sig selv uden hjælp. Men da han sprugte
til hendes hænderblev hendes tanker kort brudt. "Det tror jeg
best" hun slikkede sig over sine læber. "Men jeg tror godt at
jeg selv kan gå nu" hun kiggede op på ham, "Men du må gerne
gå med mig" sagde hun da det nok var det mest beskyttende af
alt.

Markus lo "godt, jamen så vil jeg følge dig til døren" sagde han med et skævt smil. de var nu omgivet af byens lys, så hun var sikkert ikke i fare mere; men det kunne ikke skade at følge hende helt hjem. "hvis du altså tør gå gennem den mørke nat ned en som mig?" spurgte han med et glimt i øjet og blottede sine tænder.

"det bedre end en som ham" sagde hun og tænkte på vampyren.
De var ikke langt fra hvor hun boede til hendes held. De satte farten
neD. Byens larm og lys beroligede hende fik hende til at tro intet kunne
gøre hende ondt. Men hvis bare hun viste hvor mange væsner der var om hende
lige nu ville hun hellere være i skoven end her.