Lige nu? Mørkt og koldt Santuine

Tid 20:34
Vejr sort af skyer koldt og næsten mørkt.
Sted Sheria byen.
Omgivelser huse lejligheder, butikker folk på gaden.
Påklædning lette jeans i en sort farve. En rød top under en sort læderjakke, samt et par stiletter.

Det røde hår hang stille ned af ryggen på Fatima, mest af alt fordi hun selv stod
så stille og kiggede hen mod en cafe. Hun var tørstig men alligevel havde hun
ikke lysten til at gå der ind, det kunne være tante Mathilda havde noget varmt
at drikke til hende når hun kom hjem. "Når nej hun er jo ikke hjemme" mumlede hun,
hun smilede et stille smil. Inden hun tog et beslutsomt skridt hen over
gaden og ind på den oplyste cafe. En lille klokke lød da hun åbnede døren
og trådte ind på cafeen, hun snusede ind og mærkede lugten af fra en
dejlig nybagt chokolade kage. Den måtte hun da have noget af og noget
varmt at drikke. Hun satte sig stille hen ved et af de mange ledige borde, i
mens hun ventede på at der ville komme en servitrice hen så hun
kunne komme til at bestille noget, men de så åbenbart ud til at have frygteligt travlt.

Lecter går ned af gaden, han er lige sluppet af frøken Lisa,
han er i rimelig godt humør ved tanken, om at være alene uden mål.
han slipper for at finder spor efter hans gamle ven Andila,
hvilket han burde havde stoppet med tidligere, tænkte han
han havde overhoved intet at tage sig af lige nu.
han hvade jo spist tidligere på aftenen, da han var sammen med Lisa.
så han valgte at bruge hans tid på at studere menneskenes kultur lidt mere.
han går en lang vej gennem byen, ser på alle mulige personligheder.
han er så småt begyndt at forstå menneskenes samfund,
han har blandt andet opdaget, at mennesker er meget forskellige,
alt lige fra deres være måde, til spise vaner.
han syntes det var en sjov tanke, at være så meget sig selv,
i hans samfund, havde man ikke så meget frihed,
det var en af de grunde han kunne lide menneskeret.
han kunne høre næsten alt i byen, med hans elverhørelse.
og han var efter hånden blevet bekendt med at menneskene ikke var så glade
hvis man blandet sig i deres sager.
det var en af de eneste ting han ikke forstod ved dem
han kunne ikke forstå menneskeret lyst til at klare ting slev.
i hans samfund var det meget normalt at en svag person, som intet kunne
fik hjælp af andre.
han kiggede på et hyggeligt lille hus, han kunne stadig ikke læse.
selvom han hurtigt havde lært at tale deres sprog, uden problemer
men der var mange mennesker der inde, så han tænkte man sikkert måtte være derinde
han kiggde lidt rundt.. og ja tænkte han, der var ret hyggeligt
han støvede hurtigt hans gamle jakkesæt af,
og kiggede efter et sted at sidde, han var ret glad,
for hans moder hvade lært ham at skifter han hud, øjn og hår farve, ellers ville han ikke kunne være blandt menneskene.
han ville stadig gerne have en måde at ændre sine øre, men indtil videre måtte han
klare sig ved at gemme dem bag hans lange lyse hår.
han så en frue som sad alene, og tænkte det var en mulighed, for at lære dem bedre at kende.
han gik stille og roligt hen imod hende. og da han kom frem smilte han til hende og sagde
"beklare jeg forstyre dem frue, men kan jeg selv sidde ned ?"