Månen stiger på himlen.

Dread kastede en knækket pind dirkte imod hans knæ, det som han sparkede med selvfølgelig. "Hvis hun skal dø, så drik dog hendes blod" sagde han så irriteret.
Dread hadede dramaet, så det kunne ligeså godt gå hurtigt.

"Jøde" svarede hun Dread, og sukkede lettet da det gik op for hende at han lige havde forhindret Vicente i at brække hendes ribben igen. Hun var egentlig ret glad for den halskæde hun havde på, der dækkede hele hendes hals. "Må din sjæl brænde op i helvede" hvislede hun af Vicente, og stirrede fortsat på hans øjne.

"Virkelig?" spurgte Dread overrasket og ignorede fuldstændig Vincente.
"Du ser ikke videre Jødisk ud..." sagde han så til hende og kiggede indgående på hende før han lavede et skuldertræk.

"Den vil følge din godt på vej," svarede han og ignorerede stadig den anden vampyr. Med sin frie hånd greb han fat om hendes hånd og pressede hårdt om det for at hun skulle slippe hans. Samtidig rettede han atter sit knæ mod hendes ribben.

"Vi prøver faktisk at føre en samtale" sagde Dread nu vredt og holdte hans ben tilbage.
Han måtte indrømme at Vampyren her var stærk, men Det var Enzio også... Det her kunne tage evigheder.
Dreads Mørkerøde øjne kiggede direkte ind i Vincentes og han blinkede knap nok.
"Hvis du vil true hende på livet så værsgod, men jeg snakker lige med hende" sagde han lavt og faretruende.

Vicente gad ikke længere at ignorere vampyren. Vampyren irriterede ham grundigt lige nu. Han gav slip på englens håndled og greb i stedet fat om vampyrens hals og klemte til. "Du kan veksle de sidste ord med hende når jeg er færdig," sagde han vredt og gav et skub til vampyren samtidig med, at han slap hans hals.

Jalaz kom hurtigt på benene, da Vicente ikke længere holdt hende nede. Hun tog fat i kniven der stadig sad i hendes vinge, og trak den ud med et kraftigt ryk, der var lige ved at sende hende i knæ igen. Dog holdt hun sig på benene og drejede om på hælen, og satte i løb væk fra de to vampyrer mens hun knugede om kniven.

Dread faldt på ryggen og lå der i et splitsekund efter Jalaz havde rejst sig.
Lynhurtigt svingede han sine ben i en bred bue for at fælde Vincente.

Vicente så, at englen var stukket af og lagde derfor ikke mærke til, hvad vampyren gjorde og blev derfor fældet. Han kom hurtigt på benene igen og satte i løb efter englen. Han trak en ny kniv og var parat til at kaste den.

Jalaz bed tænderne hårdt sammen da hun hørte Vicentes løbende skridt i det bløde sand. Hun så sig ikke tilbage, og satte farten op. Hun knugede fortsat om den kniv der først havde remt hende, og var fast besluttet på at bruge den mod ham, hvis - eller når - han kom tæt nok på.

Dread så blodet der var faldet på jorden da Jalaz havde hevet kniven ud og en lille plan formede sig i hans hoved.
Han samlede blodet til en lille klump med et knips og løb efter dem.
*Vampyre kan ikke drikke dødt blod... Selvom det ikk er dødt kan det sikkert holde ham tilbage* sagde hans tankegang og han løb afsted med blodboblen i hånden.

Vicente forstod ikke, hvorfor vampyren hjalp englen. Han så efter englen og kastede kniven, som han havde i sin hånd efter hende. Han ville ikke lade hende slippe væk. Han trak to nye og var klar til at kaste dem.

Dread fik blodboblen til at sprænge direkte ved Vincentes øjne da han trak de to knive.
¨Dread havde ikke tid til at stoppe for at se om det virkede og løb derfor bare videre.

Jalaz løb fortsat, og da hun hørte kniven komme susende mod sig drejede hun skarbt, og skiftede retning. Hun var lykkelig for sin gode form og sin udholdenhed, lige nu. Hun vidste at hvis Dread fortsatte som han havde gjordt indtil videre, ville hun måske have en chance for at slippe levende fra dette... Måske vel at mærke...

Vicente fik blod i hele ansigtet. Han havde svært ved at se efter, at have fået blod i øjnene. Han løb videre imens han prøvede at tørre sine øjne. Det hjalp ikke meget og han blev nød til at sætte farten ned. *Pis!* råbte han inde i sig selv imens han fortsat prøvede at tørre sine øjne.

"Pas på du ikke sluger noget!" Råbte Dread bare til ham og gjorde hver en bloddråbe stiv, spids og tør.
Han vidste det nok kun ville tage Vincente et minut maxc, men det var måske alt hvad han havde brug for.
Han løb endnu hurtigere for at komme op ved siden af Jalaz, men det ville tage lidt længere tid endnu sådan som hun løb.

"Jeg slår ham ihjel, jeg slår ham ihjel," gentog han flere gange til sig selv og begyndte så småt at få synet tilbage. Han så rundt og bed tænderne sammen. Han var vred, meget vred. Han spyttede på jorden og satte så i løb igen.

Jalaz løb fortsat da hun ikke havde lyst til at se sig over skulderen, for at se hvad der skete. Det eneste hun koncentrede sig om var at der stadig var løbene fødder bag hende, der hurtigt kom tættere på hende og at hun ville væk fra dem..

Dread løb lidt hurtigere.
Han vidste at hvis han blev ved med at løbe i det tempo ville han falde om et halvt minut i det bløde sand.

Han måtte bare indhente dem. Han blev ved med at gentage "Jeg slår dem ihjel" til sig selv. Han fulgte efter duften af engleblod. Han ville ikke lade englen slippe væk denne gang. Det måtte bare ikke ske.

Jalaz kunne ikke holde tempoet længere. Hun havde godt nok ikke midstet meget blod, men det var nok til at hun blev hurtigere træt end nomalt. Stædigt forsøgte hun at blive ved, selv om hendes skridt blev mindre sikre. Hun havde kun ét i tankerne; Hun ville ikke fanges! Hverken af Dread, eller af Vicente.. Hun ville bare væk..

Dread nåede op til Jalaz og satte straks farten ned.
"Jalaz slap af" sagde han og lød ikke forpustet selvom han var glad for at sætte farten ned igen.

Vicente kunne lugte, at duften af engleblod blev stærkere. Han var på rette vej. "Jeg fanger dig, engel!" sagde han højt og holdte øje med sine omgivelser. Han ville kaste knivene så snart hun var i hans synsfelt.

Jalaz var tvunget til at stoppe op for at trække vejret. Hun gik dog om bag nogle træer, så hun ikke var helt så let at se for Vicente der nærmede sig bag dem. "Du... Du be'r mig... Om at slappe af?" sagde hun vantro, og lænede sig op at træet, og hev luften ned i lungerne mens hun stirrede på Dread med et ulæseligt blik.

dread spildte ikke tiden.
Hurtigt rev han kniven ud af hendes hånd og kastede den skarpt til højre.
Ligeså hurtigt løftede han hende op og løb videre.
"Stoler du på mig?" Spurgte han hende så mens han løb afsted med hende.