Månen stiger på himlen.

Vicente kunne mærke, at han snart blev nød til at stoppe op. Hans blik gled rundt på omgivelserne omkring ham. Han stoppede op og lænede sig mod et træ. Han spyttede igen på jorden og trak vejret dybt.

Jalaz gispede overrasket da Dread rev kniven ud af hendes greb. Hun nåede ikke at reagere før han havde løftet hende op og sat sig i bevægelse igen. Hun lagde armene om halsen på ham af frygt for at han skulle tabe hende, og sagde ikke et ord. Hun bed sig hårdt i læben, og var både forvirret, vred og skræmt fra vid og sans på en gang...

"Jeg skal bruge lidt af dit blod" mumlede Dread ffraværende efter han havde løbet lidt med hende.
Hurtigt fløj et par dråber blod op i hans hånd og han kastede dem en anden retning.
"Og nu kan jeg ikke mere" sagde han med et skævt smil og faldt sammen i udmattelse.

Vicente havde stået et kort stykke tid og havde fået vejret igen. Han knugede hænderne om knivene og satte i løb igen. De var sikkert nået langt, men han ville ikke give op. Han ville finde dem før eller senere.

Jalaz skulle til at protestere da Dread sagde at han skulle bruge lidt af hende blod, men hun nåede det ikke. Hun gispede svagt da han faldt sammen, og kom op at stå på sine egne ben. "Hvorfor hjælper du mig?" spurgte hun forvirret - men lavt af frygt for at blive hørt af Vicente - og så undrende på den sammen sunkne vampyr.

Vicente stoppede op. Han kunne lugte at duften fra hendes blod kom fra to forskellige retninger. Han så rundt. Han skulle tage en beslutning her, men tog han den forkerte beslutning ville han ende ved det falske spor.

"Jeg har smagt Engleblod... Og det fører virkelig til grådighed" mumlede han bare kryptisk og lå stille sådan.
"Flyv nu bare din vej... Og et godt råd... Hold dig væk hvis jeg ikke har fået noget at drikke i en uge" sagde han med en antydning af et smil.

"Jeg kan ikke flyve nogen steder med den vinge" sagde hun og rørte forsigtigt ved den sårede vinge. Hun vendte sig alligevel væk fra ham, og begyndte at gå - i et godt tempo - væk fra ham. Mest fordi hun var bange for at Vicente skulle gennemskue Dreads lille nummer og finde dem. Hun ville helst undgå Vicente lige nu...

Han kunne bare ikke lade være med at grine.
"Pas godt på dig selv lille jøde" Mumlede han og begyndte at bevæge sig i en anden retning end hende.
Han havde stadig lidt blod på sine hænder fra hende.

Vicente løb i den ene retning. Efter et stykke tid stoppede han op. Han bukkede sig ned. Der var blod på jorden. Han var løbet den forkerte retning. Han rejste sig og satte straks i løb mod den anden retning, hvor duften også kom fra.

Jalaz fnøs kort, men ikke fornærmet... Ikke rigtigt i hvertfald. Men det at blive kaldt 'lille jøde' var så langt fra noget hun satte pris på. Hun bed sig kort i læben og satte tempoet en anelse op, så det blev en mellem ting mellem langsomt løb og hurtig gang. *Har han givet op?* spurgte hun sig selv i tanker, og hentydede til Vicente.

Vicente kunne lugte, at duften blev stærkere. Han knugede hænderne om knivene. Han var stadig klar til at kaste dem så snart han fik øje på englen. "Jeg slår dig ihjel," begyndte han at sige for sig selv.

Dread gik langsomt og Højlydt.
Han vidste at Vincente ikke var dum... Det var sikkert og derfor blev han nød til at fange hans opmærksomhed.

Jalaz tvang sig selv til at sætte farten yderligere op, og bevæge sig så lydløst som muligt. Hun vidste dog at det ikke ville være ret længe for hun ikke kunne flygte mere..

Vicente hørte skridt et sted ikke langt foran sig og sendte knivene afsted med et hårdt kast og trak så en ny. Han skulle bruge de sidste taktisk. Han havde kun otte tilbage og, hvis han gik og kastede med dem uden at være sikker på, at det var englen han kastede imod, så kunne han hurtigt løbe tør for våben.

//Jeg logger af nu, men kommer på igen i morgen... Skriv nu ikke videre uden mig xD//

Dread undgik behændigt den ene kniv der flæj afsted som en vred bi.
Den anden fik ham derimod til at smide sig hurtigt ned på jorden og blive liggende der,

Jalaz så sig over skulderen, men kunne ikke se noget. Hun bed sig i læben, og stoppede op et øjeblik. *Du kan klare ham, din tåbelige vampyr* tænkte hun om Dread. Hun satte sig i bevægelse igen, men skiftede retning endnu en gang.

Vicente gik med lange hurtige skridt tættere på, hvem end han havde kastet efter. Han fik øje på vampyren. Det var ham han havde kastet efter og ikke englen. "Hvorfor hjælper du englen?" Spurgte Vicente og så på vampyren. Lange, halvtykke tråd-agtige skygger gled langsomt ud fra hans egen skygge. Han havde ikke taget sin evne i brug før nu. Det ville have været for trættende for ham, hvis han havde taget den i brug helt fra starten af. Han regnede med, at vampyren ville angribe ham for holde ham tilbage.

"Jeg har altid brug for en at snakke med" sagde han og rejste sig op i et hurtigt spring.
Han havde ikke set trådende endnu.
"Mens blod... Pfffh kan jeg få når jeg har lyst" sagde han bare og begyndte at føle lidt rundt på kroppen for at tjekke om lt var okay.

Jalaz måtte stoppe op igen. Hun lænede sig en smule ind mod et træ og forsøgte at for styr på sit åndedrag. Samtidig lyttede hun efter skridt; Nej, der var ikke nogen... Var hun virkelig sluppet så let fra ham? Kun med en skadet vinge der ville være vokset sammen igen om nogle dage, måske en uge? *Jeg sagde jo du ikke ville slå mig ihjel* tænkte hun hånligt til Vicente. HUn var ret sikker på at hun havde vundet nu..

"Så find en anden at snakke med," sagde han og så på vampyren. Han tog et skridt tættere på vampyren. "Hun vil ikke have det godt efter, at jeg har fået fat på hende igen," sagde han. "Har du tænkt dig, at blive ved med at gå i vejen eller kan jeg jage hende uden, at du forstyrrer?" Spurgte han.

"Tjoooh... Kommer an på mit humør den næste gang" sagde han og kiggede på ham.
"Måske slutter jeg mig til dig næste gang eller igen ødelægger jeg det" sagde han og bed sig fraværende i tommelfingeren.

Jalaz havde fået pusten igen, og begyndte at gå - i et noget roligere tempo vel at mærke - mod byen. Hun strammede sin fletning, og sukkede kort. Hendes vinge gjorde ondt som bare fanden, men hun var sluppet langt billigere end sidste gang hun mødte Vicente, med stort tak til Dread. Hun stoppede op et øjeblik, og stampede irreteret i jorden da det gik op for hende at hun ikke kunne gå ind i byen med en vinge hun ikke kunne trække ind i ryggen, og gå videre bagefter. "Forbannede pis!" mumlede hun vredt og skiftede igen retning.

Vicente havde ikke tid til at stå her og snakke med ham. Han skulle efter hende hurtigst muligt så hun ikke kom for langt væk. Han kunne allerede lugte, at duften af hendes blod allerede var blevet til en svag duft. "Jeg kan ikke spilde mere tid her," sagde han og gik forbi vampyren.