Efter en lang dag (alle er velkomne)

Dato: 22.09.2011
Årstid: Sensommer/tidligt efterår
Dag: Torsdag
Sted: Petronia Nightclub
Tid: Tidligt nat
Omgivelser: En halv tom nat klub der lige er åbnet

Ricko var trasket ind på nat klubben efter en lang dag med søgen efter mad og arbejde. Hans krop skreg efter føde, men hans sløve sind nægtede at jage efter det nu. Natklubben havde tiltrukket ham med sine mange lugte og lys. Hans slidte form var placeret ude i hjørnet hvor han hang over en øl, en af de få ting han kunne nyde med sine beskedne ressourcer. Allerede nu var musikken langsomt ved at gå igang, folk var ved at komme i stemning og natten var endnu ung. Andre steder ville folk måske have skævet til den lidt lurvede person, ubarberet og slidt som han var, men her var det lige så normalt som fest tøjet hos de unge. Ricko's trætte øjne faldt ud over gulvet, i søgen efter noget han ikke selv vidste. * Hvad laver jeg her?* tænkte han, *Hvorfor tog jeg her ned? Der er ikke mad.. men.. lugten er speciel.. Gad vide hvad skæbnen har til mig idag..* Med et skævt smil begyndte han roligt at drikke igen, imens flere mennesker trådte ind i natklubbens forførende skær.

//ill join you :p//


Petronia var som altid fuld af live og det fik os tit Walter til og komme der da han elskede og være ude og snakke med nye mennesker selv om det ikke var alle som var lige venlig over for ham da de ikke alle som var vilde med den måde som han så ud på for han var en der skilt sig meget ud, hans tøj bestod af en sort rød t-shirt mens hans bukser var sorte som natten og han havde lange sorte handsker som gik ned over hans arme, han havde os en halskæde på men eller var der ikke så meget andet sært ved ham.
Hans navn var som sagt Walter og han var en af de ældst dæmoner i verden selv om det ikke kun ses på ham da han havde en krop som e på de 45 og derfor så han os bare ham selv som en meget normale person som bare gik rundt i verden unde af tag på af alderdommen, han sat sammen med en kvinde da han enlig var ved og tag sig sammen til og tag i sjæl for han havde ikke spist i meget lang tid og derfor havde han nu bruge for det..

Ricko lagde mærke til den lidt besynderlig mand der trådte ind. Hans næsebor spilede sig lidt ud men da han ikke vejrede nogen fare lænede han sig igen ind over sin øl. Hans smil forsvandt ikke på noget tidspunkt imens han iagttog folk, omend han heller ikke gjorde synligt mærke på sig selv. *Lad os se hvad natten bringer.. Det er så lang tid siden..* Tænkte han for sig selv, og slog en lille latter op.

Walter tog plads i en sofa sammen med den kvinde han nu havde med sig, han havde overtalt hende før de var kommet her til og han havde ikke sagt det med han var dæmon og af det var grund til af han ville være sammen med hende så han kun tag sjælen fra hende, han gad sig ud i et kys med hende og han var stille mens han gjord det da det var hans måde og tag sjælen på for han var ikke helt normal med hvordan man gjord det. Men på samme tid ville han heller ikke opdages i og gør det, han suge bare i kysset og han kun let mærke kvinden blive svag meget svag mens hun langsomt begyndt og besvime..

inde af døren kom en. Ung pige det var Madelain som var en varulv hendes hår ænder farve efter hendes humør, og lidt nu var det lilla en ret mllemmen lillafarve hun gik over til barne og satte sig ned. Hun var i strålen humør i dag hun hade funden sig et godt sted at slog sig ned, her var flere af hendes slage og en skove hvor hun kunne være i varulvform uden at skkade nogen son helst.

Ricko rettede sig lidt op, og snuste let til luften. Personen der var kommet ind lugtede af skoven.. *Gad vide hvad hun har lavet i skoven.. Der er ikke mange der vover sig derud..* han betragtede hende stille fra sit mørke hjørne og så den underlige herrer sidde og begiver sig frit i sine lyster med sin medbragte kvinde. Ricko sukkede let og vente hovedet væk. Det var typisk mennesker altid at give sig ud med hvad de ville.. På det område var de mere dyr end han selv.. Han fik tømt sin øl og gik op til baren for at bestille end nu. Han slidte trenchcoat faldt ikke ind i det festlige miljø, men endnu var der ingen der sagde noget.

Madelain sad alene i baren. Men hun hade det fint med det hun stolte ikke så meget på andet endnu, og hade ikke gjordet det siden hun blive tage fra sin familie og det hade stadig væk tag i hende. At hun blive reven væk fra dem den dag hun fyldte 5 år og sien har hun slet ikke set eller hørt. noget til dem og hun søger stadig væk efter svare hvorfor hun var blive reve væk, fra hendes trygge barndom i were City som hendes hjemby hedder

Ricko nikkede let til kvinden ved baren, hans dybe stemme rungede let i rummet der endnu ikke var fyldt. Han tog imod sin øl, gav hende et sidste blik og vendte tilbage til sin plads, med et let grynt af "Skoven" i hendes retning. Da hans satte sig snerrede han let, hans mave rumlede i sult og han kiggede rundt med et let irriteret blik og begyndte at tømme sin øl.

Madelain stire vredt på ham. Og komme med en svage knuren hun var fra skoven men den måde han sagde det på gjorde hende, vred og irriteret på ham og vis det ikke hade være andet var hun gå på ham. Men så huske hunar hun var en dame og ikke skulle rode sig ud i slagsmål med mænd, hun viste hvor hun hade sin plads og ville ikke rykke ned i rang over for en anden varulv. som ikke kunne styre sig eller holde sin sult ned hun bestildte noget mad til ham, så skulle hun ikke hørepå hans mave som knure ret højt

Han stirrede da der blev bestilt mad til ham. Med rejst øjenbryn kiggede han på den unge kvinde. Han trak let på skuldrene og kastede sig over maden, som et sultet dyr der fik mad for første gang i lang tid. Han sult blev stillet let, omend den stadig ulmede i baggrunden. Med et nik til hende mimede han ordene "Tak for maden" hen for sig.

Madelain så på ham. Da han spiste det hun hade bestilet til ham hun nikke svaget igen og tog sin drik i hånden, og lag den mod sit hoved det dæmpe den smerte hun hade i panden efter hun hade får at slag. i hovedt og hade slog panden ind i et træ tidliger i dage hun så ret mørbanke ud, men selv om hun så ret svaget ud skulle man aligevel være meget forsiktig. hun kunne være farelig når hun hade ondt i hovedt men det viste mange ikke