Ude og gå med de skøre <> Devin

Devin så lidt på Ellen. ”Det lyder hyggeligt.. det vil jeg gerne, hvis det da også er i orden for dig?” det sidste lød spørgende.. han var stadig lidt usikker. Han smilede undskyldende, og håbede hun ikke syntes han var for underlig.

"Må du da gerne"sagde Ellen med et smil og trådte et skridt frem, mens hun holde en hånd ud foran sig og fandt forsigtig Jack der sad foran hende og så op på Devin med logrende hale. "Du viser vej Jack"sagde hun til ham og klappede ham på hovedet. Han bjæffede lavt og rejste sig op og begyndte at gå tilbage af den vej de var kommet af. Hun lyttede efter og Devin ville følge efter eller om hun skulle sige noget til ham, så han gik med. Men måske sagde han kun ja til at gå med af høflighed, han var jo ikke tvunget, men alligevel han var vel ikke typen som gjorde noget han ikke havde løst til.

Devin rettede sig lidt op, og fulgte så af sted efter Ellen. For at være helt ærlig var han en smule spændt. Det var en af de første gange siden han var blevet vampyr, at han havde været hjemme og besøge nogle. Han kom pludselig i tanke om tiden.. han måtte sørge for at komme hjem inden det blev lyst. Men indtil videre var det ikke noget større problem.

"Der er ikke så meget at lave i hjemme ved mig, men hvis det er kan du da se tv"sagde Ellen med et venligt smil og vende sig halvt om mod ham, og rettede sine chokolade brune øjne i retning af ham. Hun havde egenlig kun tv'et for det var normalt at mennesker havde det og hun kunne da også nogle gange sidde og lytte til hvad der blev fortalt. Dog kunne hun bedst lide at have musik tænd så der ikke var helt stille i lejligheden.

"Tv? Ville det ikke være lidt kedeligt for dig?" spurgte Devin og så lidt skeptisk på hende. "Lad os lave noget vi begge synes er hyggeligt? Desuden, hvad er meningen med godt selskab hvis man alligevel bare stener tv?" spurgte han.

"Det var bare, der er ikke noget at lave det er min søster der har indrettet det hele for mig, så hun har taget mest hen syn til mig med få møbler og den slags. Så man kan enten sidde og snakke eller stene tv"sagde Ellen med et venligt smil og vende sig om igen og gik lige så stille. Hun gik ikke specielt hurtigt, selvom hun havde Jack til at føre sig frem med, kunne hun ikke lide at gå hurtigt og gik sjældent særlig langt hvis ikke hun havde en ved sin side. Det kunne egentlig være en grund til at folk forsvandt så hurtigt igen efter noget tid.

”Jeg tager forslag nummer et” sagde Devin med et venligt smil. Hvis han ville stene tv kunne han gøre det hjemme hos sig selv. Han ville gerne lærer Ellen lidt bedre at kende, desuden kedede han sig og savnede selskab.

"Okay"sagde Ellen med et smil, hun kunne godt lide at snakke med folk, hører lidt om dem. Hun var ikke typen som startede ud med at sige, fortæl om dig selv. Hun var typen som kunne lide at hygge snakke og finde ud af tingene hen af vejen. Hun havde jo ikke travlt og kunne sagtens bruge lang tid på at lærer andre at kende, selvom de dog ofte havde travlt med at stille spørgsmål om alt omkring hende får at finde ud af hvordan hun var og om hun var noget for dem. Mange ville jo ikke spilde dere tid, på folk som de efter noget tid ville finde ud af slet ikke var noget for dem. Men sådan var Ellen ikke, hun kunne lide at folk ikke var som hende, de måtte da godt være som hende, men hun havde ikke noget mod folk og kunne fordet meste lide dem hun mødte på sin vej. Jack luntede lige så stille ned af en gade, de skulle fortsætte ned af denne og gå ned af fire gader endnu før at de ville stå ude foran det lille hus hun boede i.

Devin fulgte bare efter Ellen, og så nysgerrigt op på hendes hus. Han smilede svagt, stadig ved mindet om Ellen og troen om hun boede dybt inde i skoven sammen med en stor flok andre elvere.. men sandheden var nok bare at han havde læst lidt for meget fantasi.

Ellen gik lige så stille og sagde ikke så meget, hun plejede godt at kunne snakke, men lige nu kunne hun ikke finde på noget. Det var første gang at hun havde haft andre end sin familie på besøg, så hun var vel lidt nervøs ved tanken om at en som ikke var van til blinde skulle se hvor tomt et hjem kunne være. Jack kunne mærke at hendes humør havde ændret sig lidt og gik tættere op af hende. Han bjæffede opmuntrende og slikkede hendes hånd hurtigt, men gik så pænt igen og lod hendes hånd hvile på hans ryg. Ellen smilede igen muntert og var ikke lige så betrykket ved besøget, det skulle da nok gå, det var jo ikke jordens undergang.
Jack satte farten lidt op da de endelig nåede til dem gade hvor Ellen boede.
Det tyndede meget hurtigt ud i husene, meget mellemrum mellem dem, okay store græsplæner, blomster over alt og træer hele vejen ned langs vejen. Det hele så meget fredeligt ud og gade lygterne oplyste fortorvet som de nu gik på. Mange ville sikker synes om at bo sådan et sted, men Ellen drømmede om at flytte ud på landet på en gård eller måske i en hytte i skoven. Men hun havde nogle komplikationer som forhindrede den drøm.

Devin fulgte roligt efter Ellen, og forsøgte nysgerrigt at fortolke hendes ansigt. Det var nemmere sagt en gjort, men stemning virkede en smule presset. Han vendte blikket op imod himmelen, og nød kulden og mørket. Da Ellen drejede hen imod et hus, så han nysgerrigt imod det og en smule overrasket. Det virkede sødt og roligt, meget natur med de træer.. så igen hvad andet havde han forventet? Han fulgte hende roligt, med en halv meter imellem dem.