Sen aften

Yo så efter hende og lo lidt, han stoppede lidt efter i et træ. og lod sig bare fald bagover, han fald længere og længer ned. mens han lukkede øjnene i og bed sig i læben, og nået lige at tage fat i den sidste gren. han slap den lidt efter og lod sig bare lande på jorden

Elisabeth kom løbende ved siden af ham, og 20 meter fra ham, stoppede hun op. Hendes hvide kinder, havde fået en smule farve, selvom man ikke så det i mørket. "Kan du egentlig flyve?" spurgte hun tænksomt, før hun lavede en løs sneboldt, og kastede den op i luften, over hendes hoved. Hun smilede bredt, da de små snefnug faldt omkring hende.

Yo åbnede sine øjne og så hen mod hende, han nikkede stille og smilte lidt
"hvorfor ?" spurgte han lidt efter om
uden at røre på sig, han bed sig stille i læben og så op på himlen

Elisabeth rystede på hovedet, og så på uret. Der var ikke længe tid, at hun var nødt til, at sørge hjemad. Solen ville snart være på vej op. "Jeg havde ingen grund til at spørge. Det er helt fantastisk, ikke?" spurgte hun og grinede kort, før hun gik lidt hen i mod ham.

Yo rystede på hovedet
"det syntes jeg så ikke" hviskede han

Elisabeth så på ham over skulderen. Hendes smalle hoved blev lagt en smule skrå, og hun rynkede svagt brynene. "Hvorfor ikke?" spurgte hun roligt, før hun begyndte at gå over mod ham igen.

"er ikke så vild med det" sagde han
og rejste sig op han begynde og gå, men vende stille sit hoved mod hende
"jeg må smutte" sagde han
og begynde at løb så hurtigt han kunne

//out//