gyserhistorierne (Oliver)

Oliver vendte rundt og skulle til at tage det første skridt ind i de mørke træer, men blev stoppet af Zeans stemme bag sig. Hvad snakkede han om? En gyserfilm? Var det et forsøg på at gøre ham bange inden han skulle krydse skoven?
"Tja... Det gør jeg vel...Hvis du mener gyserfilmen med den dårlige filmning, klipning og timing, så ja.. Lidt i stil med Blair Witch Project?" Svarede han lidt tøvende og kiggede tilbage på dæmonen bag ham. Han havde aldrig rigtig brudt sig om Paranormal activity...Eller Blair Witch Project. Det var bare for dumt.. Men det var gyserfilm i det hele taget. Hvorfor se film for at få sig bange? Han rystede på hovedet. Det var helt sikkert en menneskelig opfindelse at skræmme sig selv. How silly.
Han kiggede en enekelt gang tilbage på skoven. Den synes næsten at række ud efter ham... Fedt at havne her når det blev mørkt, hvis ide var det nu igen?

Han grinte svagt og gik et enkelt skridt efter ham, men stoppede så op.
"Lige meget..." han så lidt på Oliver. han fandt gyserfilm interessant...nogle rent psykologiske faktorer som interesserede ham.
Han viste ikke rigtig hvad han mere skulle sige. alt det der med spøgelser, de døde, ånder...det interesserede ham. Men alligevel ville det føltes dumt at diskutere det med en anden, også selv om han så dem til hverdag...
"Hvad er det enlig? De døde? Er det efterladte sjæle, energier eller hvad?" spurgte han så. Alligevel. man lærte jo aldrig noget hvis man ikke spurgte. og det kunne aldrig skade.
Han lod en hånd glide gennem sit hår, den hånd der var mindst mudder på.
Han lod kort, af vane blikket rundt. Men har var ikke andre...I hvert fald ikke af hvad han kunne se.

Oliver kiggede forvirret på Zean da han spurgte om spøgelser og kiggede sig omkring. Spøgelsesmanden var stadig ikke at se, men mon ikke han bare var blevet skræmt og dukkede op senere.. Ville han vide noget om spøgelser?
"Altså der findes ikke ligefrem en håndbog til dem med evnen til at se dem..." Startede han ud og trak på skulderende. De var vel som man så dem, hvis man så dem..
"Jeg ser dem som energier der indgravere sig i min nethinde efter behov og hjælp... Men de er døde og forvirrede mennesker eller væsner ja.." Han trippede et par gange på stedet og kiggede ned i jorden, så slog han et par store blå øjne op på dæmonen. "Men du finder vel ud af det når dte en dag kun er mig der kan se dig" Hans smil var ikke truende på nogen måde, mere bare facineret og tænkende.

Energier. ja det var også sådan han så det. Det virkede...troværdigt. han nikkede svagt til det og så længe på ham.
"Jeg har ingen intensioner om at blive spøgelse...når det endelig lykkes mig at dø, vil jeg også have min fred..." et langt liv tog på ens kræfter. Han havde ønsket fred at par gange...men alligevel kæmpet for at overleve. nej, han lod sig ikke bar slå ihjel. Og han havde på fornemmelsen at det ville blive noget...enkelt, noget let, der endelig skulle få bugt med ham. I hvert fald ikke en kamp...men man vidste aldrig. Han måtte bare se tiden an...men lige nu forventede han at blive mindst 1000 år gammel.

Oliver grinede lidt uforståeligt og følte sig faktisk på hjemmebane her, ingen vidste mere om 'the afterlife' end han. Det skulle da lige være en anden dødsengel.
"Tja.. Det er hørt før.. Men ved jo aldrig om du.. kommer til at mangle noget. En ting du glemte at sige på vejen" Drillede han og rystede på hovedet så hans hår pjuskede endnu mere. "Det er jo heller ikke fordi du ikke kan komme videre derfra... Hvis du forholder dig rolig" Oliver tænke på manden fra før. Han havde været i for stor benægtelse og havde været for panikslagen til at komme videre. Nogen rendte rundt sådan i mange år.

han så tænksomt på englen.
"Jeg har ikke tænkt mig at rende rundt..." sagde han en anelse kort, som om han faktisk kunne bestemme det, ved at være stædig nok.
"..Om jeg så skal slå alle jeg kender ihjel ør jeg dør...Jeg vil ha fred når jeg endelig har muligheden..." men døden lå ham alligevel så fjernt...og dog så nært. han mødte den dagligt, ved at indtage en sjæl...og alligevel lå den langt væk fra ham, for at han selv skulle dø. Sådan så han i hvert fald på det.
Fred skulle han nok få.

Oliver grinede lavt og lod blikket flakke rundt. hvilken skræmmende person. At så alle ihjel for selv at få fred.. En sådan... dæmonisk tanke..
"Skræmmende tanke..." Grinede han og rystede på hovedet. Det havde nok været tomme ord. Der var ingen der ikke havde nogen de ikke ville dræbe.
Det var alligevel for tidligt at sige.. han kunne ikke rigtig se hvor lang tid Zean havde igen, men hans intuitioner sagde ham at det nok ikke var lige rundt om hjørnet han ville finde frelse. "Det er en besynderlig fætter alligevel.." Mumlede han og nikkede for sig selv.

Han så lidt på ham. selvfølgelig. manglende forståelse. eller var det bare ham? Måske havde han for travlt med andre...han burde være mere ligeglad. Det var også lige meget...Han overvejede at fortsætte ud i natten, da han hørte det sidste. Han så lidt p åenglen....
"mig?" spurgte han, med et lille smil.
Okay, der var vel et par stykker han ikke havde lyst til at dræbe...Elyas...et kvindemenneske eller to...men han kunne heller ikke se hvorfor de skulle holde ham her, selv om han var død.

Oliver og nakken tilbage og lo med et specielt glimt i øjet. "Nej, spøgelset bag dig.... Nej det var dig jeg mente" Drillede han venskabeligt og spejdede lige hurtigt om der faktisk var et spøgelse bag dæmonen, men det så det ikke ud til.
"Hvis jeg skulle analysere dig, ville jeg sige at du var stædig og stolt og ikke tog imod gode råd eller hjælp fa nogen" Sagde han så og kiggede facineret. "Men du har lige modbevist min teori ved at lade en svag lille engel hjælpe dig ud af en klat mudder" Oliver tog sig til hagen og bed sig i kinden bag læberne. Underlig person han stod foran.

Han så på ham med et lille smil og lagde armene over kors. Han brød sig ikke meget om når folk "analyserede" ham, men på den anden side var det også lidt interessant...især fordi denne engel havde fat i noget af det rigtige...
"Stolt og stædig er jeg blevet kaldt en del gange..." indrømmede han
"...Det med rådene..." han skar en kort grimasse...
"Lad os bare sige, det kommer an på hvem der levere dem..." han så sig kort omkring.
"Nå...Men jeg vil da ikke opholde dig længere så..."han så kort på englen...