En aften i Oktober (Al)

Dag: En lørdag
Dato: some night in October
Vejr: Tørt, blæst, lidt køligt så husk jakken! xD
Tid: 23:43
Omgivelser: Lukkede butikker, folk på vej til fest på Petronia Night club, og til andre fester


Theo gabte, og holdt sig for munden for ikke at afsløre sine savtakkede hjørnetænder. Han så sig lidt om, og undgik de festglade mennesker, da han ikke gad blive pissed. Fulde mennesker havde det med at gøre ham vred hurtigere end ædru. Lige nu gik det dog meget godt, han havde undgået vredesudbrud i tre dage hvilket var gode fremskridt. Sidst han var gået amok var da en eller anden havde kommenteret hans højde, et meget ømt punkt, og det sidste Theo huskede var at der var kommet blod på hans trøje, det var så besværligt at få af. Han sukkede kort, og betragtede det hvide luft der kom ud af hans mund når han pustede ud.

Al skuttede sig og lynede jakken. I nat burde han feste, måske finde en smuk, uskyldsren pige, hvis sjæl han kunne fortære. En lille smule svært i det her selskab. Han havde været inde på Petronia Night Club og hænge ud med en af bartenderne, en god forbindelse at have til stedet. På ben der svajede efter en del shots, gik Al ned ad den belyste gågade. Der var smukke piger, og flotte drenge på vej til og fra fest. Men midt i mellem dem alle sammen faldt hans blik på en lettere mut udseende fyr, lidt lavere end ham selv. Sjæledæmonen smilede for sig selv og lagde hovedet på skrå. Fyren kunne godt ligne en der trængte til lidt selskab. Eller måske netop ikke... Smilet blev bredere og et kort øjeblik lyste bjørnegrinet op i natten.
*Lad os se hvad vi kan få ud af ham...* Al begyndte målbevidst at gå over mod fyren.

Theo så sig lidt om, og maste sig igennem gruppe mennesker, med en svag himlen med øjnene. Han vadede lidt videre, og rakte bagud og trak hætten op på sin hættetrøje. Han lagde mærke til noget ud af øjenkrogen, nogen der kom imod ham. *Hvad kan det nu være..* tænkte han og vendte ikke hovedet men gik roligt videre.
Han betragtede dog skikkelsen ud af øjenkrogen, han virkede ikke helt sikker på benene, så mon ikke han havde fået lidt for mange drinks? Nogen kunne ikke styre deres brandert, og Theo var bestemt en af dem, med mindre han havde fået så meget at han var helt bedøvet. Han kom ind i et mere afdæmpet område, hvor der ikke var så mange mennesker, og først der standsede han og vendte sig om mod personen. Han snuste stille, og opfangede en dæmon lugt igennem duften af alkohol.
Han målte ham kort med sit røde blik "hvad vil du?" spurgte han så og lagde hovedet på skrå.

Fyren blev ved med at gå, men Al var ikke i tvivl om at han var blevet bemærket. Alkoholen gjorde ham nok lidt for overmodig, men han gjorde ikke noget, han ikke ville have gjort i ædru tilstand. Han kunne trods alt godt styre sig... næsten da.
Roligt slentrede han efter den dragende fremmede, indtil fyren vendte sig om og så afventende på Al med et rødt blik. Alistair var ikke helt sikker på om fyren prøvede at være truende, men han lagde tilsvarende hovedet på skrå og smilede bredt så man virkelig kunne se hugtænderne. Den fremmede skulle ikke tro noget.
*En anden dæmon - Hvor interessant.* Det gjorde det hele meget bedre.
"Jeg kan bedst lide at hænge ud med min egen slags," sagde han, sikkert lidt for højt og uforsigtigt. Han elskede det faktum at han så ned på drengen. "Og du lignede en, der trængte til selskab." han holdt en kort pause inden han rakte hånden frem. "Alistair... kald mig Al. Hvem har jeg fornøjelsen af at genere?" han smilede indsmigrende og så kælent på drengen med sine lysende øjne.

Theo så på ham, og lagde mærke til hans hugtænder, og kunne ikke helt bestemme sig for hvilken slags dæmon han kunne være, måske sjæledæmon?
Han vidste ikke helt hvad han skulle svare "Jeg tror ikke du skal sige det så højt.." mumlede han, og så sig kort omkring for at sikre sig der ikke var nogen der hørte ham, og så derefter på ham igen da der ikke var nogen der stod og gloede underligt.
Det irriterede ham en smule at skulle se op på ham. Trængte til selvskab? Theo så lidt ned på hans hånd og tog den så tøvende, gav den kort et klem, og så op på hans ansigt igen, uden at se ham i øjnene. "Theo.." sagde han stille "jeg tror ikke det er en god idé at genere mig.." sagde han, med et svagt smil. Enten var Alistair meget fuld, eller også var det bare sådan han var, men det var svært for Theo at forholde sig til ham, han havde jo også lige mødt ham så han fandt nok en holdning til ham på et tidspunkt.

Al fulgte fryesn blik rundt og registrerede at ingen havde lagt mærke til dem. "Hah," udstødte han lavt, "Muligvis. Men vi har jo ikke noget at være bange for..."
Den anden dæmon tog hans hånd og Al nikkede imødekommende. Så flækkede han af grin, og klemte Theos hånd blidt men fast tilbage.
"Uuuuh han er farlig. Så skal jeg nok holde mig i skindet." sagde han lavt, og blinkede til Theo, stadig med latteren i halsen.
"Theo," han smagte lidt på det og smilede skævt, "Jeg kan godt lide det." han afholdt sig fra at give fyren elevatorblikket. Der var grænser for hvor øretæveindbydende man havde lov at være. Også selvom det var så forbandet sjovt nogle gange...
Han holdt øjenkontakten og Theos hånd lidt længere end det var nødvendigt. "Nå, Theo... hvor var du så på vej hen? Et godt sted til fest?"

Theo så på Al. Han var anderledes, ikke som de fleste andre dæmoner der var meget afholdne Al ævlede jo løs! Theo kunne ikke lade være med at smile lidt af det han sagde, og blottede kort sine tænder. De var ikke som vampyrens der var sylespidse og som bare gled ind i huden, de var mere savtakkede mere skabt til at flå "meget farlig.." sagde han kort og lyttede til Als gengivelse af hans navn "det ville da også være ærgeligt hvis mit navn irriterede dig.." sagde han og trak på skuldrene.
Theo lagde egentlig ikke mærke til det med hånden, så blot på Alistairs ansigt da han jo ikke kunne se ham i øjnene, ville han forsøge at finde ud af hvilken person Al var udfra hans ansigtsudtryk "Fest?" spurgte han, og rystede så på hovedet "nej jeg var faktisk på vej hjem" sagde han med et svagt træk på skuldrene.

Al stirrede et kort øjeblik betaget på fyrens hugtænder. De lignede et rovdyrs. Han kunne ikke lide at indrømme det, men synet gjorde ham øjeblikkelig ædru. Hans egne hugtænder var små og tykke og glatte. Næsten latterlige i sammenligning. en sjæledæmon havde ikke rigtig brug for hugtænder til at flå sit bytte.
Han smilede for sig selv og hævede et øjenbryn. Fyren var åbenbart ikke meget for ligegyldige komplimenter. Helt i orden, Al hadede at give dem. Han grinede hæst mens han lagde en hånd på Theos hoved og uglede hans hår som om han var en lille dreng. "Som du dog viser tænder, lille tiger. Har du slet ikke en tam side?" han fjernede hånden igen, og tog sig ikke af hvilken reaktion Theo kom med.
Da han hørte, Theo var på vej hjem ændrede han sit udtryk til en påtaget trist trutmund.
"Åååårh," han klynkede falsk og gik op ved siden af Theo så han kunne følge med ham i hvad end retning han gik i. "Allerede? Men det sjove skal jo først til at begynde!"
Al blev stille lidt og så igen på de små spidser af hugtænderne som Theo ikke kunne holde skjult med læben.
"Jeg har aldrig snakket med en bloddæmon før..." sagde han oprigtigt fascineret, så de ravgule katteøjne lyste. Hans blik flakkede mellem Theos ansigtsudtryk og tænderne.

Theo havde svært ved at blive irriteret på Al, hvorfor vidste han ikke, men det havde han altså. Theo så lettere forkert ud i ansigtet da Al rodede ham i håret, og knurrede drillende af ham "Det er der måske nogen der ville påstå.." sagde han, og lagde armene over kors.
Theo var ikke interesseret i at slås, og slet ikke med en der også var dæmon for det kunne kun blive grimt, medmindre altså at det var for sjovt. Theo kørte kort sin tunge over sine hjørnetænder og lyttede "Hvad for noget sjov?" spurgte han undrende og så på Al.
Han gik roligt så Al kunne følge med, men det kunne han jo nok godt alligevel da han jo havde længere ben end ham. "Ikke?" spurgte han, bloddæmoner var ellers ikke sjældne, og lyttede til hans fascination.

"Nej, af en eller anden grund undgår bloddæmoner mig," han trak på skuldrene for at signalere hvor ligeglad han var, "Er det sandt at I lever af menneskekød?"
Al vendte opmærksomheden mod sin dyrebare cigaretpakke og fandt en smøg frem.
"Hvad angår sjov... Du har lige mødt mig, har du ikke?" han slog gnister med sin lighter et par gange, og inhalerede. Langsomt, tænksomt pustede han røgen ud gennem munden. "Enten..." begyndte han, "går vi tilbage til Petronia Night Club og fester til solen står op," han så på Theo med et skævt smil og udfordrende øjne, "vi går hjem til dig..." han kiggede op i den stjernestrøgede nattehimmel og tog et sug til mens han fortsatte gik ved siden af Theo. Han pustede røgen ud gennem næsen. "Eller vi tager på jagt og gør det til et eventyr."
Han skævede til Theo. "Har du andre forslag?" smilede han mens han endnu en gang førte cigaretten op til munden og lukkede øjnene.

Theo så på Al og stak sine hænder ned i sine lommer "Virkelig?" sagde Theo drillende, og så lidt fremad. Han nikkede kort "det eller dyrekød" sagde han og trak kort på skuldrene, og så på Al og så lidt på cigaretpakken. Theo var ikke den der røg, han kunne finde på det til fester men ellers gjorde han det aldrig.
Han nikkede kort "jo.." sagde han og lyttede til sine valgmuligheder.
Han hævede overrasket sine øjenbryn "øhm.." sagde han lettere mundlam "jeg har spist så det med jagten er nok ikke den fedeste idé, der er ingen grund til at slå folk ihjel uden nogen grund, man kan ligeså godt gemme spændingen til når man er sulten" sagde han og så kort rundt i det mørke Werclare. Han elskede at jage, og han nød at skræmme livet af sine ofre før han slog dem ihjel, men det var ikke noget han gjorde hele tiden da det ville slå det sjove ihjel. Theo rystede let på hovedet "nej jeg har ingen andre forslag" sagde han med et lille grin. "Du bliver nok nødt til at vælge, jeg skal nok bøje mig for hvad du beslutter dig for" sagde han, og strakte sig.

Al nikkede. Så gik der et eller andet op for ham og han drejede hovedet. "Heeey!" sagde han grinende og lod som om han slog ud efter Theo for sjov. "Antyder du noget?" Igen røg den frie hånd ned og uglede Theos hår. "Man skal ikke drille dem, der er større end en selv."

Hårene i Alistairs nakke rejste sig ved ordene "Jeg skal nok bøje mig..." og han hev fat i Theo og stillede sig så han blokerede den lidt mindre fyrs udsyn med et drillende smil.
"Hvad som helst...?" hviskede Al og lænede sig ind over Theo. Han lod cigaretten tegne sjove mønstre i luften udfor Theos ansigt og den frie hånds pege- og langefinger lod han "vandre" op ad bloddæmonens brystkasse.
"Så synes jeg at vi..." han kiggede på Theo, og hen over Theo, i den retning de var kommet fra. Efterhånden var de kommet et godt stykke væk fra nattelivet og Al gad ikke gå tilbage.
"...går hjem til dig." hans ravgule øjne funklede om kap med hans dæmonsmil. Han brød øjeblikket, og hev afsted med Theo. "Kom!" sagde han glad.

De havde gået få meter, da Al rystede lidt aske af cigaretten og talte endnu en gang.
"Slår du altid dine ofre ihjel eller... spiser du for eksempel en hånd og lader dem løbe, traumatiserede for livet?" Al mimede at han gnavede på en arm og så helt drømmende ud ved tanken. Han holdt brat op da han kom til at tænke på Theos lille tale om ikke at jage for sjov.
"Årh nej, en dæmon med en samvittighed!" Den lidt højere dæmon slog ud med armene så asken fløj fra cigaretten og røgen tegnede sjove streger i luften. "Nu er verden da gået helt af lave!"

Theo smilede skævt "du er lidt langsom.." sagde han drilsk, og nød at kunne give lidt igen, og dukkede sig adræt og undgik slaget. "Neeeej da.." sagde han og smilede let, og knurrede advarende af Al da han rodede ham i håret "Men man skal passe på med ikke at tirre dem der er mindre end sig selv, husk på de er lige i den højde hvor det gør allermest ondt.." sagde han ondskabsfuldt, dog med en drillende undertone.
Theo standsede da Alistair stillede sig foran ham, og lurede ham lidt, hvad havde han nu tænkt sig? Theo stod stille og så roligt og dog lidt mistænksomt på Alistair, for hvis man kunne placere ham, måtte det være ved uforudsigelig, han kunne ikke forudse dæmonens træk.
Han undgik så vidt muligt Als øjne selvom han stod ret tæt på, hvilket altid gjorde det svært at undgå øjenkontakt "Til mig.." sagde han og nåede egentlig ikke at sige mere før Alistair trak afsted med ham igen.
Theo grinede og så på Al "Jeg leger med dem, men ikke ved at spise dele af dem, det tiltaler mig ikke rigtig, men at gøre dem blinde og ånde det i nakken et mørkt og koldt sted er sjovt" sagde han, og trak kort på skuldrende.
Han så på Al og himlede med øjnene "its not like im letting them go.." mumlede han, og så op på Alistair, og smilede skævt "Dramaqueen.." mumlede han drillende.

Først gik luften helt ud af Alistair og han stod lidt med smøgen i hånden og snappede efter luft.

"Drama Queen?" hvæsede han, rød i hovedet. Så gik det op for ham at han ikke hjalp sig selv ved at flippe ud. Al rakte tunge og askede på Theos sko. Han forstod ikke helt hvorfor, men det gik op for ham at han ikke havde fået øjenkontakt med dæmonen siden deres første sammenstød for nogle minutter siden.

"Pussy. Jeg elsker at jage. Det bedste er, når de græder, når de ved, der ikke er noget at gøre. Jeg hader, når de begynder at rable og tilbyde mig deres penge og deres bedste ven og deres syge moster, hvis bare jeg skåner dem. Mennesker er nogle forræderiske kryb..."

han babbede eftertænksomt på smøgen og så op i luften.

"Gøre dem blinde? Hvordan så det?" han var interesseret i dæmonens erfaringer og tricks hvad angik behandling af ofre. Alt, der kunne gøre jagten mere interessant.

"Ja, hjem til dig... jeg vil gerne se hvordan sådan en lille, farlig tiger bor. Bare du ikke bider!" grinede Alistair. Det var underholdende at tale med en, der kunne give lidt igen. Som regel flippede folk bare ud eller blev helt umulige at tale med. Især piger. Som de dog blev fornærmede til højre og venstre.

Theo så på ham "præcis.." sagde han kort, og så lidt på sin sko og himlede med øjnene, men smilede svagt, børnefornærmet kunne han åbenbart også godt blive.
"Græde gør de vel altid.. men ja det er noget dobbeltmoralsk shit de ved jo godt at det er deres sidste, de kan ligeså godt lade være med at hive andre ind i billedet.." sagde han kort. Han gad ikke tage sig af Als fornærmelser, de blev jo gengældt.
"Blinde, døve, eller stumme" sagde han og så lidt frem for sig, mens han så på den røgsky der regelmæssigt stod ud i luften fra Alistairs mund. Han så lidt på ham og hørte interessen i hans stemme "det er min evne.." sagde han, og så rundt. De var snart hjemme ved ham, så snart at han svagt kunne skimte lejlighedskomplekset han bode i længere fremme.
"Det kan jeg ikke love" sagde han drillende og så op på ham, med et påtaget ondskabsfuldt smil, dog også lidt drilsk.

Als ravgule øjne blev store og det var ligefør han begyndte at trippe på stedet.

"Whoa!" sagde han imponeret og slog igen ud med smøgen. "Aj hvor cool! Bare jeg kunne det!"
han stivnede. "Jeg mener..." fortsatte han pludselig noget mere kontrolleret. "Nåh. Fedt."

han rømmede sig og så lidt ned i jorden. Han plejede ikke at lade sig imponere sådan af nogen. Han besluttede sig for at skifte emnet tilbage på menneskers gråd.

"De græder ikke nødvendigvis. En af mine venner, en skyggedæmon, han hader alt det der pjat der, så han overfalder dem bagfra og slår dem bevidstløse. Ingen skrig, ingen gråd, ingen tryglen. De ser det aldrig komme, før de er blevet aftensmaden. Og hvad angår skyggedæmoner, der er vel heller ikke den helt store gråd ved at miste sin skygge..."

Alistair blev stille lidt og stirrede koncentreret ud i luften.

"Tror jeg nok... eller..."

Han rynkede på næsen af sin egen udvidenhed.

"Whatever."

Han forsøgte at lyde ligeglad selvom han var meganysgerrig, og skodede smøgen under sin gummisko. Sjældæmonen veg lidt tilbage da den mindre dreng smilede ondt til ham og grinede.

"Jeg elsker når du viser tænder," bemærkede han med sit første afslappede smil i lang tid gav sig til at fumle lidt i lommen på sin sweatshirt og fandt endnu en lille æske.

"Tictac?" spurgte han og rakte den lille plastikæske med mintpastiller mod Theo, efter at han selv havde taget tre.

Theo blev lidt overrasket over at han havde imponeret sjæledæmonen "det er altså ikke så vildt, det afholder mig for det meste fra at se folk i øjnene hvilket ellers ville være nice, du ved øjnene er sjælens spejl, så ville jeg måske have kunnet undgå nogen af de psykos jeg mødte i starten da jeg flyttede hertil.." sagde han og lyttede lidt til Als bortforklaring af sin interesse og smilede "jaja.." sagde han med et lille grin.

"Det er da kedeligt!" fnøs Theo, tænk bare at.. gøre sådan? Kedeligt.. Han ville ikke lyde som sådan en 'hård type', men alligevel, man kunne vel ligeså godt få lidt sjov ud af det.

Han blev lidt overrasket af komplimentet "øhm.. tak" sagde han og kløede sig kort i nakken, i sit stride sorte hår der alligevel var blødt, lidt ligesom en hunds havde han fået at vide. Theo vendte hovedet og så på æsken med de små hvide pastiller i "Hvad er det?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå og så at Al tog tre. Han tog imod æsken og så lidt på pastillerne. Han tog en, og rakte derefter æsken tilbage til Alistair.

"Selv tak," Al smilede selvtilfreds over at have overrumplet Theo en smule. Han understod sig i at kalde ham "tiger". Nogle ting var bare for klistrede og svansede til at man kunne tillade sig det.
Al puttede de tre små mintpastiller i munden og fik æsken tilbage fra bloddæmonen.
"Seriøst? Du kender ikke tictacs?" han så forundret på Theo. Så tog han sig i det. "Mintpastiller. Jeg hader min dårlige ånde, men jeg kan ikke leve uden smøgerne... forbandede mennesker og deres narkotika."

Han knasede eftertænksomt pastillerne en efter en og lod den friske smag brede sig i munden. "Ja, det må du nok sige!" istemmede han, "Gu' er det kedeligt, men han foragter skrigeriet. Hvis han kunne vælge, tror jeg gerne han ville være menneske... den freak."

Han grinede undskyldende på sin vens vegne og pakkede tictacæsken væk.

Al opgav attituden. "Faktisk... Jeg synes, det lyder nice. Pludselig at berøve folk synssansen er... en interessant ide." bemærkede han mest til sig selv. Han så på Theo mens bloddæmonen fortalte om bagsiden af medaljen ved sine evner. "Kan du så heller ikke se mig i øjnene? Kan du ikke kontrollere det?" hans ansigt flækkede i et bredt grin og han lagde hovedet på skrå endnu en gang. "Psykos? Fortæl!"

Han lod de sidste rester af mintpastil opløses på tungen og så op igen. "Er vi snart ved dig, forresten?" han lagde mærke til at de var kommet til et boligkompleks.

Theo så lidt fremad, og lyttede til Als ævlen, det var dog utroligt at han kunne snakke så meget, men det morede også Theo lidt, han holdt da samtalen igang..
Theo rystede på hovedet og så på Al "Nej jeg spiser kød, ikke mintpastiller" sagde han med et lille grin, han var ikke meget for menneskemad, og heller ikke mintpastiller, hans ånde plejede at være fin nok, hvis ikke børstede han tænder en ekstra gang.
"Jeg ryger kun til fester, ellers gider jeg det ikke" sagde han med et skuldertræk "hvorfor prøver du ikke det der plaster?" sagde han drillende.

Theo pustede ud i den kolde luft, og trak en ny omgang kold luft ned i lungerne "hmm.." var hans eneste svar, og greb derefter fat i Als ærme og trak ham hen til en opgang "vi er her nu" sagde han roligt, og stak nøglen i låsen og skubbede døren op "3 sal på højre hånd" sagde han og gik indenfor, og holdt kort døren for Al, og undgik en drillende kommentar.

"Jeg kan sagtens se folk i øjnene men jeg giver dem stød, det samme gælder for væsner.. det hjælper åbenbart at give dem et kort stød så kan jeg nemmere tage en af sanserne" sagde han, og så op i den mørke opgang. "Psykos.. det er nogen åndsvage historier det endte alligevel med at jeg mistede kontrollen og så kan jeg ikke huske hvad der så skete" sagde han med et skuldertræk. Ulempen ved hans temperament var at han ofte glemte hvad der skete efter det slog klik for ham.

Al kunne ikke helt finde ud af om Theo gjorde grin med ham, da han sagde han spiste kød og ikke mintpastiller. Han tog sig ikke af det og fortsatte med at gå og ævle indtil Theo hev ham i ærmet og fik ham på ret kurs.
"For at dække mit behov, skulle min hud være lavet af plastre," bemærkede han tænksomt, mens han gik ind i opgangen. "Hvis det kunne gøre det..."

"Jeg kan altså godt holde døren selv," indvendte han smilende og holdt døren, mens han ventede på, at Theo indhentede sig. Han ville gerne have den anden tæt på. Da Al hørte Theo boede på 3. sal havde han mest lyst til at folde vingerne ud og flyve derop. Men det ville kræve for meget energi og der ville slet ikke være plads til ham og hans vinger i den trange opgang.
Han lyttede til Theos korte historie og ærgrede sig over, at der ikke var mere. Han stod et par trappetrin over Theo og så afventende på ham. "Hvornår flyttede du hertil?"
Underligt nok var det først her i mørket at Al fik set rigtigt på bloddæmonen. Nu hvor han ikke kunne se Theos øjne, havde han en brændende lyst til at gribe fat i hans kæbe og tvinge ham til at se sig i øjnene. Håret så blødt og indbydende ud. Det havde føltes rart under hans fingre. Desuden var bloddæmonen pænt bygget og beroligende i hele sin facon. Al hadede at indrømme det, men han var vist allerede ved at falde for den anden fyr.
Det at det var en anden fyr, skræmte ham ikke rigtig. Han havde for længst sluttet fred med sin seksualitet. Det var bare så forbandet akavet, for han var så dårlig til at læse folk, og forstå deres følelser, eller mangel på samme for ham.
En tanke slog ned i Al.
"Theo, hvor gammel er du egentlig?"

Theo var søvnig, klokken var mange, og han var lidt af en søvnig dæmon. De fleste dæmoner vehøvede ikke søvn, men Theo var ligeså afhængig af søvn som Al måtte være af cigaretter. "Nå jamen du kan vel prøve det en dag..." sagde han og grinede lidt.
Theo trak på skuldrene, og svarede ikke Al det var tosset at begynde at diskutere om man skulle holde døren eller ej.

Han så efter Al og traskede med, og endte et trin der under ham, hvilket kun gjorde ham mindre, og en smule irriteret da han så skulle se OP på Al...igen.
"Da jeg var 16" svarede han, og huskede udemærket den dag han flyttede hjemmefra, det var den dag hans mor kom hjem. Han så lidt ned, og fortsatte op af trapperne, og så lidt tilbage ned på Al "kommer du?" spurgte han stille, og betragtede sjæledæmonen lidt i mærket, og fik et kort glimt af hans gule øjne. Det var ikke noget der kunne skade Al det var bare noget han lige havde set ud af øjenkrogen, men alligevel dragede det hans blik tilbage mod hans ansigt.

Theo vendte resolut blikket ned i gulet til lysten forsvandt, og så derefter på ham igen "jeg er atten... hvad med dig?" spurgte han, og kom i tanker om hvor lidt han egentlig vidste om Al og allerede slæbte ham med hjem. Men det havde vel været det samme med David, og David var en af hans nærmeste venner nu, så mon ikke det gik? Han ville heller ikke af med Al endnu, ganske vist ævlede han ret meget og hans ego gim da også lidt amok en gang imellem, men det gjorde ikke Theo noget, han var jo sød nok... eller sød.. var dét det rette ord?

Al grinede. "Du siger bare til når du har syet mig en fin lille t-shirt af nikotinplaster, så snakker vi om det."
Han lagde mærke til at Theo så godt som undgik hans blik på vej op ad trappen. 16 år var tidligt at flytte hjemmefra. Al boede da stadig hjemme... han var også ved at blive sindssyg, men det var en anden snak.
Lydigt nikkede han og fulgte stille efter den anden dreng. Han havde snakket usædvanligt meget i dag, og trætheden var efterhånden ved at indfinde sig. Han skævede til Theos ryg og lagde smilende mærke til at det var hans tur til at se op.
"Også atten."
De nåede tredje sal og Al stod længe og pustede ud. "Forbandede rygerlunger," bemærkede han og lænede sig op af væggen, mens Theo låste døren op. "Jeg trænger til en smøg..."
Døren gik op og han fulgte efter Theo ind i lejligheden.

Theo grinede lidt "det kan godt være jeg er fiks på fingrene men t-shirt får du ikke" sagde han med et skævt smil. Als hud var bleg, det var næsten som om han lyste op i gangen på vej op, men det var ikke besynderligt at væsner havde en underlig hudfarve.
Hvor andre måske fandt Al umådelig irriterende fandt Theo ham hyggelig, og værd at bruge tid på. Han lyttede og så lidt på Al da han nævnte det med rygerlunger "hvis du ikke havde været udødelig havde jeg sagt til dig at de ville tage livet af dig en dag" sagde han, og gik ind i lejligheden hvor han øjeblikkeligt trådte sine sko af, han elskede at vade rundt på strømper "Lad som om du er hjemme" sagde han kort, og tændte lidt lys i lejligheden.
Han stoppede op og sugede kort duften af sit hjem til sig, og vendte sig derefter mod Al.

Al smilede ved tanken om nikotintøjet og grinede raspende af Theos bemærkning om hans selvdestruktive misbrug. ”Glæden ved evigt liv,” hviskede han hæst og smilede et hugtandssmil.
Da han var kommet ind i lejligheden greb han igen efter sin cigaretpakke og sin trofaste lighter og satte kurs mod det nærmeste vindue.
”Tak som byder,” mumlede han henvendt til cigaretten og pustede røgen ud i natten, så han ikke røg Theos lejlighed helt til. Han havde fået bank for mindre ting.
Der var akkurat plads nok i vinduet til hans skuldre, og med albuerne støttede på karmen, så han ud i det sortblå mørke. Den kølige nattevind føltes godt mod hans nikotingule hud.
Bag sig fornemmede han Theo mostle rundt og efterhånden blev lejligheden omkring ham badet i et blødt, varmt lys.
Byens lys i natten set fra oven var et fantastisk syn. Det gav næsten sjæledæmonen følelsen af at flyve. Al tænkte, at en dag ville han også have en lejlighed højt oppe, måske højere end tredje sal. Afslappet pustede han en lille røgsky ud gennem næsen og skoddede smøgen på husmuren, før han vendte sig om så på ned på Theo. Synet fik ham til at smile.
”Nååårh… hvor ser du dog sød ud i uldsokker,” bemærkede han i en lettere hånlig tone mens han lagde hovedet på skrå og betragtede Theos fødder med et drillende smil. Diskret trådte han ud af sine egne gummisko.

Theo rystede på hovedet og himlede med øjnene. "Evigt liv med dårlig kondi.." mumlede han bare, og satte sig på sofaen og gned sig kort i øjnene. Hans træthed var ikke blevet mindre.
Han så lidt efter Al og så ham tage sine smøger frem igen, og overvejede hvor mange smøger Al kværnede om dagen. Theo vendte kort hovedet ud mod gangen, og lagde mærke til at han havde glemt at lukke døren. Han rejste sig og gik ud i gangen, og puffede døren i.
Han vendte om og gik tilbage ind i stuen "jeg nægter at svare dig på det der" mumlede han kort, og satte sig tilbage på sofaen "jeg tror du skulle være taget med til en fest... jeg er nok ikke sæerlig sjov i aften.." mumlede han træt.
Han gad ikke tage sig af Als hånlige tone. "Du skulle nødig snakke, din hud matcher efterhånden dine øjne meget pænt" sagde han drillende, og lænede ryggen mod armlænet på sofaen.