Tid: Sen eftermiddag. Klokken nærmer sig dovent seks.
Vejr: Overskyet, så luften virker næsten grålig.
Omgivelser: Et par andre mennesker der færdes på Werclares dystre gader.
Sted: Uden foran et af advokatfirmaerne.
____________________________________
Jezabel rettede på solbrillerne og strammede hestehalen. Lige om lidt skulle hun til at gøre noget nedværdigende - bede mennesker om hjælp. Ikke fordi hun havde brug for dem, men de kunne blive nødvendige senere. Hun var i gang med at planlægge den store flugt, og hvis det gik galt kunne hun godt få brug for en advokat i ryggen. Man viste aldrig hvad det fils de pute kunne finde på. Gid hun aldrig havde mistet sin fordums magt.
Så skubbede hun den tunge dør op, og trådte ind i entréen til advokatfirmaet. Hun stod ved skranken, med albuen hvilende på bordet, og hagen hvilende i hånden. Så kunne hun kun vente på et eller andet menneske. Hun lukkede øjnene og sukkede. Hvor var det ydmygende.