forsent ?

Gæst

¤Dato :: Irl
¤Årstid :: Irl
¤Dag :: Irl
¤Vejr :: Regn
¤Sted :: Werclare Byen
¤Tid :: 22:00
¤Omgivelser :: Ikke så mange mennesker
¤Tøj :: http://buffy-the-vampire-slayer.download-tvshows.com/wp-content/uploads/2009/02/james2.jpg

Morgan kom gående ud af en butik, han så sig omkring med sine mørkerøde øjne. hans hår sad som næsten altid i en hestehale, han tog sine hænder ned i sine lommer og begynde at gå ned af gaden. mens han tænkte over alt der var sket, han fik øje på en folk på hjørnet af vejen
*shit* tænkte han
og vende sig hurtigt om, og begynde at gå den anden vej. han så ned i jorden mens han gik, og håbede på at de ikke havde set dem. han rystede let på hovedet da Rose sad fast i hans tanker, hvorfor havde hun smuttet på den måde ? hvorfor var hun sur på ham ? han havde jo ikke gjort nået, bare vist hende hvem han var. var hun mon virkelig forelsket i ham ? .. han rystede hurtigt på hovedet da han ikke kunne få det til at hænge sammen, han gav et lille suk fra sig. mens han hørte fodtrin bag sig, han havde ikke lyst til at vende sig om. lukkede bare øjnene i og ventede på at det ville slå ham
*Morgan så er det nok farvel* tænkte han
og bed sig hårdt i læben, mens han stoppede op

Gæst

Rose kom gående bag Morgan og så lidt på ham med et løftet øjenbryn og sukkede så "Hvem har vi dog her?" spurgte hun som om at hun overhovedet ikk vidste det. Hun strøg nogle fingre gennem sit hår og lagde armene over kors og prøvede på ikk at tænke over det der skete efter deres sidste møde. Påklædning: http://alkemieguide.com/wp-content/uploads/2009/04/arden-b-glamm-white-dress.jpg og nogle sorte ballerina sko.

Gæst

Morgan vende sig om, og åbnede stille øjnene
"Rose" hviskede han
og bed sig i læben, da han ikke viste hvad han ellers skulle sige. han så bare overrasket på hende, og tog ikke sine hænder op af lommerne
"jeg troede du var nogle andre" sagde han
og viste ikke helt hvad han ellers skulle sige

Gæst

"Aha.. Tjah.. Det var jeg ikke" sagde hun i en neutral tone og så op på ham "De samme fra legepladsen?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

Gæst

Morgan nikkede
"ja dem, jeg så dem før. regnede med at de ville havde fulgt efter mig" sagde han
og gik et skridt tætter på hende, mens han bed sig let i læben. han tog sin ene hånd op af lommen og rodet sig lidt i nakken med den, han viste ikke helt om han måtte gå tætter på hende
"Rose, hvorfor blev du så sur på mig sidst ?" hviskede han
og kunne næsten ikke få et ord frem

Gæst

Roses ansigt lå lidt i skygger da han spurgte om det. Hun vendte ansigtet ned mod jorden "J.. jeg.. Jeg troede at du ikke kunne li mig.. fordi jeg var en engel. Jeg troede ikk at du ville ses sammen med mig. Jeg kyssede dig, og du sagde intet til det. Jeg troede at du måske godt kunne li mig. Jeg følte mig så dum" sagde hun i en lavmælt og såret stemme og tørte sine øjne da hun kunne mærke varme tåre løbe ned af sine blege kinder.

Gæst

Morgan rystede på hovedet
"Rose.. bare fordi du er nået andet.. så betyder det intet for mig... men jeg er i en anden tid, jeg kan ikke havde en kæreste lige nu.. desværre, altså jeg holder virkelig meget af dig" sagde han
og satte sig bare ned hvor han stod

Gæst

Rose så på Morgan og grinte et grin uden humor i det "Yeah right" sagde hun som om at hun ikk troede på ham og gik forbi ham "Jeg er ligeglad Morgan. Jeg føler mig stadig dum.. Men hey!.." sagde hun og trak på skuldrene og havde ryggen til ham ".. Sår'n er engle jo, ikk? Dumme og svage" hun lød lidt såret og sukkede så lavmælt og gik hen af fortorvet.

Gæst

Morgan så efter hende
"bestemmer du selv, hvis du vil tro på mig eller ikke.. men så har jeg jo bare fundet ud af, at det slet ikke ville gå hvis vi var kærester for du ville jo ikke tro på mig" råbte han efter hende
og rejste sig op og begynde at gå hen, til der hvor han havde set flokken sidst
*måske er det på tide, at sige hey til satan* tænkte han
og forsatte bare ned af vejen, han stoppede op når han fik øje på flokken og bed sig lidt i læben

Gæst

Rose stoppede op og sukkede "Han har squ da ret, Rose.. Tag dig nu sammen.. Andre fyre har squ da ikk påvirket dig på den her måde" mumlede hun til sig selv og vendte sig om og så at Morgan ikk sad ned på jorden længere. Hun gik hurtigt hen af fortorvet og kunne mærke hans tilstedeværelse blive stærkere. Hun så sig omkring og fik så øje på ham, men stoppede op da hun så hva han var ved at gøre. *Hva fuck laver han?!* tænkte hun panisk og så frem og tilbage mellem den lille flok af personer og Morgan.

Gæst

Morgan var for meget i sine egne tanker til at mærke at hun var tætter på, han begynde stille at gå hen mod dem
"hey venner" sagde han som en joke
og tog sine arme ud til sidderne, flokken vende sig hurtigt om mod ham. og grinte lidt over at han overhovedet havde kommet, Morgan stoppede op og tænkte lidt over det. en lille fed mand kom gående imellem de andre
"Morgan Morgan Morgan" sagde han
og gik lidt tætter på Morgan, mens han rystede på hovedet. Morgan blev bare stående
"hey" svarede Morgan bare
mens han blev stående med sine arme ud til sidderne
"hvad sker der for dig ? hvorfor flygtede du fra din familie ? og hvorfor tør du at vise dig her igen ?" spurgte manden om
Morgan rystede på hovedet, og lod sine hænder falde ned på sidderne
"i er ikke min familie.. satan venter nok på mig" sagde Morgan ligeglad
og bed sig lidt i læben, mens han bare ventede på at dø. da han mente at der ikke var mere at leve for

Gæst

Rose så på Morgan *Er han gået fuldstændig fra forstanden?!* tænkte hun og ville ikke bare stå på sidelinjen og se ham blive dræbt. Hun løb hurtigt over og stod foran Morgan "Stop!" snerrede hun og ville ikke have at der skete noget med Morgan. Hun så på den lille mand og var klar til at høre ham grine. Hva kunne en engel gøre? Rose ville oss grine hvis hun var manden. Hun grinte af sig selv indvendigt og syntes at hun var for dum at stille sig mellem flokken og Morgan.

Gæst

Morgan lag hurtigt en arm omkring hende, og prøvede at få hende om bag sig
"hvad har du gang i" snerrede han stille
og så efter hende, inden han vende blikket mod den lille mand. som begynde at grine og klappe
"Morgan, er det ikke kun dig vi skal dræbe nu også en lille tøs" grinte han
og vende sit blik mod flokken som begynde at grine, Morgan stivnede i det meste af sin krop
"i rør hende ikke" råbte han
hen mod dem, som fik dem til at blive stille. man kunne se frygten i nogle af deres øjne
"jeg slår jer alle ihjel, det ved i jo godt at jeg kan" råbte Morgan
og ville bare havde Rose væk fra dem, manden lag sine arme over kors
"Morgan hold op med det pjat, har du glemt hvem du er. og kan du ikke se hvad hun er" sagde han
og skifte med at se på Morgan og derefter på Rose

Gæst

"Jeg vil ikke se dig blive dræbt, Morgan. Du er squ da dummere end vådt pap når du gør det her!" snerrede hun hviskende og så vredt over på mændene da de begyndte at håne hende. Hun stod med rank ryg og prøvede at vise stolthed og værdighed "Selvom jeg er en engel, kan jeg godt slå folk! Og jeg er ikke bange for mænd der er mindre end mig selv!" snerrede hun og håbede at manden blev fornærmet. Hun smilte hånligt til manden og var lidt ligeglad med de andre mænd. De hånede hende ikke som den lille mand gjorde.

Gæst

Morgan vende sig hurtigt om mod hende
"Rose, hold op" snerrede han
da han ikke havde lyst til at de også skulle dræbe hende, han puffede hende så godt han kunne væk
"gå med dig, dette er mit valg,, du tror jeg lyver hele tiden... så kan lige så godt forsvinde" sagde han
og vende sit blik mod manden igen, der så skiftevist ondt på dem. Morgan satte sig ned på knæ
"tilgiv hende, det er mig i vil havde... jeg gør alt, bare ikke skad hende" sagde han bedende
manden vende sit blik mod de andre og derefter tilbage på Morgan
"du ved jo godt hvad vi vil havde" sagde han
og gik lidt tætter på Morgan, Morgan nikkede og blev bare siddende

Gæst

"Morgan la vær!" peb hun og så bange ned på ham og så så op på manden. Hun kunne mærke tårene begynde at falde ned af hendes kinder "La vær.." bedte hun hviskende og kunne ikke få sig selv til at se over på mændene. Hun ville bare glemme alt om dem og få Morgan i sikkerhed "Jeg tror på dig!.. Bare la vær med det her" hviskede hun og knyttede hænderne hårdt sammen.

Gæst

manden gik tætter og tætter på Morgan
"du skulle havde blevet hos os" sagde manden
mens Morgan bare nikkede, han lukkede sine øjne hårdt i
"Rose løb" hviskede han
og bed sig i læben, mens han håbede på at hun ville gøre hvad han sagde. han ville for gudskyld ikke se hende blive slået ihjel
"måske skulle jeg havde blevet hos jer, men jeg lever for mig selv nu, jeg er stadig den samme.. men kunne ikke klare at skulle tænke på andre" sagde Morgan
og åbnede sine øjne lidt, mens han hørte at manden kom tætter og tætter på

Gæst

Rose så på Morgan og rystede på hovedet "Nejh" hviskede hun og ville ikke forlade ham og så vredt op på den lille mand.

// skal i seng, men svare tilbage her i morgen! ^___^//

Gæst

Morgan vende sit ansigt mod hende
"løb" råbte han
og håbede at hun ville høre på ham, da hun ikke helt kende hans plan. men kunne heller ikke fortælle den til hende

Gæst

Rose snøftede og gik langsomt baglæns og så ulykkeligt fra Morgan og så så vredt over på mændene og vendte sig så om og begyndte at løbe.

Gæst

Morgan hørte at hun begynde at løbe og mens manden kom tætter på, Morgan rejste sig stille op og så bare stift på manden
"du har ikke indset at jeg ikke er en del af jer, jeg jager selv, lever selv" sagde Morgan
og viste sine tænder, han tog fat i manden og kastede ham hen mod de andre. så vende han så hurtigt om, og løb efter Rose han tog hurtigt en arm om livet på hende. og løftede hende lidt op så hun ikke rørte jorden, så begynde han at løbe videre. uden at se på hende eller sige nået

Gæst

Rose havde ikk forventet dette og havde derfor fået et mindre chok. Hun kunne mærke sine kinder blive tørre af vinden som slog hende i ansigtet og så op på Morgan og havde seriøst troet at hun ikke ville se ham mer. Hun klamrede sig fast til ham og turde slet ikke tænke på hvad der skete når at mændene kom efter dem.

Gæst

Morgan løb bare hurtigt videre mens han så sig tilbage, han løb hurtigt hen til en dør og rev den op selv om den ikke var låst. han satte hende stille ned og lukkede døren efter sig
"syyrh" hviskede han
og så hen mod hende, han lag stille en arm om hende og hev hende længere ind. mens man kunne se at han lyttede godt efter, de gik ned af en trappe mens lyset forsvand. man kunne ikke se sine egne fødder, når de var nået ned fra trappen var der en lang gang. for enden af gaden var der en stor sten dør, han førte hende stille der hen og åbnede den. der kom lys ud af døren og lyste hele gangen op, Morgan førte hende stille ind og kunne døren efter sig. og låste mange lås, han gav et suk fra sig uden at vende sig om mod hende

Gæst

Rose bed sig i underlæben for at kvæle sine små hulkende lyde og så vredt ned i gulvet. Hun vidste ikke hvem hun var vred på; hende selv, Morgan eller mændene der ville dræbe ham. Hun tørte sine øjne med sin ene håndryg og så ikk op på Morgan en eneste gang.

Gæst

Morgan vende sig stille om og gav et suk fra sig, han rystede hurtigt på hovedet
"hvorfor gjorte du det ?" spurgte han om
og gik hen og satte sig i en sofa der stod i et hjørne, han lag stille sit hoved tilbage. og udgav et træt suk fra sig

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …