kan du tænke dig til, hvad der vil ske? (Camille)

Efterår. Efteråret var så sandelig kommet. Konstaterede han igen.
Vejret var koldere og det var svære at komme op om morgenen. Nætterne blev længere, vejret koldere...
Han sukkede kort og gøs kort da et vindpust ramte ham. han gad stadig ikke tage sin jakke på, trods vejret.
Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår. Det var nyvasket og sad derfor lidt pjusket.
Han var stadig lidt øm bag i hovedet, men ikk enoget han mærkede noget til. Et lille sår på hans læbe var ellers det sidste tegn på den lille kamp der havde været.
Han strakte sig og lod blikket glide over sine omgivelser...Folk var allerede begyndt at tænke på halloween, en butik solgte udklædning, en anden andre pynte ting. Folk gik rundt og kiggede sig nysgerrigt omkring eller hviskede med sidemanden.
Men det måtte de også selv om...De skulle bare være glad for han ikke var sulten. Faktisk følte han sig godt tilpas.
Han var mæt, havde været i bad og var vel udhvilet. Han havde ikke ondt nogle steder, selv om han sjældent havde det, eller følte sig irriteret...han følte sig bare tilpas. Til dels også fordi han havde haft hele dagen for sig selv...Og han havde heller ikke hørt fra Leonard det sidste døgn...han trak vejret dybt og sendte en bogbutik et hurtigt blik.

Det var tungt, tungere end hun lige havde forudset det ville blive.
Camille havde i hænderne fire poser med indkøbt vare , to i hver hånd....hendes iver og begejstring var løbet afsted med hende, og med hendes penge.
Det var ikke fordi hun normalt fejrede halloween, men i år var hun blevet grebet af det kulørte sortiment som butikken fristede med.
Hun havde købt et lille djævle kostyme i rødt med matchende røde støvler til , der var stoppet ned i den ene pose og i de tre andre var der alt fra flagermus til græskar hoveder i keramik og edderkobber. Og naturligvis sterinlys og en hel bunke andre ting.
Camille gik forbi en bænk, og besluttede at holde en lille pause, så de fire poser blev roligt sat fra hende på den. Hun greb ned i lommen på hendes tætsiddende sorte bukser, faktisk var hun helt i sort...en teshirt skåret skråt , så den ene skulder var fri, en stor vamset sort strik trøje med et bælte i fake guld lædder og de sorte bukser.Hendes små støvletter var også i sort. Efter at have bikset lidt med den stramme lomme, hev hun sin mobil op for at tjekke indgående beskedder, men der var ingen. Hverken Zean eller Tristan have sms til hende og Samuel...nægtede at bruge hans mobil lige pt.
Hun lod mobilen dumpe ned i posen med tøj, og overvejede om det var tid til at få noget at drikke...et eller andet sted?

Han tog sig selv i at stirre på en lille familie. En far, en mor og to børn. en lille en i barnevogn og en der gik ved siden af, ikke mere end de 6 år. Og de virkede glade. Var det virkelig så svært? Væsner kunne da også have almindelige familie, kunne de ikke? Helst med nogen der levede længe, ellers ville man nok blive temmelig ulykke hver gang nogen døde.
Han sukkede og gik videre. Elyas...Ham måtte elske dette tidspunkt. Han smilte ved tanken.
Han var ikke så gammel endnu, men han var allerede ved at lære forskellige ting. I går fandt han ud af at hvis han skreg længe nok skulle de nok give ham havd han ville, bare for at få fred...Selv om man nok burde lade være. Måske skulle han...Nej.
Han lod blikket glide over endnu en butik...Han var ligeglad med hvad han og Dawn fandt ud af. Han ville se sin søn i fremtiden. Det var også hans søn og han skulle have en far, en far som han ikke selv havde...på smame m¨åde i hvert fald.
Han så sig omkring og opdagede en bekendt person på en bænk. med en del poser. Camille havde åbenbart været p åindkøb.
Han krydsede gaden uden at blive kørt ned og satte sig tungt ved siden af hende.
"Halløj...ud og købe ind?" han lod blikket glide over hendes poser, så hun ikke var i tvivl om hvad han mente.

Hun sad lidt begravet i egne tanker , både triste og fornøjelige.
De havde en afdeling på hospitalet for børn med leukæmi, blodkræft, og der skulle samles penge ind så den afdeling kunne købe nyt legetøj.Det den havde var efterhånden så kedeligt og slidt, og det var da ikke opmuntrende for de unger der var indlagt.
Hun havde fået en spirende lille ide, til hvordan de kunne indsamle penge, Camille og hendes slæng fra skadestuen, hvis altsår Inge, Brett og de andre var med på ideen.
Hun blev hentet tilbage fra hendes tankespind da en velkendt stemme talte til hende, og hun opdagede Zean, ved siden af hende på bænken.
Hendes ansigt lyste op i et ægte smil, overrasket og glad over at se ham.
" ZEAN ! jeg havde slet ikke set dig !..Ja...lidt halloween artikler " svarede hun små forlegent over de fire poser der bestemt signalerede shop amok.
" Hvordan har du det ? " spurgte hun imens hendes øjne systematisk undersøgte hver en del af hans ansigt og bemærkede der stadig var et lille sår på hans læbe, efter hans rendevous med Tristan.
Hun sank en klump i halsen, den aften havde bestemt ikke været en favorit dag i hendes liv...at se de to slås, var ulideligt...men gudskelov var det overstået og hun ville gøre sit til de aldrig "kom i stue sammen " igen.
" jeg har tænkt på dig " forsatte hun ærligt.

Han smågrinte lidt af det. Tja, det var vel også hyggeligt nok, med græskar og alti sådan noget...han kunne huske i starten, hvor folk var lidt...utilfredse med det. De mente halloween var noget for dem. Men sådan skulle det ikke gå.
"Jeg har det fint nok...og dig?" han følte sig...glad faktisk. tilfreds, tilpas og i godt humør.
Han lod blikket glide over nogle mennesker der gik fordi dem, men så på hende igen. Mødet med Tristan var heller ikke noget han havde holdt af.
"Tænkt på mig?" han så sig hurtigt omkring.
"Pas på ingen høre det..." han blinkede drillende til det. Det eneste de skulle passe på var sådan set Dawn...hun ville gå amok over de ord. Men han var ligeglad.

" Jo...alt er fint hos mig " svarede hun glad og overvejede om hun rent faktisk skulle fortælle Zean om den varulv der på en eller anden måde have fået drejet tingende så han nærmest boede hos hende, eller i hvertfald opholdte sig der ofte ?
Det var sten sikkert hun ikke ville sige noget til Tristan, han ville tvangsindlægge hende, men måske Zean kunne forstå, det var jo et væsen hun passede lidt på ?
Nå, det kunne hun altid fortælle senere hvis hun besluttede sig for det.
Camille slog en latter op, ved Zeans lille bemærkning om at passe på hvis nogen lyttede
" Tror du vi bliver forfulgt ?" lænede hun sig lidt ind mod ham og hviskede , som blev de fakktisk overvåget.
Det så ud til Zean var i glimrende humør, og det var hun også selv...det var jo herligt.
Hun kiggede efter tegn på om han stadig havde hoved pine eller andre symptomer fra slaget i baghovedet, men kunne ingen spore..ikke endnu.
Hun havde mest haft lyst til at installerer ham på sin sofa eller gå med ham den aften, for at holde lidt øje med hans tilstand, hjerne rystelse var ikke noget at spøge med, heller ikke for en stærk dæmon.

et par dage efter slåskampen havde han faktisk haft det dårligt. han havde kastet op for første gang i en del år, og været svimmel. Men både han og Dawn var enige om at læger...det skulel der ikke til. desuden fik han det bedre nogle dage efter, da han tog nogle dage fri fra arbejde for at slappe af.
Men det var oveni nogle dage siden igen...Han lod igen blikket glide rundt omkring og lagde mærke til mange ting. Han smilte lidt til Camille.
"Åhh man ved aldrig" han så sig omkring som om han havde set deres forfølger, men trak så på skuldrene.
"Skal jeg give dig en hånd med de poser? Jeg kan tænke mig til de måske er lidt tunge siden du sidder her...eller m¨åske ville du have holdt pause alligevel?" sagde han

" Måske vi skulle købe os en paryk og solbriller så? " smålo hun lidt.
Det var et tilfælde at der ikke også lå en paryk i hendes pose, hun havde haft kigget på en sort langhåret een, men af en eller anden grund, et moment af ansvarlighed , var det lykkes for hende IKKE at købe den.
"De vejer heeelt vildt meget, så det ville være skønt hvis du gad tage to af dem, men jeg overvejede faktisk at skulle have noget at drikke...al det indkøb har tæret på kræfterne " oplyste villigt " Kunne du tænke dig at gå med ?"
Der var mage små cafeer , kaffebarer og værtshuse...så Zean kunne vælge hvad han ville, hvis han ville.

Han overvejede det lidt. han havde faktisk også fået en seddel med, han skulle købe lidt ind til familien derhjemme.
"Tjo, jeg er frisk" nikkede han lidt. Han rejste sig op og gøs kort da et koldt vindstød ramte ham. Han ignorerede det. Man kunne, bare ved at tænke det, have det lige så varmt man ville...så det var det han gjorde. han tænkte på dejlig varme...Og følte ikke kulde rigtig mere. Han tog en pose i hver hånd og regnede med hun allerede havde valgte ne cafe eller noget at gå ind på.
"Hvis du giver noget at drikke, giver jeg noget kage...Jeg er virkelig lækkersulten lige nu, trods at jeg ikke mæt i jeres mad" han smilte lidt til hende. man kunne jo stadig nyde de kulinariske ting...faktisk holdt han af at smage nyt mad. eller spise lidt med for hyggens skyld. det havde han gjort sidste jul...spist med Dawn for hyggen.

Camille havde altid scoret høje point på et tydeligt kropssprog, kun når hun bevidst ville skjule noget, lod det sig gøre, ind imellem, men ellers var det tydeligt at se når hun som nu var glad.
"Deal.. du gir kage til " rundede hun aftalen af og hankede op i de to resterende poser.
"Har du ikke nogen andre ideer, så ligger der den hyggeligeste lille cafe ,rundt om næste hjørne, der er levendelyd, varmkakao eller en million slags te at vælge imellem....og de skønneste kager "
Cafeen hed "heart ,soul and cake" og havde altid glimrende anmeldelser i diverse lokalblade.
Så de begyndte at gå derover, da Zean ikke så ud til at have de vilde indsigelser til dette.

Han nikkede og gik efter hende. Det var fint. han var ikke så velbevandret i diverse cafeer.
Han fulgte efter hende med en pose i hver hånd, de var en anelse tunge, men langt fra så han ville brokke sig. Ikke fordi han ville have gjort det alligevel...
Han kunne godt drikke noget varm kakao med flødeskum og et stykke god kage...helst noget chokoladekage eller brownie hvis de havde...
Camille var i godt humør, ders omgivelser virkede hyggelige, nu hvor folk var begyndt at pynte op til halloween og menneskerne rundt omkring virkede også glade nok...så der var intet der gav dårlig stemning.
Han tænkte over efteråret. Det var faktisk hans ynglings årstid. Ikke fordi alle planterne døde eller noget, men fordi...det blev mørkere og koldere, mere hyggeligt...man glædede sig til at komme ind i varmen og få noget varmt, sidde og hygge sig efter f.eks. at have lavet græskar eller noget andet...
Det havde han altid godt kunne lide. ved efteråret.

De udså sig et bord, bagerst så man kunne småsnakke lidt privat, men dog ikke mere anonymt end det var lige ved siden af et stort vindue , lige ud til gaden.
det var fint , camille synes det var hyggeligt at sidde og kigge med på folk der havde travlt med alt eller intet.
Det var næsten som en spæd start på noget der mindede om julestemning var begyndt at røre på sig, det var måske lidt tideligt, men hyggelig ikke desto mindre.
En tjener kom ned og ville modtage deres bestilling , han så på Zean da han talte og spurgte høfligt " Nå...Hvad kan jeg så bringe det smukke par ?"
hvilke udløste et højt fnis fra Camille og gav tjeneren nogle store forvirret øjne.

Han så op på tjeneren.
"De misforstår...vi er bare venner..." han smilte lidt og så på Camille.
"Nå, hvad har du så lyst til? Jeg kunne godt bruge en stor kakao med flødeskum...Og Brownie, vis i har?" tjeneren nikkede og skrev det ned, fo derefter at se afventede på Camille.
Zean havde stilt poserne ved den ledige stol ved siden af sig. Ja, det var hyggeligt, som om der var en slags julestemning...han glædede sig faktisk til jul. Sidste år opdagede han hvor hyggeligt det kunne være, selv om han aldrig havde været så god til at købe gaver...Eller modtage.
Men nu var det ikke helt jul...bare halloween. hvilket også var fint med ham, han havde holdt mere halloween end jul.

Camille mødte tjenerens nu lidt flove blik, som undskyldte han for fejlen.
" Kakao, flødeskum om brownies lyder som himlen " bekræftede hun Zeans bestilling
og for at drille både Zean og tjeneren yderliger..lavde hun nogle fakter med hænderne der bakke op omkring hendes hvisken til tjeneren " han er til..du ved...mænd " og så blinkede hun til tjeneren og terrede herefter sin fulde opmærksomhed mod Zean, som havde hun intet sagt eller gjort.
"Hvad skal du lave til Halloween ?" spurgte hun nysgerrigt, hvis han da skulle noget?.

han hørte hende hviske et eller andet, bemærkede tjenerens underlige blik og hørte ordet mænd...
"Camille..." sagde han en anelse truende, dog uden at være det. Lige hvad angik sådan noget...havde han lidt svært ved at tage dril. Han var ikke til mænd. Hvilket hun også godt viste. Og ingen skulle tro han var til mænd. Det var svare mænd, og det var forkert...det var hans mening. måske en smule forældet. men sådan var det.
Han sukkede svagt og så lidt ud af vinduet.
"Tja..." han trak på skuldrene
"...det ved jeg ikek rigtig, Elyas er stadig for lille til rigtig at forstå hvad der sker, så det giver ingen mening at lave noget med ham..." han så lidt på hende
"Hvad med dig?"

Hun kiggede bare uskyldigt på ham, han måtte finde sig i hun lavede lidt ballade, bare lidt, ellers ville hun jo ikke være...tja, Camille.
"Ja, han er stadig for lille " smilede hun og så fortalte hun om den ide som Samuel havde plantet i hendes hoved da han drillede og kaldte hende for en lille djævle.
"Jeg havde faktidk tænkt på noget... skadestuens personale skal indsamle penge til legetøj, til afdelingen med de kræftsyge børn....og så tænkte jeg vi kunne tage rundt på clubber og barer og forvandle dem , pynte dem op til halloween, lave en fest og skrabe penge ind, i kostumer og det hele ...hvad sunes du ?" hun så nysgerrigt på Zean, ville han falde ned af stolen af grin over hendes ide, eller kunne se noget godt i den?

et rigtigt snydespørgsmål. Han måtte virkelig passe på hvad han svarede, ellers skulle hun nok gå amok. Sandheden var bare han var ligeglad. med børn, eller andre syge mennesker. Om de manglede penge eller ej.
Men måske var det koden til...at slappe lidt mere af i hverdagen? At acceptere menneskerne lidt mere? Og det var jo børn....
Tjeneren kom med deres kakao og kage og satte det foran dem før han trak sig væk igen.
Zean rørte lidt rundt i sin kakao for at lade flødeskummen trænge lidt ned i kakaoen.
Hans brownie var pyntet med lidt bær og en klat flødeskum.
Han tog den lille ske, men ventede med at tage en bid.
"Jeg ved ikke...." sagde han tøvende...
"...Jeg har aldrig...gjort sådan noget før" det lød underligt...men var sandt. Han tog en lille bid af kagen. den smagte bedre end han havde forestillet sig.

Camille trak lidt på skulderne, bortset fra dengang alle singlepigerne skulle bortauktionere sig selv, og hun var blevet købt af en ældre mand og Tristan fik købt hende for to elefant øl af ham, og det var ikke en ubetinget posoyiv oplevelse , borset fra det havde hun ikke arrangeret noget af den slags. Men det kunne blive sjovt, en slags halloween pubcrawl med et godt formål.
Tjeneren kom og serverede for dem , og trak sig tilbage.
Camille sad og så lidt undrende på deres portioner.
Zean havde fået 5 bær mere end hun, på et stykke kage der var næsten dobbelt så stort og selv hans kakao have da ekstra flødeskum på toppen.
Camille var lige nogle sekunder om at fange sammenhængen, men begyndte så at grine " Åh...gud dog " lo hun og ud af øjenkrogen kunne hun se tjeneren så og holde lidt øje, ikke med hende nope....men med Zean.
"Ups" røg ud af hendes mund.Og hun rakte ud efter den indbydende kakao.

Han så lidt på hende og så på hende potion for at finde det sjove. ud over han nu lagde mærke til størrelses forskellen, der meget vel kunne være tilfældig, så han bare lidt på hende. Han så op på tjeneren, da han mærkede hans blik og mærkede hvordan han næsten blev rød i hovedet af det.
"Camille...hvad har du nu rodet mig ud i?" sukkede han næsten opgivende. Og tog endnu en bid af kagen.

Hun greb ud efter sin gaffel og svingede lidt med den i luften, som var den en tryllestav imens hun undskyldende forklarede " Jamen Zean...jeg troede jo at jeg roede dig UD af noget og ike IND i noget...det var jo ikke til at vide at tjeneren var.." hun stoppede og fik pludselig meget travlt med at smage på kagen, og den var virkelig udsøgt, det kom man ikke uden om.
" hey...den er da virkelig lækker den her ,ik ?" sukkede hun næsten henført, det var længe side hun havde spist kage, og enda lækker kage som den her.

Han så længe på hende. han havde hørt ordet mand før...så han kunne næsten ligge to og to sammen.
"Camille...Sagde du jeg var til mænd?" han ville normalt være blevet irriteret, lige på det punkt, men lige nu følte han sig rolig. Desuden gad han ikke diskutere over noget så...lidt.
Han rystede på hvoedet og valgte at drille igen.
"Nå pyt...det endte til mit bedste, jeg har det største stykke!" han smilte til hende og tog endnu en bid af kagen, mens han ignorerede tjenerens blik. snart fik han dog også andre kunder at betjene.

Hun følte sig under lup af en ikke helt tilfreds "daddy" og hun rynkede lidt på næsen.
"Måske jeg kom til at antyde det...lidt..på en måde" sagde hun med en snært af fortrydelse, ville han blive vred nu...det var jo lige så hyggeligt?
Men til hendes overraskelse slog han det hen med en joke hvilke endte med at små imponerer hende, da dette var en ny side af ham hun så, en mere afslappet og jovial side.
" Ja... der var du heldig " smilede hun og spiste lidt mere af de skønne kage der måtte være bagt i himlen.
Hun kiggede lidt på virvaret af mennesker der hastede forbi ruden og fandt glæde ved at sidde herinde , med levende lys og kage...nå ja, og Zean.
" Hvad med vores fælles ven Leonard...set noget til ham for tiden ?" hun spurgte i en lidt fornøjet tone for ikke at ødelægge hyggen, da hun ikke kendte svaret.

I et øjeblik virkede det slet ikke som om han hørte hvad hun sagde. Han spiste bare videre. Men til sidst lagde han gaflen og tog sin kakao, rørte lidt rundt og drak af den. Han så lidt på hende...
"Det er jo som man tager det..." han trak på skuldrene og det virkede ikke som om han ville fortsætte...og dog.
"Well...Han er der jo og vi...eller...ikke...Altså, han styre jo stadig det hele ikke? Det er som om han er stærkere end mig, til at holde sig fast, kan kontrollere hvad jeg skal og ikke skal...Men jeg har en fornemmelse af at...giver han bare slip på lidt af det, kan jeg overtage og være stærkere end ham...Men jeg tror aldrig der bliver en balance...han er en side af mig jeg helst vil gemme væk...Det er bare svært at lægge planer mod ham, når man trods alt er samme person" han så lidt ned i sin kakao til sidst og sukkede så svagt.
"Men vi snakker mere sammen, vist...en ting jeg ikke kan huske, men som vist er grunden til noget af hans modvilje, er netop den fact at jeg er sammen med Dawn..." han håbede ikke Camille ville tage det som chancen for at køre på Dawn.
"...Han havde åbenabrt, den gang med...hendes den anden dæmon...du ved...Lovet mig at han ville hjælpe mig hvis jeg nogen sinde var så dum til at falde for en kvinde igen. Han var grunden til jeg nok hade kvinder en del år efter...Han ønsker helst bare jeg bliver væk fra alt det pjat, for at beskytte os begge...." han så lidt ud af vinduet.
"Pyt...lad os hygge...dette er et tungt emne..."

Hun lyttede og nikkede fra tid til anden, og drak også lidt af sin lune kakao.
Hun havde godt fornemmet det , at leonard havde en modvilje mod ikke bare Dawn, men sikkert mod det fact at Zean havde en familie.Hun ville ikke diskuterre om det, hun var faktisk på Zeans side, hun mente Leonard var bange for de følelser man rummede hvis man elskede en anden, og det havde Zean lige bekræftet, med historien fra fortiden.
" Det er ...svært... i er nu begge både fornuftige og så alligevel ikke " sagde hun men med et kærligt islet så det ikke virkede provokerende.
Hun roede lidt i hendes ene pose, og hev op en lille orangefarvet keramik græskar.
" Den er til at sætte et levende lys i.... det er godt nok ikke den ægte vare, men den er ret sød og hyggelig...den er til dig, måske Elyas vil synes den er sjov at se på?.............men husk at stil den sted han ikke kan nå den " skyndte hun at tilføje, da ting med ild ikke var børne mindet.

Han forstod ikke hvorfor han skulle have den. Måske var det bare hendes måde at...støtte ham på? Han havde det dårligt med at tage imod den...MEn følte det ville være uhøfligt at lade være.
Han tog imod den.
"Tak...Tror jeg" han smilte lidt til hende. tjeneren var henne ved dem igen, bare for at se om de evt. skulle mangle noget. Han så lidt skuffet ud da han gik igen.
Zean rystede lidt på hovedet. Han tog endnu en tår af sin varme kakao og spiste videre af sin kage. Den smagte stadig godt...han var ikke ked af valget.