Monstre or not ? \\Autumn

Bib..bib..bib..
Sebastian åbner øjnnen, han kigger ud over den gamle lejlighed, som han havde lukket sig selv ind i natten før, han ligger hånden på det ur som var ved siden af sengen, og trykker på sluk, men uret vil ikke stoppe, så han åbne skuffen med den ene hånd, og slå uret ned i skuffen, også sparker han stille til skuffen for at lukke den, i glæden over at have overvundet uret, tager han en dybindånding....det er en dejlig morgen tænker han, han satte sig op og kiggede ud af vinduet ved siden af sengen, det var tidligt på morgen, han var ikke sikker på hvor tidligt, men fulglene var begyndt komme frem i det åbne, og deres sang, skulle de da også vise til verden, udover det var solen midt på himlen, så den gav et næsten orange skær, men der var også noget rødt, Sebastian stoppede med at kigge på vejret, og kiggede ned, der var nogen børn på gaden, de havde en slås kamp, det gav Sebastian et lille smil på læben, det minde ham nemlig, om ham selv. Han havde tit være oppe at slås med de andre børn, men det er længe siden, nu er Sebastian blevet voksen, og han slås ikke længere for sjovs skyld. han sukkede igen, han savnte hans søn Oliver, det var synd at han skulle dø, men sådan var livet nogen gange. han rejste sig op, og kiggede ned af hans veltrænet overkrop, og dejede hoved for at finde noget passende tøj. han fandt hurtig frem til at han ville have hans hvide cowboy bukser på, så han rejste sig op fra sengen, selvom han vra træt, og tog hans bukser på, han kiggede rundt, han var ikke den bedste til at rydde op, så tøjet lå bare udover det hele, han så hans sorte silke skjorte,og besluttede sig at tage den på, han støvede lige den af en enkelt gang, og tog så silke skjorten på. han vendte sig om, men faldt i hans læder jakke, han landte på hoved, og snerre af læder jakken, han kunne godt mærke at han skulle have sovet længere, men han kunne ikke lide at gå i seng, nåt han først var vågnet, udover det så ville han gerne over til Familien Gross, så som havde sagt dagen før de havde et job til ham. han rejste sig op, og samlede læder jakken op, den kunne lige så passende bruges. han syntes snart han skulle bruge en ny læder jakke, da han godt kunne mærke at den var lidt for lille til ham, ikke at den var synligt for lille, men den var en lille smule, og nu hvor han havde fået et job, ville han jo nogen penge at bruge, eller det ville han hvis de var så dumme at betale ham for det, han ville jo gøre det lige meget hvad, så det var bare godt hvis de betale for det. han lagde sig ned på gulvet, og tog en box frem, den var lille men havde en stor lås, Sebastian tog en nøgle frem, fra inder lommen af hans læder jakke, og lukkede box op, der var en pistol i boxen, han tog den op i lommen rejste sig op, og sparkede blødt boxen ind under sengen igen. han begyndte at gå med træte skridt over mod døren, han stoppede lige på halv vejen, og tog hans mobil telefon med, og skulle også lige tjekke om han stadig havde sine cigareter i læder jakken, det havde han, men der var ikke nogen i indpakningen, han sukkede og smed den tomme indpakning i skalde spanden, han lagde hans lighter fra hylden ned i lommen, da han havde lyst til at købe nogen cigareter, han tog også hans pung med, så han havde noget at købe for, han forsatte mod døren, han bukkede sig ned foran døren, for at tage hans militær støvler på, han pussede dem igår, inden han faldt i søvn, så de gamle britiske støvler, var helt regne, han låste døren op,og begyndte at gå ned af de mange trappe trin, han var på 4 sal, så han havde et stykke vej ned, men det var ikke så slemt, han havde jo brugt det meste af hans liv på at træne hans krop, så han følte ikke at det var så irriterende at gå op og ned af dem ver dag. han kom til sidst ud på gaden, han dækkede kort hans ansigt med han ene arm, da solen, var mere oplysende end han havde troet, men tog så armen ned, da han havde vænet sig til lyset, han derefter sin mobil frem, for at se på klokken, den var 09.08. han havde fået et billede af den formodet dæmon, og han havde fået at vide hun altid kom il en bestem gyde, for at lede efter mad, han ville ikke stille spørgsmål til hvor familien vidste det fra, men han havde en mistanke om det sikkert selv var monstre, så han ville tage over til dem, når han var færdig med denne dæmon, tros alt ville han ikke have noget mod at slå 100 uskyldige ihjel, hvis bare den næste var et monstre, så han havde besluttede sig for at familien kunne være mål, men lige nu, ville han bare suge nogen penge ud af dem inden han gjore noget andet, så han tog nogen kugler frem, og lagde dem i pistolen, han havde planlagt at hvis dæmon løb, ville han lokke den ned frem mod den ende af gyden mod nord, og gik den der ned ville den blive fanget i en devil´trap pentagram, som han havde tegnet på noget stof, og hængt det 6 meter over luften, som burde kunne holde dæmonen på plads og tage dens kræfter væk, men hvis den ville kæmpe, måtte han vel bare lokke den der ned ved at løbe fra den. Han havde desværre miste billedet af pigen, men det var vist et eller andet med hun så pæn ud…det var det eneste han kunne huske, han hørte nogen skridt fra syd siden, og gemte sig bag en container, og ventede på monstret ville gå forbi ham, så han kunne komme frem.

Det var tidligt egentligt. For tidligt. Solen var allerede oppe, sjovt nok, og den lave placering på himlen gjorde det muligt for den at blænde hver og en der ikke lige var vant til at glo på den. Og hvem var også det? Mennesket? Tydeligvis ikke. Dens lys ville være for kraftigt for alle. Man kunne selvfølgelig tage de såkaldte solbriller på men de ville ikke kunne beskytte ens øjne fra strålingen. Desværre. Autumn følte sig ikke decideret super godt tilpas i dagtimerne men hun kunne da overleve. Og det gjorde hende ikke svagere end hun i forvejen var. Nej det var nok bare den kvalme der kom hver morgen. Den der gjort hun bare ikke orkede noget. Men det var en ting hun bare skulle komme over og så ville hun mærke hvor dejlig en dag denne også var. Og hun ville igen komme til at smile. Cyklen var der ikke brug for denne gang. Hun havde godt af at gå lidt. Styrke sine benmuskler så hun ville kunne løbe hurtigere til skoleløbet der i slutningen af året. Et mål hun havde sat sig for siden hun kom her til. Havde altid bare holdt sig på en tredjeplads. Nu ville hun tage toppen. Hendes skridt var en smule hastige men også en kende hoppende. Som om hun dansede af sted i den takt musikken der blev sendt ind i hendes hoved fra hendes gamle mp3-afspiller. Humøret var som altid oppe og lod hendes kønne ansigt stråle af den glæde hun opbyggede gennem en dejlig nats søvn. Så sig jo ikke som et af nattens væsner. Sov som andre. Når hun var træt.
En duft ramte hende pludseligt da hun passerede denne gyde. Hun havde da gået forbi den tit og den eneste lugt der var kommet der inde fra var stanken af skrald. Men nu var der en ny. En mere ren og klar duft der let stod frem. Nysgerrigheden tog over og hun stoppede roligt op mens hun endnu stod med siden ind mod gydens kolde mørke. Dog gik der ikke lang tid inden hun trådte lidt på stedet og stod nu med fronten til. Hun var egentligt ret lille af sin alder. Ikke mere end 160 centimeter. Og hun ville kun måske vokse mere. Hvis hun var heldig. Men hun var stadig en pæn pige. Havde de træk man skulle have som en på seksten. Hendes lange mørkebrune hår faldt fint ned over hendes skuldre og omkredsede hendes ansigt. Bevægede sig blot når hun bevægede sig eller en blæst kom forbi. Hendes krop var denne dag bare iført noget så simpelt som en alt for stor hvid skjorte med en sort t-shirt indenunder for ikke at afsløre noget. Benene havde hun stykket i et par noget slidte jeans. Hun lignede blot en normal pige. Virkede ikke som sådan overnaturlig. Hun lod sine smukke blå øjne søge lidt rundt og ventede til de havde vænnet sig til mørket. Hvad var det? Et snit af hvid kunne anes bag en af containerne. Hvad var det? Var det der hvor denne nye lugt kom fra? Langsomt blev et smil formet på hendes perfekt rødmalede læber og hun skilte dem ad for at få ord ud. ”Hallo?” sagde hun en smule håbende om at der måske kunne findes selskab. Hun rettede lidt på sin skuldertaske så den sad bedre mens hun ventede tålmodigt på hvem eller hvad dette kunne være.