It's imagination or maybe it's true? -Kasper-

Det var lunt for en gangs skyld.. og dette tog Christey især til sig, da hun havde en af sine få fridage fra skole og arbejde. Hun ville ha brugt tiden der hjemme med hendes mor og hendes lillebror, men i stedet for valgte hun at tage ud i en af de meget berømte skove især en af dem var berømte. Den frodige store skov La Sunisha?. Christey havde endnu ikke kendt hele byen men hun havde hørt rygter om at man kunne få en guide igennem skoven og opdage dens store frodige vandfald. Dog eftersom Christey bedst kunne lide at udforske ting selv tog hun af sted alene, hvilket hun måske ikke skulle ha gjort fordi det resulterede hurtigt i at hun farede vild på sin kamera tur. Hun havde et kamera hængende om halsen, et hun havde arvet fra sin far. Hun brugte det til at tage billeder af næsten alt og alle dog kun vis de så unikke ud. Men turen gik som sagt ind i denne frodige skov med masser af høje og smukke træer, buskas og dyr leverigt liv. Hun kunne ikke fjerne et smil over læberne da hun endelig var nået til et af de lidt store brusende vandfald med hule til. Der var utrolig smukt og fugle sang kunne skam høres trods den brusende buldrende larm. Lidt som vis man var i en forlystelse med folk der skreg ? og larmen fra de mange maskiner der fik folk til at skrige. Forsigtigt fiskede hun noget frem fra sin lomme, det var ikke det helt store men det var dog nok. Et lille kort over ruterne i denne skov, ruter lavet af mennesker. Hun så lidt på kortet og sukkede forsigtigt mens hendes blik rettet sig nysgerrigt mod vandfaldet. Mund hun nogen sinde ville kunne finde hjem igen?.


Der havde gået rygter om at folk var forsvundet i denne skov mens andre var blevet bragt tilbage af det de ville beskrive som elver, hvilket så meget ikke passede fordi der fandtes ikke væsner i den menneskelige verden. Fantasi og virkelighed skulle aldrig blandes sammen, det ville blot blive en farlig cocktail?.. og helt ærligt hvem ville tro på at man var blevet bragt hjem af en elver eller andet væsen. Alt var et stort fantasi tænk at folk troede på sådan noget mærkeligt. Hun rejste sig forsigtigt op fra den sten hun havde sat sig op og gik langsomt hen til vandet og berørte dets overflade. vandet så meget mere klart ud end hun egenlig havde regnet med?, mund det faktisk var til at bade i. Hun studerede det lidt og overvejede om man egenlig kunne men valgte så at lade vær. Christey satte sig ned igen for hun så solnedgangen kom langsomt op. Det var smukt, men ikke så snart bliver det nok mørkt, og hun skal nu se at komme hjem.

Det smukke vandfald efterlod sig en sø omkirng sig. Her var altid smukt. Vandet var iskoldt selvom det var lunt i vejret, men nu var det så også oktober månedet så det ville være sært andet. Men så var det vel heldigt at man var en vampyr, så at sige. Kasper svømmede rundt i vandet. Alt hans tøj lå på breden ved siden af en busk hvor hans kamera hang. Et ældre kamera som han havde fået af sin bedste ven. Han døde af alderdom for nogle år siden. Sidan da havde han ikke rigtig kunne være sammen med mennesker, da de ellers blev set som mad. Faktisk havde han drukket af et menneske, men drukket tilpas så hun ikke døde. Der var noget over hende.
Han var helt nøgen. Hvorfor gøre sig tøj vådt når der næsten ikke kom nogen mennesker her ud. og hvis det var så galt så ville han jo bare kunne gemme sig under vandet. Han havde været under vandet længe og kom så endelig op. Vandet gik han til skuldrende. Han kørte hånden igennem hans våde hår og væk fra hans øjne, da han opdagede en person stirre på vandfaldet.
Han bed sig i læben. Hun havde vel allerede opdaget ham. Han begyndte at at gå op af vandet. Han havde hænderne over for sit skridt så hun ikke kunne se hans private egendele. "Hej.." sagde han og ville rødme hvis han kunne. Han gik bag om busken og greb fat om sit tøj. "Jeg troede ikke der kom flere her ud efter solnedgang" sagde han og smilte skævt. Han tog sine boxeshorts på, sine slidte cowboybukser og hans lange halv ødelagte t-shirt på. Han burde nok få noget tøj skiftet ud snart.

Christey så sig kort omkring. Hunhavde ikke lyst til smut hjem nu. Der var så smukt og fredlidt skulle hun da gå klip af det?.*Jeg bliver, jeg sikker på jeg kan find hjem selvom det bliver mørkt*tænkte hun, og rejste sig op. Hun tog sin ballerina sko af, og gik ud mod vandet.
Hun mærkede vandet. Det var ret koldt, men det var dejligt alligevel. Hun kørte en hånd gennem vandet, også sit spejlbilled. Hun smilede kort for sig selv, og kiggede op, og der får hun øje på en nøgen dreng"Arrhh..!!"skreg hun og vendte sig om, og lukkede øjnene.
Hun havde da hørt rygter om væsner, men hun havde da ikke hørt nogle rygter om der ville komme en nøgen dreng. Hun vendte sig ikke om før drengen er gået eller før han har fået tøjet på. Hun hørte drengen snakke til hende. Hun havde åbnede øjnene halvt får se om han fik tøjet på og hvor hun så at han havde. Vendte hun sig helt om, og kiggede på ham"Hej"sagde hun og rødmede. Hun gik tilbage til den sten hun sad på.
Hun satte sig ned og kiggede kort på ham"Det tror jeg heller ikke der nogen der ville hvis det var en skov, men det ville jeg"sagde hun med et kort smil.

Kasper rystede på hovedet da hun begyndte at skrige. Men han var hurtigt i tøjet og det var vidst allerede flovt for hende. Han skulle jo afsløre sig selv ved at bade her, han rystede ikke engang af kulde eller havde blå læber, han var bare hvid. Hvis et menneske badede i den sø ville de blive hundesyge, det var helt sikkert. Han rystede hovedet for at ryste vandet fra håret, som en anden hund. Han blev hurtig tør på kroppen, men håret forblev nok pjusket. Han tog sit kamera om halsen igen. "Ehm.. det var hyggeligt" sagde han og begyndte stille at gå ind i skoven. Han kunne ikke lade være med at tænke på at hun blive et nemt offer for et måltidsmad, hun skulle bare være glad at han lige havde spist. Kun derfor han havde være nede og svømme, for at vaske blodet væk.

Christey så sig kort omkring Det var ved at bliv mørkt måske skulle hun tag hjem. Hun tog sit kort frem for at se om hun kunne følge vejen hjem, men det var dog lidt forvirrende. Hun kiggede op mod drengen. Hun nikkede bare kort til det han sagde. Hun var nu mere koncertnede på kortet for at komme hjem, men hun gav op kortet var virkelig forvirrende."Vent gad vide hvilket vej drengen skal hen, måske kunne han hjælpe hvis han skulle den samme vej?"sagde hun til sig selv."Hey.. vent du der"sagde hun højt til han kunne høre det. Hun løb hen til ham"Undskyld, men hvilket vej skal du gå, længere mod skoven eller den vej mod centrum?"Spurgte hun med et skævt smil på læben. Hun håber da han taget vejen mod centrum så kunne han hjælpe hende, med vejen, men hvis det skoven han skal hen, så må hun da selv gå alene.

Kasper gik i sine egen tanker. Skulle han nå at spise inden han tog hjem? Nah, ikke endnu man skulle også spare lidt på menneskeheden. I det i råber stopper han op og vender sig om. Han lyttede til hende og kløede sig i nakken. Han kunne vel godt hjælpe, eller bare lade hende tro at han hjælper hende. "jeg kan godt følge dig til centrum" sagde han og smile venligt. Hun kunne blive et nemt offer, han behøvede jo ikke drikke alt hendes blod, men bare drikke til hun blev bevidstløs. "det er faktisk nemt, men hvis det er første gang kan det godt være lidt forvirrende her ude" sagde han og begyndte at gå og regnede med at hun ville følge med.

Christey kiggede sig kort omkring. Hun kløede sig lidt på nakken hvor han med det samme sagde at han ville følge hende til centrum. Det var lidt mystisk, men hun lod det være, og kiggede på ham"Hvis du skal ud mod skoven så er det lige meget så skal jeg nok prøve at finde vej hjem"sagde hun med et skævt smil, og kiggede lige i sin taske for at finde en lommelygte."Jeg er ny her til byen så kender ikke så meget til stedet, jeg har et kort med men den er lidt forvirrende"sagde hun og kiggede på ham."Må jeg spørg dig om noget, bliver du ikke syg af at bade ved det her kolde vand. Det jo iskoldt næsten"sagde hun. Christey forstår ikke hvordan han kunne bade der ude. Det var ret mystisk.

Kasper bed sig i læben. "Det her er skam vejen, og jeg skal ikke andet end følge dig afsted så hvorfor ikke?" smilte han. Det var løgn, men det kunne hun jo ikke vide, nu hvor han var vampyr og så dejlig lokkende. "glem kortet, jeg er meget bedre" grine han sødt, men falsk. Han mente jo ingen af tingende, men han lod skam ikke falsk.
Han trak på skuldrende da hun kom med spørgsmålet med vandet. "Tja, der er vel også vinter badere" sagde han redende. Godt nok var der vinter badere, men de var vel også dækket til bagefter, det var han jo ikke.

Christey smilede, og kiggede på ham"Sødt af dig at du vil følge mig mange tak"sagde hun smilende, mens hun så sig kort omkring. Hun vendte blikket mod ham igen hvor han svarede på hendes spørgsmål om vandet, men der var stadig noget der sagde inde i hende at der var noget mærkeligt ved ham. Hun lod det bare være, og gik videre."Jeg synes der virkelig noget mærkelig over denne her by, allerede den første gang jeg kom her over har jeg hørt en masse rygter om væsner giver det mening?"Spurgte hun ham med et kort smil på læben?

Kasper gik ved siden af hende, så hun ikke skulle føle at hun fulgte efter ham. Hun skulle ikke gennemskue ham, men hun vidste ikke noget om væsner så det var jo et plus. Nåre ja, så kunne han jo læse hendes tanker så det var et stort plus. Han så på hendes med overraskende øjne, "Væsner? Pjat. Hvad skulle det være for nogle væsner?" sagde han og rystede på hovedet. Det behøvede hun ikke at vide noget om.

Christey smilede kort"Når du tror heller ikke på det"sagde hun og smågrinte lidt, men tænkte kort på de børn som er forsvundet eller havde et eller andet bid mærke i halsen."Men jeg havde også hørt at børn blev meget forsvundet her i byen, og at de havde nogle gange et bid mærke på halsen, og de siger det måske er en vampyr bid"tilføjede hun"Jeg havde også hørt at børnene ikke må gå ud om natten, fordi at det der de klamme, egoistiske, følsesløse blodæderne vampyr kommer, og derfor måtte jeg endelig heller ikke gå ud selvom jeg er 21 bare fordi de. De tror der findes de mærkelig klamme vampyr, og jeg skulle endelig kom hjem ind det blev mørkt, men det alt for en smukt sted at man kan forlad det så hurtigt"afsluttede hun sin sætning.

Kasper begyndte at grine. "ej nu må det da stoppe, jeg har boet her halv delen af mit liv og jeg har intet set eller hørt" sagde han og grinte kort videre. Hvor kom alle de rygter fra? Det var da hvert fald ikke noget af hans værk, han var en smule mere diskret når det handlede om at finde sin aftensmad, lige som denne skønne pige. Han smilte igen til hende. "Jeg er helt måløs, det lyder jo vildt... latterligt" sagde han og blev ved med at gå imens det blev mere mørkt.

Christey grinte"Jeg forstår det endelig heller ikke hvor alle de historier kommer fra, jeg tror der mange der kan lide at finde på rygter og nogle mærkelig historier"sagde hun, mens hun gik videre. Christey kom hurtig i tanker om den store hule hun så. Den skulle hun endelig derhen, men hun havde glem det, men så måtte hun kom næste gang igen, bare ikke når det var sent. Hun vendte blikket mod ham"Jeg så en står hule i skoven, hvad er det for en. Jeg skulle endelig se efter den, men havde glemt den helt efter jeg så dig kom op fra vandet"sagde hun og små grinte igen. Hun kunne bare ikke glemme det af at hun så ham nøgen. Det var dog ret pinligt.

Kasper grinte, "ja der er så mange der griner af min ranglede krop. Men du så da ikke mine private dele, med mindre du kan se igennem hænder" sagde han med et sjovt smil på læberne. "En hule?" sagde han kort og klemte sine øjne i. Han kunne mærke trangen til hendes blod hoppede frem. Han gik foran hende, "Hvad vil du inde en hule?" sagde han smilende på en charmerende måde og måske en smule skræmmende måde. Hans øjne var ikke smukke blå, de var gule nu, og først de var blevet røde så skulle hun begynde at blive bange.

Christey grinte"Jeg har så det, men vendte mig hurtig om"sagde hun med et kort smil på læben.Hun kiggede på ham"Ja..en hule. Det ikke en lille den er ret stor. Jeg bare nysgerrig og gad godt se hvad der var derinde"svarede hun smilende og så sig omkring det var ved at blive en smule mørkere, men de var snart ved centrum. Christey hørte en lille lyd. Hun tog sin sorte lommerlygte op fra tasken, og lyste den, men hvor hun så det bare var et egeren slukkede hun den, men tænde den igen hvor man kunne se tingene tydeligt i mørket.

Kasper så efter hvor lyset ramte, "skræmte det dig?" spurgte han og stilte sig foran hende igen. "Du burde ikke være bange" sagde han og smilte så hans hvide tænder blottede sig, hans hugtænder var ikke til stede endnu, men det kunne de hurtigt komme. Han øjne blev orange og var tæt på farven rød. "Hvad er du bange for her i verden?" spurgte han og smilte stadig et smil som ikke var sødt længere. En ugle klukkede i mørket og vinden var ved at tage fat, det var blevet mørkere og ikke mere sikkert for hende.

Christey kiggede på ham"Nej, jeg hørte en lyd og jeg ville se hvad det var"sagde hun smilende, og så sig kort omkring"Jeg kan ikke lide Edderkopper og det er det eneste jeg ikke kan lide i verden"sagde hun smilende. Hun synes han begyndte være mærkelig og meget mystisk hans smil, og nu når hun ser inde i hans øjnene ser hun de er skiftede farver det gav bare ingen mening. Hun kunne nu se en masse lys, og det vil sige de er kommet til stedet. Hun smilede"Tak for du fulgte med mig, men tror nok jeg kan gåselv de resten af vejen"sagde hun, og kiggede på ham"Det var rat at møde dig Kasper"sagde hun smilende, og begyndte at gå. Hun fik øje på en pige kom løbende fra centrum, og hvor hun kom nærmer så hun at det var hendes veninde. Hun smilede og gik med store skridt hen til hende."Hey..hvad laver du her. Du ved det ikke er godt at være ude om natten"sagde hun. Christey rystede kort på hovedet"Du tror vel heller ikke på, det der mærkelig rygter der kommer"sagde Christey og kiggede undrende på hende"Du forstår det ikke kom"svarede hendes veninde, og trak hende resten af vejen ud af skoven. Hun vinkede til ham, og gik videre får kom ud af det rimelig mørke skov.

// wtf? .... nå out

//What..??//

// For det første gik de ikke. De gik ikke ind til centrum. De gik tættere ind i skoven da Kasper ville lade hende fare vild. Så hvordan kom vi lige til centrum? Det var jo Kasper som førte an //

"Ups..sorry misforståelse, men så bare glem det med centrum//

// Jamen, hvad så nu? Hvad vil hun gøre ved at han står stå sådan og stirre, kan ikke rigtig svare på det du skrev sidst...... s:

//Hmm..okay, jeg laver bare et nyt//

Christey kiggede på ham"Nej, jeg hørte en lyd og jeg ville se hvad det var"sagde hun smilende, og så sig kort omkring"Jeg kan ikke lide Edderkopper og det er det eneste jeg ikke kan lide i verden"sagde hun smilende. Hun synes han begyndte være mærkelig og meget mystisk hans smil, og nu når hun ser inde i hans øjnene ser hun de er skiftede farve, og nu stod han også foran hende er det ikke mening han bare skulle gå videre??. Hun kiggede på ham"Er der noget galt?"Spurgte hun og fugtede kort sine flotte fyldige pink læber.

Kaspers smil blev større og gik tættere på hende og duftede til hende med lukkede øjne. Han åbnede hurtigt op og så hende i øjne. "Alt er i den skønneste orden" hviskede han til hende og greb hårdt fat om hendes overarm. Hun ville ikke kunne flygte nu, han var vampyr og så meget stærkere end et svag menneske han selv havde været engang. "Prøv bare" sagde han hviskende igen. "Prøv bare at flygte".