En farvet himmel - Christey

Mathias blik blev helt tomt et øjeblik, som ordene fyldte hans tanker. Det var alt sammen så normale tanker, hvis man var paranoid. Det fik ham til at tænke på om hun led af angst. Det var almindeligt. Et kort suk lød fra ham. "Det er ikke sundt at leve og samtidig føle sig forfulgt, se sig over skulderen mere en en gang, frygte hver eneste skygge..." Han stoppede op og smilede bedrøvet til hende. Det havde han været igennem, de paranoide følelser var noget han var sluppet lidt af med, dog.
Mathias trak let på skuldrene og smilede til hende. "Bare rolig, det er helt okay. Vi har alle nogle ting vi skal ud med en gang i mellem," sagde han beroligende.

Christey kiggede ud mod havet. Livet er besluttede forvejen hvad der skal ske, og det kan man ikke gør noget ved. Livet kan både være meget dårligt og både være fantastisk.
Man kunne ikke hele tiden forvente livet skal være perfekt så ville det nok også være en smule kedeligt.Hun sukkede kort og kiggede på ham. Mathias havde ret på mange måder, men det kunne da være han havde oplevet noget i sit liv. Hun smilede kort og kiggede på ham, og aede blidt og beroligende ham på ryggen"Du har fuldstændig ret, men jeg kom nu ud med min historie. Hm..har du noget du vil ud med?"spurgte hun med et smil på læben.

Mathias lo blidt og rystede på hovedet. "Nej, jeg har ingen spændende historier," løj han, ikke at det kunne høres. Han var trods alt vant til det. "Ingen fædre og trolovede, der forfølger mig i natten," sagde han og smilede skævt. "Men, jeg kan spille et par instrumenter, som bas, klaver, trommer, guitar, panfløjte, cello..." sagde han og smilede. Måske var han lidt pralende, men det var en af de ting han var rigtig god til. At flyde i et med musikken. Han var elendig til noder, og kunne ikke læse dem, men var næsten i stand til at afspille et værk, efter at have hørt det en enkelt gang.

Christey smilede hun kunne høre han løj. Og det vil svare til han ikke havde lyst til at fortælle sin historie, og det var helt iorden. Hun accepterede det han behøvs ikke fortælle sit historie bare fordi hun havde gjort det.
Hun kiggede overrasket på ham hvor han nævnte alle instrumenterene." Seriøst.. Dig spille på så mange instrumenter kan det være rigtigt?" spurgte hun med et skævt smil på læben. Hun vidste ikke om det var et stort løgn eller om det endelig var sandt. Men hvis han virkelig kunne spille på de instrumenter som han fik nævnt var det godt nok imponerende

Han hævede øjenbrynet en smule og så fornærmet på hende, var hun i tivivl om hans evner? Det var skam ikke kun pral, han mente det. Han var utrolig dygtig med hensyn til musik. Det var noget han brugte meget tid på. Det var også derfor at han havde brugt så mange penge på at få renoveret hans lejlighed, så naboerne ikke kunne klage over den støj han lavede. "Det er skam rigtig," sagde han en smule irriteret.
Når han endelig talte sandt, måtte hun gerne stole på ham. "Spiller du på noget instrument?" Spurgte han, en smule fornærmet, imens at hans blik var på horisonten.

Hun kiggede mod havet, men vendte blikket mod ham hvor hun mærkede han virkelig mente.
Hun smilede"det vildt du kan spille på så mange instrumenter, hvis jeg altså må så vil jeg gerne høre dig spille en dag" sagde hun. Christey elsker musik det havde hun altid gjort. Når man var hjemme ved hende kunne man altid høre noget musik, og når hun gik ud hørte hun også musik. Hun er nærmest afhæning af musik. Hun kiggede på ham" Jeg spiller ikke så mange instrumenter som dig, men det jeg spiller er guitar, klaver og en indisk instrument"svarede hun smilende, og kiggede kort ned mod Sandet og lod en hånd køre gennem sandet, og gav langsomt slip igen så de glid mellem fingerne. Hun børstede sine hænder, og vendte blikket mod ham"Spiller du kun, eller synger du også og skriver din egen sange?"spurgte hun nysgerrigt.

Let nikkede han, "Hvad hedder 'det indiske instrument'?" spurgte han interesseret. Mathias tog den arm der havde været rundt om hendes skuldre ned og foldede hænderne i skødet. Alle instrumenter interesserede ham, og var blevet introduceret til mange, da han studerede i Paris. En kort latter kom fra ham og han rystede på hovedet. "Nej, jeg synger ikke... Det er der ikke nogen der gider at høre på. Sådan en kattejammer," jokede han, hans stemme var fin nok til at synge, meget almindelig, han følte sig bare bedre tilpas bag et instrument. "I en periode skrev jeg mange sange, men det gør jeg ikke mere," han så på vandet, inden han forkalrede sig:"Jeg fik andet at tænke på, mistede min muse."

"Den hedder Vina et smukt instrument"sagde hun smilende. Måske var det et mærkelig navn, men det var et meget smukt instrument som hun havde fået af hendes indisk veninde, det var fra hende hun havde lært det fra.Hun lo lidt og kiggede på ham"Det noget du tror de ikke gider hør"smilede hun"Hm.. for eksempel, jeg gad da godt hør din smukke stemme"tilføjede hun med et kort smil på læben.Hun kiggede ud mod horisonten"Høre du alle slangs sange eller er du kun til nogle bestemt slags sange?"Spurgte hun interesseret.

Oh, det kendte han godt til. Det var ikke et instrument han havde spillet på selv, men han havde været introduceret til det. Selv synes han ikke ligefrem det var smukt. "Ja..." sagde han tøvende, ledte efter det rette ord, "Det er specielt." Et let smil lå om hans læber. Mathias rømmede sig og rødmede let. "Det kommer ikke til at ske!" udbrød han en smule forlegen. Nej, hans stemme var forbeholdt tale, hvis han endelig skulle synge var det for ham selv, når han vidste at ingen hørte ham. "Hvad med dig selv: synger du?" spurgte han for at rette spotlyset imod hende igen. "Altså, der er noget jeg høre mere end andet, men stort set, ja," sagde han og smilede let for sig selv. "Nogen genre du bedre kan lide end andre?"

Christey kiggede kort omkring, mens hun fiskede tre tyggegummi pakker op fra hendes lomme. De tyggegummi pakker var forskelige smag. Den ene var lakrids og den anden var pebermynte smag også den tredje var alle slag frugt smag. Hun kiggede lige i sin anden jakke lomme der havde hun nogle bolcher, der havde hun også forskelige smag lakrid, jordbær, citron, appelsin, også alle slagt frugt smag. Hun smilede kort for sig selv hun havde ligget dem ind i lommen ind hun kom her til, men hun havde helt glemt om dem. Hun kiggede kort bolcherne som var i hendes ene hånd og tyggegummi pakker i den anden hånd. Hun vidste ikke hvad hun skulle vælge så hun besluttede bare tag et frugt smag tyggegummi. Hun havde lagde det tilbage i lommen, men tænkte kort hvor uhøflig hun var fordi hun havde glemt helt om venlige lidt søde Mathias ved siden af hende. Hun tog det op igen, og rakte ham både bolcherne og tyggegummi pakkerne" Hvad vælger du, der forskelige smag. Hvis du ikke kan lide tyggegummi så er der bolcher og hvis du ikke kan lide bolcher så der tyggegummi."sagde hun smilende og rakte ham dem.Hun kiggede på ham og smågrinte lidt"Hvorfor ikke jeg gad da godt høre dig synge, jeg uheldig"sagde hun med et kort smil, og hvor han spurgte hende om hun sang."Nej jeg synger ikke så meget".

Mathias afslog høfligt, han brød sig ikke om menneskeligt slik. Det var ubrugeligt for ham, i at han ikke fik nogen form for næring af det og at det ikke gjorde ham mæt. Så han stoppede med at spise det helt og fandt det uinteressant. Men det lugtede fint nok, alligevel holdte han sig fra det. "Ellers tak," sagde han stille og smilede venligt, han skulle nødig støde hende helt væk. Han ville heller ikke selv virke uhøflig. Det var der ingen grund til. Han rystede på hovedet, "Det kommer ikke til at ske, desværre," sagde han hurtigt og lo hæst. Hvis det var noget der gjorde ham nervøs, så var det at udstille sig på den måde. Det havde ført rigtig meget slemt med sig før i tiden, så nu holdte han sig i skyggerne, for sig selv. "Men du synger lidt?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn. Han forstod hende ikke helt. Måske havde hun det lidt ligesom ham?

Hun smilede og lagde slikket tilbage i lommen. Hun kiggede kort i sine lommer. Hun fik øje på et billed af hendes far. Hun forstod ikke hvad den lavede i hendes lomme. Han var en idiot en djævl. Han var alt. Hun havde et stort had for ham og det vil hun altid have selvom han prøver at være venlig hun kan aldrig glemme det han havde gjort mod hende. Hun sukkede kort. Hun rakte billedet mod Mathias"Hvis du ser ham på øen, og hvis han spørg efter mig. Sig du ikke har set mig før"sagde hun.Hun rejste sig op og børstede sine hænder. Hun gik hen til vandet og rev billedet i stykker og kastede det i vandet. Hun gik tilbage, og satte sig ned igen."Jeg har sunget før, men ikke længere"tilføjede hun.

Mathias tog imod billedet og studerede det kort. For hendes skyld tog han og studerede detaljerne indtil han var sikker på at han ville kunne huske de ansigts træk. Han kunne godt se at hans datter lignede ham lidt. "Jeg tvivler på at han ville spørge mig efter dig, siden han ikke ved hvem jeg er," sagde han tvivlende, men smilede så kort, "men det skal jeg nok, hvis det kommer til at ske..." tilføjede han venligt. Mathias gav hende billedet tilbage og så hvordan hun rev det i stykker og smed det i vandet. Misbilligende rynkede han på næsen, hvad skulle det gå ud over naturen for? Men han lod det være, det ville ikke gøre noget godt at begynde at diskutere miljøet. "Hvad fik dig til at stoppe?" spurgte han ligefrem.

Christey kiggede ned mod sandet, og begyndte tegne i sandet med sin pege finger.
Hun havde ikke tænkt over hvad hun ville tegne men hun tegnede bare et eller andet så måtte hun se hvad det blev til. Hun vendte blikket imod ham"Hvad der fik mig til at stoppe. Hm...jeg ved det endelig ikke, måske alle de problemer?"svarede hun. Christey vidste endelig ikke hvorfor hun stoppede med at synge, men hun havde aldrig tænkt over det rigtigt hvad der fik hende til at stoppe. Hun sukkede kort og tegnede videre på det bløde sand.

Mathias trak let på skuldrene og sukkede kort. Solen var helt oppe over vandet nu. Han skyggede let for den med den ene hånd. Det var rart, selvom det var koldt, varmede solen. "Men," startede han, for at bryde den akavede stilhed der fandt sted, "Hvad laver du i din fritid udover at løbe fra fædre og trolovede?" jokede han og smilede varmt til hende. Han håbede at han ikke gik over hendes grænser, han kunne godt være meget grænseoverskridende til tider, ikke at han gik meget op i det. Normalt sagde han bare hvad der faldt ham ind. Denne gang var ingen undtagelse.

Christey kiggede lidt på sin tegning. Hun kunne ikke se hvad den skulle forstille.
Hun smilede kort og vendte blikket imod ham. Hun lo lidt"Meget morsomt"sagde hun og smilede varmt" Jeg er lige nu på praktik på hospitalet som sygeplejeske, ellers er jeg på byen eller hjemme og ryd op hvor jeg hader når huset er rodet"tilføjede hun smilende."Hm..hvad med dig. Hvad laver du i din fritid?"Spurgte hun interesseret.

Mathias lo stille, og så på hende. Sygeplejeske, der kunne man bare se. "Oh, praktik, finder du det interessant så?" spurgte han nysgerrigt. Mathias trak let på skuldrene da spørgsmålet faldt på ham. "Joe," sagde han først, inden han fortsatte:"For det meste lever jeg på arvepenge." Det var delvis sandt, eller de få arvepenge han havde fået, havde han sat de rigtige steder og tjent en masse. Så lige nu havde han virkelig røven fuld af penge, men han kunne godt lide at lave småjobs hist og her. "Men ellers laver jeg de små jobs jeg kan få, lovlige vel og mærket," hævdede han. Han havde ikke lyst til at prale med hans modelkarrier, som i en periode havde gået rigtig godt. Så han lod det bare være nævnt som 'små jobs'.

Christey smilede"Det et meget interesant job, jeg glad for være på pratik. Det er skønt at hjælpe folk og holde øje med dem, men der en dame der ligger i koma ret syndt håber hun vågner en dag" smilede hun og forsatte.
"Men hvis du har det dårligt eller brækket noget så kom forbi så skal jeg nok hjælpe dig" sagde hun og smilede varmt. Hun kiggede mod havet, men vendte blikket mod ham"hm.. Så din fritid går meget med arvpenge interessant."sagde hun smilende, og kiggede mid horisonten." Når nu det er små Jobs er det så tit du arbejder eller når fået slappet af der hjemme?" spurgte hun.

"Det er ikke særlig ofte at jeg kommer til skade, men det skal jeg huske," sagde han hurtigt. Mathias trak let på skuldrene, "Det sker jo, folk dør jo på et eller andet tidspunkt, det eneste sikre i vores liv..." ordet 'vores' blev sagt en smule usikkert, så han håbede at hun ikke fangede det. Hun ville nok ikke forstå det, hvis hun rent faktisk fik fat på det dog.
"Det gør jeg," svarede han og nikkede, "Selvfølgelig når jeg at få slappet af, det er sjældent at det er for lidt dog," sagde han og så ned på sine hænder. "Jeg kan godt lide at lave noget, jeg hader det med at føle sig rastløs..." Som han gjorde lige nu.

Christey kiggede mod horisonten, mens hun lyttede til ham. Han havde ret alle døde på et tidspunkt, men når man dør af en frygtelig sygdom som koma er forfærdelig.
Hun sukkede kort, og vendte blikket imod ham"Det godt at slappe af hvis man arbejder for meget"sagde hun smilende, og kom hurtig i tanke om noget"Hm..er du en der gør alt for penge?"Spurgte hun, og kiggede mod havet igen, men opmærksomt omkring hvor hun hørte nogen råbe. Hun så to mænd kom til stranden. De så fulde dog meget fulde ud. De gik til den ene side også til den anden, og de havde da også en flaske i hånden. Christey håbede ikke de skulle komme hen til dem fordi hun kunne aldrig lide fulde mænd de var så klamme og kunne find på gør alt. Hun vendte hurtig blikket mod havet hvor de kiggede imod dem.

Mathias trak på skuldrene. Det var ikke sådan at han let blev overanstrengt, ikke når man tænkte på hans kræfter. Og hvad han kunne yde. Og for det meste var det kun godt for ham, når han engang imellem fik lov til at tænke på noget andet, bruge sine kræfter til det yderste, så hans efterhånden stigende sindssyge. Det fortrængte de stemmer der nogen gange kom frem.
En rynke foldede sig imellem hans øjenbryn ved det sidste spørgsmål. Lignede han en der gjorde alt for penge. "Hvis du spørger om jeg prostituere mig selv, så nej..." sagde han let, han havde været nødt til at rømme sig. Og et øjeblik blev han lidt utryg ved at sidde ved siden af hende.

Christey kiggede på ham"Ej..det var ikke ment på den måde. Jeg spurgte bare om det. Du må undskyld hvis det var forkert!."sagde hun, og vendte blikket mod de to fulde mænd som ikke kunne stå stille i et sted. De havde mega svært ved at stå de vippede nærmest frem og tilbage, eller fald de ned og kom op igen. Hun vendte blikket mod Mathias igen"Laver du noget andet udover at arbejde?"Spurgte hun interesseret og forsatte"Jeg havde glemt at fortælle dig at jeg arbejdede på en bar"sagde hun med et skævt smil på læben, og fugtede kort sin flotte fyldige pink læber.

Mathias fnisede stille, "Det er skam okay," sagde han beroligende. Stadig en lille smule forvirret. "Det er bare du ved... reparere ting og tager vikar jobs, forskellige steder..." prøvede han at forklare hende, et fåret smil var på hans læber. "Eller det var i hvert fald det jeg plejede at lave.." Han stoppede og fulgte hendes blik. Han så kort på de to mænd, og smilede en smule for sig selv, inden han vendte opmærksomheden hen til hende. "Jeg er jo her, ikke," sagde han, for at pointere at han selvfølgelig lavede andet end at arbejde.
Et smil oplyste hans ansigt, hans tænder var hvide og nogle af dem en smule skarpe, uperfekte, men det gjorde ham kun kønnere. "En bar?" sagde han interesseret, "Så du ville kunne give medarbejderrabat til mig?" spurgte han og lo for sig selv.

Christey tyggede på sin tyggegummi. Hun prøvede at lave en boble, men denne her gang ville hun prøve at gør den lidt støre, men den blev altså kun mellem som altid.Hun var dog lidt overrasket hvor han nævnte at han tog vikar jobs, men hun synes det var ret fedt at man ville arbejde så meget som ham"Stakkels børn som skal have dig som vikar"jokkede hun og lo lidt. Hun vendte blikket mod de mænd som råbte endnu engang, men de råbte bare hej til dem. Hun havde ikke lyst til svare så hun ignorerede dem bare. Hun vendte tilbage blikket mod Mathias"Jeg ved godt du er her, men giv mig lige lov til se de to lækker mænd der over"sagde hun og små grinte lidt. Hun mente overhovedet ikke de var lækker. De så da mere klamme ud, måske vil Christey heller se hen flot dreng som Mathias ind de mænd som er totalt klamme."JA jeg arbejder på en bar"svarede hun."Nej jeg giver dig ikke noget rabat. Se her du arbejder mange steder du har nok mange penge så jeg skulle måske heller sæt det op ind sæt det ned"sagde hun smilende og små grinte lidt.

Mathias smilede let, "Ikke sådan en vikar..." forklarede han. Børn var ikke ligefrem hans speciale, specielt ikke fordi han så børn mere som mad, end noget andet. "Vikar jobs i butikker og sådan, når der er meget sygdom i perioder," forklarede han. Det havde han gjort et par gange efterhånden, taget over, fået nye bekendtskaber, som gjorde at han kunne få rabat på virkelig meget. Det var en god egenskab.
Mathias så over på dem igen, og rynkede på næsen. "Det er du da så velkommen til, men hvis de er lækre, hvad er jeg så ikke?" jokede han, selvom der var en hvis nysgerrighed bag det. Han elskede at høre tingene som de var. At vide at han havde folk under kontrol.
"Aw," stønnede han og så trist på hende. "Det er da ikke særlig pænt af dig," sagde han og stak hånden ned i sandet, og lod det glide igennem fingrene.