a party crasher(karina,Madelaine)

///rækkefølgen er: Ancilla,, Karina, madelaine//

Tid: Meget sent om aften.
Vejret: Helt klar himmel, stor fuldmåne og dejligt lunt.
Omgivelser: En kæmpe stor luksuslade ude mit på en mark, og længere væk er en kirke med en stor kirketårn.

Vejret var perfekt i aften, den store blege smukke måne lagde sit lys, som et tæppe over denne kæmpe kornmark. Når man gik et stykke derfra, kunne man tydelig høre den høje musik komme fra den store lade. Lord Dreadlock ville gerne føre sin race sammen, især nu hvor de har fået en ny leder, det var noget, som var en virkelig god grund til at feste for, syntes han. En stor bred grusvej førte op op til den store lade, og mange store dyre og normale biler stod parkeret langs vejen. Man kunne tydelig lugte lugten af alle disse dæmoner, der var både sjæl, skygge, blod og nogle få af de sjældne succubus dæmoner. De fleste folk der var her, var nogen der var klædt i alternativ stil, men mange lignede dog stadigvæk normale. Når man kom ind af den store ladeport var der fuld gang i festen. Der var ca omkring 80 dæmoner, og der var omkring 20 mennesker. Der var også nogle, der stod i et bur, hvor man kunne vælge sin middag. Men der var også de dæmoner der havde deres slaver og havde valgt at tage deres egne med. Der var en stor bar, med alt hvad hjertet begær. Drikke og alkohol i alle typer både de billige og de dyre. Musikken kørte der ud af, men den var lige lav nok til at man fint kunne snakke sammen. De fleste var op og danse foran dj'en, men i den anden ende af den store lade på ca 80 gange 30 meter. Var der et stort sofahjørne, hvor man enten kunne sidde alene og nyde udsigten eller kunne sidde sammen flere i grupper. Der gik også letklædte kvinder, som opvartede dem der sad der. Men der var også nogle flotte mænd til de kvinder, der skulle opvartes. Der var både unge og gamle dæmoner, og nogle af de ung dæmoner havde taget mange af puderne, som lå på sofaerne og lavede pudekamp. De fleste af dem var unge kvinder i meget let tøj, nogle af de ældre dæmoner rystede på hovedet af dem, mens aldrig holdte øjnene fast på de lækre halvnøgne kroppe.

Ca 100 meter væk sad en varulv dusørjæger op i kirketårnet. Hun havde forberedt sig i virkelig lang tid på dette, og lad os sige det sådan hun har læst på lektien. En stor hvid irsk ulvehund luntede omkring et stykke fra laden, det var hendes toptrænet hund. På dens pote var der klistered en lille tabellet, som den kan tage hvis den høre dens ejer signal. Det var en koncentrat af vievand, som gjorde at hvis den tyggede på den, så vil hele dens mund blive til vievand, som vil være drabelig. Den havde også et sølvgebis i munden, hvor der var smedet små kors ind i den, som også ville kunne skade dæmoner. Den ventede bare på at høre hendes signal, så den kan begynde dens arbejde. Ancilla havde brugt lang tid på at designet kirketårnet, så hun var total sikret. Tårnet var nemlig åben til alle sider, men hun har hængt stærkt stål gitter for. Selvom dæmonerne godt kunne tåle sølv, var det bedre at sikre sig både imod vampyrer og varulve. Hun var kampklædt i militærbukser og en praktisk sort trøje og militærstøvler. Hendes lange lyse hår var sat op så intet ville komme i vejen. Hele tårnets top var fyldt med våben i alle mulige typer. Der var både vievandsgranater, langt rækkevidende vievandsgevær op til 100 meter, osv, osv. Men de vigtigste var hendes store sniper en warfare Magnum. Hun har selv designet og lavet sine partroner. De havde en lille træspids forenden, så de kunne dræbe vampyrer, så havde de en tyng membran af sølv og så inden i var den delt op i to. Den ene del var krudtet den anden var fyldt med vievand. Så hvis den ramte ind vil den knække og gå i stykker og vievand vil flyde i dæmonernes åre. Så var der også smedet små kors og pentagrammer i siden på den, så den i forvejen ville brænde dem. Ved siden af hende lå to store desert eagles, som er nogle af de kraftigste håndpistoler i verden. Hun stillede sit våben parat og tog hundefløjten i munden, nu var det bare at vente på det rette øjeblik. [list=1][*]

De vrimlede med folk, og midt i det hele stod Madelaine
og skuede over de mange små berusede væsner. I sin
egen hånd holdte hun et lille glas whisky, som hun altid
drak og var hendes favorit drikkelse. Et små mystisk blik
blev sendt rundt i rummet af hendes forførende, samt
klare øjne. En mørk øjenskygge samlede hendes store øjne
og gjorde dem utrolig skarpe. Hendes krop var iført stramt
og små festiligt tøj, da det ikke helt var så fint at hun skulle
iføre sig gallatøj. Et par stramme jeans, med et blåt cowboy
skær, og en sort jakkesæts top, som lige dækkede for mave
og halvdelen af bryst, dog i det den var knappet, kunne man
se formen på hendes kuglerunde bryster i åbningen.

Hun følte sig selvsikker og havde mange forventninger til aftenen.
Hun havde en fornemmelse for at noget ville ske, som hun ikke
forventede, om det var dårligt, troede hun ikke. Et skævt smil tonede
sig i det en speciel sang kom på. Hun fandt ikke nutidens pop særlig
tiltrækkende, men bare billigt produceret.
Hendes sorte lokker hang stille ned fra hendes hovede, i en stor pjusket
knold bag på hovedet. De forførende læber var påført en mørk lipgloss.
Hun havde gjort noget andet ud af sig selv, end hun plejede, og fandt
sig godt tilpas.

Baren tiltrak mange da flere forskellige flasker stod placeret omme bag
en ung bartender. Madelaine lod sig stå, og studere de forskellige mennesker
som mødte op, imens musikken blev vildere og vildere i en langsom toning.

// Jeg er meget ked af det men jeg tror ikke at jeg kan være med i det her emne for jeg er ved gå psyisk ned i virkeligheden og det er også derfor jeg ikke har været på for har det sgu ikke godt. Det må i virkelig undskylde for ville vildt gerne være med //

//det er helt forståeligt Meriko:) God bedring//

Musikken skiftede til en anden genre en meget mere rockede og alternativ. Sangen papa roach kick in the teeth spillede højt igennem laden. Men ved siden af Dj'en var der en række af folk, som stod i kø til at kunne skrive deres ønske sang op. For så kunne alle blive tilfredse når de fik chancen til at skrive den sang de ønskede. De fleste af dæmonerne var stadigvæk i deres menneskelige form. Men nogle af de ældre og få unge havde både horn, hale og vinger ude. Så hørte Madelaine bag ved sig.
"Her er en gratis drink"
Sagde den unge bartender med charmerende smil på sine læber og med et glimt af begær i hans øjne. Det var selvfølgelig en whisky, for han havde husket, hvad hun havde købt, men det var en af de dyre, som kostede mange penge.
Pudekampen begyndte sig at sprede sig, og nu var der flere som sloges på Karines sofa. Det var tydeligt, at de var de yngste dæmoner. Men det var dog lidt svært med ikke at lade sig påvirke af stemningen.
Men så stoppede musikken og alles opmærksomhed var til de nyankommen. Det var Lord dreadlock ham selv, som var kommet der. Men alle som så på ham fik alle hver et forskelligt indtryk af hende. Nogle så ham som en med fin jakkesæt, andre i dæmon form osv. Det eneste der gik igen var hans ansigts form og hans slangeøjne. Alle så ham som den slags person de syntes bedst om. Så sagde han med en stemme som også lød forskelligt i alles øre.
"Velkommen alle sammen, jeg kan se at i allerede fester, så jeg vil ikke tage meget af jeres tid. Tak for i kom og fest endelig videre."
Han havde en drink i hans hånd og skålede og det sammen gjorde de fleste af de andre. Musikken blev spillet højt igen og festen var igang igen.
Lord Dreadlock gik udenfor med en der ville lave en handel med ham. Ingen lade rigtig mærke til hunden der gik ikke særligt lang væk. En hundefløjte tone lød i luften, som kun fine øre som hunde og andre kunne opfange.

Ancilla sigtede med sin sniper, som hun havde selv konstrueret om så nu var der 50 skud i den og ikke kun de 12 normalt. Hun smilte for sig selv, da hun så lederen gå udenfor. Hun så ham som en meget menneskelig gentlemans type. Hendes hund begyndte at gå stille og roligt nærmere, og stille sig sådan så den nærmeste var en dæmon. Den logrede lige hurtigt med halen, som er et tegn på at det var en dæmon.

Et skud fløj lynhurtigt i luften lydløst og dæmonen som Lord Dreadlock havde snakket med faldt bare lige pludselig om. Han så forvirret på dæmonen som var død på stedet, og liget begyndte at brænde på grund af vievandet. Før han nåede at løbe væk faldt han også livløst på jorden. Skrig lød i luften og folk gik i panik, mange begyndte at løbe. Men på dette store åbne område, som var strakte sig langt var de lette bytte. Især når flere af dem var i deres dæmonform, så behøvede Ancilla ikke vente på at hunden giver et signal, for hun ved at der er mennesker blandt dem. Der var hurtigt nogle vagter, som prøvede at holde folk inde, da de fandt ud af at alle dødede dem der var udenfor undtagen 2 mennesker, som var stukket af. Krølle gik omkring og holdte øje med dem der enten flygtede som denne kunne jagte, for den havde taget sin pille og havde tygget den, så dens savl blev til vievand.

En høj bredskuldret vagt stod i døråbningen, der var flere der var i panik og prøvede at stikke af.
"STOP DET, hvis i går ud bliver i dræbt. Vi ved endnu ikke hvem eller hvad der dræber og hvor vedkommende er. Men vi er i sikkerhed, så længe vi er her."

Madelaine hørte med det samme den unge bartenders
stemme og i en langsom og elegant bevægelse, havde
hun vendt imod ham. Hun gik de få skridt hen imod baren,
og tog så elegant med sin magre hånd imod glasset.
"Tak .." svarede hun og lod sig ikke helt charmere, Madelaine
nød at tirre lidt. Det havde hun altid haft en svaghed for, men
dog før at hun fik åbnet munden igen, gik dørene op i enden
af laden. Hendes ansigt pegede hurtigt derhen af, og ikke længe
efter de var slået op fik hun øje på en rank rygget mand.
Mange kiggede på ham, som havde de set eller hørt om ham før,
men uden et ord, stod Madeline for sig selv og undrede sig over
mandfolket.

Og da hun havde betragtet det stille postyr i lidt tid, lod hun sit
ansigt rette sig imod bartenderen igen. En lille samtale startede
hos dem, men de nåede hverken at fortælle ret meget om sig selv,
i det at et højt og kraftfuldt skud blev skudt af. Madelaines rettede
sig hurtigt op, og med det samme havde hun koncentrationen 100%
sat på døråbningen, hvor den fine gæst lå bevidstløs på jorden.
I det øjeblik gik Madelaines krop i gang med at udvikle sig. Hendes
øjne blev dybe og skarpe og hendes negle blev skarpere og små lignende
klør.

Mange af dæmonerne indefor begyndte også at forvandle sig om til deres dæmonformer. En hvis hud var gyldenskællet med massive horn, kløer og vinger sagde med en dyb stemme til vagten.
"Lad os komme forbi, så vi kan udrydde denne trussel. Vi er de stolte dæmoner, vi giver os ikke til disse dusørjægere"
Han gik nærmere imod vagten, To der stod bag ham var enige med ham. Vagten så på dem alle, han følte han havde ansvaret for deres liv og han ville ikke have nogen skulle dø unødvendigt.
"Vi skal nok klare dette, vi ved at vedkommende kommer derfra ved kirken, og et par kugler skal ikke stoppe os"
Sagde den gyldne med en rolig og selvsikker stemme, så skubbede han pænt vagten til siden og to andre fulgte med ham. Åbenbart hans venner eller undersåtter, de havde alle et selvsikker smil. Der var en der så udvejen, en tynd bange kvinde med tåre ned af hendes kinder. Da de 3 andre kom ud løb hun så hurtigt hun kunne, for hun håbede på at de andre ville aflede opmærksomheden. Men hun lagde ikke mærke til den meget store hvide hund.

Et skrig lød skarpt i luften ca 100 meter fra laden, da Krølles store kæber samlede sig omkring kvindedæmonens hals og knuste den med sine sølvtænder med pentagram og kors på og dens vievand savl. Den dræbte hende hurtigt på stedet og holdte en afstand fra laden af. Den ene af den gyldnes undersåtter løb på spring direkte imod hunden, da den tydeligvis var fjenden.
Ancilla kunne ikke lade vær med at smile af sin hund, den havde altid gjort et godt arbejde. Men så opdagede hun vedkommende der løb imod hendes hund, ingen skulle røre hendes hund. Så hun skød igen mens hun lavede en drejende bevægelse med sine hurtige og lydløse skud, men denne gang brugte hun sin evne, for han løb hurtigt og skuddet ville bare ha ramt bagved vedkommende. Så hun fik kuglen til at dreje i en bue, så den drejede om forbi hendes hund og fløj lige ind i hans løberetning. Han blev ramt i hjertet og faldt i høj fart foran hunden.

Mens hun havde koncentreret sig om hendes hund, havde den gyldne og hans undersåt allerede næsten nået hen til hende. Flammeånde skød igennem den gyldnes mund og tårnet begyndte at stå i flammet udevendigt. Men heldigvis var tårnet lavet af mursten, så flammerne skadede ikke tårnet sådan rigtigt. De to dæmoner prøvede at bryde igennem fra hver sin side af tårnet.

Ancilla mærkede de varme flammer omsluge tårnet og hun kunne intet se ud af tårnet. Men så hørte hun et tydeligt bump imod sølvgitteret. Hun tog hurtigt fløjten i munden og fløjtede et signal som betød, at krølle ikke skulle angribe, men kun forsvare sig selv. For hun kunne nemlig ikke hjælpe ham lige nu.