Da ulven kom frem mod Melodenia, var hun nærmest lammet. Hun havde ingen ide om hvad hun skulle gøre, og da ulven rev i hendes bukseben, blev hun slået kraftigt ud af balance og var lige ved at falde da ulven gav slip, og hun genvand sin balance. Hun nåede lige at rette sig op da ulven bed sig fast i hendes arm. Ulven bed ik til, men Melodenia kunne så heller ik få den af sig. Da ulven endelig gav slip og lande på jorden og snerrede af hende, kiggede hun hurtigt på sin overarm. Der var kommet et lille hul i hendes trøje, og hun kunne se at der flød en lille smule blod, da ulven alligevel havde bidt hul på huden. Hun koncentrede sig hurtigt, som Catherine havde lært hende, og fik det delvist helet. Hun kiggede over mod ulven og satte så hurtigt i løb mod den. Hun ovre ved den på ingen tid, og fik den væltet omkuld. Hun kiggede over på ulven, og stillede sig så ved siden af den og placerede en fod på dens ryg, ik hårdt nok til at brække ryggen, men hårdt nok til at den ik kunne rejse sig.