Selskab søges! xD

Sted. Hospitalet
Omkring. No one
Vejr. Det regner udenfor
Tid. 01.43
Påklædning. En af de der hospitals kjoler.. Eller hva fuck de nu hedder xD

Rose sad i en af hospitals sengene. Hun så fjernsyn som hang boltet fast til væggen. Der var et eller andet Dr. Phil show. Det var et meget interresant menneske show. Om en mand som hjælper folk.. Det var meget effektivt. Hun havde sin arm i gisp og sin ene fod i en bandage. Hun havde været ude for et lille angreb fra vampyre, men det kunne hun jo ikke sige til nogen. Hun ville ikke. Et lille suk undslap hende og hun lagde sig forsigtigt op af en puderne og ventede på lidt selskab. Det var utrolig kedeligt på hospitalet. Hun var ensom og trængte en at snakke med. Hun var ligeglad med hvem det var.

Malicka kom gående ude på gangen. Hun var også iført det hvide patienttøj, og havde det lange hår hængende løst. Hun hørte lyden af et tændt fjernsyn, og nærmede sig stille døren hvorfra lyden kom. Hun var egentlig på hospitalet til opservation, men hun sov aldrig særligt meget når hun blev indlagt, og fandt tit på at gå rundt på gangene hvis hun kede sig.

Rose hørte en nærme sig og lod sit blik gå væk fra fjernsynet og over på døren. Hun ventede spændt på hvem det var som gik rundt på gangene.

Malicka åbnede forsigtigt døren for at den ikke skulle larme, og så ind i værelset. Hun smilede lidt da hun fik øje på en pige der så ud til at være cirka samme alder som hende selv. Hun stod lidt i døren og så spørgende på pigen, for at se om hun skulle gå igen.

//Logger//

Rose smilte til pigen som kom ind og pegede på stolen ved hendes seng "Bare kom ind" sagde hun muntert og lod sit blik gå op på Dr. Phil igen.

// Oka//

Malicka nikkede lidt og smilte. Hun gik hen og satte sig i stolen, og trak benene op og lagde armene om dem, af gammel vane. Hun så lidt på pigen, men vendte så også blikket mod fjernsynet. Hun så nomalt ikke ret meget fjernsyn, men havde intet imod at gører det af og til. Selvom hun ofte fandt det ufatteligt kedeligt underholdning.

Rose holdt om sin arm som var viklet ind i gips og så lidt koncentreret på flimmeren, men vendte så sit ansigt mod pigen. Hun rakte sin raske hånd frem. Sin venstre hånd. "Hey. Jeg hedder Rose" sagde hun høfligt og smilte muntert.

Malicka gav Rose hånden, og trak en kuglepen frem. Så trak hun sin hånd til sig og så sig kort om, men fandt ikke noget at skrive på, så det blev på hendes hun skrev: 'Malicka'. Hun viste ordet til Rose, og bed sig svagt i læben.

Rose så på ordet og så så op på Malicka "Er du stum?" spurgte hun og havde medfølelse for hende.

Hun nikkede og kørte fingrene igennem det lyse hår. Ja hun var stum, men kunne hun dog ikke lade være med at blive medlidende? Malicka led jo ikke ligefrem, på grund af det i hvertfald.. Det var mere den sygdom der langsomt åd hende op inde fra der fik hende til at lide... Det at hun var stum var blot et lille bump på vejen som kunne overkommes..

Rose nikkede "Hvor må det egentlig være skod" mumlede hun lidt mere til sig selv end til Malicka og lod sit blik gå op på Dr. Phil igen. Der var lidt stilhed, men så lod så sit blik gå ned på Malicka igen "Hvor gammel er du så, Malicka?" spurgte hun og ville bare komme over 'du er stum' delen. Det måtte være ret så irriterende at få folks medlidenhed hele tiden.

Malicka smilte lidt over kommentaren, og skrev så tallet '17' på sin hånd, og viste det til Rose. Så pegede hun på Rose, og så på hende med et spørgende blik.

Rose så lidt på tallet og så så Malicka ind i øjnene "Jeg er 16" sagde hun og lød lidt stolt. Hun havde altid syntes at 16 var en meeget speciel alder xD

Malicka smilte lidt over det stolte i Rose's stemme. Selv var hun på ingen måde stolt over sin alder, emn hun tænkte nok også lidt ligesom gamle mennesker gjorde på det punkt. Men hun var jo også vokset om med den viden at hun ikke ville blive særligt gammel...

Rose smilte skævt og lagde hovedet let på skrå "Hva er du indlagt for?" spurgte hun og så lidt på hospitalskjolen hun bar.

Malicka så lidt på sin hånd. Det var ikke noget hun havde lyst til at have stående på sin hånd, så hun så sig igen omkring efter noget papir. Det endte med at hun gik ud på det toilet der hørte til stuen og tog noget toilet papir med ud. Hun satte sig i stolen igen og skrev: 'Opservation. Jeg har været syg hele mit liv og bliver ind i mellem indlagt til opservation. Hvad med dig?'

Rose læste det som hun havde skrevet og så så på sin arm som var i gisp og sin fod som var indbundet i bandage. Hun kunne selføli ikk sige sandheden til Malicka. Hun var et menneske. Hun tænkte sig lidt om efter en god forklaring på hvad der var sket "Jeg faldt" sagde hun så "Og brækkede min arm og forstuvede min fod" sagde hun og bedte til at Malicka ville hoppe på den.

'Virkelig' skrev hun og så overvejende på Rose. Malicka havde godt gættet at Rose ikke var et menneske - det var hun for perfekt i sit udseende til - og overvejede nu om hun skulle afslører det. 'Gælder det også hvis jeg fortæller dig at jeg kender til racerne?' skrev hun sp og gav Rose papirsstykket, med et skævt smil.

Rose tog papiret og så frem og tilbage mellem ordene og Malicka. Hun krøllede papirene sammen "Jeg blev angrebet" sagde hun bittert og prøvede at stadig at se stolt ud og ville ikke lade den lille detalje ødelægge hendes humør og hendes syn på tingene.

Malicka smilede og nikkede tilfredst. Hun havde ikke behov for at spørge mere ind til det, men ville egentlig bare have at Rose ikke skulle lyve for hende. Hun hadede når folk løj for hende. Det kunne virkelig bare gører hende så vred, hvis der ikke var en grund til løgnen.

//Logger//

Rose sukkede lavmælt, men så så lidt spørgende på Malicka "Hvordan har du fundet ud af omkring.. racerne?" spurgte hun, mens hun hviskede den sidste del for en sikkerhed skyld. Hun ville ikke snakke særlig højt omkring det når hun ikke vidste om hvorvidt der var nogen som smuglyttede ude på gangen.

// Oka. Sees!//

Malicka så lidt på Rose før hun skrev: 'Jeg blev angrebet som lille.' Hun mente ikke selv at hun behøvede at forklare nærmere, og var egentlig heller ikke meget for det, for det var ikke ligefrem rart at tænke på den nat. Hun kunne jo stadig se ham... Inde i sit hoved kunne hun stadig se det bæst stå bøjet ind over sin mor...

Rose nikkede "Det gør mig ondt" sagde hun og strøg sin raske hånd gennem sit hår og sukkede. Hun vidste ikke helt om det var en god ting at Malicka vidste at hun ikke var et menneske.

Malicka nikkede, og smilede så lidt til Rose. Hun var lettet over at der ikke blev krævet yderligere forklaring af hende.

Rose blev ved med at tænke lidt, men rystede så let på hovedet. Hun vidste ikk hvorfor, men gjorde det bare.