only the good die young. Obviously you are an exception

På denne fredfyldte eftermiddag, hvor solen luner sig midt på himlen og kaster en tæppe af varme ind over byen, og den normalt krævende og vilde vind er gået til ro, og har efterladt byen i den afslappende og beroligende lyd af stilhed. Man kan mærke hvordan beboerne i Werclare har glemt natten altid sørgelige hændelser, og fatter nyt mod til at forsætte deres egen lille verden, man kan undre sig hvordan man kan finde så meget idealisme om dagen, på et sted som mister alt moral og etik om natten, men det er ikke mindst muligt at se de glade ansigter der holder sig i skindet.
Som den bolsje handler Mr Doglas, hans kone Marry gik bort, da en fredfyldt natte tur, bliv afbrudt af et væbnet røveri som fik en uheldig slutning, men Mr Doglas prøver at klare sig med de ting han har, det er derfor han havde købt bolsje butikken, så han kunne forsørge sin lille dreng på 2, og hans mellem store datter på 6, han har i tankerne at være den bedste far, men det går ærligt talt ikke så godt, hans behov for kontrol er ikke opfyldt med hans hårde livs situation, så på nogen aftener kan han godt finde på at lade datteren komme ind i hans seng, han er ikke stolt af det, men han tager det med et smil, og tænker på at hun jo skal lære det, så hvorfor ikke nu?.
Men Mr Doglas er ikke den eneste som nattens naturlige ondskab forvandler idealisten til en etik løs pessimist, for ikke langt fra centrum, i en lille 2 værelses lejlighed bor Samuel, han arbejder som udsmider på den lokale natte klup, han har set så meget vold og ligegyldigt ondskab gennem hans job og liv, men det har bare gjort ham glad for det liv han har, og givet ham lysten til at åbne et fritidscenter for unge der gerne vil ud af det kriminelle miljø, og det gik fint nok, han kom i kontakt med mange der gerne ville på en uddannelse i stedet for et liv med stoffer og vold, men en aften kom der en dreng på 15 til hans center, som tigget om at blive lukket indenfor, Samuel syntes alle skulle have hjælp, så han lukket ham indenfor, men nogen bande medlemmer som fulgte efter drengen, valgte at bryde dørene ind, og efter stor kamp mellem Samuel og 3 bande medlemmer som endte med at Samual måtte anerkende hans tab, og med smagen af hans eget blod i munden, så han at ham selv og drengen bliv overhældt med tændvæske, det var også det sidste han så, nu er ungdomscentret væk, og endnu nogen liv er blevet offer for natten, men det er ikke unormalt, og ingen i byen skænker det en tanke, ingen tåre bliver givet til de døde, for alle vil bare komme videre med deres egen lille verden, så det er hvad de gør, de smiler om dagen, og skure ingen midler om natten.
Men nu på denne uskyldige mandag har en mand ved navn Sebastian valgt at gå på jagt, han havde i flere dage nu ventet på det helt rigtige monster, Sebastian vade nemlig hørt om et monster der kaldte sig selv for Alister, og normalt ville Sebastian sprænge bygningen han var i luften, eller køre forbi ham på en motercykle og kaste tændvæske og en lighter på den køre Alister, men denne gang ville Sebastian gå stille med dørene, da han havde hørt at Alister hvade informationer om vampyrenes leder, og hvis Sebastian kunne få sådan information, kunne han godt holde vredet til monsters race væk, i den tid det tager at toturee svar ud af Alister, eller det håbet han at han kunne, men Castle var jo ikke ligefrem bekendt med at kunne være i et rum med et monster mere end 3 minutter.
Castle havde tomt en flaske med vievand i halsen på ham selv, og planen var så at hvis det monster begyndte at drikke af ham, ville det blod den suget ind i sig brænde dens kranium indefra med 33 procent vievand, og han rengte med at det ville få den gøre Alister til at stoppe med at suge, af overraskelsen over at indtage syre istedet for blod, for Castle havde lidt på fornemmelsen af syre og vievand godt kunne sammen ligenes i dette tilfælde.
Castle havde fået at vide af Elion at Alister var en mand som tit havde et dyrt jakkesæt på, og langt sort hår som er sat op i en heste hale, men det vigtigste om Alister var han gik en tur til kirkegården veer mandag kl.12 og det stærkeste fysiske kende tegn var han manglede den ene øre flip. Castle skulle ikke vente særlig længe på kirkegården for at finde en mand der passet på den beskrivelse, Castle smile til sig selv, og gik ud fra hans skjule sted bagved det store kors som stod i midten af kirke gården, Castle så Alister kigget på en af grav stenene, så castle forsatte mod ham, caslte regnet med at provokere Alister nok til at han ville drikke af ham, men hvis alt andet fejlet måtte han vel bare finde på en spontan løsning. Castle var cirka 5 meter fra Alister, da Castles opmærksomhed bliv optaget af noget andet.

Procella skridtede i tanker hen over græsplænen med de små blanke plader. De ukendtes del af kirkegården. Man kunne jo ikke bare brænde folks aske og smide dem ud i en container. Det ville give ramaskrig over hele den vestlige verden. Som om folk ikke havde nok at tage sig selv. Men lige nu passede det ind i hendes formål. For en gangs skyld var det lange hår samlet i en lang hestehale der hang ned mellem hendes skulderblade. Hun rullede stænglen til den lange hvide rose mellem fingrene og så ned på en tilfældig plade på græsset.

"Where the hell are you, you bastard..."

Mumlede hun angrebslysten

"Micha and I both need you right now...coward..."

Som for at frigøre sig af både følelser og "Mushy-moment" smed hun foragteligt rosen fra sig. Trust no one. Not even family. Man blev bare skuffet. Procella vippede solbrillerne op i panden og blinkede af den skarpe vintersol. Ubevidst så hun sig om. Noget talte til hende. En lille fornemmelse. Men okay, der havde ikke ligefrem manglet fornemmelser siden hun trådte i land fra færgen der havde fået hende til at ønske sig druknet flere gange. Søstærk var hun ikke, og måske var det derfor hendes sanser ikke var helt på toppen lige nu.

Hun vippede eftertænksomt solbrillerne ned på plads og prøvede at blinke solpletterne bort - nu mere opmærksom på at der var noget der var...off. Eller måske ikke off...men bare...anerledes?

Well fuck me sideways and call me Molly....

Det brød af en skikkelse var svær ikke at genkende...

Castle rystede kort på hoved da solen ramte ham ind i hoved, han havde ingen ide om hvad hun lavet her, han mente ikke at få det indtryk sidst at hun var en religiøs tøs, men så igen det var vel også lige meget hvad hun lavet her.
Hmm.. det her lyder som starten på en joke, 2 jægere og et bytte er på en kirkegård
Castle drejet hoved mod Alister igen, han ville ikke lade hendes ellers smukke ansigt ødelægge hans jagt, og selvom han langt fra havde den mest geniale plan, var han overbevist om han kunne være stolt over at have udtænkt den. Alister drejet blikket mod Castle, for derefter at tage en hånd ned i lommen, og tage en cigaret pakke og zippo lighter frem, Alister rodet lidt med pakken, og fiskede en smøg op, han fjernet ikke blikket fra Castle, Alister var ikke ligefrem en dårlig menneske kender, han vidste ikke at Castle var jæger, men han kunne se had i hans øjne, det brændte ligeså skarpt som ilden i hans hjerte, Alister var på ingen måde nervøs, nok lidt mere nysgerrig og undrene, men Alister valgte bare at nikkede anderkende til Castle, og lagde så pakken med cigaretter ned i lommen, og tændte den cigaret han havde taget op tidligere, og kigget sig så omkring, og på den anden side af nogen grav stene kunne han se en kvinde, hun så skam ikke dårligt ud tænkte han, og gik så på vej imod Castle som også var på vej mod ham.
da Castle kom en meter fra Alister stoppet han, og mens han prøvet at holde sig i skindet sagde han roligt med en hadefuld undertone "Kan je.." længere kom castle ikke før en pige på omkring de 25 gik forbi ham, og skubbet til ham med den ene skuldre, Castle var ikke en af de folk med den største tålmodighed, og han bliv fortabt i inderligt had, da hun lagde en arm om livet på Alister, og kysset Alister kort på halsen, Castle havde det dårligt ved at stå i deres selskab han var lige ved at kaste op over den kvalmene følese, men trak istedet kulmpen i halsen tilbage, skulle til at forsætte, men han kom i tanke planen var usikker iforvejen, og selvom Castle næsten aldrig trådte et skridt tilbage, af en blanding dumhed og ligegyldighed, måtte han han anerkende at han var dum, men ikke selvmorderisk..eller jo lidt, men ikke hvis det ikke ville hjælpe på noget, så han bid sig i læben og forsatte med at snakke "forsæt enlig" . Castle havde ingen ide om hvordan at hende pigen kunne være her udenfor om dagen, han havde hørt om at Alister kunne være det af en eller anden grund, men der var nok ikke så mange af dem med den slags evner, måske var hun ikke vampyr, Castle vidste det ikke, men valgte at gå forbi dem, men kunne ikke lade være med at skubbe pigen hårdt med den ene skuldre, og forsatte så mod Reaper, han ville gerne vide hvad hun lavet her. Castle var så begravet i sine tanker at han ikke hørte at Alister havde vendt sig om og fulgt efter Castle da Castle skubbet til Alistes dæmon kæreste. Alister trak et ganske normal barber blad frem, han prøvet at skjule det, og han var ikke sikke på om den for ham ukendte pige så det, men han var enlig ikke så eftertænksom på det punkt, han forsatte bare lydløst men i et normalt tempo mod Castle.

"Arch?"

Procella smilede og lagde hovedet lidt på skrå. Hvad var der med det her billede? Hvor var det den gik galt?

"Dit grimme ansigt er nok noget af det sidste jeg forventede at støde på her? Its been way too long"

Varmen i smilet var sjældent, men det var heller ikke tit hun stødte på gamle venner. Nok fordi de fleste af dem havde det med ikke at blive specielt gamle. Procellas smil blev lidt stift da Arch brasede ind i en ung pige med skulderen. Ingen chance i dantes 7 helveder at det havde været tilfældigt!

Procellas hage løftedes umærkeligt da hun snusede svagt ind. Noget hang ikke sammen. Procellas hoved lavede et kort ryk bagud da stanken af svovl brændte hende i næsen. Smilet var borte nu. Erstattet af en vagtsom kropsholdning og et blik der prøvede at suge alt til sig på samme tid. En lav knurren rumlede i hendes hals. Der var noget helt galt her...

Castle havde stadig ikke set Alister, og han valgte at nikke til Procella, og sagde roligt "Your right long time no see, må indrømme det er overraskelse, men hvor dårlige minder det bringer frem kan vi diskutrer sener" han smilte lidt sarkastisk. han hørte en fod ramme jorden ikke langt bagved ham, han stoppedet dog ikke op, og havde lært for meget til at være dum nok til at vende sig om. Castle lagde en hånd ned til hans beltespænde, og fiskede en lille pose ikke mere end på størelsen af en nål, op bagfra belte spænden, den havde en nål i, med et tyndt lagt vievand i posen rundt om, han rev plastisken fra hinnaden med den ene hånd, og lagde armen med nålen ned af siden, han havde prøvet at skjule der fra hvem en der var bagved ham, men også synligt nok til at Procella som han jo stod i retning af kunne se det.
Alister var skarpt for fulgt af dæmonen hvis navn var Kassandra, hun var lidt anderledes end Alister, for selvom de begge havde fint tøj på, var hun langt mere ondsindet, hun var ikke så realistiks og reationel som Alister, hun tænkte kun på brutalietet, i hendes øjne var det lige meget hvor meget smerte der blvi givet til hendes bytte, hun gik mere op i at det skulle være en grufuld måde at dø på, frem for selve torturen før maden. Kassandra havde en pæne sorte fast formet kjorle som fulgte hendes tydelige kvindeformer, og nogen høje stilleter på, hun stoppedet da hun kunne se at Alister stoppedet ikke mere end 1 meter fra Castle. Castle gik et par få skidrt og stoppet så selv op da fødderne stoppet, han kigget på Procella med et seriøst blik, og sagde så "Kan du huske hvad den ydre ring i det syvende lag i helvede er til?"

Procella var ikke rigtigt en tænker når hun blev vred. Hun satte i halvløb for at lukke "hullet" mellem sig selv og Arch.

"Do NOT touch my friend! I dont like it when scum touches my friends!"

Snerrede hun. Hun drejede halvt omkring sig selv for at få kraft på sparket, der blev rettet mod den fremmede mands bryst. Procella håbede lidt han ville miste balancen af det og hvis hun var meget heldig ville de lege dominobrikker og han ville sende kvinden - som var en smule uanstændigt klædt for en kirkegård, med sig i ubalance.

Smukt tidspunkt at have de vigtige våben i bilen på. Det var ikke ligefrem fordi hun havde forventet et showdown i daglys. Hvad fanden var det her for en mærkelig ø?!

Castle lagde nålen mellem sin pejefinger, og langefinger, og da han så Reap skulle til at træde sit første løbende skridt, vendte sig han om mod Alister, og i det samme Reap lagde sin altid skarpe mund begynd at sige ligegyldige ting efter ans mening, lagde han sin arm langs rundt om livet på hende, og brugte deres fælles holfte, og ben muskler til at ligge mere kraft på ver deres spark, og med en god timing, og en dygtig partner, lykkes det at få placret 2 brutale spark på Aliters bryst, som gjore han væltede bagover, og med det upratiske tøj, som kvinde havde valgt at tage på, kunne hun ikke rette Aliaster tilbage på benene som hun planlagde, men faldt istedet for ned på jorden med hendes kære Alister oven på sig.

Procella arbejdede instinktivt sammen med Arch, på en måde som kun partnere med lang erfaring kunne det. Hun sendte ham et kort grin og vrikkede sig ud af hans greb. Nu skulle det gå stærkt

"Vampire? Demon? Something i havent heard of yet? All my magic crap is in the fucking car!"

Speed-snakkede hun og gjorde sig klar til at sætte i løb. Sølvstagen der var badet i helligt vand og egentlig var et vampyrvåben, havde ekstra egenskaber. Det var en af de redskaber der var en smule kontroversielle. Et irsk sølvkors der var omsmedet til stage - men i tidernes morgen havde det været en rituel daggers - påstået tilbage fra druidernes brug. De vidste hvad de lavede de kære keltere. Stagen kunne bruges på dæmoner.

NEVER leave your weapon in the car...what the hell am i thinking!

Castle kendte hende igen, da hun beygndte at sende et lille grin *hun er en fantaktisk jæger..men alligevel har jeg stadig ingen ide om hvordan hun stadig trækker vejret*, han tænkte ikke meget mere, da hun nævnte bilen, han tabte den latterlige nål, og begyndte at spæne over de mange grav stene efter Reap, og havde i tankerne at følge med hende over den nærmset åbne parkerings plads, men de havde jo ikke ligefrem en vampyrs hurtighed, og kunne mærke et par hænder der fejet benene væk under ham, og faldt ned på et lille åbent græs areal lige foran parkrings pladsen, han regnde ikke med at han behøvet råbe til Reap hun bare skulle løbe uden at kigge tilbage, for det ville ikke ligefrem hjælpe uden våben. Castle lod dog en lyd komme ud af munde på ham, da han mistet grebet på jorden, for at vise han ikke var lige bagved hende. Castle skulle til at lege supermand, men som det menneske han var, kunne han kun lige nå at kiggeop mod Alister, før den første knættede næve landede på hans højre kind, og man kunne høre en hvis ikke to tænder der blive slået ud.

Procella spændte instinktivt skuldrende op om nakken da hun hørte Castle falde. Et kvart løbeskridt var hun ved at stoppe sig selv og vende rundt, men tanken om at en pistol ikke kunne andet end at pisse dæmoner voldsomt af, fik hende til at fortsætte. Hun pressede musklerne til det yderste og tilbagelagde de sidste meter mellem sig selv og bilen, med overmenneskelig hurtighed. Hendes sanser var i fuld alarmberedskab nu. Hun hvæsede svagt og flåede febrilsk smækken på bilen op da lyden af en næve mod kød nåede hende.

If you die on me...i am gonna piss on your grave, you tattooed bastard!

Hendes hænder skubbede nytteløse ting bort. Stage...stage...STAGE! Hun rev et oversavet jagtgevær til sig også. Det ville ikke dræbe en dæmon, men måske ville det give dem en chance. Der var ikke tid til at være raffineret. Hun lagde løbet hen over armen og kneb det ene øje i

...great...you wanner make pasta-pure out of him? you go ahead and shoot...moon-child...you are not thinking now...you need the rifle...or you are going to kill him...

Procella stivnede og kastede med et brøl det oversavede gevær tilbage

"I so dont have time for this!"

DONT panic! Use the ashes of babylon. That should sent them of for a minut or two

Procella greb ud efter de små skindposer. Pulveret blev kaldt Ashes of Babylon. Hvad fanden der egentlig var så specielt ved det havde hun ingen anelse om. For hende lignede det støv fra murbrokker. Logen behandlede det som var det flydende sprængstof - og eftersom vievand ikke kunne fremstilles i let transportabel kapselform.

Procella fandt et stykke legetøj frem. Det neongrønne plastik fik hende som regel til at blive flov. Oprindeligt havde det været en slags kastemaskine til tennisbolde. Den slags almindelige mennesker brugte til overaktive hunde så de ikke blev trætte i armene. Nød lærte nøgen kvinde at spinde, og den havde undergået et par modifikationer. Nu var det en slangebøsse for pulverposer.

Posen blev skudt afsted gennem luften og ramte hårdt ind i dæmonen der flittigt brugte hænderne på Arch. Den lette strop om posen gik op som den skulle og sendte det fine murstøv ud over manden. Et sekund skete intet, men så begyndte det at gnistre voldsomt op i en syden hun kunne høre helt over ved bilen. Endnu en pose røg gennem luften. Den ramte Arch perfekt og lagde sig som tykt hvidt støv på ham. Denne gang skete der ikke noget.

Procella havde ikke tid. Havde hun haft det ville hun grine triumferende. Nu kunne de ikke røre ham uden at brænde sig. Levede han endnu?

"ARCH?! You better wake up jackass! No time for napping! Get up!"

Råbte hun af skikkelsen på jorden, og satte i løb tilbage. Hvor fanden var kvinden blevet af?

Da Castle for første gang mærket den nådeløse næve ramme ham, mistet han styrelse over hans syn, og han begyndte at se skygger af de ting, der før var helt tydelige. Castle dejet hoved tilbage mod Alister, men kunne knap nok se ham for hans voldsomt skadet næt hinde, og før han bliv færdig med at savle ned over sig selv, da han var ret rundt på gulvet af bare det første slag, det var jo en dæmon, som lod sin næve falde ned over ham, men før han stoppet savleriget, bliv han ansigt igen slået mod jorden, da endnu en næve faldt på samme kind, og hans ansigt bliv hårdt presset mod jorden af bare kræften, og man kunne se blodet fra hans næse, og fra de 2 tidligere ødelagte tænder, løbe ned af ansigtet på ham. han nået ikke engang at kigge op denne gang, før et tredje slag ramte hans ansigt som allderede lå på jorden, og han vidste ikke om det var en trommehinde der sprang, men der gjore helvedes ondt, og selvom adralin løb i hans krop, kunne han ikke samle tanker. Alister gjore sig klar til endnu et slap, men kunne mærke en forfærdelig brændene smerte, og til hans store skræk, så han sin egen ydre hud løbe ned af ham, som is på en varm sommer dag. han faldt med det samme af Castle, og ramte selv jorden, for kun at vride sig i smerte, han fik lige synet af Kassandra, som forsandt den anden vej, og han måtte sukkende anderkende han var alene, og helt klart ukampdygtig. Castle selv, besvimet da kroppen havde brug for ro efter at blive rystet godt sammen.

Procella halvløb tilbage. Hun så på Arch. Lyden af hjerteslag kunne have fået hende til at tude af lettelse. Lyden af dæmonen der lå og vred sig gjorde hende hård. Hun blottede sine tænder og listede sig nærmere.

Hendes rovdyrgule øjne så ondt ned på dæmonen. Der var ingen skyld. Ingen medlidenhed. Hendes stålforstærkede støvle blev trykket ned over Alisters kind.

"Tell me...freak...what do they call you? What name did they give you to entertain themselves with the thought that you can be even remotely human? What do they name a pretty little fucker like you?"

Procella hev en lille skindpose op af lommen

"Now...dont scream unless its your name...sccchhh...im not gonna tell...ill be gentle..."

Hviskede hun lavt. knælede ved dæmonens side og dryssede langsomt murstøv ned over hans øjne og læber

"Come on...cooooome on now...you know you are going to tell me sooner or later anyway..."

Alister fik flimer for øjnene, da han var lige ved at komme til sig selv, og hans indre vrede spredte sig til hele kroppen, men i det samme som han lagde armen under sig, for at komme op, bliv en stor og meget ubeghalig støvle smadret ned over hans kind, og hvis ikke han var så sur som han var, ville han nok kunne se ironien. Alister hørte hendes spørgsmål, og tænkte han hellere ville voldtage den luder, og begrave hende levende, men han kom ikke lænngere i hans vrede tanker, før hans mund og øjne, og den ellers vilje stærke dæmon, fik flere tåre ned af hans kinder af smerten, og knyttede hans hænder, men det var nok også det eneste han kunne med det forbandet lorte støv tænkte han, og prøvet at kigge ondt på hende, men det bliv ikke til noget særlig skræmmende, og han følte sig meget hjælpeløs og ydmyget. Alister jammede over smerten, og sagde så vredt "get in line bitch... du har virkelig ingen ide om hvor dårlig du er til at skræme folk... navnet siger jeg, for at se blodet løbe fra dit ansigt..Alister..mit navn er alister."

Procella skottede til Arch gennem øjenkrogen. Han måtte helst gerne give hende et par sekunder mere på egen hånd

"Ser du...jeg er et forbandet dårligt kømenneske, og jeg gør mig næsten dårligere i at skræmme folk. Jeg flår dem fra hinanden og slår dem ihjel...nogle gange i omvendt rækkefølge. Din fejl bestod i at begynde at befamle min omgangskreds. Så bliver jeg mobset lille skat"

Hun understregede sine ord ved at drysse mere støv ned over hans ansigt

My oh my...are you enjoying this moon-child? Dont say...you see with my eyes now?

"Sweetheart...you are making me blush when you talk so dirty...better wash that mouth huh?"

Procella fangede noget af støvet på sin ene finger og tvang den ind mellem Alisters læber og gned den hurtigt rundt på hans gummer før hun trak hånden lige så lynsnart til sig. Der var ikke nogen grund til at friste skæbnen ved at lade ham flå hånden af ved albuen

"Vil du leve? Så må du sælge din sjæl...ser du ironien i din skæbne? You scratch my back, and i dont kill you...i smell you now...i can find you where ever you go...see...im not a hunter...im a whole new breed of fucked up, and you just took a shit in my litterbox"

Snerrede hun. Hun krummede sig sammen til hende læber blidt strejfede hans højre øre

"Are you my bitch? Or do i need to ask again?"

*Den kælling tigger for at få sine skamslæber overfaldet af en gravsten*

Da hun lænede sig ind over ham, fik ham en synlig klump i halsen, og begyndte at få tåre af smerte og ydmygelse ned af hans kinder.

*Kassandra..din baton luder..vent bare*

Alister havde ikke prøvet noget mere ydmygende, og hvis han havde haft kræfterne til at stigge hende en syngende lussing, havde han gjort det.

*Jeg er ikke et f.. sextoy*

Alister tygget hoved ned mod jorden, og kunne ikke se noget valg i hendes sætninger, og selvom han gerne ville død med værdighed, var hans liv bare for vigtigt for ham, og med en tiggende, og underkastende stemme, svaret han hende.

"I am your bitch, my mistress...I beg of you, let me live"

Procellas læber skilte sig i et bredt tilfreds grin. Noget bevægede sig bag de rovdyrgule øjne og under hendes åndedræt var en lyd. En svag latter?

"Good boy...Alister...your little friend fleed. We are alone...ill treat you right. Give me your word"

Procella så ned på ham. Hun fjernede støvlen fra hans kind og ned af halsen så han kunne tale friere.

"You know what i am talking about...ill bind you to your word. I dont need a knife in my back as thank you..."

Procella holdt ansigtet tæt mod hans og trak hans duft ind. Den specielle duft der ville printe ham i hendes bevidsthed så hun ville kunne genkende ham i et rum fuld af hans slags.

"Give me your soul...your word...you are mine...SAY IT!"

Støvlen blev presset mod hans luftrør med knusende styrke. En hvisken under hendes åndedræt igen

...say it...say it...we wanner hear you beg for mercy...

*den læder bich skal bare vente sig.. jeg skal nok vise hende jeg ikke er f.. micky mouse*

Alister fik en klump i halsen igen, da hun fjernet støvlen, og bad om hans ord, han var uden ord.

*det med kniven i ryggen ville jeg ellers gerne gå ind på.. shit det her er.. ikke fedt*

hun kom ned til ham, og han kunne mærke en kold fornemmlese gennem hele kroppen, og var lige ved at hulke af hendes midlertige magt over ham.

*Jeg..*

han kunne ikke komme til ord, og vidste at hvis han gav ord på det, ville han ikke kunne løbe fra det. han havde ikke lyst til at have hende som frue, men ydmygeslen, og hendes ord om at behandle ham nogenlunde godt, fik ham til at æde udsigten til et liv som hendes whatever she wanted.

"mercy.. I vow on the soul that you know own, that I will serve you as my mistress..I beg you to treat me as well, as loyal as I show myself to be"

"Good boy..."

Alister blev brutalt klappet på kinden. Der var ikke meget kærligt over det. En solid spytklat ramte græsset en håndsbredte fra hans ansigt

"Now get up. You make me sick. And if you EVER touch him again, im gonna peel your skin of bit by bit, eat it with milk, and call it cornflakes. Fuck of! And be quick about it!"

Is he my new pet? I dont need a dog if i can get one of those...oh ill be such a gooood girl

Procella skar tænder og mumlede lavmælte eder og forbandelser da hun trak sig bort fra Alister.

"If i look up and you are not gone, i might change my mind..."

Hendes stemme var meget lav. Nærmest en hvisken. Hun vendte ansigtet mod Arch. Ventede på lyden af umenneskeligt hurtige bevægelser. Hun ville ikke begynde at knæle ved ham før hun vidste det var sikkert. En løvetæmmer gik heller ikke ind i buret med en varm hotdog i hånden.

Alister tøvet ikke længe, han hoppet op, så godt han kunne, og uden at tænke en enetse tanke valgte han at løbe den modsatte retning af hende

*Jeg finder hende sener.. jeg er jo hendes..nu skal jeg bare hjem*

Castle lå stadig på jorden, og med hans svage puls, havde han heller ikke den dybetse vejrtræning.

Alister betraget hende kort, og hvade ingen ide om hvad man skulle gøre nu, men valgte at snuge helt hjem

\\meget kra død.. sorry\\

Procella smilte stramt for sig selv. Hendes blik blev mørkt da hun så ned på Arch igen

"Idiot...du er sgu blevet for magelig når du ikke kan løbe fra en dæmon længere"

Stemmen var vred. Vred på den måde som forældres er når de er bange på deres børns vegne. Hun langede ned og greb fat i ham, og trak den enorme krop over sine skuldre i brandmandsgreb. Hun vaklede let og måtte finde balancen et par skridt før hun kunne vakle videre.

Havde hun været fuldblodmenneske havde hun lige så godt kunne opgive tanken om at rykke rundt på den enorme mand. Til jægerens held havde Procella nogle bonuskort på hånden.

"Come on big boy...we are going to see the doc..."

Stønnede hun under vægten og vaklede mod bilen

(Fortsættes)