Old and young. - Kaya

Dato : 8. Marts 2012
Årstid : Forår
Vejr : Regner voldsomt
Sted : Werclares gyder
Tid : 20.30
Omgivelser : Næsten helt øde bortset fra nogle bumser der sidder på gaden i ly for regnen.
Påklædning : En sort slidt læderjakke, burne slidte bukser og et par nedslidte støvler.

Hurtige fodtrin kunne høres i det fjerne ned af de mange gyder. Der var helt sikkert der var nogle der lød igennem vejret igennem denne våde aften. Skygger af en der blev jagtet faldt hen over de forskellige gyder, det var tydeligt at se at der var fart på. En hjemløs der sad og drak lidt af sin faste flaske nåede knap nok at se en person løbe forbi ham før han hørte en væsen i gyden. Endnu en person løbforbi den hjemløse som blot trak på skulderne og drak noget mere. Dem der havde passeret den hjemløse var Zylo og en vampyr der jagtede ham.

Det havde taget Zylo flere uger at lave hele ben arbejdet for denne ene lidt specielle jagt. Det kunne nok været gjort hurtigere men for Zylo var det en vigtig ting at skulle udføre arbejdet helt præcist, der var ingen plads til fejl i dette miljø og lavede man bare en fejl kunne det blive dødeligt. Det var en af de grunde til han havde overlevet så længe selv, at udføre sit arbejde ordenligt og planlagt. Selvfølgelig kunne der komme tider hvor man måtte improvisere men det skulle man helst undgå.
Zylo løb ned af den ene gyde for at hurtigt at dreje til højre ned af den næste gyde og lige med nød og næppe undgå at falde over et par papkasser der stod i vejen. Regnen piskede ne dog gjorde det sævr at se når man løb hurtigt men Zylo havde brugt flere år på at lære disse gyder at kende så han vidste præcis hvad vej han løb.

Planen var simpel og i fuldt gang, først havde Zylo lært vampyrens spisetider og dage, derefter havde Zylo placeret sig strategisk et sted hvor han selv ville blive overfaldt af vampyren og udstillet sig selv som et nemt mål. Og nu ja så blev han jagtet af en sulten vampyr. Vampyren var blevet godt sur over at dens måltid for aften var stukket af og derfor var vampyren sat efter Zylo med det samme.
Det ville sige at Zylo var den jagtede lige nu. Det næste i planen var at lokke vampyren ind i de gyder hvor der aldrig kom nogle og skulle dræbe vampyren der så der ikke kom nogle vidner.
Zylo så sig over skulderen og så at vampyren ikke var langt efter hvilket passede ham fint. Det var ikke jordens hurtigste vampyr ellers havde Zylo ikke valgt at udføre en dum plan som denne. Men det var en plan der så ud til at virke, så det eneste der manglede var at noget kom i vejen.

Pludseligt trådte en ung kvinde ud ad en sidegyde. Ansigtet var vredt men selvsikkert.
Kvinden bare en gennemblødt, knælang, sort, uldfrakke. Et par mørkebrune baggypants sad foldet ned i et par slidte millitærstøvler. Håret var sat op i en stram frisure, der holdt det væk fra ansigtet. I den ene hånd bar hun en daggert, der var på længde med hendes underarm. På bladet var der indgraveret en skrift. Noget på latin. Men det var ikke til at læse, for kniven var allerede i bevægelse. I den anden hånd bar hun en tilspidset træpæl, igen på længde med hendes underarm.
Hun var trådt ud midt mellem manden og vampyren.

"In nomine et virtute Domini Nostri Jesu Christi.
You will not come any further, fanger."

Hvæsede hun vredt til vampyren. De skulle ikke røre hendes mennesker. Heldigvis var gyden tom bort set fra den hjemløse bag hende. Men han måtte se, hvad han kom til. Han ville overleve, og ingen ville tro en hjemløs. De ville blot se ham for en gammel, fordrukken hjemløs.

Hun løb mod vampyren. Kniven var vendt om, så den løb ned langs hendes underarm og pælen var hævet mod vampyrens bryst.

Jagten var godt i gang og Zylo forsatte sit hurtige tempo væk fra vampyren, han var snart ved sit mål, så var det bare at skulle vende sig om og få dolket den vampyr.
*jeg har dig* tænkte Zylo tilfreds for sig selv og skulle til at vende sig om og afvente vampyren kom tæt nok på. Men selvfølgelig skulle det vise sig ikke at være så nemt, en kvinde var trådt ud imellem vampyren og Zylo.
*Pis også* var den første tanke der kom frem i Zylos hoved og nåede ikke at se at kvinden bar våben før han selv havde trukket en seksløber samt et trækors fra sin inderlomme. På træ korset var der indgraveret 'i Jesu Kristus navn'.

Vampyren nåede knapt og nap nok at opdage at der var trådt en kvinde ude foran ham og kastede sig til siden hen i en affalds container for at undgå den dræbende træpæl der havde retning imod dens brystkasse. Der kom en hul lyd da vampyren ramlede ind i containeren men landede pænt på benene med et hvæs.

"Flyt dig dog pige barn" udbrød Zylo med en hæs stemme bag hende og trykkede med det samme på sin aftrækker for at skyde efter vampyren. Skudet ramte vampyren i benet men den så ikke ud til at lade sig påvirke særligt over dette men det fik forhindret at den straksvar hoppet på pigen der var trådt ud af side gyden. I stedet indså den at det var to jægere den var ude i at møde og begyndte hurtigt at læbe væk med det samme.

Zylo kom med et meget højlydt utilfreds suk, nu var hele planen ødelagt takketværet en ung pige skulle komme i vejen for det hele.
"Løb hjem pige barn" sagde Zylo hæst og begyndte at løbe efter vampyren med det samme. Det var ikke meningen at den vampyr skulle slippe væk, slet ikke så tæt på målet.

Kvinden havde blikket rettet mod vampyren og så slet ikke, at manden var bevæbnet om måske rent faktisk vidste, hvad han lavede. Hun troede stadig, at han var et uskyldigt offer.
Hun bandede lavmældt, da vampyren nåede at flytte sig.
Hun var allerede på vej over den igen, da manden bag hende sagde noget.
Det var ikke lige, hvad hun havde regnet med, at et uskyldigt offer skulle sige. Han skulle jo skrige og være bange.
Hun vendte blikket mod ham og så straks hans seksløber og korset.

"Ohh.."

Var det eneste hun nåede at sige. Det var en jæger, en der havde styr på det, og endda en gammel en. Hun havde vidst aldrig set en så gammel jæger før. Han måtte helt sikkert vide, hvad han lavede. Og så havde hun afbrudt ham i sin jagt. Men hun blev stædigt ved.

"I'm not going anywhere, old man."

Svarede hun irriteret. Vampyren var begyndt at løbe. Den gamle mand kunne sikkert ikke løbe lige så hurtigt som hende. Og vampyren skulle ikke komme godt fra det her.
Hun løb efter vampyren sammen med ham. Mens hun løb, trak hun en pistol op fra buksebenet. Sigtekornet var formet som et kors, dette var et våben, der også var beregnet til jagt at det abnormale. Hun løb hurtigt og var tydeligvis i god form og i sin bedste alder.
Hun kom tæt på vampyren, kastede sig ud efter den, for at få den til at vælte, ved at hive fat i benene på den.

Zylo var allerede i godt løb efter vampyren da ha opfangede pigens svar, ungdommen nu tildages, ingen respekt for de ældre. Hvad var nu også der for noget at en anden jæger skulle blande sig i Zylos jagt, uforskammet, jo se tilbage i Zylos tid blandede mig sig pænt uden om hvad andre jægere jagtede, men nu til dages tsk tsk.
Pigen fik dog hurtigt indhentet og overhalet Zylo som ellers løb af sit bedste, men han var efterhånden også for gammel til det her, ungdommen kunne bare det bedere.

"Skøre pige barn" udbrød Zylo da hun kastede sig ud efter vampyren. Det var da noget af det mest skørre han havde set længe. Hvem havde dog lært hende op. Ville hun ikke nå sit mål ville hun bare falde alt for langt bagud.

Vampyren blev dog fældet af pigen der havde kastet sig efter ham og endte med at flade lige så lang han var. Mens han lå der prøvede han i hærdigt at sparke pigen af sig igen, men uden held.

Zylo var ikke langt bagefter og kom hurtigt hen til pigebarnet og vampyren der lå på jorden. Han himlede lidt med øjne over synet. Det var da det mindst elegante måde at gøre tingene på i følge ham.
Dog var han stadig nysgerrig efter at se hvad pigebarnet kunne, men det betød ikke at hun skulle få lov til at tage Zylos mål.
Med et trykkede Zylo på en lille knap på sit kors og en pæl sprang ud af korsets ende. Zylo var klar til hvis vampyren skulle komme op på benene igen eller hvis pigebarnet lavede bare så meget som en fejl i det hun lavede.

Kaya kunne ikke lade være med at smile for sig selv, da hun overhalede manden. Nok var han sikkert erfaren, men nogle ting kunne unge mennesker bare bedre.
Nok var det ikke det mest elegante hun kunne gøre, men afstandsbedømmelser var en af de ting, hun var god til. Og derfor var hun sikker på, at hun ville klare det. Det gjorde hun også. Nok gjorde det en smule ondt i ribbenene, men det var til at klare. Hun havde prøvet værre.
Hun holdt fat i benet med stærke hænder, men fik et kraftigt spark på skulderen. Et vredt støn undslap hendes læber, og hun hamrede kniven ned i benet på vampyren. Der var tydelig vrede bag slaget.
Hun begyndte nærmest at kravle op af hans ben, mens hun hev i sværdet for at gøre mere skade i såret. Det så noget dumt ud, men det så ud til at virke. Godt nok ville det hele, hvis han ikke døde. Men smerte var altid godt, og dø det skulle han.
Pælen havde hun i den anden hånd.

"Be still for Christ's sake!"

Udbrød hun forpustet. Hun forsøgte med begge hænder at hamre pælen direkte i hjertet på den.

Vampyren hylede op i smerte da kniven gik igennem dens ben. Godt nok kunne vampyre ikke føle så meget men der var jo også det psykiske bag smerte. Det var ihvertfald sikkert at den ikke kunne stikke af længere

Synet af pigebarnet der lå og roede rundt på jorden med vampyren var jo direkte et pinligt syn og Zylo måtte tage sig lidt til hoved over det. Godt nok stak vampyren ikke lige som sådan af med det sværd der var endt i dens ben, men stadig var det bare forkert at se på.

Vampyren kæmpede til det sidste som den fik lov til men slutningen var mere eller mindre uundgåelig med to jægere til stede og en kniv igennem dens ben. Zylo var allerede igng med at bede for vampyren som nu skulle en tur i helvede men forhåbeligt ville det hjælpe på dens synder.

Vampyren udstødt et spjæt da den fik pælen igennem hjertet Her endte vampyrens ellers nu lange liv fyldt med bloddrikkeri og andresyndige ting.
Zylo lavede korsets tegn med sine fingre ud i luften da vampyren døde. Endnu et væsen var nu væk fra gaderne, en mindre at fange. Forhåbeligt en dag kunne alle jægere gå på pension på samme tid, men ind til da var der masse der skulle jages.

Zylo sukkede lidt for sig selv og rettede blikket imod pige barnet der stadig var på jorden og sagde "hvor har du gjort af din mentor"
Det var Zylos første tanke, det her pige barn var da alt for ungt til allerede at jage alene, hvad var hun, 20 år? Og med den stil hun havde så det da ud til hendes mentor burde gemme sig et elelr andet sted i nærheden.

Da Kaya skulle til at hamre pælen i brystet på vampyren, talte hun:

"Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger!"

Hun hamrede pælen i brystet på vampyren med sådan en vrede og styrke, at hendes had til dem, var så tydelig at se, at det nærmest brændte ud af øjnene på hende.

"Jeg sender dig til Helvedes flammer, hvor du skal brænde til evig tid - For det vil Herren."

Noget blod sprøjtede op i ansigtet på hende. Det så noget brutalt ud, men hun smilede blot tilfreds. Stadig siddende på den nu døde vampyrs brystkasse, tørrede hun blodet af ansigtet med bagsiden af hånden.
Hun rejste sig da op, og mens hun henkastet svarede den ældre mand, satte hun en fod i brystet på vampyren og trak pælen ud.

"My mentor? He left five years ago."

Hun havde et irriteret udtryk i ansigtet over hans dumme spørgsmål.
Hun tørrede hurtigt pælen af og stak den i en lomme. Derefter tog hun sig af den store kniv. Dette fik en mere grundig omgang.

"I can take care of my self, you know. I don't need a mentor."

Hun lød selvsikker. Måske var det ikke helt sandt, men det skulle en fremmed ikke vide. Hun havde Procella, og hendes ekspertise ville hun ikke bytte ud med andres.

Man kunne tydeligt se den vrede der var bag pige barnets noget aggressive pæle slag ind i vampyrens hjerte. Det skar nærmest i hjertet på Zylo at blot at se. Hvordan kunne nogen have så meget vrede i dem selv og være jæger. Vrede var roden til alt ondt, og efter Zylos mening var man ikke en hat bedere selv hvis man jagtede med vrede. Det galdte bare om at være i balance med sig selv. Der ud over gjorde vrede blind og ledte til fejl.

Zylo blev noget overrasket over det lille pige barn sagde hun ingen mentor havde, den havde han ikke regnet med, hun havde da helt sikkert ikke tilknytning til nogen bestemt klan så.

"Det kunne ellers godt se sådan ud som du læggede og roede rundt"

Zylo trak på skulderne og satte sin seksløber tilbage i dens hyster inde under jakken, samt han trykkede igen på knappen på sit kors så pælen trak sig tilbage op i korset. Derfter satte ahn det på plads i sin inderlomme.

Tænkt at hans jagt var ødelagt af et uforskammet pige barn der ikke engang havde en mentor. Hvilken mentor kunne dog finde på at efterlade sin elev i sådan en ung alder, og så utrænet.

"I got the job done, didn't I?"

Snerrede hun irriteret. Det var mere en konstatering end et spørgsmål. Hun havde måske taget lidt for meget af Procellas udstråling til sig. Men hun ville jo så gerne være som hende. Det var dog ikke altid, at det lykkedes den unge kvinde, men hun gjorde da forsøget. Og denne gang lykkedes det.

"Maybe you should stay back at your hut next time. You look a little too old for this job."

Hun havde et drillende, provokerende blik i øjet. Han var uden tvivl dygtigt nok, når han stadig var i live. Hvis han altså vel og mærke havde været i gang hele livet. Det var jo ikke til at vide.
Da hun havde fået renset sværdet færdigt, satte hun det tilbage i en anordning, hun havde siddende på ryggen under jagten. Hun stak det op fra hoften af, så spidsen pegede mod hoved. Det var uden tvivl nemt at få fat i på få sekunder.

"But I must apologize for interrupting. I thought you were an bystander and didn't know about this world."

Det var respektfuldt ment. Hun vidste at mange jægere hadede at blive afbrudt i en jagt.

Kodashi kløede sig selv lidt i nakken, godt nok havde pige barnet fået klaret sit job, men det var bare en meget kluntet måde hun havde gjort det på.

"Jo da.. det kan jeg ikke tage fra dig"

Zylo trak lidt på skulderne og var entelig ikke sønderligt imponeret over den udførelse, men han var da lidt imponeret over pige barnets hastighed. Åhh Zylo kunne huske de gode gamle dage da han selv kunne løbe i det tempo, hans ben tog bare livet af ham nu efter sådanne løbeture.

"Gammel.. jeg er i min bedste alder.. Pige barn hvis du vidste hvad jeg har været igennem før du overhoved blev født"

Zylo slog sig selv på brystkassen med knyttet hånd for at vise han stadig var i tip top form. han havde arbejdet i det her fag hele livet og nu kom et lille pige barn og sagde han var blevet for gammel. Godt nok var han gået på pension officielt, men stadig var han aldrig for gammel.

"Vel, det sker jo til tider... behold du bare byttet.."

Zylo havde entelig selt ikke brug for pengene alligevel, plus så slap han for at rydde op efter det her rod der var i gyden. Det var jo trods alt pige barnets bytte nu.
Nå men Zylo strakte sig lidt og kiggede lidt ned på den døde vampyr. Han lavede endnu et kors ud i luften for den og rettede så blikket imod pige barnet igen.

"Nå men en introduktion er vel på plads. Mit navn er Zylo"

Zylo rakte hånden ud for at hilse da han da havde høffelighed i livet. Han regnede ikke med at pige barnet kendte ham i forvejen siden hun ikke engang havde en mentor var hun bestemt ikke i de kredse hvor han var lidt kendt.