Fyldt op som altid(Arish-privat)

T: Sen eftermiddag
S: Zeeman
O: Ikke så mange, men alligevel fyldt op
V. Regnvejr

Esther kom gående ind ad døren til hendes yndlingssted i hele Deepshell. Zeeman.
Idag, var der ikke særlig mange, men alle sad ved deres eget bord, så der var egentlig fyldt op, igen.
Esther gik hen til et bord, hvor der sad en pige.
"Hej, må jeg side her?", spurgte hun og smilte.
En snusket, buttet mand kom hen til hende:"Hvad skulle det være, Esther?"
"En enkel fadøl", svarede hun og smilte.
Hun vendte sig igen mod pigen og ventede på svar, på hendes spørgmål.

pigen hed Arish. og svarede ja det må du gerne. Esther satte sig ned. Arish stirrede på hende. hun havde set det fjæs før et eller andet sted før. ja nu kunne hun huske det, Esther hed hun, hun var en dæmon ligesom hende. hun hviskede stille ind i hendes øre hej Esther du er dæmon ikke sagde Arish med en lidt bange stemme. men selvfølgelig vente Esther hovedet hen mod hende og åbnede munden for at sige noget. Arish tænkte måske måske... er hun dusørjæger og Arish var måske eftersøgt , da hun havde dræbt adskillige mennesker da hendes navn var sasja og hun var lærling hos Lillith. så nu var spørgsmålet hvad siger Esther... hvis hun overhovedet hedder Esther måske hedder hun sylvia eller julie eller ja på den anden sidde set kunne hun jo ligeså godt hedde Esther men bare været menneske.

Rafael gik med lange tunge skridt ned af gaden i Deepshel, men kunne høre de store britiske militær støvler komme som en stille torden ned gennem byens gader. Rafaels afdøde brors kors hang om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på Rafael store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema. Rafael var ikke kommet her for det smukke syn af by livet, eller for at opleve nye personligheder, nej denne eftermiddag var kun til at nyde følesen af at være levende, han havde skændtes med Domina hele natten igår, han var ret så træt af at skændtes med hende, han kunne ikke se logikken af at selvom de elskede hinanden, kunne de ikke stoppe med at snakke, og til sidst komme op at skændtes over den aften hvor han gjore hende gravid, han vidste godt de ikke ville gå fra hinanden, han havde bare brug for lidt luft efter den oplevelse, og på grund af hans eneløse politik arbejde, fandt han aldrig tid til at tænke det igennem.
Rafael så døren ind til Zeeman, og tænkte at en kold martini eller noget i den stil ville være dejligt lige nu, så han åbent døren, og gik indenfor, han dejet kort hoved rundt for at se på folkene derinde, nok mere af nysgerrig end alt andet, for selvom han havde levet lige tilbage fra romerriget, var han aldrig blevet træt af at nyde hans omgivelser.

Esther løftede hovedet da, døren gik op.
En ung mand, så det ud til, kom ind ad døren.
Esther så sig omkring i den tid hun havde ventet på sin fadøl, var der blevet mere fyldt op.
Hun trak en stol hen til sig, og løftede armen som tegn til at han kunne sidde her.
"Hej!", sagde hun højt nok til at han kunne høre hende.

Arish var en hel del bleg, men ikke trist tilmode. hun havde aldrig følt noget rigtigt, men nu var det som om hun havde kendt den unge mand hele tiden, og at hun skulle se ham igen. meget snart, meget snart. hun så det som om at Esther Abaddon og hende var det bedste vennerpar. men enj det kunne ikke være rigtigt for hun kendte ikke nogen af dem men hun havde dog hørt om Esther. hun lod stille hånden glidde igennem sit hår og skulle til at rejse sig op, men hun lod vær. hvad skulle hun overhovedet sige, nej hun var en dum tumpe der.
hun aflyttede bare svar fra den unge mand.

Rafael tog en dyb indånding af luften, han kunne godt lide den svage skimmle duft alkohol, blandet med den gennem syget følese af alt for mange cigaretter, og piper som er blevet røget gennem tiden, og man kunne sagtens fornemme at der havde været gang i The Zeeman aften før, for der var ikke forfædelig mange nu, i forhold til den tykkkede asmofære af sprit, og røg.
Rafael kigget rundt på dem som var tilstede, der var en forsamling af nogen unge fyre i enden af kroen, de så ud til at være glade over et eller andet, og virket næsten som om en af dem bliv hyldet af de andre, Rafael gad ikke tænke over det, han kunne dog mærke sulten komme op i ham, som en slange der kravlet op af hans ben, og deres lugt fra deres sjæle bliv mere tydelig, de var mennesker, så han mistet hurtigt interessen for at følge med i deres hygge, og da han havde mistet interessen, drejet han hoved mod den anden side af kroen, der sad en gammel dame, hun sad helt alene med et glass vand, med is terninger, men hun fanget heller ikke hans lyst til at blande sig i hendes liv ved at snakke med hende, så han drejet igen bliket væk, og skulle til at deje det mod bartendren, men stoppet da den mest irraterende kvinde stemme gik gennem kroen, han drejet hele kropepn mod den vej stemme kom fra, for at se hvem det var der havde sådan en nedren måde at sige hej på, men da han så hende vinke til ham, bliv han helt mentalt rundt på gulvet, han kendte hende ikke, men hun så ud til at ville i kontakt med ham, så han tog en indånding, og kunne smage den dejlige velkente citron duft, som næsten kun kunne komem fra den dæmon sjæl, han fik et lille smil på læberne, da han så der var en anden pige, han havde skam ikke noget at klager over, angånede deres udsende, de så skam helt godt ud, og selv en skarp kritiker ville kun komme med ros. han kendte ingen af dem, men de virket som nogen han gerne ville bruge tiden på, så han gik hen, og satte sig ned på stolen, sat ved siden af den ene af dem, og sagde venligt "Jeg selv hedder Caspian, Må jeg få æren af at få tilladelse til at bede om fruenes navne?".det var skam helt bevidst at han ikke sagde hans navn, han var ikke den person med midst tillid i verden, og da slet ikke til folk han ikke kendte, selvom de var dæmoner.

\\beklare det tog sååå lang tid.. men gør det bedre fra nu af .. igen sorry\\

Esther smilte til ham og svarede:"Esther Vii Verdi, kunne jeg bede om deres navn herre?"
Hun holdt en fnisen inde, da hun fandt det meget morsomt at folk gik så meget op i høflighed, men det var jo deres sag og ikke hendes.
Hun plejede bare at trække på skuldrene over folks høflighed, men det plejede ikke at være så... så gammeldags og det fik hende til at grine, heldigvis holdt hun sig i skindet.
Hun snusede lidt i luften, stille og ubemærket, for at finde ud af hvilken race han var.
Aha, dæmon. Det overraskede hende ikke, da hun fandt ud af det og heller ikke da hun snusede til pigen ved siden af, som også var dæmon.

//Helt iorden, min herre :) //

Arish så med det mest falske smil på drengen, hun havde dagen før søgt om arbejde i folkeregirstret , men uden held. men da hun efter en lang diskosion lov til at se hvem hun var i familie med. men der var ingen billeder kun nogen halvt brændte billeder med æselører. der var en lile nused parpirlap hængende ud af bogen, der stod med den mest snirklet skrift Arish nogensinde havde set, disse to børn er i familie med Arish darkerne ylione. det gav et chok i Arish da den mand hun havde set på billedet var ham der nu stod foran hende. hun måtte bare vide om det var ham. hun spugte med det stadig skæve smil på, hej, hvad hedder du. hun mærkede en eller ander lys når hun så på ham, som om de var vokset op sammen, men nej det havde de ikke Arish havde altid levet sammen med en fucking perfekt storesøster ved det navn london. og ikke nok med det. hun var født i london. men hun aflyttede endu engang svar fra den unge mand, og puffede til et lille stykke toblerone. som hun havde bestilt, hun måtte håbe det var ham ellers vile det godt nok være helt håbløst at finde ham da der hverken tod adrresse navn eller noget som helst.





































































































































































































++++

Rafael forstod ikke de begge bad om hans navn, godt nok havde han fortalt dem et falsk navn, men var han virkelig så dårlig til at lyve tænkte han, eller gjore han det bare ikke tydeligt nok at han hed Caspian, selvom han enlig ikke hed det. Rafael kiggede kort skifte vis på dem, og sagde med er smil "Jeg selv er Caspian Floratian, jeg selv arbejder i en slik butik ikke langt herfra, j..." Rafael stoppet for det første kunne han genkende navnet på den ene af dem, det var da high inquisitoren, han ville ikke holde sig hemmelig overfor hende.
Rafael trak på skuldren, og sagde roligt, og varmt "Jeg hedder Rafael Dom..." han stoppet igen, da han så ringen på den anden kvindes finger, og så det var en af hans familie ringe. han tabte næsten kæben, hun var jo ikke i hans famile, så hvor i al verden havde hun den fra?.
Rafael kigget med et seriøst blik på Arish, og sagde ondt "du har 20 sekunder, til at fortælle mig hvor du har den ring fra, og hvis jeg ikke får et svar inden da, vil du bruge din udødelighed begravet levende"

Esther blev helt paf et øjeblik da hun fik halvt fik afvide hans navn, resten kunne hun godt gætte sig til. Denne mand var hendes herre, Rafael Dominatrix.
Hun kom umiddelbart til sig selv da han talte hårdt til Arish ved hendes side.
Hun lagde for første gang mærke til ringen der prydede hendes finger.
For første gang begyndte Esther at stille spørgmsål okring Arish:
*Hvem er hun i virkeligheden*, spurgte hun sig selv undrende.

Arish så med et stort sort og mørkt dødsblik. Arish havde aldrig været let at forstår slå eller fange, hun knyttede sin ene næve og sagde ondt og dystert men stadig den smuke og elegante stemme: jeg har fået den af min fader og hvis du endelig vil vide det så står der Aetius på indersiden af ringen. jeg har søgt i folkeregistret, arkiver, historiebøger om de fosvunde fædre som var.... hun sagde med en lidt mere svagere stemme: dæmoner. der blev helt stille i zeeman. den gamle dame tabte sit gebis, de stærke gutter tabte deres øl eller det de sad med i hænderne. hun foldte de to nussede parpirlapper op af lommen og råbte da hun viste billedet af drengen der sad sammen med en men det kunne ikke ses fordi der var nogen der ikke ønskede det skulle ses hvem der holdt om drengen da hovedet var revet over. Arish råbte så igen er det dig er du min mystiske bror og hvem er pigen er hun min søster, og desuden ringen har jeg altid på mig. Arish rettede stemmen om og genoptog så sin vrede, hvis du er så kan jeg gætte mig frem til at du er Rafael Plexico Dominatrix og jeg har ikke præsenteret mig endu tillad mig mit navn er Arish darkerne ylione og spørger du mig om hvem jeg har fået den af siger jeg bare at jeg fik det af mine plejeforældre da de fandt mig på lossepladsen.

// sorry at det emne jeg lavede sidste gang blev så langt altså på den måde at der ikke stod noget men som sagt sorry//

Rafael fik en klump i halsen, *det kan umuligt passe, så skulle hun..naa..Gabriel..naa.. umuligt, det ville ikke ske, ivertfald ikke uden han vidste det, hun er sikkert ikke den hun siger hun er, men så skulle hun jo have fysisk taget den fra enten Bredani eller Gabriel, men det giver lige så lidt mening..*
Rafael kigget på alt den opmærksomhed de tre nu fik fra folk, og kigget kort på Arish og derefter på Esther, og sagde roligt "Arish...de lyver, og de vil stå til rengskab for deres bedragerig, men hvis de virkelig vil forsætte deres spil, så går med mig, for vi har vist opbrugt vores gæstfrihed nu". Rafael rejste sig op, og ventede og så om de to andre ville gå med.

\\beklare min kra er død...og du skal ikke undskylde for det Arish ;) \\

Esther fulgte tavs med i den ophedede diskussion mellem Arish og Rafael.
Kunne Arish være i familie med Rafael? Umuligt!
Esther rystede på hovedet og rejste sig. Hun så ned på sin fadøl og opdagede at hun ikke havde drukket noget af den.
*Jeg har ikke drukket den og jeg har ikke betalt den*, tænkte hun og tilføjede til sig selv:*Så det kan vel være ligemeget om jeg betaler eller ej*
Kroejeren var nok ikke af samme mening, det var hun sikker på.
Hun så afventende på Arish, havde hun tænkt sig at følge med eller ej?
Arish´s mørke, onde øjne var ret skræmmende syntes Esther og var glad for at det ikke var hende Arish var sur på.

Arish sagde med mørkt ondt sort og stivnet blik, Rafael mine plejeforældre slettede mit navn men jeg fandt heldigvis mit rigtige navn i folkeregistret, vil du høre det? det er Arish Plexico Dominatrix Aetius.

Rafael var ikke sur endnu, og han havde ikke i sinde at lade denne sindsyge kælling gøre ham det, men hendes blik var lidt beundrings værdigt, han havde set mange ting, mange skræmmende ting, men hun var tydeligvis ikke Micky Mouse, hun havde et ondt blik, det måtte han give hende, men hvis hun troet det var nok burde hun spare ham og resten af verden besværet, og skyde sig selv med en pentagram kugle, da hun tydeligvis ikke var klog nok til at regne ud af han ikke faldt for hendes skuespil. Rafael så på Arish som jo stadig sad ned, og sagde roligt "De er en smuk kvinde, så jeg giver dem en chance...indrøm du lyver, eller jeg vil få samlige væsner til at voldtage dig på skift, til du ikke er andet end en klud på gulvet..." Rafael holdt en pause, og sagde roligt igen "rejs din røv fra den stol, og gå med mig, hvis du vil forsætte dit skuespil, men jeg advare dig, for vert eneste løgn, vil jeg gøre dit liv lidt mere et helvede, og tro mig, det kan blive meget være end det jeg har sagt....nåh..vil du med, eller vil du bare kigge med dine baby fedtmule øjne". Rafael kigget på Esther, og begyndte at gå mod udgangen, han var langt fra i et ondskabsfuldt humør, og hvis man så det han havde sagt som ondskabsfuldt, skulle man vide at lige nu var han blid som et lam iforhold til hvad han kunne blive meget snart.

Arish lettede røven og gik udenfor samen med Reafel

Aftenluften var kølig og klar.
Esther havde ingen intentioer om at deltage mere Arish's og Rafaels skænderi, da hun jo ikke var indblandet i den.
Hun sagde lidt akavet farvel og begyndte at gå hjemad.

// dette er det sidste indlæg jeg skriver med min person, Esther, da jeg er ved at lave en ny :)
Så vi ses, væsner :)

\\Øhh.. okay.. du skylder mig stadig et emne med hende der Isoldi :D.. \\

// Det ER Isoldi jeg er ved at lave :)

\\har et plot vi kan lave.. men skulle du ikke være dusørjæger?\\

// jo... :)
Men nu har du gjort mig nysgerrig, vil du ikke fortælle mig hvad plottet går ud på?
Please, med sukker på... :)

\\Min søde ven... Jeg har flere plots, som i sidste ende køre hen i et stort plot som folk skal være nice for at kunne regne ud ;) .. men har også mange løse plots.. så hvilket snakker du om?\\

// hvilket snakker du om?
Desuden har du selv skrevet mig ind i din bog over nice personer :)

\\du spurgte ind til et plot? min nice lille ven\\