Så er balet åbnet--alle gæster

"Nice....ja jeg kender heller ikke så mange her" sagde han og smilede
til hende endnu engang hvorefter han spsite igen. "Du må undskylde
jeg spiser men jeg er bare så sulten" sagde han og kiggede pluselig
charmerende på hende imens han pegede ned på sin mad. Han kigede
pluselig så længe på hende uden at sige noget.

HUn kom op og stå ved Akumas hjælp, "Nej faktisk ikke"
hun kiggede lidt på ham uden at sige noget. "Det sjovt at
se dig igen..." sagde hun og smilte roligt og blidt til ham.
Hun viste ikke lige nu hvad hun skulle isge da det var lidt
pinligt at havde faldet ind i ham. "Kunne du ikke tænke
dig noget at spiste " hun pegede md tommelfingeren bagud
ved spise salen.

"Ja jeg er alene" sagde hun og nikkede bestemt, der var ingen
der havde gidet at invitere hende med så måtte hun jo komme
selv, "HVAd med dig er du alene som mig" Hun kiggede ned i
bordet da hun blev lidt genert over sprøgsmålet. lidt efter kiggede
hun op igen hun havde ikke set hans tænder.

Fie så på ham, og bed sig i læben. Hun gjorde dog bare som hans sagde og beholdte sit glas. hun drak lidt af det, og nød smagen af blod. Den jern agtige smag var fantastisk. Hun betragtede ham roligt. "I har gjord det godt"sagde hun roligt, og smilede til ham. Hun var blevet imponeret over ballet, det var blevet meget flot. Hun drak det sidste af glasset, og slikkede sig over læberne, for at få det sidste smag med. Hun så lidt rundt, imens hun glædede sig over t tumulten over ved bordet var stoppet. Folk var begyndt bare at snakke sammen og hygges sig. Hun gik hen til det nærmeste bord og stilede glasset der så hun slap for at gå rundt med det i hånden. Hun gik tilbage til Demetri. Hun kyssede ham blidt på kinden, og smilede til ham.

Akuma betragtede Ribanalon.
"I lige måde" sagde han.
"Jeg er ikke så sulten men jeg kan godt ledsage dig der hen" sagde han da hun pejede hen mod dæmon og varmpyr salen.
Han rejste sig op og tog Ribanalon i armgrog og begyndte at gå hen i mod salen.

Han kiggede på hende og kom til at tænke på hvordan han skulle svare hendes spørgsmål. Han overvejede den detaljerede version og så den version der var knap så detaljeret.
"ja jeg er her alene..."
Han stoppede der selvom det sikkert var til at fonemme at der var mere han gerne ville sige. Han vidste ikke om der var mere han sådan kunne spørge hende om, men så gik det op for ham.
"hvad laver du i din fritid?"

"jeg kender jo det med at være sulten, så det gør mig intet.."
Hun løftede som en del af svaret sit glas lidt hvor at indholdet af glasset var kraftigt formindsket fra da hun satte sig ved bordet.. Hendes smil var lige så fyldt med glæde som før og hun lænede sig behageligt tilbage i stolen og betragte muntert den sultne dæmon. Efter tre hundrede år i selvskab med dæmoner, vampyrer og alverden slags væsner var hun efterhånden blevet rimeligt rolig indstillet omkring de forskelliges spisevaner.. som nyfødt havde hun været noget nær forfærdet over den måde vampyrer spiste på men nu var det blevet dagligdags.
"Så Gordon, jeg er nysgerrig.. vil du ikke fortælle lidt om dig? om mig er der bare at sige at jeg er maler og sanger.. ikke noget specielt.."

Hun lyste op somet lys da han sagde det. "Jeg går på Hg andet år!
sagde hun og kiggede ham nu ind i øjnene imens de talte, "Det er
handels uddannelsen hvis du ikke ved det, jeg bliver selv så forvirret
over alt det der med htx og hhx osv" hun nærmest sang da hun fortalte
det til ham, hun elskede sin uddannelse mere end noget andet hun
kunne lave, "ellers har jeg et job i en bar....men det er ikke noget at
snakke om" hun var så træt af det job.men penge skulle hun jo have.

"jas" sagde han i et normalt toneleje..."men bare vent tilsidst det bliver
bare godt" han fik et dysert og nærmest dæmonist smil på sine læber,
han havde haft en plan med dette hele aften. Han kiggede igen på fie
"dette bliver vampyrernes og dæmonernes aften" han blottede sin tænder
imens han smilte enndu mere end før.

Han nikkede til Wilith...."Jeg er vagt på kirkegården...ellers er jeg uddannet læge"
han trak på skulderne og "så jeg forresten tømre..." når man var 300år havde man
nogen uddannelse det måtte man jo sigee....han gad ikke bare side ned og lave ingenø
ting imens dagen gik. Selvom at han viste at det ville blive mange uddannelser tilsidst.

Ribanalon tog fat i hans groge arm og fyldte med ham ind i salen.
De gik over til bordet så hun kunne få noget blod....hun overvejede
at lade være med at tage noget da hun blev ret så anderledes når
hun drak blod....Men allligevel tog hun et glas og drak lidt af det.
Men søde smag, konsitensen og så rusen da smagen fik hende til
nærmest at virke fuld det øjeblik hun drak og da hun sank var rusen
allerede blevet mindre. "Det smager fantastisk." hviskede hun med
et smil på hende læber.

Fie så på ham, og smilede bare roligt. Hun lyttede til ham, og bed sig i læben. Hvad mon han havde i tankerne? Hun droppede at prøve at regne det ud. Indtil videre ville hun bare nyde aftenen. Hun så på ham, og smilede roligt. "Er din søster også med på det?"spurgte hun stille, og så lidt rundt i salen for at få øje på Rinna, det lykkedes ikke for hende. Hun bed sig i læben, og betragtede igen alle vampyrene og dæmonerne. Hun tog blidt fat i hans hånd, og gab den et lille klem. Hun var ret sikker på der ikke var andre end Demetri og Rinna hun kendte til festen, for de fleste af hendes venner var ikke ligefrem typerne der dukkede op til sådan et bal.

"Læge.. interessant, jeg ville aldrig have viljen til ikke at give efter for tørsten.. men jeg har også et par uddannelser i bagagen, blandt andet en som skuespiller.. I løbet af et par hundrede år skal man jo bruge tiden på et eller andet.."
Hun gyste lidt ved tanken om at skulle gå rundt og passe på kirkegården, på en eller anden måde måtte det være ret kedeligt... og så var der jo også vievand i nærheden.. nej afgjort ikke noget for hende..
"Jeg burde nok også få mig et rigtigt job, selvom folk betaler godt for en sanger.. Men hvad laver man egenligt som kirkegårdsvogter? Går rundt og passer på gravene eller hvad?"
Hun så interesseret på ham, med et par lidt generte grønne øjne bag den gyldne maske.
"Hvor længe har du boet her omkring? jeg er lige flyttet hertil, så mængden af ikke-mennesker er lidt overvældene.."

Akuma hørte hvisken i hans øre og smilede til Ribanalon.
Han tog selv et glas og drak af det.
Da han var dæmon og ikke rigtig levede af blod men mere af kød så smagte det som det gjorde. Nemlig en naturlig smag af... Man ved ikke hvad.
"Jo det smager da fint" sagde han og tog en luns kød af det der lå på bordet.
Lige i aften ville han ikke grovæde som han plejer men han ville spise fint.
Og alt det bare fordi at det tøj han var i havde kostet en bondegård og det ville han da ikke ødelægge endnu.

"Ja det er hun" hviskede han.
"HVis du vil have mig undskyld jeg vil have den sidste plan ud i verden"
han forvandelse sig til en flagermus i det samme...den kunne lettere kmme
igemmen den store mængde af monstre og andet godtfolk.
Han forvandlede sig igen da han stod foran en maskine, maskinen der fik
folk til ikke at kunne lugte hinanden. Han smilede og trak i håndentaget der
var. I det samme kom lugten af mennesker vamnpyrer og andet ud i luften..


Fælles

Så er maskinen slukket den som gør man ikke kan lugte
hinanden, held og lykke med at se om vi stadig kan lade hinanden være
i s´fred eller om der vil komme kamp fordi at folk finder dens sande jeg
gå amok mennesker.

Ribanalon syntes han var sød mange af de andre dæmoner spiste som
monstre men ikke ham.... I det samme blev hun slået helt ud af alle de
dufte der kom ind i hoved på han og´hun kiggede forbavset rundt. Havde
han allerede slukket maskinen. Hun smilte grumt for sig selv folk ville
måske ansgribe hinanden dette ville blive sjovt og alligevel ville hun faktisk
gerne væk. Være alene med Akuma.

HAn nikkede der var ikke så mange mennesker men det var jo
også en lille ø. "Altså der har været meget hærværk på kirkegården
de sidste årstid, så det er grunden har taget nogen drenge i at
male på kirken men de fandt deres egen grav" han grinte lidt
og tænkte på deres ansigter den gang de havde set Gethanus sande væsen
det var så grinren.

Lisa fik pluselig så underligt ondt i hoved det var duften af alle væsner
selvom hun var menensker havde alt jo også en duft for mennesker deres
duftevner var bare ikke lige så god som de andre væsners. Hun kiggede op
på Sego og i det næste besvimede.. det gjorder mange af de andre mennesker
også. Lisa var mere så uheldig at først falde ned i bordet og så stolen.

Akuma mærkede straks en stærk dunst af menneske, elver, vareulv, dæmon og varmpyr.
Det var lige så det rev i næsen om at få ham med ud og leje...
*KOM NU, KOM NUU DU VIL JO GERNE!* sagde stemmerne fra helvede.
Men Akuma valgte at overhøre dem endnu en gang og kikkede på Ribanalon.
"Skal vi ikke gå et andet sted hen? Jeg har en fornemmelse af at det her fine selskab ikke er fint ret meget længere" sagde han og så uroligt på Ribanalon

Fie så efter Demetri da han forsvandt. Hun bed sig i læben, og blev nærmest lammet af alle de dufte der pludselig var. Hun bed sig i læben, og så lidt rundt. Det så ikke ud til at det kun var hende der havde det sådan. Alligevel følte hun sig slet ikke truet på nogen måde. Hun så lidt rundt på de mange lettere forvirrede personer rundt omkring. Hun bevægede dig roligt ud i den store sal de havde været inde i til at starte med. Hun fulgte roligt med i hvad er skete rundt omkring imens et lille smil lå over hendes læber.

Hun tog sig til hoved, det var alt for overvelende det her.
"Det min bror" sagde hun og kiggede op på AKuma "vi må
væk inden alle går amok på hinanden" hun tog fat i Akumas hånd
og begyndte at løbe mod udgangen. HUn viste godt at hun havde været
med til dette men hun havde ikke følt sådan dengang som hun gjorder nu.

"Hvad gjorde du?"
Hun havde en ret god ide om det og så næsten undrende på ham men så ramte alle duftende hende dom et slag i ansigtet og hun så overrasket rundt.. Ri så næsten.. ond ud.. Det var ikke lige hvad hun havde forventet, men hørte så fællesbeskeden..
"Dette her bliver først rigtigt interessant når vi mødes med de andre igen.. for med dem kommer dusørjægerene.."
*Og en hvis varulv* tilføjede hun stille, men hun slog tanken væk, han var her forhåbentligt ikke. Ellers kunne der godt komme et problem, men hvad der var masser af vinduer så hun kunne godt komme væk hvis hun ville..
"Der kommer til at være kaos når folk mødes igen.."
Hun virkede næsten nervøs.. Der var så mange mennesker og andre væsner at dette her ikke ville være trygt når folk kom tilbage igen..

Da han så hende besvime kunne han kun se en ting at gøre så han forsøgte at redde hende fra at smadre ind i begge del, hvilket mislykkedes, men så ellers at få hende udenfor. Han bar hende ud så hun kunne få noget frisk luft. Han forsøgte at vække hende stille og roligt og stod med et glas vand til hende hvis han fik hende vækket, hvilket han håbede på fordi der ikke var så mange lugte udenfor.

Demetri stod nu op på balkonens Gelenar med et stort smil og sagde
ud over hele borgen "kære alle velkommen til!" i
det samme smed han sin maske og alle ville lynhurtígt kunne se hvem der
var..."lad legen begynde" i det næste sekundt blev hans
øjnes prupil lige så spidse som katteøjne og han sprang ned på ballet gulv
uden synderlig skade. Dette havde været hele planen, nu var alle samlet
og alle skulle kæmpe.

DA LISA vågnede igen var hun udenfør og var rigtig dårlig
hun havde store smerter i hoved og havde det illetalt ikke
godt overhoved, hun kiggede op og så den unge mand bære
hende, små tåre kom frem- "Jeg vil gerne hjem" sagde hun
uden at græde. Hun havde det bare så dårligt.