Så er balet åbnet--alle gæster

I det han hørte beskeden, lagde han hende fra sig og gik ind mod folke mængden og smed sin maske bag sig. Han havde endnu en gang været forudseende nok, og valgt at tage sit normale tøj på inden under, så han kunne kkæmpe bedre, så han smed også sit pæne tøj og stod blot tilbage i sit normale tøj.

Akuma hørte Ribanalons forklaring og undrede sig.
*vil han virkelig have æren for at have fået alle disse væsner ud i kamp?* spurgte han sig selv. Den plan der var lige en tand for sindsyg. Selv for ham.
Han holdte ved Ribanalons hånd og fuldte efter hende ud imod udgangen.
Da de så var kommet ud og lidt væk fra slottet så stoppede han op og fik hende til det samme.
"Rolig nu Ribanalon hvor brænder det?" sagde han lidt uroligt.

Gethanus mærkede alle duftende og smilte nærmest syrligt
man kunne se alle hans tænder i det smil han smilte lige nu.
Han smilte sig om og kunne mærke duften af mennesker og
andet der var mad for ham. Han klakkede nærmest med tænderne
og l´øb i det samme ud i salen. Duften gjorder han vild selvom
at han normalt ikke ville reagere på dufte sådan men grunden var
at alt det duft påvirkede hans hjerne til at reagere sådan da blodets
duft også blev stærkere-

//emne videre i et nyt emne Akuma??//

Lisa blev lagt ned men hun havde virkelig ikkelyst til at være alene
så hun vaklede tilbage eller hun prøvedee han faldt ude foran døren til
borgen. Hun kravlede op til muren og satte sig op af den. Han måtte
ikke gå fra hende-. Hun så to der løb forbi hende netop Ribanalon og
Akuma....men de var hurtigt væk igen.

Wilith sprang op da hun hørte den sidste del af annonceringen og trak sin maske op i panden. Hendes øjne lyste af chok og hun havde tydeligvis ikke i sinde at blive her meget længere. Hun for efter Gordon som tydeligvis var blevet påvirket af lugtene en hel del mere end hun selv. Han skulle ikke derud og slås i smadder af et par dusørjægere, så meget at var sikkert. det var han for sød til så hun smøgede kjolen op og satte i løb efter ham.
"Gordon! Så vent dog for fanden!"
det sidste var knap nok en hvisken og hun så længselsfuldt hen imod udgangen, men vendte så hovedet imod Gordon og det tog ikke lang tid at vælge. Hun skubbede sig igennem de forvirrede masser for at følge med ham og nåede ham endeligt da hun fik fat i den ene af hans arme. Hun havde godt fat og han skulle bruge en del kræfter for at komme fri.
"Gordon! Slap af!"

Fie bed sig i læben, og sukkede opgivende. Slås kampe? Hun så lidt rundt, og var ikke helt sikker på om det over hovedet ville ske for hende. Hun overvejede kort om detvar smart at blive eller smutte hjem så hun slap for problemer, men på den anden side vidste hun at Demetri sikkert ville blive og slås. Hun så lidt rund, og bed sig i læben. Hun valgte at holde lav profil indtil videre. Hun lænede sig op af en væg og så ud over salen imens hendes ansigt blev helt neutralt. Hun fandt ikke slås kampe sjove, når hun slev ar med i dem, faktisk brød hun sig slev ikke om vold som så, men det var ikke noget som skadede hende.

Daria der havde sidet i ro og mag, betragtet de mange mennesker, fået sig lidt at drikke, snik snakket med et par stykker som var gået hen til hende, måske mest på grund af hendes evne. Hun så sig forvirret rundt da alle gik amok. Hun trak sig tilbage helt ude til væggen. Hun skulle ikke nyde noget af nogen kamp, hun var jo trodsalt næsten kun menneske og hende evne var ikke ligefrem nytte, den tiltrak mere folk. Hun var ikke helt sikker på hvor hun skulle gøre af sig selv, udgangen var jo helt nede i den anden ende og hun skulle under ingen omstændigheder ned igennem alt massakren! Hun kunne også dufte de mange væsner, især vampyrer, hvilket måske var mindre betryggende. Hun stillede sit glas champagne fra sig og beholdte sin 'maske' på, det skjulte hende lidt. Nu havde hun lige glædet sig til ballet også endte det sådan her? Hvad var meningen med alt det her? Hvorfor skulle de slås? Hun følte sig alt for hjælpeløs i det her selskab, hvis hun nu havde været halv vampyr eller dæmon, havde hun måske været mindre skrøbelig.

//skal vi ikke sige at alle dem der ikke vil slås smutter fra emnet nu??;D//

"Fie bare gå hjem jeg skal have det lidt sjovt" sagde han imens han
slog en engel ud af kurs som havde angrebet ham bagfra uden held.
Han ´hyggede og iforhold til Fie så var det her nok en drengeting.
Han tog fat i englen og bed hårdt til i dens arm så den skreng.

Gethanus blev næremst trukket mod udgangen af wilith.
Han gjorder ikke mostand og i det samme var de ude.
HAn kigegde rundt og så så på wilith han ville godt have
kæmpet men han var nu ikke den stærkeste.


//skal vi også emne et andet sted wilith??//

//Tja .. Hvis vi ikke må være her XD//


Daria så sig hurtigt omkring og fandt en nødstige op til balkonen, som mulighvis nok var meningen man skulle kravle ned af i tilfælde af brænd. Hun kravlede op af den, trods højehæle. Hun nåede helt op til balkonen. Hun gik ned ad en gang, ledte efter en udgang. Man kunne tydeligt høre alt massakren fra den store sal, trods væggende. Hun fandt en nødudgang og tog sin sko af og slog glasset om håndtaget istykker. Hun åbnede døren og forsvandt ned ad trapperne, desværre måtte hun jo lade sin jakke ligge derinde, heldighvis for hende, betød den ikke synderligere for hende.

//out//

Hun dukkede sig for flere slag inden hun nåede udgangen og gav ikke slip på Gordon før at de var et stykke fra slottet.. Hendes krøller hvirvlede om hendes ansigt og hendes grønne øjne så beslutsomt væk fra slottet, lette over at hun havde ladet de rigtigt højhælede blive hjemme.

//out og jo, men vil du ikke lave?^^//

Segovax løb frem mod Værten og stillede sig foran ham med godt og vel 2 meter i mellem dem han ville ikke ligefrem være alt for tæt på ham det meste af tiden, han havde manglet det her, men det var måske heller ikke den fedeste måde at komme hjem til Ziga på med blod over det hele, hvilket han nok ville få.

//out//

Fie nikkede bare roligt til Demetri, og begyndte at gå mod udgangen i ro og mag. Så længe hun ikke virkede truende på nogen måde slap hun for slås kampe. Hun var hurtigt igennem salen uden problemer. Hun å kort tilbage på mængden og var ret glad for hun slap for at skulle smøres ind i blod og andet. Hun trak sin maske af og forsvandt ud i natten for at komme hjem.

//out//

//out//

Demetri have allerede smidt englen og opdagede en varulv
der stod lige foran ham, han smilte over hunden. "Kom så vuffer"
idet samme grinte han over hans egne ord til varulven.
Men havde de skide menneskeulve....admindelige ulve var utrolige
smukke men de her var en ren fiasko at have med at gøre...

//Daria i må godt være her??//

Han lagde hovedet skråt ned på skulderen mens han kiggede på ham og ignorerede fuldstændig hvad han sagde til ham. Han havde ikke tænkt sig at angribe ham, eller ihvertfald ikke lige nu. Han stod bare og holdt øje med ham og hvordan har var og hvilken type han var.

//jo det gør vi bare Ribanalon ;)//
//undskyld jeg først svare nu jeg skulle lige havde ordnet noget//
//out//

Han begyndte at gå rundt om ham, "nÅRH hunden har måske lært
at man skal gører hvad sin herre siger" han grinte over at han ikke turder
angribe...Men han kunne godt forstå det...Han ville aldrig overleve at slås
med med Demetri. Han studerede hans udseende...En voksen varulv...det
var sjælden man så det nutildags. Hans blottede sine tænder i et overlegent
smil der viste hans 2 par hugtænder.

"Der er et problem i det du siger, jeg har ingen herre"
Han stirrede på ham fuldstændigt kold og tørt, uden nogen som helst form for følelser i ansigtstrækkene, han havde ingen grund til at vis følelser.
"Men jeg kan se at du finder mig morsom, hvilket jeg vil sige er dumt"
Han grinede af ham kort for bagefter at snerre af ham, han var ikke bange for ham han gad bare ikke lave første træk.

Demetri tog sig ikke synderlig af snerren men tog det stadig som
en trussel...."Hvis du ingen herre har så passer det jo fint at jeg er
kommet så jeg kan få sat dit i snor køter" han lavede en væssende
grimasse bare uden lyd på. Hans øjne gav små skær fra sig som om
de blinkede. Folk var alle flygtede og kun nogen få andre var stadig
oppe og slås men det var andre steder på borgen.

"jeg kan ikke se nogen snor så det bliver sgu lidt svært"
Han var stadig fuldstændig kold og ligeglad med hvad der blev sagt til ham så han blev bare stående stille og roligt, fordi der var mangel af motivation til at angribe sin modstander, selvom han forsøgte at gøre ham sur, men det var blevet forsøgt lidt for mange gange i hans liv til at han blev påvirket af det længere.

Demetri stoppede pluselig op, "hent vuffer" i det næste fløjder 2 stole
mod segovax, de havde stor kræft på og var styret af Demetris ene
evne. ´Demetri kunne angribe uden at røre segovax på nogen punkter
overhoved. Dette ville i sandhed blive sjovt for Demetri, han havde masser
af tricks i ærmet spørgsmålet var bare om varulven kunne lære dem.
"Hvad dit navn varulv" sprugte han nu med en væssen i hans stemme.