Så er balet åbnet--alle gæster

Han undveg først den ene stol for så at tage fast i den anden og kastede den mod værten, han havde ikke tænkt sig at blive taget så nemt.
"Det rager da sådan set ikke dig"
Han snerrede af ham mens stolen kom flyvende mod ham.

Den stoppede lige foran Demetri uden han prøvede at undvige
ham, "Det har du faktisk ret i køter" sagde han med et overlegent
smiil på de kolde læber. Denne lille chihaha havde da ikke særlig meget
at byde på havde den-. Det syntes ha iværtigfald ikke at var tilfældet..

//smutter i seng ses i morgen ;D//

//må jeg joine kampen?//

//ikke noget problem for mig//
Han blev bare stående overfor de ting han sagde. Han havde stadig ikke tænkt sig at angribe endnu, der var jo ingen grund til at blive aggresiv endnu. Han havde en plan ikke at han havde tænkt sig at vinde som sådan men han ville sgu have en sjov aften.

//okay//

påklædning: Kamptøj (se profiltekst) og en læderjakke.

Kin var ude på sin aften tur.
Han havde gået forbi det gamle slot med et frygteligt syn løb skrigende mennesker og andre væsner ud fra slottet.
"Hvad fanden sker der her!?" sagde han til sig selv.
Han løb op til slottet og kikkede ind.
Der så han et stort kaos af væsner der kæmpede og i midten var der en varmpyr der så ud som om han havde arrangeret det hele.
Kin valgte at snige sig ind på varmpyren.
Han lavede et ninja spring op på loftet og hang i nogle af de pæle der blev brugt til at støtte taget i gamle bygninger.
Han hoppede længere hen.
Kin stod nu lige over varmpyren.
Han hoppede lydløst ned og landede lige bag ham. Han tog hurtigt fat med den ene arm rundt om halsen på varmpyren og i den anden hånd havde han en træpæl som han havde brækket af loftet. Den var nu sat op imod varmpyrens hals.
"Var det ikke lidt dumt at lave sådan en offentlig fest hvis du gerne ville have en kamp med en vareulv?" sagde han flabet.
Han skulle lige til at snitte varmpyrens hals over...

Segovax sprang på den fremmede mand han var som sådan ikke ude på at redde vampyren men dette var hans kamp og ingen skulle blande sig når han var oppe at slås.
"Bland dig uden om"
Han råbte det mens han kom springene mod ham. Han kom ikke springene frontalt mod manden, men istedet lidt ved siden af ham i den side hvor han ikke holdt træpælen, og slog så ellers ud efter hans hoved.

Kin faldte til jorden med et "hva' fanden!?"
Han lavede et rullefald for at undgå ulven. Han landede på benene "hvad har du gang i?!!" råbte han til vareulven.
Han lynede jakken op og smed den så man nu kunne se hans pentagram.
Kin sprang hen imod hunden Hurtig og næsten vægtløst.
Han hoppede ned på hænderne og drejede rundt så hans fødder ramte ulven.
Nu tog han en kniv der var vædet i sølv, hoppede op på vareulven, tog fat om halsen på ham og holdte kniven imod dens hals.
"Har den lille vuffer fået sig en varmpyr ven?" spurgte han flabet og lage hovedet på skrå.
Kniven skulle til at ryge igennem halsen på dyret...

Han slog mand så hårdt han kunne på håndleddet, samtidigt mede det knaldede han hovedet bagud for at ramme manden i solarpleksus, og kaste sig bagud for at lande oven på manden, så han tog fast i hans arme, så han ikke bar kunne flygte og blev ved med at holde ham tæt på sig så der ikke kunne komme afstand imellem dem.
"Og nej men det er min kamp, og jeg kæmper den alene da jeg mener at vampyre skal udryddes!"

Kin nåede ikke at reagere før ulven lå oven på ham.
"Hvis du virkelig mener det du siger om varmpyre hvorfor er det så mig du angriber?" spurgte han flabet mens han prøvede at komme fri af den armlås han nu lå i.

Han rejste sig stille og roligt op fra manden der lå på jorden, i en reaktion som om der var noget der lige var gået op for ham, han kunne jo godt se at det var dumt at angribe ham der prøvede at dræbe vampyren.
"Godt spørgsmål, og ærligt talt tror jeg bare det var fordi jeg mest havde lyst til at dræbe ham selv."
Han kiggede på manden og trådte så et par skridt væk.

Kin kunne igen bevæge sine lemmer.
*Sikke en lettelse* tænkte han.
Han rejste sig op igen og sagde "så tag ham! Men jeg vil nu også være med" sagde han og tog et lille bære med vievand frem.
Han rystede det for at vise at det var fyldt.
"Hvis du vil lade mig så lover jeg at det kun er hans skin jeg vil aflevere til jægerne så jeg kan få løn for ham... Aftale?" spurgte han og så på ulven

"aftale!"
Han smilede til ham mens han sprang efter værten. han kom springene i et flyvespark der var rettet mod solar pleksus. oh han var klar til at spark med det andet ben hvis det blev nødvendigt.

//tak fordi i ventede.... }:(//

Demetri var ingen steder at se nu det var som om han var forsvundet fra dette
sted, men bare rolig han var der stadig ude af syne og på ingen måder kunne
skaes...godt nok var de stærke....Men de var ikke stærkere end Demetro og
de var også uerfaren med en vampyr som ham der var 2000år gammel der skulle
mere til end 1 varulv og en jæger...

// sorry at du føler sådan men den sidste del var mere fordi det var en kamp mellem dem//

//okay kan vi ikke lave en rækkefølge og sige efter demetri er det segovax og så er det mig//

// jo lader os det//
Da han ikke kunne se Værten forsøgte han at lugte sig frem til ham, og håbede på at kunne fange lugten, han havde jo ikke længere maskinen til at skjule dem, og efter som han var varulv havde han jo en fremragende lugtesans.

Kin stod og ventede på at ulven havde fået færten af varmpyren.
Da han selv bare var et menneske og ikke havde nogen skærpet sanser så var det lidt svært for ham at lugte sig frem til varmpyren men han var alligevel på vagt for at den skulle angribe.

Demetri stod nu på den indendørs balkon med et grumt smil på sine
læber han stod bøjet og længede sig forover så hans arme hvilede på
gelennert. De kedede ham og hvad nu....først var de uvenner og så venner
mån varulven hviste at dusærjægeren ville tage ham bagefter....
Det burde mere være varulven og Demetri der hjalp hinanden godt
nok var de fjender men de var stadig væsner og det gjorder dusærjægeren
til en størrre trussel

Han fangede endeligt noget der mindede om hans lugt og fulgte den indenfor og fornemmede så at den kom oppe fra balkonen. Han kiggede der op og lagde mærke til at han stod der oppe og bare kiggede ned på dem. Han var træt af at alle vampyre så ned på ham bare fordi han var så meget yngre end dem. Han havde dog været igennem så meget at hvis de skulle møde nogen af hans alder og få en kamp ud af det var han et godt valg.
"kom her ned og slås eller er myggen bange for at blive klappet?"

Kin så op på det sted hvor sego snakkede til.
*Hvor er den varmpyr dog barnlig han starter en kamp og så vil han ikke engang deltage i den...* tænkte han da han fik øje på varmpyren.
"Vil flagermusen ikke leje mere?" spurgte han flabet og kikkede på ham.

"Du kan ikke engang selv lide at blive klappet køter" sagde han i et roligt
toneleje, hvor var det barnligt at mennesket at sige flagermus.....ellers typisk
det var ikke sandt at vampyrer kunne forvandle sig til flagermus....jo Demetri
kunne men det var hans evne der gjorder det.... Af mennesket lo han bare, han
ville hellere bruge tid på en værdig modstander som var betegnet som Segovax.
"Sig mig Køter....hvad tror du enlig det menneske vil gøre med dig lige efter
han har banket mig?"" et smil kom på hans læber...mennesket var jæger og
var sådan ikke til at stole på da det eneste jæger tænkte på var at fjerne folk
som Demetri og segovax

"Vil du virkelig vide det, jeg tror han vil få hamret sit fjæs ind i en væg og så få knæskallen slået løs og hvis han er heldig bliver han hentet i ambulance før det er for sent. Men det er selvfølgelig kun hvis han er dum nok til at angribe mig derefter" Han smilede op til værten han syntes det var et ret morsomt spørgsmål fordi selvfølgelig havde han tænkt over hvordan det kunne gå når de var færdige med ham, men ellers skulle det nok gå.
"men ser du ham kan jeg klare alene dig derimod er en anden sag"

Imens de to væsner stod og havde deres lille 'diskussion' så var Kin hoppet lydløst op på vægen og ved hjælp af de revner som var i den kravlet op til loftet igen.
Lige så stille ubemærket var han nu ovre varmpyren igen og hoppede ned bag ham og tog fat om hans hals igen.
Men denne gang var det anderledes denne gang var det vievandet han holdte mod varmpyrens mund.
"Ulv du skal ikke give ham mere selvtillid ved at sige at der skal to af os til at klare ham!"
"Desuden..." sagde han og sparkede benene væk under varmpyren så han nu lå ned og Kin havde sit knæ presset mod hans hals og hans ene hånd presset mod hans kæber så de blev åbnet. I den anden hånd havde han vievandsbeholderen og den åbnede han med tænderne.
"... du skal ikke undervurdere mig varmpyr! Når hver nu en sød lille dreng og drik din medicin" sagde han og skulle til at hælde vandet ned i halsen på varmpyren.