Så er balet åbnet--alle gæster

Wiliths nysgerrige grønne øjne skimmede rummet for at se om der er nogen andre hun kendte men fandt ingen. De fleste var optagede af deres partnere eller veninder, kun en mødte hendes øjne på deres rundtur og hun smilede muntert til ham før at hun vendte sig imod Ri igen. Han var ret køn, ham der havde set hende i øjnene, men han havde sikkert en eller anden partner med.. Hun skubbede ham bagud i tankerne, og fokuserede på Ri igen.
"Jeg tror at jeg har savnet det, det minder mig om festerne efter min forvandling.. Gode minder.. Din bror? Ja, selvfølgelig.."
Det var svært at forstille sig hendes bror, han var vel også vampyr, men måske var han lige så rar som Ri.. man kunne jo altid håbe. Hun var ret spændt på hvordan han var, og så selvfølgelig, frem for alt, nysgerrig!

Dansen sluttede stille og roligt og Demetri nejede med et smil til Fie.
Da de skulle gå hen for at være et sted holdte han om hende. "Hvis
der er nogen der Præsetere sig som Tristan ...eller en blondt tøss Camille
så giv mig straks besked" hans stemme blev helt anderledes end hvad den
havde været denne aften. Demetri havde ikke set Camillie endnu, men
han havde set pigen Lisa der havde lige så lyst hår som Camillie og derved
mindede det ham om hende. Han kyssede hende derefter og lagde en arm
om hendes tajle imens de gik.

Samuel havde nægtet pure at tage smoking på, men havde sagt at en hvid skjorte som han normalt altid gik med, og nogle sorte bukser ville passe. Han havde derefter haft en mindre krig med sig selv om han skulle tage slips på, men var kommet frem til at det bare ville se åndsvagt ud, lige så åndsvagt som ideen til at tage til bal var, men nu var han der altså, lige kommet ind af døren, og gloede som en idiot på kvinderne der dansede ind og ud mellem hinanden sammen med deres partner. Det endte med at Samuel søgte tilflugt op langs muren, en smugle for tæt på højtalerne efter hans mening, men af frygt for at komme ud at danse på gulvet blev han hvor han var, og prøvede så vidt muligt aldrig at få øjenkontakt med et eneste væsen.
At danse i sig selv var ikke det store problem, problemet lå at danse i det kluns, en skjorte der var helt fint presset, samt bukserne som han slet ikke normalt ville bevæge sig rundt i, og slet ikke nogle med pressefolder!

Fie smilede til ham og nejede som tak for dansen, og fulgte roligt med ham. Hun så lidt om sig da de gik fra dansegulvet. Hun så på ham og bed sig i læben. "Okay, skal jeg nok"sagde hun stille. Hun kendte ingen af navnene, men hvis han gerne ville vide om de var der var det fint nok med hende. Hun smilede over det lille kys, og så på ham. Hun rettede kort på sin kjole og sit hår efter de havde svinget rundt ude på dansegulvet. Hendes ansigt bar stadig et venligt og imødekommende smil. "Ved du hvor din søster er?"spurgte hun roligt, og så på Demetri med et smil. Hun ville gerne hilse på Rinna, og håre hvordan hun havde det fortiden.

"Ja min bror, så skal vi bare lige finde ham først" sagde hun og prøvede at
kigge ud i mængden. Men der var for mange folk. Og hendes lugtesans var
sat i skak af hendes bror nye opfindelse. "Kom med" sagde hun og gik ind i
menneskemænden der ikke længere dansede mere men skulle have alkohol
og andet. Maden skulle snart Serveres og hun skulle igen op og sige et eller
andet. "Kom nu " lød det ude fra Rinna til Wilith.
hun havde fundet hendes bror, der stod sammen med en ung dame....
Men det var da ikke Fie?? Fie var da lyshåret eller havde hun skiftet igen??

"Hey" sagde han og nikkede anerkendede til pigen. Hun var
meget fin i tøjet og så ret sød ud. Han vendte sig mod hende
for at lave en lille samtale. "Fedt bal var?"" han stod med hænderne
ned i lommerne som en anden teenager. Men det der var, var art
han ikke var i det beste humør til at snakke. Han havde ikke normalt
nogen at tale med ud over sin søster Meriko.

Han rystede på hoved og så sig om for lige at kigge hvor hun var.
Og der, lige over for ham kom Ribanalon gående, "faktisk er hun
lige der" sagde han og pegede direkte mod sin søster. Han klemte
Fie lidt ind til sig for at føle at hun var hos ham... Kort kom han i tanke
om at han havde lovet den lille Azriel en dans og begyndte at lede efter
hende ved at kigge rundt om sig. Men der var ikke held med at finde hende
overhoved


Fælles

Musikken er slut og folk har ca 20 minutter til at hvile
inden at der bliver serveret for de forskellige racer...

Wilith så lidt overrasket over på fyren der havde set på hende før og smilede kort. Hun var lidt splittet imellem at gå med Ri eller snakke med ham.
Hun smilede til ham og hendes grønne øjne så muntert på ham. Hun var overrasket over at han havde taget kontakt til hende, for jo hun vidste da godt at hun kunne se godt ud, men alligevel.. de fleste så hende jo bare som en lille pige.. det var ret trættende i længden..
Hun så hurtigt på Ri, da der blev kaldt på hende. Hun burde nok gå derned.. men hun ville også gerne snakke med ham..
Hun rykkede sig dog ikke, splittet imellem de to personer.. endelig tog hun blikket fra ham og gik hen imod Ri, mens hun så undskyldende på ham.. Hun lovede hurtigt sig selv at finde ham når hun lige havde hilst på Ri's bror.. Han virkede sød..

Camille greb et krystal glas med den boblende vædske og inden hun kunne tælle til ti , baglæns...havde hun hældt dét inden bors.
Måske var dét en dårlig idé at være kommet, der skulle være noget tjavs der afslørede deres dufte, men hendes var anderledes....hun kunne kun krydse fingre for dét shit også virkede på hende.
Hun ombyttede sit glas , og tænkte at hun bare skulle blive en halv times tid, så havde hun gjort sin pligt som leder, og havde vist flaget.
Hun begyndte at bevæge sig over mod en sofa gruppe af sort fløjel, hun ville sætte sig der, og holde lidt øje med rummet.

Ribanalon kom endelig over til sin bror men så at Wilith ikke var med hende
hun, hun sukkede "Hm..." sagde hun og trak på skulderne, "Godaften Demetri
og....?" Ribanalon kunne ikke se om det var Fie eller ej, men i fald ville hun
ikke ødelægge aften for Demetri hvis han var så dum og være sammen med en
anden pige end Fie. Hun kiggede over på den unge pige der stod sammen med
Demetri. Og smilede venligt til hende.

Samuel ånde lettet op da musikken stoppede og han kunne høre andet musik i sine ellers udemærket øre. Han var nu fri for at danse det næste stykke tid, så han udnyttede straks tiden til at komme væk, væk fra højtalerne, bare et eller andet sted hen. Han endte oppe ved et langt fint opdækket bor hvor der stod diverse drikke, hvor han tog det første og bedste glad, og nippede til det. Han lavede en kort grimasse, og skyndte sig at sætte glasset bæk igen, før han prøvede et andet glas der var langt bedre med en sødlig smag, dog ikke for sød og klistret. Derefter møffede han sig ind mod væggen, et godt stykke væk fra højtalerne, og dansegulvet, et sted hvor han kunne se ting, uden at skulle deltage i dem.

Musikken var endt og de var ikke rigtig nået at danse, hende og Phantomhive. Hun så op på ham og gav ham et blidt kys på kinden "Tak alligevel" sagde hun og smilte varmt. Hun bevægede sig langsomt væk fra ham og stillede sig op igen ved væggen og betragtede folket. Igen, var hun alene og bare betragtede folk og følte sig som om at hun ikke burde være der..

Fie smilede stort ved synet af Rinna. Hun mærkede at Demetri tog et fastere tag om hende talje, det gjorde ikke noget. Hun smilede glad til Rinna da hun hilste. "Godaften Rinna"sagde Fie med en munter tone. "Kan du gætte hvem jeg er?"Lød det drilsk fra hende. Fie havde taget sit naturlige udseende tilbage, da hun var begyndt at føle sig tryk igen i sin hverdag. Hun så kort på Demetri, og smilede til ham. Hun vidste godt at han ikke var helt vild for at Fie snakkede med hans søster, så hun prøvede at skåne ham så meget som muligt. Hun betragtede roligt Rinna imens hun stadig smilede glad.

--Gethanus.


" Ja det meget fint" svarede hun ham da Gethanus talte til hende.
Hun kiggede lidt overrasked over at han så så rolig og sød ud som
han stod der. Hun havde ikke lagt mærke til at Wilith også havde
et godt øje til Gethanus. "Jeg Lisa" sagde hun og rakte hånden frem
til ham som en præsentations hilsen. Hends øjne var selv mørkeblå
og ja hun troede bare det var kontaktlinser han havde på.

Camille sad lidt åndsfraværende og pillede ved et lille sort syntetisk tørklæde hun havde viklet om sin hals.
Dét var ikke kun for at opnå et lidt aparte look, dét var mere for at skjule de rimelige tydelige tegn, minder...ar...der bevidnede precist hvor meget menneske hun var.
Og dét var der ikke grund til at prale af, ikke i dette selvskab her.
Hun synes hun skimtede nogle totter platin hvidt hår et sted...men nogle væsner eller folk kom i vejen og optog hendes udsigt.
Dét havde sikkert bare været hendes fantasi, alligevel.

"Hey søs" sagede han og nikkede anerkendene til hende som tegn
på at det var i orden at hun var i hans nærvær. Han så ud af øjen-
krogen at Fie hilste og kiggede så op på ham. Han sagde intet til
det, men kiggede bare på sin søster. "Vi har klaret det meeget
godt indtil videre" sagde han og smilte lumsk til sin søster.
Der stod og kiggede på ham som han kiggede på hende.

Wilith var lige bag hende og stillede sig sig roligt ved siden af Ri, med et lille smil spillende om hendes læber. den grønne kjole fik hendes hår til at virke så meget mere rødt, og hun sendte kort en tanke til fyren.. Nå men hun måtte bare finde ham efter det her.
I stedet så hun interesseret på paret foran hende. Det måtte så være Ri's bror og hans partner. De lignede egentligt lidt hinanden, Ri og hendes bror, var det Demitri hun havde kaldt ham?
Han var køn ingen tvivl om det, men hun var allerede begyndt at se sig rundt igen, og slugte alle maskerne og de overdådige omgivelser med øjnene.. det hele var så overdådigt.. som dengang..

"Gorden" sagde han og tog pigen hånd. Hendes hånd var farvn og dejlig blød
hhun var bestemt ikke en vampyr. Han smilte stadig til hende. "Lisa sagde du"
han holdte en lille pause, "det et sødt navn" han trak på skulderne, hvad skulle
han sige til denne pige, han ville jo ikke være en klovn men tøsser var bare så
svære nogen gange. Han gav hende et kort elevator blik. HUn var meget køn.
Men hvad med hende den rødhårede pige??

Det endte med at Samuel efter fem minutter stod med et tomt glas, så han tog tilbagevejen i sin søgen efter endnu et glas der minde ham om druer. Han smilede kort ved tanken om druer, før han tog endnu et glas, duftede til det og nikkede. Top! han tog glasset og tøffede tilbage til sin 'plads' hvor han kunne drikke videre mens han betragtede de dansende folk, eller de engang dansende folk, nu stod de fleste stille og snakkede, om det så var noget der var vær om at snakke, kun kun de få mennesker der var i samtalen vide.

Som hun så rundt fandt hun igen ham men så hurtigt videre, havde hun kunnet rødme, ville hun have.. pigen han snakkede med var sikkert hans partner.. Det ville hun ikke blandes i hvis det var sådan.. måske var han sød, men hun ville helst ikke blandes ind i noget.. Hun så over på Ri og broren igen.. Hun måtte heller koncentrere sig på dem igen..

Camille havde tømt sit glas og besluttede at hente nummer tre, men hvem talte ? Not her anyway.
På vej derop bumpede hun ind i en ældre herre, der næsten væltede og indholdet af hans glas ramte hans partners hvide kjole.
"Hvad helvede tænker du på...tag dig dog sammen tøs " råbte han, og så højt at flere vendte sig om for at se hvad der var los.
Camille udkom med en stribe velmene undskyldninger men manden bare råbte op i hendes hoved " Skrup af eller jeg vasker gulvet med dig ".
Camille mærkede vreden boble inden i...men hun turde ikke lave en større scene..ikke her, ikke nu.
Hun ville vende sig og gå...

"Dette er Wilith"´, en af mi" i det samme lød der en mand der råbte.
Ribanalon svingede nærmest hele kroppen den anden vej for at se
hvem der opførte sig sådan over for en anden gæst. Det var en lyshåret
pige der desværre havde skubbet så partneren havde fået rødvin ud over
sin hvide kjole. Ribanalon stormede der hen....Det var en ældre dæmon
han der var sur. "Jeg tror du skal være lidt mere som en gentetman og
lade det pigebarn være"...Ribanalons krop var på samme alder som
Camillie så hendes sætning lød nok lidt underlig. Men dæmonen
kendte sagtens familien Klusisska. En form af aroganse var over Ribanalon
kolde øjne.

Dæmonen snerrede og ud af sammen pressede læber svarede han ". Yes , so Sorry " men alt ved ham udstrålede kølighed og vrede, ingen forsoning eller overbærenhed.
Camille fik mumlet et tak, og ville gerne væk fra alle de nysgerrige blikke der efterhånden gang på deltagerne i dét lille cirkus.
Hun mærkede en citren, kvindens stemme var bekendt, og de små hår på Camilles arm rejste sig.
Dét kunne bare ikke være hende....dét måtte være et tilfælde, et dårligt et der legede med hendes fantasi.

Han drejede let hoved om, og kiggede hen mod det mindre optøjer der var kommet. Han kunne ikke lade være med at smile let ved synet af det vrede væsen, det var vel blot en lille sjat væske, verden faldt jo ikke sammen.Han flyttede blikket hen mod synderen som viste sig at være ingen andre end Camille. Endnu et smil krøb over hans læber, da han gik hen mod dem, men blev på farten overhalet af en kvinde som kom hen for at rede knuderne ud. Samuel stoppede op og stillede sig lidt væk fra dem, og betragtede scenen i tavshed.

maske: http://static.desktopnexus.com/thumbnails/582091-bigthumbnail.jpg

Kjolen: se ava

Amber havde hørt at der var maskebal, hun havde bestemt for tjekke det ud, måske var der nogen hun kendte, hun havde en gyldenmaske på. Stedet var meget smukt hun kiggede sig en smule om, rundt omkring hende var der flotte mennesker. Hun tog forsigtigt nogle skridt videre. og stoppede op hun vidste ikke rigtigt hvor skulle gøre af sig selv, hun satte svagt en flyvsk tot bag øret. Det var svært se om der var nogen hun kendte når alle havde masker på. Hun bed sig selv svagt i læben. Hun var noget gernert og vidste ikke om skulle tage sig gå over snakke med nogen.