Forgive me Father...

Wilith stod i en form for rastløs stilhed og hun havde lyst til at bevæge sig eller snakke. Ofte var hendes behov for at bevæge sig ret voldsomt i begyndelsen af natten for hun kunne jo ikke rigtigt bevæge sig om dagen. Man skulle tro at hun havde fået styret sin lyst til at bevæge sig og løbe med slagsmålet tidligere, men energien var ved at bygge sig op igen.
Hun så på kvinden med et løftet øjenbryn og munden vredet i en undrende grimasse. Hvordan kunne man drikke sådan noget? vievand altså... gad vide om det smagte som normalt vand?
Siden hun nu ikke rigtigt kunne være enormt aktiv stod hun i stedet og legede med en flettet snor der hang fra hendes taske og viklede den flere gange om fingrende.
"Hvad smager vievand egentligt af?"
Hun så med nysgerrige grønne øjne på kvinden, da hun med lav stemme brød stilheden i skoven. Kvinden så ud til at blive mere afslappet, så hun gik ud fra at de smertestillende virkede som de skulle. Hvordan mon de føltes?
"Du burde nok tage hjem, hvor end det så er, og hvile dig? Og få sat din finger på plads."

Procella så lidt træt på vampyren

"Som vand...det er bare vand som en kirkeligt viet har pillet ved. Jeg drikker det ikke og ser en vision af frelseren i horisonten eller andre mystiske ting"

Procella skævede fra Victoria og ned på sin hånd.

"Yeah...thanks for that one again..."

Mumlede hun tørt og vendte ryggen til monsteret. Hvis hun ville slå hende ihjel havde hun vel for fanden ikke hentet piller til hende. I det mindste kunne hun ikke æde hende nu. Det var da en lille tanke at varme sig på...måske...

Procella begyndte træt at gå mod sin bil. Det blev ikke en sjov nat hvis hun skulle sove i den. Hun måtte vel hellere prøve at finde et billigt motel et sted.

Wilith brummede kort over Procellas svar. Så det smagte altså bare som normalt vand som mennesker, eller hvad hun nu end var. På en eller anden måde havde hun håbet på noget lidt mere interessant siden det nu gjorde så helvedes ondt på hendes slags, og så var det nærmest bare normalt vand. Det gjorde det bare endnu mere vigtigt at hun ikke forsøgte at spise kvinden her. Hun var for smart til bare at blive bidt, så det ville være dumt at forsøge. at få vievand ind i hendes system ville være enormt ubehageligt. Ikke noget hun havde lyst til at forsøge. i samme tempo som mennesket fulgte hun med procella over imod bilen.
"Well, du skød mig med sølvkugler og placerede en sender i min krop. Jeg følte mig i min gode ret til hævn. Modsat andre af min slags fandt jeg det bare ikke som en god ide at dræbe dig.. Du ved lige så vel som jeg at jeg kunne have gjort langt værre ting end at brække din finger."
Hun så med et skævt smil på kvinden men hendes øjne afslørede stadigt tvivlen om hvorfor hun ikke havde forsøgt at dræbe kvinden. Måske havde hun simpelt hen bare ikke lyst.
Blød, hun var blevet så blød hviskede en kold lille stemme i hendes hoved og hun vrængede surt ansigt af den. Den havde intet at gøre i hendes hoved. Den skulle bare ligge sig til at sove igen som den plejede! den havde haft sin tid, og nu var det hendes tur.

Procella fiskede nøglerne op af lommen og låste bilen op. Hun vendte sig halvt med et hævet øjenbryn og et blik der tydeligt sagde "Du er vel ikke så naiv du tror du så mit a-game"?.

Det var dog kun med blikket. Hun rystede let på hovedet og endte med at stikke Victoria et skævt ulvegrin.

"Guess im kind of a softy huh? Cant stand those irish eyes lassie"

Hun blinkede skælmsk til hende før hun gled ind bag rattet og fik motoren ved live

"I bet ill see you around Victoria McRian...try not to get killed okay. You and i have a date with destiny later on. I can smell it in the air"

Hun hilste let med to fingre til vampyren før hun begyndte at køre i normalt tempo

//Out

"Oh, you mean these?"
Hun spærrede øjnene lidt op og prøvede at se så nuttet ud som muligt, hvilket ikke var så svært med hendes fine træk og store øjne. Men hun droppede snart de store øjne for et lige så stort grin der til fulde blottede hendes hugtænder. Hun kørte hånden igennem det uglede røde hår og grinede til kvinden.
"Jeg glæder mig allerede. Vi ses igen, jæger."
Hun satte af lige så snart Procella havde kørt bilen ud på vejen og nikkede kort farvel til hende. Med et blink med øjet var hun væk og ikke længere i syne. Vampyren havde planer om at finde sig et offer og få sig noget næring før at hun smuttede hjem til sig selv for at slappe af. Hun glædede sig allerede til at smide sig i sin store sofa med et tæppe om skuldrene og bare putte sig ind til det.
Men nu måtte hun forkusere på jagten.

//out//