Hjemsøgt sø? [Kin]

Kin havde taget ud til Silent River for at meditere. Han sad ved kanten af søen i skrædderstilling og armene ud med tommel og langefinger flettet.
Det her var et af de få steder på øen hvor der næsten aldrig kom nogen så her kunne han altid sidde i fred.
Men så så han en skygge over på den anden side af søen.
*Er det den pige alle folk snakker om?* tænkte han.
Men så tænkte han ikke yderligere over det og fortsatte sin meditation.

Kin sad i dyb trance.
(Det sjove ved meditations trance er at man kan opfatte den mindste lyd eller bevægelse)
"Kom bare tættere på jeg bider ikke" sagde han da han opfattede Kvinden.

Kin forblev i trance men tænkte dog over pigens svar.
"Hvad laver du her? Jeg troede folk var bange for at tage her ud?" spurgte han.
Han tænkte ikke yderligere over hvem hun var lige nu.

Kin vågnede af sin trance og satte sig normalt.
"Okay hvad har du hørt?" nu var han jo også nysgerrig.

Kin så lidt overrasket ud i hovedet.
"Jeg tager her ud næsten vær dag og jeg har ikke set nogen lille pige... Men det er sandt nok at der er mange der er døde i den jeg har set nogle menneske knogler flyde rundt i overfladen"
"Men med hensyn til det med fødderne så aner jeg det ikke men du kan jo prøve jeg skal nok hjælpe dig op hvis det er" afsluttede han og smilede tilbage til pigen.

Kin så venligt på hende "det var også bare et forslag" sagde han og smilede.
Han sad der og viste ikke rigtig hvad han skulle sige.
"Var det bare derfor du kom her ud?" spurgte han så.

"Hvordan interessant?" spurgte han.
Han undrede sig lidt over denne fremmede pige. Hvem var hun?

(Arrgh pis jeg har helt glemt) påklædning: En læderjakke der er lukket, et par sorte jeans og militærstøvler.

"Du siger noget... Men der plejer heller ikke a komme mange har ud..." sagde han og kikkede ud over søen.
"gad vide hvorfor?" spurgte han til sidst

"Okay det er forståeligt" sagde han og smilede.
Han følte at der var nogen der iagttog dem så han kikkede over sine skuldre og rundt om på søen men der var ikke nogen.
"Kan du også føle at der er nogen der holder øje med os?" spurgte han.

Kin så mistænksomt på hende.
"Hvordan kan du vide det?" spurgte han og kikkede videre på sine mistænksomme måde.

Kin rejste sig op.
"Når jeg vil da lige se om der er liv i den der sø" han tog sine sko og strømper af.
Han lynede langsomt op for hans jakke og smed den bag sig så han nu blottede sit pentagram.
Kin hoppede i søen med et hovede spring...

Da Kin havde mange års kamptræning bag sig så kunne han snildt klare den mudrede sø.
Efter han havde været nede på bunden svømmede han op til overfladen igen.
"HHH" lød det som et gisp da han fik vejret igen.
Han svømmede hen til bredden hvor Karina stod.
"Det var da nemt nok" sagde han og tog fat i kanten for at kravle op til hende.