Hjemsøgt sø? [Kin]

Kin sad lidt i knæ i et øjeblik.
Han rejste sig op og så sit spejlbillede i en lille vandpyt.
*Hvad er det jeg er blevet til?* tænkte han da han så ham selv i øjnene.
Han begyndte at løbe... Han løb uden et mål... Han ville bare væk...

//Han løb faktisk væk fra dig//

Kin satte farten op og fortsatte med at løbe væk fra søen.
Der skulle han ikke hen igen.

//Okay :)//

Kin var nået et par meter videre inden han opdagede noget.
Han standsede op og slog sig selv tre gange i hovedet og løb tilbage til søen.
*Hvor du dog dum!! Hvordan kan du glemme den jakke alle dine våben er i?!* tænkte han og løb videre.
Han var nået tilbage til søen og tog sin jakke på.
Han kikkede ud over omgivelserne for at se om hun var her et sted.
Han stod stadig med Magnumen i hånden

Kin havde taget sin jakke på og hoppede ned fra klippen.
Han begyndte at løbe samme retning som han havde efterladt Karina i.
Da han lige kunne skimte hende ændrede han retning og løb uden om hendes syn.
Han dukkede igen op ved siden af hende og sigtede nu igen med Magnumen imod hende.
Den var rettet mod hendes hovede.
"Giv mig en god grund til ikke at gøre det..." sagde han men det var med et normalt blik der så på hende.
Inden hun nåede at svare tilføjede han "Og tænk dig om hvad du svare for det kan blive dine sidste ord..."

Kin kikkede på hende stadig med hans normale blik.
Hans finger begyndte langsomt at presse aftrækkeren i bund.
Den blev presset ned men det kom kun et lille "klik".
Han havde dreje magasinet så den stod på tom (der var stadig tre skud tilbage)
"Det næste skud kan være ladt... Jeg vil lige pointere at jeg er ligeglad med hvem jeg får efter mig da det bare spare mig for det arbejde jeg har med at opspore dem" pistolen blev nu sat op til hendes tænding.
"Så prøver vi lige igen... Giv mig en god grund!" sagde han koldt.