Udforsker området uden den store opdagelse

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: IRL
Sted: I bjergende, på en lille sti der snor sig
Vejr: Overskyet, men det regner ikke
Årstid: Efterår
Omgivelser: Ikke nogen

Marcus gik rundt på den lille sti der snoede sig rundt om bjerget. Vinden var ikke særlig stærk og man kunne næsten ikke mærke den når den ramte en. Han så kort op på himlen, himlen var helt overskyet og grå, men det så ikke ud til at det ville regne og det var Marcus også ret glad for, han så sig om og forventede endelig ikke at der kom nogen.
Marcus gik stadig roligt videre og så ligeud og tænkende ud i luften. Mørket havde ikke sunket sig om bjerget endnu, så man kunne godt se hvor man gik henne. Han stoppede dog og så igen tænkende ud i luften.

Alanna kom riddende på sin midnatsorte hingst der hed midnat. den hadve verken sadel eller sele tøj på, dette var ikke nødvendigt.
hun lænede sig frem og hviskede den noget i det ene ører.
Men Alanna satte blidt hælende let ind i hesten flanker og den satte farten lidt op. hun klikkede med tungen og den satte i gallop.
*wuhu!* tænkte hun, mens midnat løb elegant gennem skoven der var ved bjergende. lige pludeslig opfangede hendes skrape ører en lyd. hun markede med den ene fod og hesten stoppede op.
den spidsede ører og man kunne se at den også ahdve hørt noget...

Marcus mærkede svagt tilstedeværelsen af en elver, han så tænkende rundt.
Han vendte sig for at mærke hvor elveren var henne og gik så imod personens aura.
Marcus tænkte lidt om det var den samme elver han havde mødt for nogen dage siden, eller om det var en helt fremmed.
Han gik længere og kunne godt mærke at tilstedeværelsen fra elveren blev stærkere, men han gik stadig roligt og tænkte stadig på hvem det mon kunne være der også var på bjerget.

Alanna hopped let, lydløst og elegant af midnat. hun gav den et blidt klap som tegn til at den skulle løbe væk. hvis dette var et fjendeligt væsen ville hun ikke resikere at der skette noget med midnat.
hun så kort på den mens den red væk, derefter drejede hun om på hælen og løb let hen over skovbunden.
hun stoppede op og lukkede øjnene. hun kocentrede sig mens hun rakte ud med sin evne.
hun mærkede at den ramt en andens bevidsthed. hun dykkede kort ind i væsnets sind.
*en dæmon, en han* hun trak sig ud af hans sind. hun gik over til det første det bedste træ og stillede sig op af det og folk med et normalt syn ville ha sværget på at de så hende forsvinde, dog var dette langt fra en virkelighed.
hendes tøj var syget af af skovfarver så hun kunne stå godt kamufleret...

Marcus gik roligt videre imod elverens aura.
Han stoppede kort og smilte derefter lumsk, *hmm.. så vidt jeg kan læse, så er det en hun og hun prøver vist at læse mit sind* tænkte han og smilte svagt derefter og gik videre med rolige skridt igen.
Lidt efter stoppede han igen ved nogen træer og smilte lumsk igen og vendte sig mod dem, han skimmede træerne hurtigt med sine is blå øjne og smilte svagt igen, " du kan godt komme frem, jeg kan mærke og se dig" sagde Marcus roligt og nærmede sig lidt træerne igen, men holdte lidt afstand for at se om elver hunnen var farlig eller fredelig.

Alanna trådte et skridt frem så hun kom ud af skyggen.
*dum er han ikke* tænkte hun. hun strakte hænderne frem for sig med håndfladerne opaf som tegn på at hun ikke ville hm ondt.
"ja kan jeg se" sagde hun med sin bløde og let syngende stemme. hendes ansigt var venligt men uden og afspejle en eneste af hendes følelser.

Marcus betragtede elveren lidt og tænkte så.
*Hmm ikke en jeg har set før* tænkte han kort og smilte svagt.
"Hvorfor gemte du dig, jeg ville ikke gøre dig noget" sagde han roligt og smilte svagt igen.

hun trak på skuldrende
"jeg kender dig jo ikke, så vidste ikke om du var fjentlig eller ej" der var en let munterundertone i hendes stemme.
hun lagde hoved let på skrå. hun blev altid en smule overrasket over og se en dæmon da hun i sit sind havde fået ind at de alle sammen havde hale, vinger og horn. og at de ikke kunne andet sige end gryntende brøle lyde og flænse ting med det store næver og tænder. et lille smil spillede svagt på hendes læber, men der kom et glimt i hendes øjne

Marcus nikkede og smilte svagt igen og tænkte lidt.
"Ja det kan jeg godt se, men når nu du kan se ind i mit sind, så kunne du jo have læst om jeg var fjendelig eller ej" sagde han i en lidt drillende tone og betragtede hende lidt.
"Du ser ret overrasket, og lettet ud på samme tid, er der en grund til det, havde du forventet en elver han" drillede Marcus igen og kunne ikke lade være med at grine lidt.

i sine tanker fumlede hun lidt med om hun kunne li ham eller havde lyst til og dolke ham med en af sine knive.
"tja... man kan jo lyve i sine tanker" sagde hun med et drillende smil
"med det ved du vel alt om." sagde hun muntert
"ja jeg er så lettet over at det ikke er motersacselveren der kom" sagde hun drillende til ham

Marcus smilte og tænkte lidt inden han svarede igen.
"Tjaa.. jeg lyver nu ikke så meget, og slet ikke i mine tanker" sagde han og smilte igen.
"Og nej jeg hved ikke alt" drillede han og smilte igen.
Marcus grine af det sidste hun sagde men sagde ikke noget til det.

"også er det forresten også meget uhøfligt og læse andre folks tanker" sagde hun med et lille grin.
"ikke at det står ned skrevet, men det er en norm"
hun besluttede at hun kunne li ham nok til ikke og kaste en dolk i ham.
*han er sjov* tænkte hun

Marcus nikkede og smilte igen.
"Så vil jeg tilgengæld være høflig nu og præsentere mig selv, mit navn er Marcus" sagde han roligt men smilende og bukkede lidt.
Han rettede sig op igen og smilte, " hmm.. det ville surt hvis det blev skrevet ned" sagde han og grinte lidt.

hun nejde ellegant som svar på hans buk
"Alanna" sagde hun og smilte til ham
"ja det har du ret i"

Marcus smilte og betragtede hende lidt.
"Hyggeligt at møde dig Alanna, og du har et pænt navn" sagde han og smilte igen.
"Jeg har ret i mange ting" drillede han grinene og smilte igen.

"tak og i lige måd" sagde hun smilende
hun grinte
"tja det ved jeg nu ikke helt" sagd ehun drillende

Marcus grinte lidt igen og tænkte smilende.
" Mange tak, det for jeg ikke særlig tit at vide" sagde han smilende.
"argh.. jeg vil nu sige at du har ret i at jeg ikke altid har ret, men nogen gange har jeg" sagde han og grinte lidt igen.

hun grinte
"underligt" sagde hun og tænkte lidt. navnet var meget sødt.
"det er ord jeg godt kan li og hører. altså dem der siger jeg har ret" sagde hun med et grin

Han grinte selv og tænkte kort.
"Det ved jeg ikke om det er, måske er det fordi folk er bange for at sige søde ting til mig fordi jeg er en dæmon" sagde han stille og smilte svagt.
Han smilte dog igen, fordi han ikke ville være trist, " det kan jo være senere i vores samtale at jeg kommer til at give dig ret igen" sagde han med et grin og smilte igen

"typsisk folk og lade deres fordomme styrrer" sagde hun stille og så ned.
hun havde selv mærket fordmommende og hun var alt andet end glad for dem...
"mhh... måske" sagde hun med et lille smil

Marcus tænkte lidt og trak så lidt på den ene skulder.
"Jeg har vendet mig til det, og jeg tror også det er frygten der forhindre dem i at give dæmoner komplimanter(staves?)" sagde han roligt og tænkte lidt igen.
"Nu synes jeg ikke at vi skal være triste mere, det er så surt at være trist" sagde Marcus med et lille grin og satte sig på jorden og betragtede Alanna igen.

hun nikkede
"har du ret i" sagde hun med et lille grin.
hun satte sig overfor ham
"hvor gammel er du egenlig?" spurgte hun nysgerrigt


//næsten rigtigt xD komplimenter xp//

Marcus kunne ikke lade være med et grine lidt.
"Det kommer an på hvad for en sammenhæng du mener i, mener du i mennskeår eller i dæmon år?" spurgte han stadig lidt grinene

//Sådan heh xD//

"begge dele" sagde hun muntert
hun plukkede et lill græsstrå og studerede det med fingerne mens hun ventede på hans svar



//okay, hehe^^//

Marcus nikkede og gav sig til at tænke.
"Hmm.. jeg er 91 år som dæmon og 18 år som menneske" sagde han med et smil.
Han tænkte lidt inden han sagde noget mere, " og hvor gammel er du i begge dele?" spurgte han stadig med et smil.
Ligesom Alanna plukkede han nogen græsstrå men han lod dem falde til jorden oppe i luften.