Hyggelig snevejrs aften.

Kala så imponeret på ham. Det havde hun bestemt ikke ventet. "Fedt! Jeg elsker musik" Sagde hun glad og smilede stort. Hun nød stort set al slags musik og havde ikke nogen favoritgenre. Al musik kunne i følge hende, nydes på forskellige måder. "Hvad spiller du så for noget?" Spurgte hun og skævede til ham.

Lovells smil blev bredere og var glad for at hun elskede musik "Forskelligt, men jeg skriver mine egne sange .. spiller klaver, men kan også spille lidt Guitar, dog er jeg ikke så god til guitar" sagde han med et smil på læberne og stoppede op foran en lejligheds blok "Så er vi her .. " sagde han og åbnede døren til blokken og holdte den for hende.

Kala nikkede svagt mens han talte. "Så mest lidt stille musik?" Spurgte hun og gik ind af døren. Smilede taknemmeligt til ham. Han var utrolig høflig! Alle de andre drenge hun kendte, var ikke halvt så høflige som Lovell.

Lovell lukkede døren efter hun var gået ind "Mest, men jeg sætter nogen gange noget sammen, altså indspiler instrumenterne en efter en, men spiller nogengange også i et band" sagde han med et smil og begyndte at gå op af trapperne.

Kala nikkede og bed sig i læben. "Hvor længe har du så spillet?" Spurgte hun ret nysgerrigt. Hun var hel sikker på at han var dygtig, for ellers ville han sikkert ikke have sagt at han var musiker.

Lovell stoppede ved en dør og låste op "jeg startede til klaver da jeg var 3 " sagde han så og mente hun selv kunne gætte sig til at det var ret længe han havde spillet længe, han åbnede døren og lod hende gå ind først "Velkommen til min ydmyge bolig" sagde han med et smil, hans lejlighed var hyggelig men ikke overdrevet smart, mere hyggelig.

Kala begyndte at regne det ud i hovedet. "Så 20 år?" Sagde hun spærrede øjnene en smule op. Var temmelig forbløffet over at han havde spillet så længe. Hun fik ind i lejligheden og så sig smilende omkring. "Meget, meget hyggeligere end min lejlighed" Indrømmede hun.

Lovell nikkede og gik ind efter hende "Vil du høre min nye sang?" spurgte han så og havde endnu ikke vist den tilm nogen endnu, han lukkede døren og tog sko og jakke af, hvorefter han gik ind i stuen og hen til et keaybord, han håbede hun ville høre, da hun skulle være den første der hørte sangen.

Kala nikkede ivrigt. "Det vil jeg meget gerne" Sagde hun og smilede glad. Tog sit overtøj og sko af. Fulgte lige så stille efter ham. Det var vildt fedt at hun sikkert var den første til at høre den. udover ham selv.

//Skal logge. Sorry. Skrives :D //

Lovell smilede og satte sig ved keaybordet, han satte fingerne på tangenterne og lukkede kort øjnene, han begyndte at stille at spille og synge, han gjore sig umage og havde lukket øjne.

https://www.youtube.com/watch?v=I0V6OFldcUs&feature=related (uden opera]

Kala så beundrende på ham. Det lød virkelig smukt og hans stemme var fantastisk. Det var længe siden hun havde hørt noget musik, der lød så godt. "Har du skrevet og komponeret den selv?" Spurgte hun overrasket. Hendes stemme var fuld af beundring og forbløffelse. Sangen havde helt taget pusten fra hende.

Lovell så op på hende og smilede, han rejste sig og nikkede lidt "Ja, dog har jeg fået en smule hjælp med melodien, ellers har jeg selv skrevet teksten" sagde han og smilede igen, han var glad for at hun synes om det, han gik ud i køkkenet "Vil du have noget? .. Har lidt af hvert" sagde han og så hen på hende, da køkkenet og stuen hang sammen.

Kala så imponeret på ham. Hun ville selv aldrig have tålmodighed til at skrive en sang. Tænkte sig lidt om. "Måske lidt vand" Sagde hun og smilede svagt. Hun var aldrig rigtig sulten, men spiste skam. Bare ikke særlig meget.
"Har du prøvet at sende sin musik til nogen pladeselskaber?" Spurgte hun nysgerrigt.

Lovell tog et glas ud af et skab og fyldte vand i det, han gik hen til hende og rakte hende det "Næh, Jeg regner ikke med at jeg er god nok .. " sagde han i et skuldertræk og smilede, det var ikke fordi han synes han selv var dårlig, han vidste bare han ville blive skuffet hvis han fik et afslag.

Kala tog forsigtigt i mod glasset og smilede lidt opmuntrende til ham. "Den som intet vover, intet vinder" Mumlede hun stille. Det var et godt ordsprog. Selv brugte hun det tit til at overtale folk til noget som hun vidste de var gode til og ville have succes med, men hun brugte ikke 'rådet' selv.

Lovell så på hende "Du har ret, jeg ved bare at jeg bliver så skuffet hvis jeg for et afslag" sagde han så i et lille smil og så hende kort i øjnene, han gik hen til vinduet og så at det stadig sneede men at det kun faldt roligt ned fra himmelen "Skal vi flyve os en tur? .. jeg kender et sted der ville være sjovt" sagde han og smilede.

"Det ved jeg at jeg også ville blive" Sagde hun og smilede forstående. Rejste sig og så ud af vinduet. Det sneede ikke så kraftigt mere og det ville være fantastisk at få strukket vingerne ud. "Jep, vi må bare håbe vi kan se noget når vi flyver" Sagde hun og smilede glad.

Lovell smilede og så om på hende "Der er gadelygter under hos hele vejen derhen hvor vi skal hen" sagde han i et mundert smil og kunne ikke lade være med at se på Kala, hun så så vidunderlig ud, han gik ud i gangen og tog sine sko på "Ellers skal jeg nok hjælpe dig hvis der sker noget" sagde han og fik sine sko på.

Kala fulgte efter og smilte sødt til ham. "Skal jeg sørge for medvind?" Spurgte hun og smilede stort. Tog sine sko på, men gjorde ikke mine til at tage jakke på. Det ville være for besværligt og stortset umuligt at flyve med den på.

Lovell så på hende og tog heller ikke selv jakke på, da han alligevel bare skulle gå og bære på den så, han tog forsigtigt hendes hånd og trak hende med ud, han lukkede døren bag dem og gik ned af trapperne, han så kort om på hende og smilede svagt til hende, han kom udenfor og så op mod himmelen så snefnugne kom hans ansigt imøde.

Kala fulgte efter og vende ansigtet mod himlen ligesom ham. Smilede og prøvede at fange snefnug med tungen. Det gik dog ikke særlig godt og i stedet fik hun dem i håret. Så sig så omkring. "Vil folk lægge mærke til os?" Spurgte hun.

Lovell så på hende og holdte stadig i hendes hånd "Vi skal lande lidt før, fordi der er mennesker der hvor vi skal hen" sagde han og håbede det ikke gjore noget, han trak hende med om i en baggård hvor folk ikke kunne se dem, han slap hendes hånd og gik lidt væk fra hende så hans vinger ikke ramte hende, han tog en dyb indånding og foldede sine hvide vinger ud på ryggen, han faldt en anelse ned i knæ og stønnede lavt og kort i smerte, men rettede sig så op igen.

"Helt okay" Sagde hun og smilede stille. Så en anelse overrasket på ham og hans vinger. Selv havde det aldrig rigtig gjort ondt på hende når hun foldede sine vinger ud. Bed sig svagt i læben og gik et par skridt tilbage for heler ikke at ramme ham. Tog en dyb indåndning inden hun foldede sine hvide vinger ud. Følte sig straks lettet og smerten forsvandt langsomt.

Lovell havde ikke særligt tit sine vinger ude og derfor gjore det næsten altid ondt når han skulle tage dem ud, selvom det var en lettelse når de først var ude "Kom, bare følg mig" sagde han og begyndte at baske med vingerne og med et lettede han, han fløj elegant op i luften og op over hustagende.

Kala bed sig svagt i underlæben inden hun også begyndte at baske med sine vinger. Lettede og fløj en smule koldset efter ham. Efter et lille stykke tid i luften fløj hun mere elegant. Hun havde stadig ikke helt vænnet sig til at vingerne var så store.