hjem kære søster //Vinja//

hun gik med ham i hånden, da de kom til byen, hun smilede bare, hun kiggede på alle de is man kunne få, hun stod lidt og tænkte"den der"sagde hun og pegede på en sodavands is, hun kiggede op på sin storebror og smilede, hun ventede på hun ville få sin is, hun kiggede på ham som havde isbilen

"Okay så får du den" sagde han og gav nogen penge til ismanden.
"Versgod" sagde han da han rakte isen til sin søster.
Han kikkede sig lidt omkring.
"Skal vi gå hjemad igen?" spurgte han.

hun tog imod sin is, og begynde at spise den stille og roligt"okay"sagde hun og ville gerne hjem, men på vejen hjem så hun en sød fin lille dukke i et vindue, hun havde spist sin is færdig, hun slap sin storebrors hånd og gik hen og kiggede på dukken, hun viste ikke om hun måtte få den af sin storebror, hun kiggede lidt hen på ham

Akuma nåede ikke længer end et par meter før han stoppede da hun ikke fulgte med.
Han sukkede lidt.
"Hvis du vil have den der så må du love mig en ting..." sagde han og gik over til hende.
Han forsvandt ind i butikken og kom ud med dukken igen.
"... Og det er at du ikke skal have mere af mig i noget tid... Jeg har ikke flere penge" sagde han og gav hende dukken, tog hende i hånden og gik videre hjemad.

hun blev glad da han gav hende dukken"tak storebror, vil det sige ikke mere is?"sagde hun, hun kiggede på ham, hun gik med dukken i den ene hånd og havde hans hånd i den anden"kan vi komme hjem nu, jeg vil havde et bad og en lur"sagde hun, hun var en lille smule træt, hun var jo også en lille pige, der var nogle som kom hen og sagde det var en sød datter han havde, hun holde sig bare tæt indtil ham

Akuma fortsatte med at gå mod deres lejlighed.
"Ja det vil sige ikke flere is lige i forløbet" sagde han og kikkede sig rundt omkring.
"Og jo vi skal hjem nu" sagde han og gik videre.
Lidt efter kom de til lejligheden og Akuma låste dem ind.
Da de var kommet ind låste han efter dem og lagde sig på sofaen.

hun gik ud på badeværelset, hun tog et bad, hun havde sit natkjole på, hun gik ind til ham, hun havde sin dukke med"storebror må jeg putte hos dig?"spurgte hun og kiggede på ham, hun viste ikke om han ville give hende lov ellers måtte hun jo gå ind i sengen og ligge sig der inde for at tage sin lur

Han tog sine støvler af.
Akuma så udmattet på hende.
Han tog det tæppe frem han plejer at sove med.
Han lukkede øjnene og lagde hovedet opgivende ned på sofaen.
"Så kom da..." sagde han roligt.
Han løftede tæppet og ventede på hende

hun skynde sig op til ham og puttede sig godt hos ham"tak du er den bedste storebror i verden"sagde hun og falde i søvn, hun havde dukken indtil sig, hendes små horn var fremme, hun lå bare der i fred og ro og havde det godt, men dog kunne ikke lide hun ikke kunne få nogle is i noget tid, men så måtte hun bare spise noget andet i stedet for

Akuma lagde tæppet over dem.
"Sov godt" hviskede han.
Nu faldte han selv i søvn...

hun vågende nogle timer senere, der var noget som havde vækket hende, hun opdagede at hun manglede sin dukke, så hun gik stille og roligt ud af sofaen for at lede efter sin dukke, men hun kunne ikke rigtigt finde den

Akuma vågnede da hun rejste sig.
"Hvad er der?" spurgte han.

"jeg kan ikke finde min dukke, hun er blevet væk"sagde hun og ledte hele stuen igennem for at finde dukken, men den var ikke i stuen, men hvad hun ikke viste var at der var andre i lejligheden, så hun var på vej ind i soveværelset for det var jo underligt at hun ikke kunne finde dukken i stuen, hun falde jo i søvn med den

"Bliv hvor du er..." sagde han og sniffede noget luft ind.
Han kunne lugte er væsen så han rejste sig hurtigt op.
Han gik over imod soveværelset og åbnede døren langsomt.
Da døren var åben sprang han ind og greb fat i tyven som var en varmpyr.
Han havde fat og den og bed den i halsen.
Den blev smidt ud af døren med en hals der var fuld af blod.

hun blev forskrækket da hun så vampyren, hun gik lidt tilbage, hun ville bare havde sin dukke tilbage"Aku hvor er min dukke?"spurgte hun og prøvede at se Aku, men vampyren var ikke alene, det fandt hun ud af da der var en som løftede hende op og holde hende for munden, så hun ikke kunne sige noget, men hun prøvede at komme fri, hun fik vampyrens hånd så hun bed i den og han slap hende, hun løb hurtigt ind til Aku

Akuma så over imod Vinja da hun spurgte og der så han den anden vampyr.
Hans øjne gik med et til rødglødene af vrede da vampyren tog hans søster.
Han greb sit brandejern som lå på sofabordet og slog til vampyrens hoved som om det var et spil golf.
vampyren faldte om og Akuma tog duggen som den havde i hænderne.
Han gav duggen til Vinja igen og smed vampyren ud af huset.

hun tog dukken indtil sig, hun holde sig tæt ved Aku, hun var bange"Aku de er skræmmende"sagde hun
hun håbede at de ikke kom igen, hun ville ikke møde dem igen, de havde skræmt hende og havde næsten taget hendes dukke fra sig som hun havde fået af sin storebror og den ville hun ikke af med

Akuma gav hende en krammer for at trøste hende.
"Du skal ikke være bange... Du er meget stærkere end dem" sagde han og slap hende igen.
Han gik rundt i lejligheden og fandt et knust vindue som vampyrene nok var kommet ind ad.
Han tog en stor jernplade og satte den for vinduet så de ikke kunne komme igen.
Det samme gjorde han ved de andre vinduer så de også var sikret.
Jernpladerne var sat fast så de ville kunne skubbes til siden så de virkede som gardiner.
"Nu kommer de ikke ind igen" sagde han.

hun ville gerne havde en krammer mere af sin bror, men han gik rundt og satte noget op for vinduerne, hun skynde sig hen til ham, da han var færdig med det"Storebror, jeg er stadigvæk bange, jeg er jo kun en lille pige"sagde hun, hun ville gerne op til ham, der var jo endelig kun ham til at holde af den lille pige, hun havde dukken i den ene hånd, hun kiggede op på ham"vil du ikke fortælle en historie Aku?"spurgte hun, hun ville gerne høre en historie

Han satte sig på huk foran hende så de havde samme højde.
"Du er meget mere end hvad vampyre nogensinde ville kunne hamle op med..." sagde han og smilede.
"Du skal ikke være bange for nogle små vampyre... Vel?... Husk at du er noget særligt" sagde han og gav hende en krammer til.
Han bar hende op og gik over i sofaen med hende.
Han satte hende ved siden af sig.
"Men historien må du desvære undvære... Sådan nogle kan jeg ikke" sagde han roligt.