Pjække...Jeg glemte bare at møde op til time >< Rafael

Tid: Sidst på skoledagen
Sted: Sheria High School
Vejr: Koldt, blæst, vådt og lidt skyet
Omgivelser: Elever, lærer....skoleting?
Påklædning: En sort stram bluse, en sort kort jakke med mange lommer og en høj krave. Mørkegrå jeans og lyseblå allstars

Arabell gik lige så stille ned af en gang, hun var ved at kende skolen godt nok til at hun ikke farede vild. Hun havde gået på mange skoler allerede og tit kom hun til at blande dem sammen, så hun tog fejl af hvilken retning de forskellige lokaler lå. Men hun vidste dog at hun var på rette vej, for hun var på vej væk fra skolen. Hun vidste godt at hun ikke havde gået på denne skole mere end nogle få dage, men hun gad bare ikke al det med skoler. Det var så kedeligt og interesserede hende overhovedet ikke, at sidde med hovedet nede i en bog, som ikke engang var viderelig behagelig at bruge som hovedpude.
Nu var Arabell ikke sådan en der bare gjorde som det passede hende, hun var velopdragen, venlig og høflig, men sådan noget som skole kunne hun ikke klare når timerne var så kedsommelige.

Hun kunne se døren til friheden, hun overvejede kort om hendes mor var hjemme eller ej, nogle gange arbejdede hun hjemme og hun vidste godt hvornår Arabell skulle være hjemme. Hun havde en fandes god hukommelse, i forhold til Arabell selv der på det punkt lignede sin far mere, hun havde det med at glemme den slags. Hun rettede lidt på brillerne og da de sad rigtigt på den lille næse, med septum piercingen, lynede hun jakken så man ikke kunne se hendes sorte bluse. Det var tit hun gik i sort og med en enkelt ting som var i farve. Oftest var det hendes sko som gav noget farve. Hun kunne ikke se nogen andre, måske lykkedes det hende at komme uset ud af skolen. Men hvad skulle hun dog give sig til? Hun kunne ikke bare tage hjem og risikere at hendes mor var der. Det ville ikke være særligt klogt i hvert fald.

Rafael kom kørenede på vejen ned mod skolen, på hans relativt nye dyre sorte motercykle. Rafaels afdøde brors kors hang om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på Rafael store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema, og på fødderne havde han nogen store britiske militær støvler. Rafael stoppet hans motercykle på parkerings pladsen, og slukkede for motoren, og gik stille og roligt ned fra motercyklen, han havde glædet sig til at sætte sine ben her igen, han fik altid minder om Ez da han kom herned, og nu da han lige havde mistet hans kone Domina, havde han brug for at tænke på noget andet, og hans gamle ven Ez var en god ting at tænke på.
Rafael tog hånden ned i lommen, og tog sin zippo lighter, og en pakke cigaretter frem, han kigget ned i pakken, og sukket, da han så der ikke var mere end fem tilbage, og tog derefter en smøg op, og kigget hen på den store skole, og studret de mange unge mennesker i vinduerne, han havde ikke tændt smøgen endnu, så han tog smøgen i mund vigen, og med en håndbevægelse fik han åbent zipponen, og tændt smøgen, og kigget så op igen.

Arabell åbnede døren og skubbede den helt op med hendes hofte. Hun havde ladet hendes skole taske blive i skabet, så hun ikke skulle bærer rundt på det, og desuden havde hun ingen lektier for så hvorfor slæbe rundt på den.
Hun stoppede ved det første trin på den brede sten trappe og lod hendes lyseblå øjne, langsomt glide hen over alt for at se om der skulle være nogen som havde fået samme ide som hende, måske kunne hun tage med dem, hvis de havde tænkt sig at tage et eller andet sted hen, hvor hun kunne følge med.
Hendes opmærksomhed faldt på en ung mand, som skilte sig lidt ud fra dem hun ellers havde mødt indtil videre. Det var hans udseende hun havde i tankerne. Hun smilede og vippede med næsen. Hun stak hænderne dovent i jakkelommerne og gik ned mod ham. Måske var han ikke så hård som han så ud til at være, hun ville lige se ham an, måske kunne hun hænge lidt ud med ham.
"Hej" Hendes stemme var lys med en charmerende munter tonefald. Hun stoppede om omkring fem skridt fra ham, og efter som det var i hendes ben længde var det ikke nogle videre lange skridt. Hun så på hans lighter og så hans cigaret der ikke var tændt. Hun havde aldrig røget, hun kunne ikke lide luften af det så hun regnede ikke med at det ville smage meget bedre.

Rafael fik sin opmærksomhed rettet mod de forskellige vinduere på skift, han kigget ikke så meget efter bestemte folk, men mere hvad der generelt skete af spænderne ting i lokalerne, han havde ikke tænkt sig at være udenfor særlig længe, han ville gerne indenfor og se om han ven Mess havde en vagt idag, han arbjedet som historie lære på skolen, han var sådan set en fin fyr, men efter Rafaels mening, var han lidt besidderisk Rafaels opmærksomhed bliv rettet mod en pige, som kom hen i retningen af ham, han tænkte ikke som sådan på det, da han så hende som ligegyldig, hun havde jo intet med ham at gøre, og hun skulle sikkert noget vigitigt, ellers ville hun nok ikke bare gå fra sin skole, godt nok var der en del der gjore det, men det var i Rafaels hoved næsten kun drenge som bare gik ud af hoved døren, og holdt fri, men måske var hun en undtagelse, han stoppet med at tænke på hende, og skulle til at tænde sin cigaret, men i det samme som han kigget ned i jorden, og tog en dyb indånding, kunne han høre en sød pige stemme ikke langt fra ham, og han kigget igen op, og denne gang, stod den yndinge pige foran ham. han fik en roligt, og afslappet smil frem, og vidste ikke helt om det var okay at tænde din cigaret nu, han havde en stor respekt for kvinder, og selvom han langt fra var en venlig type, satte han ære i at være høflig, medmindre han var sulten, men det havde han ingen kontrol over, eller hvis det var børn, dem havde han heller ikke en æres følese til at skulle tale respektfuldt til. han lagde sin cigaret og lighter ned i lommen, mens han forsatten hans beroligende smil, og sagde venligt "Vil de forære jeg selv den ære, at få tilladelse til at spørge om deres navn frøken?"

Arabell smilede muntert til ham, hun var stort set altid i godt humør og der skulle meget til før hun blev trist. Dog kunne hun nemt blive vred hvis man tirrede hende nok, ved nogle punkter var hendes lunte kort,, meget kort.
Hun klukkede kort lavt da han meget gammeldags og forment spurgte til hendes navn, det var ikke lige frem den måde hun var van til at blive tiltalt på. "Evens, Arabell Evens"svarede hun ham med et stort muntert smil og efterlignede James Bond, hun var ikke engang en særlig stor fan af de film, men folk genkendte altid den hilsen og tit fik det dem til at åbne lidt op. Men selvfølgelig kom det an på hvordan personens humør var. Hendes selv kunne grine af næsten alt og hun havde et sjovt grin der tit fik folk til at grine mere af det end den joke der først skulle få dem til at grine.
"Du må gerne ryge"tilføjede hun venligt og hentyde til den cigaret han før havde gemt væk igen, hun regnede med at han havde lagt den væk for hendes skyld, men hun havde dog ikke" noget imod at andre røg. Hver sin smag og alt det, folk var forskellige og Arabell lod dem gøre som de ville, bare hun ikke var tvunget til at gøre noget hun ikke ville.
"Og hvad hedder du selv?" Spørgsmålet flød næsten sammen med den korte sætning om rygning, men hun gad ikke lige holde en pause, hun ville også lige have det med inden han begyndte at svare hende så hun slap for at afbryde ham med det spørgsmål.

Rafael hørte hende sammenblandet spørgsmål, for derefter at tage cigaratten op af lommen, og lagde den igen i mundvigen, og zippo ligtheren ud af lommen lige bagefter, hvorefter han åbnet zippoen, og tændte cigaretten, mens han holdt en hånd op foran smøgen, så vinden ikke skulle slukke ilden fra lighteren. Rafael lagde zippo lightheren på hans motercykle, og svaret så på hendes spørgsmål, "Jeg selv hedder Rafael" han smuget på cigaretten og tog den så ud af munden, for at skorde den af, og smilte kort venligt, og forsatte så "De beære jeg selv, med deres selskab..", han holdt en meget lille pause, og sagde så "Finder frøken skolen uden lyst?" før han igen lagde cigaretten i munden.
Rafael kunne godt lide hende venlige væsen, det var klart en god evne at have her i livet, ikke at han selv var venlig, men han viste respekt overfor dem der var.

\\sorry min kra er lidt død\