Lighter Please? - Wicked-

Sted: Ude foran clubben 'Diamond Cats'
Tid: omkring midnat
Vejr: Lidt små tåget, men det er ikke slemt, Køligt, men ikke så slemt som andre nætter.
Påklædning: Se profilen, nederste billede.


Porcelain lynede jakken op i det hun trådte ude foran klubben, det lyserøde lys fra skiltet skinnede igennem den tågede nat, gaden var stille, trods billarmen i de fjerne og lyden fra andre klubber lidt væk. Hun måtte dog hun træde lidt væk fra indgangen, hun skulle jo helst ikke stå i vejen for kunderne. Det var koldt i det udfordrende tøj og den ret så tynde jakke. Hun fumlede lidt efter sine cigeretter og trak en frem mellem fingrende. Hun placerede den i mellem sine røde læber. Hun mærkede lidt på sin jakke efter sin lighter, i det det gik op for hende at hun havde glemt den. Hun sukkede stille, det havde da heller ikke været den bedste aften, ikke én eneste kunde der ikke havde været et forpulet menneske. Hun så sig lidt omkring efter nogen der kunne have en lighter hun kunne låne. Men hun havde egentlig ikke lyst til at spørge nogen om en lighter, de fleste var jo alligevel idioter. Åh hvorfor havde hun dog også sådan en negativ tankegang om folk altid.

Det tog aldrig Wicked lang tid at finde dusørjægere. De havde en helt specielt stank, som han kunne genkende overalt. Alligevel havde han sine tvivl om kvinden på scenen foran ham. Hun virkede for skrøbelig, for meget et nattens barn til at være hvad en af hans kilder havde meddelt ham. Wicked smilede sardonisk og lod de mørke øjne glide nedover de udsatte kurver i det kropsnære læder. Han havde aldrig mødt en jæger med en så flamboyant sidebeskæftigelse. Ikke at han havde noget videre imod omgivelserne. Luften i klubben var tyk af uengageret begær og tomme løfter om lidenskab og intimitet. Det var et perfekt sted for en af hans slags.

Han havde tilbragt en fornøjelig time med at afvise den ene efter den anden af de let-påklædte kvinder, uvillig til at udvaske mindet om natten med Procella ved at tage en billig efterligning som partner - og klubben var ikke et godt sted at fodre hans andre lyster. Men han følte sig tilpas i det afdæmpede lys, med den tunge, lystfyldte atmosfære. Hvis han havde været mindre distraheret, ville han have sammenlignet den lille udflugt med et damp-bad. De menneskelige, behov opfyldt på den mest ligegyldige og fornedrende måde, fyldte luften og blev langsomt suget ind igennem hans porer.

Det havde været hans mening udelukkende at observere den velformede rødhårede på afstand, samle lidt information omkring den unge kvinde og få enten bekræftet eller afkræftet rygter, før han besluttede sig for, om han havde lyst til at lege med hende. Men han var beruset af atmosfæren og da de høje hæle svingede sig imod indgangen, var det for fristende ikke at følge efter.

Han trådte langsomt ud efter hende, omhyggelig med at ligge vægt og lyd bag trinene. En del af legen var altid at lege menneske, indtil jægerne gættede hvad han var. Det gav ham en god fornemmelse for deres evner og erfaringer. Og hvis hans kilde viste sig at have taget fejl, så var gaderne næsten tomme og tågen tyk nok, til at han alligevel kunne få stillet en anden sult i aften.

"That outfit seems a little chilly for the weather. Not afraid to catch something?"

Den dybe stemme var venlig, interesseret, og let drillende. Hans læber spredte sig, viste de hvide, let spidse tænder i et cheshire-grin og holdt to fingre med en lighter op.

"You look like you need this. Perhaps we could help each other. I seem to have misplaced my own pack."

Netop som Porcelain havde troet at hun ingen smøg kunne få lød en dyb stemme ignenem natten. Hun så op og blev mødt af et en lighter og et smil. Hun smilede stille og så op i mandens øjne. Hun var ikke 100% sikker på at han var et væsen eller blot endnu et menneske, men han virkede lidt for elegant og lidt for charmerende til at være et menneske, men nu måtte hun også huske på at der fandtes mennesker der kunne være elegante og charmerende.
Hun trak en smøg mere frem fra jakke lommen og rakte ham den "tror næppe kunderne ville blive helt tilfredse hvis jeg stillede mig op og dansede i en striktrøje" sagde hun så med et lille smil. Hun svarede ikke på om hun var bange for at fange noget, det ville trodsalt bare være en bonus hvis hun fangede et væsen, blot ved påklædningen. Selvom det mest var menneskerne der var så lette at nare på det punkt. Hun tog hans lighter mellem sine fingre og tændte den så flammen blussede og gav glød i hendes smøg. Hun tog et sug af smøgen og pustede den grå røg langsomt ud mellem de røde læber.
Hun rakte ham lighteren igen og studerede kort, men diskret hans udseende med øjnene. Hun måtte være helt sikker på om denne mand ikke gik hen og var noget andet end hun troede. Hun havde ikke i tankerne at hendes karriere skulle ende i nat og især ikke på grund af et væsen.
Det var tilladt at ryge inde på klubben, men Porcelain fortræk at inhalere de giftestoffer i friskluft, ingen grund til at gøre rygnigen værrer end den var. Trods hun havde engleblod i sig og helt bestemt ville leve længere end et menneske, skadet det jo stadig hendes menneskelige halvdel.

Wicked tog delikat cigaretten fra hende med to fingre, overlod lighteren til hende i bytte med lille nik, og manøvrerede sig så den svage vind bragte hendes fært imod ham, ikke omvendt. I den kølige aftenluft, med lugtene fra byen og en cigaret i næsen, havde han på fornemmelsen, at han kunne holde sin fært fra at nå hende.

"If I sounded unappreciative of your delicate attire, I can assure you it was unintended. In fact, I've been admiring it all evening."

Han accepterede lighteren tilbage med endnu et charmerende smil, hævede de mørke øjenbryn en smule og lod øjnene flakke kortvarigt henover det røde læder, for at bekræfte ordene.

Den lille flamme oplyste det markante ansigt, reflekterede i et par mørke øjne og fangedes perifert i det hvid-blonde hår, der lå tilbage imod hans hoved. Hans egen påklædning var en mellemting imellem casual og chik: en halvlang, sort uldjakke med høj krave over en hvid dress-shirt, et blåtonet slips løst om halsen, blanke dress-shoes. Hår-farven og den generelle høje kvalitet af tøjet fortalte, at han ikke var en almindelig lønslave på kontor, men han kunne være en rig forretningsmand.

Wicked trak vejret ind igennem den lille pind, undrede sig svagt over menneskers besættelse af, hvad de vidste var skadeligt for dem, og lod en strøm af grå røg dampe ud og blande sig med tågen.

"Can I ask your name, without having one of your superb bouncers catch me in an indiscretion? I wouldn't want to break the rules of your fine establishment."

Wicked nikkede hovedet tilbage imod klubben, den dybe stemme afslappet, høflig - og en anelse flirtende.

Porcelains røde læber formede et smigret smil, selvom hun selvfølgeligt godt vidste hun så godt ud ellers havde hun aldrig fået jobbet, det var også lidt en fordel når hun var halvt engel, skønheden fulgte ligsom med. Hun var faktisk lidt overrasket over hans tøj, hans attitude, hvad lavede han egentlig på en klub som denne? Det virkede lidt mistænktsomt. Hun tog endnu et sug af sin smøg før hun skodet den, trods hun kun havde røget halvdelen af den. Hun lagde skodet ned i pakken igen og så op på ham "Kald mig Porcelain" sagde hun så, det var hendes stripper navn og det eneste sted det kunne føre hende til var herhen. Hun gik så helt hen til ham, så der kun var lidt under en halv meter i mellem dem og lagde en hånd på hans brystkasse "Når men, Ikke mere sludder, jeg er på arbejde, hvis du vil mig noget, bliver det under andre omstændigheder" sagde hun så og hentød tydelighvis til at det endten blev under et show eller i et rum for dem selv, selvfølgeligt under betaling. Hun så ham kort i øjnene, hendes nødebrune øjne var omringet af en mørk smokey eye make up, trods det blot var kontaktlinser og hendes øjne slet ikke var brune, var de alligevel satans charmerende, det var jo trodsalt derfor hun lige præcis havde købt dem. Hun vendte sig om og spankulerede mod indgangen igen. Der var ikke mere at gøre der også var hun ret sikker på at hvis hun blev der længere, ville der ende mere end det ene spørgsmål frem på bordet og lige meget hvor charmerende han nu var, så skulle han ikke snage i hendes privatliv, det var der ingen der skulle.

"Porcelain."

Den dybe stemme sendte navnet fremad som en kælende hvisken og han bøjede hovedet svagt for at se ned på hendes hånd imod hans bryst. Det charmerende smil var blevet en smule mørkere, da han hævede ansigtet igen og tog en dyb indånding - ikke af cigaretten, men af hendes fært. Ikke den sædvanlige stank af våbenolie og vold, som han kendte fra Procella. Porcelain lugtede af læder og begær, men nedenunder var der noget andet. Noget sødt og bedøvende, der mindede ham om opium. Han mødte det nøddebrune blik med et henrevet udtryk.

"Be still my heart."

Da hun svansede tilbage ind i klubben, drejede han overkroppen for at følge den fristende vrikken, selvom det henrevne udtryk gled over i en mere faretruende grimasse af sult. Wicked løftede cigaretten til læberne igen, tog en sidste indånding og hævede den lille glød foran sit ansigt. Det røde lys genspejledes i de mørke pupiller, tilføjede endnu en dimension til de dybe øjne. Det ville være dumt at følge efter hende. En fristelse. En fælde.

Wicked knipsede cigaretten fra sig.

Et øjeblik efter var han i baren for at rekvirere Porcelain's ydelser og mere private omgivelser.

Porcelain blev stoppet af en kvinde, selvom kvinden ikke havde en eneste rynke, var det tydeligt at se hun var ældre end de mange unge kvinder herinde. Hun havde langt rødbrunt hår og en velformet krop, som bar en stram sort kjole, der gik til gulvet. Hun tog blidt fat i Porcelains arm og lagde munden ved hendes øre, hviskede noget til hende. Porcelain nikkede og forsvandt ud bagved, til garderoben. Hun trak det stramme tøj af kroppen og skiftede til en sort blondet bh, en stram nettop, et par blondede sorte trusser og sorte hoftholdere med netstrømper sat til. Hun tog et par højhælede stilleter på og ordnede make uppen sådan at den var perfekt. Hun så sig lidt i spejlet og sukkede lavt. En af hendes kollegaer var faldet og forstuvet foden, så hun måtte overtage den sidste del af showet. Hun kom ud på scenen og blev mødt af spændte øjne, af forskellige aldre af mænd og typer, nogen mere gustne end andre, nogen lignede nogen der var på polterabden og andre bare gustne gamle mænd, med for mange penge. Hun bevægede sig smedigt op ad pælen, gik ned i knæ og op igen, hun var god, selvfølgeligt, for hun havde prøvet det før, en hel del gange. Hun nåede dog kun at få smidt nettoppen og strømperne, før der blev noget ballade nede ved publikummet. Hun mærkede da en hånd på sit ben, men hun nåede ikke at fjerne sig, før gulvet under hende forsvandt og hun faldt, hendes arm skrabede sig mod kanten af scenen og gav hende en stor hudafskrabning. Hun tog sig hurtigt til armen, udemærket klar over at såret forsvandt, hvilket hun helst skulle undgå at nogen af menneskerne opdagede. Hun rejste sig op og forsvandt hurtigs muligt ud i baglokalet, uden egentlig at finde ud af hvad der havde været sket, det var mere vigtigt at holde sin identitet skjult. Hun så på sin arm og fjernede hånden, såret var væk, kun lidt blod på hendes hånd viste at der havde været et sår.

Wicked trak på skuldrene og sendte bartenderen et dovent smil, da manden fortalte ham, at Porcelain skulle på scenen og ikke ville være ledig den næste halve time. I stedet lod han sig glide ned på en af de høje barstole. Kvindens specielle fært lå stadig i hans næsebor og prikkede til hans sult, mens han overvejede hvad hun var. Et gadekryds, af en art - og der var få kombinationer der duftede så indbydende som hende. Engel var en af dem, men han var ikke sikker. Der var noget mørkere og mere.. klæbrigt sødligt over Porcelain.

Ligemeget hvad, så var han ikke kommet for at lege kis-pus med en halfbreed. At hun skulle på scenen var et heldigt tilfælde, der holdt ham fra at træde over grænsen. Ville han have kunnet kontrollere sig selv i en privat boks, med den duft hængende i luften? Han prøvede at holde tanken fra at blive en udfordring.

The things you can't have always smell so much sweeter, brother, but sometimes they eat you up instead.

Wicked lo svagt og rystede på hovedet.

When was the last time someone attempted to eat me up? It must be at least a millennium.

Suit yourself, brother.

Begæret i luften skærpedes og rettede sig imod et fælles mål. Wicked fulgte de tomme blikke fra de triste eksistenser omkring ham op til scenen. Det sorte lingeri imod hendes hud tvang adskillige suk fra mængden omkring ham og gjorde intet for at dæmpe hans sult. Han tvang de mørke øjne fra Porcelain og betragtede overvejende mændene rundt om i lokalet. En uskadeligt udseende forretningsmand, med begyndende overvægt over bæltet under det krøllede jakkesæt, fangede hans blik og han skubbede sig på benene og slentrede igennem klubben. Mandens blik var stivnet i nervøst begær, som om han ikke helt kunne overbevise sig selv om hvad han så, og han kastede fra tid til anden et blik af irritation og jalousi imod en gruppe højlydte mænd et par meter væk. Wicked standsede bag ham, strejfede hans nakke med en finger fra en hånd hvor blodårene under huden pulsede en sygelig rød.

"Rage."

Ordene kom dæmpet, men reaktionen var umiddelbar. Mandens øjne gled ud af fokus og hans ansigt fortrak sig i et vredt udtryk. Uden advarsel rejste han sig så brat, at stolen han sad på væltede bagud, og kastede sig - med imponerende kraft, hans kropsbygning taget i betragtning, over et nærtsiddende medlem gruppen af unge mænd.

Kaos bredte sig hurtigt i lokalet og Wicked trak sig henimod væggen med et smil, drak den ændrede atmosfære af vold ind, mens de mørke øjne holdt øje med Porcelain. Han smuttede igennem døren til baglokalet et øjeblik efter hende og lukkede den omhyggeligt bag sig, før han trådte nærmere. De mørke øjne gled ned af hendes arm, hang ved de blodige fingre før han hævede dem til hendes ansigt igen.

"Pardon the intrusion. I'm afraid I'm less inclined to share than I initially thought. Especially such a fine creature as yourself."

Den dybe stemme smøg sig frem, men sult var det dominerende udtryk i hans ansigt. Han trådte et skridt længere frem, distraheret af den krydrede lugt af hendes blod, og rakte ud efter den - tidligere - sårede arm.

Porcelain hørte netop døren klikke forsigtigt i, hun så ikke op, det første der var faldet hende ind var at det var en af hendes kollegaer. Men da den dybe stemme flød igennem lokalet, så hun hurtigt op, hendes blik lyste af kortvarigt af mistro, det virkede lige skummelt nok at han havde fulgt efter hende. Hun fulgte nøje hans bevægelser med øjnene og trak armen væk da han rakte ud efter den "Det er ikke tilladt for kunder at komme herind .. men nu hvor du alligevel har lukket dig selv ind, hvad kunne jeg så tilbyde dem?" sagde hun, hendes hjerne skreg at der var fare på færre og det gav hende et sug i maven, hendes krop havde aller mest lyst til at gå til angreb, få den onde skabning ud af verden.
Men hun sank, holdte det inde, undertrykkede trangen til at slå ham ihjel på stedet, det var ikke særligt .. hvad skal man sige, praktisk bare at gå til angreb, det var alt for åbentlyst og Dæmoner og Vampyrer havde skærpede sanser, så de ville kunne undvige, få det hele vendt til at hun var offer på under 2 minutter og det ville hun gerne undgå.

Hun fugtede sine læber og så ham så i øjnene, men ikke for længe, for selvom hun ikke altid var til at regne ud, kunne man se alt for mange ting hvis man så nogen i øjnene og især de satans væsner. Hun skjulte sin blodige hånd lidt bag ryggen, men der var ikke meget stof at gemme den bag. Hun bar jo stadig kun det sorte blondede lingeri, men det generede hende ikke, men distraherede forhåbeligt ham. Hun hadet sig selv for at hun havde været dum nok til at tro han var menneske før, alting tyede jo på at han var alt andet, hans helt igennem lækre udseende og hans elegante, men alligevel maskuline måde at bevæge sig på, ikke mange mænd kunne måde være elegante og maskuline, kun væsner. Show me your teeth boy, hun ville vide hvad hun havde med at gøre, Vampyr? Dæmon? det tyede det i hvert fald mest på, men hvem vidste, hun havde mødt mindre gode engle før.

Det lille lokale blev hurtigt fyldt af hendes specielle fært - tilføjet den krydrede og fristende duft af blod - og slørede hans tanker. Wicked snerrede, lavmælt og faretruende, da hun trak armen længere væk. Den vibrerende bas fra musikken i forlokalet forsvandt på et øjeblik og den umenneskelige lyd groede i stilheden omkring dem. En eller anden havde tilsyneladende fået den idé at slukke musikken og den svage lyd af larm og råb fortalte, at uromagerne var ved at blive eskorteret imod udgangen.

Wicked kæmpede et øjeblik for at samle tankerne, rette ryggen fra den let sammenkrøbne stilling, der fortalte at han ikke havde været mere end et øjeblik fra at springe på hende. Sulten var blevet en hunger, så tæt på et fristende måltid.

"No need for pretense. Not with the scent of your blood lingering in the air. What, pray tell, are you?"

Han tog et faretruende langsomt skridt fremad, et mørkt smil på de blege læber, der viste de hvide, let spidse tænder. Ikke udover normen for, hvad et menneske kunne have, men unaturligt perfekte, ligesom hans udseende. Hvad man ville forvente af en Hollywood-stjerne efter en tur igennem redigering.

"Something sweet and delicious, with the faintest hint of feathers? Or perhaps intoxicating and scorching on the way down."

Han kneb øjnene sammen, tonen ubehageligt kontrolleret, situationen taget i betragtning. Endnu et skridt. De mørke øjne fangede lyset fra en af lamperne og genspejlede det, som et rovdyrs øjne i mørket. Hans blik gled let imellem hendes ansigt og den nu helede arm, og øjnene snævrede sig en smule, da han syntes at få en idé.

"Then again, why settle for less if you can have everything.. "

Hans smil strakte sig endnu bredere og hans hånd rakte igen ud, en hurtig bevægelse der knap afslørede intentionen, før hans fingre lagde sig om hendes arm. Blodårene under hans hud pulserede med en sygelig grøn farve, der hurtigt bevægede sig op af Porcelains arm.

"Now, how does a half-angel handle Pleasure."

Ordet sænkede hans stemme til en indsmigrende hvisken og de mørke øjne skinnede, da virkningen overtog Porcelains krop. Hendes mund faldt åben og et støn af nydelse forlod hendes læber. Hendes ben gav efter og Wicked fangede hende i faldet, løftede hende mens øjnene gled bagover i hendes hoved. Musklerne i hendes krop trak sig sammen i tilfældige mønstre.

"What a wonderful reaction. You should be careful with such things, you know. One could get addicted so easily.."

Wicked lo dæmpet, fandt vej igennem lokalet imod branddøren og skubbede den op med en skulder. Den faldt langsomt i bag dem og lyden af Porcelains halslyde blandede sig med en svag nynnen, før døren klikkede låst.

[Afslutning aftalt over PM. The End]