Hvem dog? (Wicked)

Sted: Petronia Night Club
Tid: Omkring kl. 23, fredag nat
Omgivelser: Klubben er temmelig crowded, musikken spiller og de fleste borde er optaget.

Hun var nervøs... noget hun ikke havde været i mange år efterhånden. Ikke nervøs for om hun ville møde en fjende, eller om hendes bytte ville slippe væk. Nej, det var en anden nervøsitet, dén man ikke kan definere eller sætte ord på. Det havde taget hende lang tid at vælge tøj, for hun vidste ikke hvem hun skulle møde og hun ville, som altid, gerne tage sig bedst muligt ud. Desuden anede hun ikke hvad det var for et sted de skulle mødes... Petronia Club. Til sidst havde hun besluttet sig for en simpel lang kjole, et par høje stilletter og en lang frakke. hendes hår var løst som altid og de sorte øjne indrammet i et, næsten for, tykt lag mørkt sminke.

Hun var blevet bedt om at møde op kl. 23. Eftersom hun ikke kendte mange her på øerne, var hun spændt på at se hvem der havde kontaktet hende. Lejebilen drønede af sted gennem det mørke landskab og GPS'en snakkede jævnligt til hende. Da den endelig fortalte at hun var det rette sted, fandt hun en parkeringsplads og steg ud. På en bygning hang et neon-skilt, Petronia Club, stod der. Hun smilede lidt for sig selv og rettede på amuletten om hendes hals. En lille patron hun havde fundet på gulvet ved siden af sin faders lig.

Hun skrånede over parkeringspladsen, nikkede til dørmanden og trådte ind i den tætte klub. Hun bevægede sig imod garderoben fro at få hængt sin frakke.

"Monsieur. The young lady has arrived."

Den tykke franske accent hævede sig over musikken. Wicked hævede øjnene fra papirerne, der spredte sig henover bordet han havde indtaget på førstesalen af Petronia. Der var en glimrende udsigt over resten af klubben nedenunder og de mørke øjne rettede sig imod indgangen, fangede et glimt af Narcissa og gled tilbage til den lille mand på den anden side af bordet. Han var ikke særligt høj, men veltrænet og velsoigneret, i et jakkesæt der kostede hvad de fleste mennesker tjente på en måned.

"You are quite certain?"

"Oh yes, monsieur. From your descriptions, there is no mistake. And she is wearing the.."

Manden rettede en finger imod sin hals og tegnede en lille cirkel mens han ledte efter ordet. Der var en svag nysgerrighed at spore i hans blik, over det noget mystiske forhold imellem Wicked og kvinden, men forholdt sig tavs. Wicked nikkede kort og så igen ned på papirerne.

"If you wouldn't mind guiding her here, Fletcher, I'd be much obliged. I'll take a final glance through these papers and you're free to go after that."

Manden hævede et øjenbryn, tydeligt ikke vant til at være håndlanger, men trak så let på skuldrene. Wicked smilede for sig selv og begyndte at lægge ansigtet i de rette folder, mens han fulgte Fletchers vej ned af trappen og henover gulvet imod kvinden. Det var altid let at finde mænd, der ville gøre alt for den rette pris, men Fletcher - hans nye menneskelige kontakt på øen, når det kom til forretninger - var i en klasse for sig selv. De mørke øjne fangede de to på vej tilbage og han betragtede Narcissa indgående. Selvom han fulgte hende på afstand, havde hun alligevel ændret sig siden de sidste overvågningsbilleder han havde modtaget. Desuden var det noget tid siden han sidst havde taget sig tiden til at følge med i hendes liv.

Det hændte, når han involverede sig med Procella, at andre ting gled i baggrunden.

Da Fletcher nåede toppen af trappen, rejste han sig. De blege træk blev animeret af det nærmest faderlige smil og han strakte armene ud i velkomst.

"My little Muse! You've grown into such a lovely woman."

Fletcher trak sig ud til siden og Wicked gik tæt nok på, til at Narcissa kunne gå ham i møde og folde sig ind i hans favn, hvis hun ville. Det lille kælenavn han havde givet hende, siden hun første gang begyndte på sine skriverier, kom let og muntert, de mørke øjne tilsyneladende oprigtigt glade for at se hende.

"I am sorry for all the secrecy, but I am in a bit of a business-venture and I wouldn't want the competitors to hear word before the contracts are settled. How have you been since the last letters?"

Narcissas mørke øjne gled nysgerrigt rundt i lokalet, og som hun stod dér lignede hun lidt en skolepige med alt for voksen make-up og kjole. Hun havde ladet en ung kvinde tage imod sin lange frakke og handsker, og stod nu og sugede indtryk til sig. Det var længe siden hun havde været på en club med garderobe, og det var længe siden hun havde haft den lange aftenkjole på.

Med små vuggende skridt trådte Narcissa ind i det store rum der udgjorde klubbens hjerte. Hendes øjne slugte grådigt alle de detaljer hun kunne komme i nærheden af, og for en stund havde hun helt glemt at en ukendt ventede på hende derinde.

"Excuse me Mademoiselle?"

Narcissa drejede sig en smule imod stemmen og så en nydelig herre stå på høflig afstand og smile til hende. Han lignede én der sjældent bekymrede sig om økonomiske problemer, og hans smil var formelt og uden synderlige insinuationer. Hun kom igen i tanker om hendes ærinde, og hun mindede skændende sig selv om ikke at ikke at lade sig rive med.

"This way Mademoiselle, if you please."

Han rakte en arm ud, og hun tog den med et lille barnligt smil om læberne. Hun undrede sig over hans tjenerlige manerer, eftersom han ikke umiddelbart lignede en tjener.

Manden førte dem til højre for indgangen og op af nogle trapper. Hendes øjne gled over rummet der snart lå under hende. Små borde og båse langs væggene, stort set alle sammen besat. Hun misundte dem... alle dem der havde én at dele aftenen med. Igen huskede hun sig på, at dét havde hun måske også. Blot anede hun ikke om det ville være godt eller skidt selskab. Da de nåede trappens top løftede Narcissa blikket og gik i stå.


Wicked stod foran hende... med sin blege hud og det lyse hår... og... og... smilet, hans hjertelige og glade smil. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre. Det var så længe siden. Efter et par sekunders tom stirren lyste hendes ansigt op i et kæmpe smil og hun løb hurtigt frem og lod sig synke ind til ham.

"My dearest uncle... you... I thought..."

Resten blev kvalt i et grin og hun pressede blot hovedet helt ind i hans velduftende brystkasse.

Wickeds latter rungede og spredte sig som et dæmpende tæppe over musikken. Hans brystkasse vibrerede imod Narcissa, armene lukkede sig omkring den slanke krop og han sænkede hovedet en smule og indåndede den velkendte fært af hans egen slags - stærkere end han huskede den, under pigens mere individuelle duft. Et øjeblik efter trak han sig en smule tilbage, hævede en finger og prikkede hende blidt imellem øjnene.

"I should hope that you have, young lady. What would your father say, if I let that brain of yours rot away? Did you find a use for the fencing-teacher I hired? We'll find the time to test your skills. And what of these new writings? I had to hear about it from that publisher of yours!"

Wicked rystede hovedet, en maske af påtaget forfærdelse over at skulle have direkte kontakt med Narcissa's forlag på hans ansigt, og lod hånden falde. Det mørke blik fangede et glimt af Fletcher, der utålmodigt lænede sig imod gelænderet, ud af øjenkrogen. Wicked trak sig tilbage og lagde en hånd imod Narcissa's ryg, så han kunne vende hende imod manden.

"Ah, where are my manners. My dear, let me introduce you to Gerard Fletcher. Fletcher, this is my goddaughter, Narcissa. Mister Fletcher is the lawyer assisting me in these parts."

Den lille mand rettede sig og rakte en hånd frem imod Narcissa.

"An introduction to a beautiful woman is always welcome."

Det sleske smil og kommentaren var tydeligt motiveret af at spille efter Wickeds instruktioner. Fletcher hævede sig fra håndtrykket så hurtigt som høfligheden tillod og vendte blikket imod Wicked igen.

"Not to rush through a joyous reunion, Mr. Faccombe, but if you would glance at the last papers..?"

Wicked hævedet et øjenbryn, et tydeligt distraheret udtryk på hans ansigt, før de mørke øjne så imod bordet der stadig flød med papirer.

"Ah yes, of course. Come have a seat, my dear. This should only take another minute or so, then we'll have time to chat."

Wicked ledte dem tilbage til bordet og holdt Narcissa's stol for hende, indtil hun havde sat sig, før han bøjede sig over papirerne igen. Hovedpunkterne lod til at omhandle overtagelsen af en større bygning i Sunisha og forskellige tilladelser for servering af alkohol.

Narcissa nød til fulde at mærke hans store brystkasse vibrere ved hans dybe latter. Hans finger imod hendes pande efterlod en svag venlig prikken og hun smilede til ham.

Åh hvor havde hun dog savnet ham... hvor havde hun dog længtes efter at høre hans stemme igen - og SE ham. For hendes indre blik spillede lynsnart en kort film af deres sidste, og eneste møde.

"... mmmm! Uncle... I thought you were dead, gone. Oh, to see you... here? Guess sometimes I really do have some luck in me?"

Hendes læber lukkede sig om de hvide tænder og hendes smil forstummede da Wicked nævnte hendes fader. Hun lod sig glide let ud af hans greb og kiggede tomt op på ham, vidste ikke helt hvad eller hvordan hun skulle fortælle...

Hun blev rystet ud af sine tanker da hendes onkel høfligt introducerede hende for Fletcher. Med et høfligt smil lod hun den nydelige herre tage hendes hånd. Hendes øjne glimtede legesygt da hans høflige, men afmålte kommentar faldt. Eftersom hun ikke anede hvordan hun skulle svare den lave mand, undlod hun, kiggede i stedet op på Wicked og smilede skævt til ham.

Det lød underligt i Narcissas ører da Fletcher kaldte Wicked for Mr. Faccombe... det stemte overhovedet ikke overens med det 'Uncle' hun altid havde kendt ham som. Hun studerede de to mænd mens de talte... noget om forretninger. Med et par yndefulde bevægelser satte hun sig på den stol der blev hende tilbudt.

Forretninger? NU? Der sneg sig et barnesurt udtryk over hendes ansigt. Faktisk var det enormt provokerende at han lavede forretninger... sådan nu, mens hun sad her. Hun havde ikke set ham i evigheder... og ikke hørt fra ham overhovedet i otte år, og så lavede han forretninger? Der gik ikke længe inden hun havde fået kørt sig selv op i en spids. I virkeligheden var hun enormt jaloux på de skide papirer og den åndssvage Flethcer. Hendes øjne lynede og under læberne blev tænderne bidt hårdt sammen, hendes hænder lagde hun i sit skød under bordet, de knugede hårdt om hinanden og knoerne var hvide.

Der gik et par minutter hvor Wicked kiggede papirer. I dén tid formåede Narcissa at få låst sig inde i en lille skal. I hendes hjerne kværnede vreden imod ham... hvorfor havde han forladt hende? Ikke svaret hende? Hvorfor vidste han ikke at hendes far var død? Hvorfor... de sorte øjne stirrede tomt fremfor sig.

De slanke fingre bladrede igennem papirerne med en overraskende hastighed. Wickeds mørke øjne var låst på de indviklede forhandlinger, men den dybe stemme fortsatte med at småsludre imod Narcissa.

"Ah yes, I am sorry about the silence, my dear. We'll talk, just as soon as this transaction is completed."

Han satte en svingende underskrift på et dokument, mens Fletcher sultent så til. Der blev et øjebliks stilhed, mens Wicked underskrev adskillige dokumenter, før han hævede et tankefuldt blik til Narcissa. Pennen hang over det sidste papir og den polerede advokat så noget nær panikslagen ud ved pausen. Wicked blinkede skælmsk imod Narcisse og lyset fangede de mørke øjne, så de spillede imod hende.

"I'm purchasing a bar in Sunisha. A rather large, intimate setting. Something a little more private than this place, but I've yet to come up with a name."

Wicked strakte en hånd ud og børstede en lok af Narcissas hår tilbage fra hendes ansigt.

"What do you think, my muse? Can you inspire of a suitable name? Or perhaps I should name it after you? Narcissa. I suppose that might be a good name for a bar."

Han tiltede hovedet og hævede et øjenbryn spørgende, selvom han fik bevægelsen til at virke en anelse drilagtige.

De mørke øjne glitrede under det lange hår. Narcissa løftede forsigtigt blikket imod ham da han talte. Løftet han afgav mildnede hendes vrede og hun trak lettere ligegyldigt på skuldrene. Hun teede sig som en dum skolepige, og hun vidste det godt.

Kuglepennen fangede lyset som den dansede hen over den stiplede linje nederst på ét af de mange dokumenter. Hun fulgte den med øjnene og beundrede den svungne underskrift indtil den forsvandt under endnu et dokument.

"Sunisha?"

Hun løftede et øjenbryn og nikkede samtyggende. Eftersom hun var ny her på egnen kendte hun ikke meget il byen, men de få ture hun havde taget i den i sin lejebil viste en hyggelig by, bestemt for folk med finesse for forretninger.

En behagelig gysen gik gennem hendes krop da han børstede hårlokken væk, og et stort smil spredte sig over Narcissas læber, da han tilbød at opkalde den opkøbte bar efter hende. Et let rødmen steg op i hendes kinder og hun fniste kort.

"...eh. i don't know. Narcissa? Really?"

Hun tyggede lidt på ordet og så eftertænksom ud.

"...perhaps... The Muse would fit better in the mouths of other people? Or... well, I don't know dear uncle... It's just, I like my name... you know, would hate to be known as the girl who got a bar named after her. Too much streetcredit..."

Hendes stemme var genert, men stadig fyldt af barnlig glæde. Hun var tøet op, og den mørke sky over hende var forsvundet som dug for solen. Hun sendte Fletcher en blændende smil, det var tydeligt at se hans utålmodighed. Atter vendte hun opmærksomheden imod Wicked.

"Where have you been? I mean... all theese years?"

Hendes øjne flakkede kort tilbage til Fletcher og så til hendes onkel. Hun vidste at hun var utålmodig. Men spørgsmålene rumsterede i hende som en tyk tåge der ikke ville lette. En lang slank og bleg hånd rakte frem over bordet og løftede vandkanden. Hun skænkede til i det glas der stod foran sig og bed sig i læben.

"... This is... How did you find me?"

"The Muse?"

Wicked spidsede læberne eftertænksomt, en svag rynke på den ellers blanke pande, før et bekræftende smil bredte sig over hans ansigt - og ikke udelukkende for syns skyld. På trods af, at forholdet til Narcissa originalt havde været udelukkende for gammelt venskabs skyld imellem ham selv og pigens far, havde han fulgt hendes opvækst med interesse. Det var sjældent han bemærkede unge skabninger af hans egen slags, som andet end ligegyldige elementer eller midlertidig underholdning. At følge pigen, selv på afstand, havde været en interessant proces.

"I love it!"

Han hånd faldt ned og fangede en af hendes, gav den et blidt klem, før han så hen imod Fletcher.

"What do you say, Fletcher? I did tell you that she was brilliant, didn't I?"

Manden nikkede let imod dem begge, et forfejlet forsøg på en ydmyg gestus, og rettede sig med et slesk smil. Ved siden af Wicked, virkede den stakkels advokat som en gråspurv der havde forvildet sig ind i en påfugls domæne.

"Yes, quite. Exquisite and intelligent, Mr. Faccombe."

Mandens øjne forsøgte - på en diskret måde - at se hen på papirerne og det sidste, tomme underskriftsfelt. Wicked blinkede imod Narcissa, lænede sig tilbage og skrev langsomt, med nervepirrende omhyggelighed, den sidste underskrift. Det blonde hoved hævede sig og skubbede bunken af papirer imod manden.

"Thank you Fletcher, I believe that will be all for today."

Wicked sendte manden et afmålt, høfligt smil og vendte sin fulde opmærksomhed imod Narcissa, mens advokaten fumlede med papirerne og fik mumlet et farvel igennem forvirringen over den bratte affærdigelse. Wickeds mørke øjne fulgte ham, da han tumlede henover gulvet til trappen og forsvandt ned i mængden under dem. De hvide tænder blinkede, da hans grin fangede lyset og han lænede sig tilbage på stolen med en dæmpet latter.

"I know it's quite wicked of me, but I do enjoy tormenting him just a bit. Besides, at the price I'm paying..."

Wicked spredte hænderne sigende og lod sætningen hænge i luften, selvom han ikke lod til at være særlig tynget af advokatens priser. De slanke fingre rakte ud efter en vin-flaske og to glas, som han omhyggeligt fyldte. Ikke den unge årgang han havde været heldig at bliver spist af med sidst. Efter besøget og aftalen med varulven, havde han indskærpet natklubben en liste af de vine, der var acceptable. Den Haut Brion det var lykkedes ham at få indkøbt var fra 1982 og ville kunne begejstre enhver kender. Wicked skubbede det ene glas af den mørke væske henover bordet og hævede sit eget glas.

"I suppose that it is about time for us to have a serious chat. I am sorry that I haven't been in contact these past years. You've developed into quite a woman. Your father would have been proud."

Wicked viftede den fri hånd let og indsnusede duften af vinen.

"Yes, I know of his passing, and I do not wish to upset you dear child, but I'd like for you to tell me exactly what happened before I answer your questions."

De mørke øjne så afventende på hende.

De mørke øjne funklede og et kæmpe smil afslørede en perlerække af hvide tænder. Hun var virkelig glad lige nu, benovet over at han rent faktisk ville opkalde en hel bar efter hende. Det var slet ikke til at fatte at hun sad her ved siden af ham.

Igennem mange år af hendes liv havde han været en slags mentor, altid til rådighed... dog havde hun kun mødt ham én gang før. Hans stemme var det hun kendte bedst, så tit havde hun talt i telefon med ham og ikke én gang havde hans omsorg svigtet... kærlig, men bestemt. Hun vidste at så længe man var på hans gode side, så var alt godt.

Narcissa forsøgte at skjule et smil med en hånd let placeret på læberne. Det morede hende gevaldigt at se Wickeds lille leg med Fletcher, og specielt at se hvor lidt den arme man kunne stille op imod så stærk og selvsikker en person som forretningsmanden Faccombe.

Hun rystede med en glidende bevægelse det løse hår bag om skuldrene og smilede til advokaten idét han tog papirerne fra bordet.

Hun samlede glasset op og efterlignede ham usikkert. Ved hans ord gled en mørk skygge over hendes ansigt og hun sippede langsomt og eftertænksomt til vinen. Ubevidst førte hun en hånd op til den lille amulet om halsen, lod de slanke fingre dreje den fra side til side mens hun talte:

"I really don't know. One evening... I came home. Something was off, I knew it as soon I inserted the key in the lock."

Narcissas mørke øjne fangede et splitsekund Wickeds blik, før de atter gled ned til vinglasset på bordet foran hende.

"The house was a mess... everything was ripped apart. The smell... og god... the smell was terrible. Burned flesh and bones. There he was... dead, torn in pieces."

Et kvalmt udtryk fløj kort over Narcissas ansigt. Hun rystede det af sig, tog en god tår af vinen og fortsatte.

"There was no trace of anything. Except af tiny smell of human... and something else. There wasn't even any blood... only burned flesh. On the floor was this..."

Hun løftede hånden i en talende gestus.

"Uncle... I... I snapped. I didn't know what to do. And you didn't answer your phone... for eight years? I... I fled, took what I needed and ran! For eight years I've been on the run.... and I've had troubles..."

Hun lod resten stå ufortalt. Hun ville ikke sidder der for fortælle manden at hun ikke havde kunnet styre sit raseri og havde slagtet til højre og venstre... og at dette var grunden til sin evige flugt. Narcissas fader havde lært hende at beherske sig, ikke at dræbe hver gang og kun at spise når det var mest nødvendigt. I stedet skulle hun lære at franare sjæle... det efterlod ikke blodige lig, men smagte og mættede bedre.

Hun havde aldrig fået bekræftet hvad hendes pap-onkel var. Hun havde sine teorier, men han var ikke sådan én man bare spurgte ligeud.

Med et suk lod hun amuletten dumpe ned ved kavalergangen og tog endnu en tår af sin vin.

Wicked lod Narcissa tale uden at afbryde. De markante træk faldt tilbage i et ulæseligt, neutralt udtryk, mens han ikke gjorde en indsats for at holde sit ansigt animeret. Da hun tav, vendte han de ansigtet væk fra hende og så udover klubben. De mørke øjne betragtede fraværende de vridende kroppe på dansegulvet og tankerne bag blikket fik noget til at bugte sig bag dybt i de mørke øjne. Et øjeblik var den hyggelige gudfader forsvundet, erstattet af en fremmed skikkelse, hvis aura ville have fået alarmklokker til at ringe hos selv det mest godtroende menneske.

"I see."

Ordene virkede lige så fremmede, tonen flad og konstaterende, uden at afsløre hverken medfølelse eller chok over fortællingen. Wicked snurrede overvejende vinglasset imellem to fingre et langt øjeblik. Den dæmpede vibration af musik fra etagen under dem skyllede indover kanten af balkonen og fyldte stilheden, men fik situationen til at virke endnu mere uvirkelig. Spændingen steg og steg, indtil den akavede stilhed var ubærlig.

"I am sorry you could not reach me during your distress. I would have given a great deal to have spared you some of your pain. I owed your father and I had promised him that I would take care of you, if such a situation should arise."

Den pludselige strøm af ord brød boblen og bragte dem tilbage midt i klubben, forankrede dem sikkert i virkeligheden igen. En snert af beklagelse havde sneget sig ind i hans tone, en rynke på hans pande og han rystede let på hovedet.

"I had.. other obligations to fulfill. By the time I heard of your fathers death, you were long gone. Though I knew that you were still alive, from the regular withdrawals from your funds, you had always moved on when I managed to follow your trail. A few months later, you turned eighteen and it became much more difficult to keep track of your movements through the public channels, because you were considered an adult.."

Wicked brød af og løftede en slank hånd.

"I doubt all this means anything to you now. I was not there when you needed me, but I am here now. We have time for you to tell me everything about these troubles of yours and we will find a solution for them. It is never too late for me to spoil my goddaughter, I hope?"

Han blinkede et mørkt øje imod hende og hævede glasset til sine læber, lod en slurk vin køre rundt i munden før han sank den med et lille nik.

"However, firstly - and this is important now, my sweet - what else do you remember? Think carefully upon each detail, however painful it may be."

Wicked lænede sig henover bordet imod hende, den dybe stemme alvorlig og krævende.

Narcissa tav og så med overraskelse til da hendes pap-onkel, ikke blot blev stille, men også hvordan han, for en stund, var nærmest faretruende at se på. Hun mærkede hvordan hun blev draget imod ham, næsten som en myg til en flamme. Det indre i hendes betragtede fascineret hvordan alt omkring Wicked pludselig vendte sig ind af i en umærkelig ondskabsfuld kulde.

Med en let hovedrysten rev hun sig løs, tog et sip af sin vin og forsøgte at undlade at se på ham. Hendes tidligere teorier om at han måtte være mere end blot menneske var just blevet bekræftet. En voldsom lyst til at snuse til ham og røre ved ham for at finde ud af mere greb hende, men hun undertrykte den ved at drikke mere vin.

Hans ord lød igen og efter et par sekunder kunne hun igen se på ham uden at frygte for pludselig at løfte hånden imod hans kind, eller springe frem og snuse til hans hår.

Da Wicked talte om hvordan hun var blevet atten, væltede minderne frem i hende. Hun så sig selv sidde på en bænk i en vilkårlig park i det sydlige Florida. Hun sad med sin nyeste dådsattestation og blot stirrede på den.
Det havde været meningen at der skulle være stor fest. Narcissa havde glædet sig i flere år, hendes fader havde sørget for at alle ville være inviterede. Hun ville ikke kende nogen, men det betød ikke noget for hende. Så længe hun havde sin fader ved sin side.
Nu sad hun dér alene på den skide bænk. Ingen fest, ingen fader... ikke et ord fra Wicked og ingen at tale med.

Narcissa svælgede kort i mindet, men tvang det så bort. Hun skulle ikke sidde her og være ynkelig. Den tid var lagt bag hende. Hun sad jo her sammen med ham og hendes ønske om at lære ham endnu bedre at kende var pludselig ikke så uvirkeligt. Et skævt smil brød hendes læber, næsten som var det timet til at bryde frem ved hans ord om forkælelse.

"Please, do not trouble yourself anymore. It doesn't matter. As you said... We are here now. It's all okay... I... just, please... do not disapear again!?"

Det krævede en enorm selvkontrol for hende at forhindre sin stemme i at knække ved de sidste ord. Atter fandt hun ro og adspredelse i sit vinglas.

Stop being such a whiner...

Med et splitsekunds dyb koncentration blinkede hun. De matte øjne kom atter til syne og hendes stemme var nu afmålt, kold og rolig, nærmest til det overdrevne:

"...unfortunatly I was rather... shocked that evening. Everything is still kind of blurry to me. I just remember the body. Like it was torn apart from stakes."

I et slitsekund tog hun en beslutning. At fortælle ham alt. Så måtte det bære eller briste. Hvis han ikke forstod, måtte hun flygte... igen. Hendes faste blik fangede hans og den rolige stemme fortsatte.

"There was no blod. I know that my father didn't bleed, like regular creatures. But... this was different... there was no blood at all. Allmost as I he was drained or some wierd kind of magic had taken place. On the opposite wall... from the body, there was some kind of marking. It burned like shit when I touched it. It looked like it had been stamped into the wall... sloppy. Allmost looked like an eye surrounded by a star. Guess, that whomever killed him knew what he was doing. It wasn't until days later I realized I should have searched the place. And then torched it... I don't know. I've never been good with magic... my father never got to teach me that."

Det frosne ansigt løsnede lidt op da hun endelig stoppede sin tale. Med stive bevægelser tog hun den sidste slurk af sin vin og rystede blidt på hovedet. Da hendes øjne atter fandt Wickeds var de mere rolige og fattede.

Et varmt smil bredte sig over Wickeds læber og han bøjede hovedet imod hende i en bevægelse, der mindede om et stilfuldt buk fra en anden tidsalder, hans fri hånd holdt let over hjertet. Hans øjne betragtede Narcissa under de mørke bryn.

"I have no intention of going anywhere, my sweet. Least of all for us to be separated again."

Wicked holdt stillingen et øjeblik længere, før han rettede sig med et skælmsk smil og fortsatte i en mere velkendt tone.

"I'll have Fletcher construct a list of numbers and addresses of the estates I own. Should we lose touch, you can always seek refuge and advice among my employees there, until they can bring word to me of your need and whereabouts. But that is dire circumstances of which there is no need to discuss now. As I said, I have no intention of leaving you alone again."

De mørke øjne betragtede hende overvejende, men ikke synderligt overraskede, da hun svarede på hans tidligere spørgsmål og han nikkede let af hendes ord.

"Ritual magic. Nothing less would have sufficed."

Wicked så overvejende udover klubben, før han samlede pennen fra tidligere op og rakte den og en serviet frem imod Narcissa.

"Draw it, as you remember it, for me. And if you wish, there are a things that I may teach you."

Han lænede sig tilbage og løftede glasset til sine læber igen.

"All was handled. There are a few things of your fathers that I have kept in storage. You may wish to go through them. They are available at your leisure and you may call upon Fletcher at any time, for any reason, should you require it. He knows to obey your tiniest whim - within reason."

Tilføjelsen fik et cheshire-grin til at sprede hans læber, så de hvide, let spidse tænder var synlige. Med en hurtig bevægelse tømte han glasset, var på benene og rundt om bordet med en fart, der efterlod hans bevægelser som slørede efterbilleder på nethinden. Han bøjede sig ved siden af hendes stol og tilbød hende sin hånd.

"Now! Enough of these sad remembrances. They have a time and place, but the night has barely begun. Would you like to see the place that will bear your name? And I hear you have been living in a tiny place in Deepshell. That will not do. We'll have to find a more suitable place. Would you prefer a house or an apartment?"

De mørke øjne spillede ned imod hende, og det var efterhånden tydeligt hvorfor han havde valgt et bord på førstesalen, i en privat krog. Selv nu var der flere kvinder, ved de forskellige private borde, der sendte stjålne blikke imod ham.

Narcissa tog imod kuglepennen imens hun lyttede til hans ord. En gigantisk sten faldt fra hendes hjerte. Et sted at søge tryghed? Det havde hun ikke haft i snart et årti. Hun smilede for sig selv ved tanken om Fletcher der sad bøjet irriteret over et bord for at udfærdige denne liste til 'den lille Muse'.

"I thank you!"

En varm gnist af lykke for igennem hende da pap-onklen ikke tog afstand fra hende, men faktisk blot svarede bekræftende. Hun stirrede i et par korte sekunder dybt i hans øjne, for at indprente hans blik og hans udseende... næsten som i frygt for at han skulle forsvinde for øjnene af hende.

Med rolige bevægelser tegnede hun det tegn der havde siddet på væggen dengang. To vandrette parallelle streger med enderne let buet ind i mod hinanden dog uden at mødes. I mellem disse en cirkel hvor top og bund blev udgjort af de vandrette streger. Uden om dette 'øje' tegnede hun en femtakket stjerne hvor to af takkerne nærmest dannede fødder nedad.
Med en langsom bevægelse førte hun servietten tilbage over bordet til Wicked.

Please... do teach me. I'd be delited.

Knapt havde han samlet den op, før han i et hjertesalg stod ved Narcissas stol og tilbød hende en arm.

"But of course I'd like to see it... Now?"

Hendes øjne strålede som hos et barn juleaften. Om læberne lå det yndigste smil og en slank arm krøllede sig blidt om hans. De høje hæle fortalte lystigt og hende gang imod trappen. Med en glidende bevægelse sneg hun sig til at lade fingerspidserne røre hans håndryg, lige der hvor skjorten og jakken stoppede. Næsten umærkeligt, og som var det ganske tilfældigt.

"Ehm... I haven't actually been living there. Got the key yesterday. But, dear uncle. You know I can't accept that. And... I kind of adore the little flat. I have my computer for my writings, and that's home to me."

De mørke øjne spejdede hurtigt ud over balkonen. Et smil brød frem på dæmonens læber da hun så de stjålne blikke der blev sendt i deres retning. Hun vidste at kvinderne ikke kiggede på hende, men heldigvis for hendes egen forfængeligheds skyld var der da også et par mandlige øjne i blandt.

"Oh... and... there is more. I've had theese dreams. Ehm... about the murder, and about my dear father. And everytime... there is this odour. I am not quite certain if it was there on that night. Perhaps the amulet carried the smell. But it is there whenever I dream of him. "

Hun bøjede hovedet bagover og så op på ham. Fødderne fortsatte deres elegante trin ned af trappen som behøvede hun ikke øjnenes hjælp.

"Sweet, but yet... bitter. Allmost like... like dark chokolate?"

Servietten forsvandt henover et blink. Højst sandsynligt ned i en af jakkesættets lommer, men bevægelsen havde ikke været til at følge. Wicked foldede let den fri hånd om hendes fingre og flyttede den blidt, så hun var draperet på hans arm. Huden under hendes fingre havde været blød, men voks-agtig, en smule som fornemmelsen af silke. Glat perfektion, men mærkeligt livløst. Armen der støttede hende, da Wicked ledte dem hen imod trappen, var der intet blødt over. Den var nærmere som en træstamme, hård og ikke det mindste eftergivende.

"Why not? I can't think of a better time than with you by my side and it will give us more time to talk. I am certain you will enjoy the place I have picked out. Perhaps you would like to assist me with the interior? If time allows, of course."

Wicked lod ikke selv til at bemærke de beundrende blikke der blev sendt i deres retning. Det virkede nærmere som om han bare accepterede dem, som en naturlig del af den lille udflugt. Han rynkede let på næsen af hendes svar, men virkede så til at bløde op.

"Ah well. I suppose that would be moving a little too fast. You are, after all, used to your privacy. And if you are sure you prefer the place.."

Han hævede den fri hånd i en opgivende bevægelse.

"Though I do wish you would pick something in Sunisha. Deepshell is so.. "

En let rynke skar igennem den hvide pande, mens han ledte efter det rette ord. Da de nåede trappen opgav han og trak på de muskuløse skuldre, da de trådte ned af det første trin.

"If you change your mind, let me know. Any place you would like can be yours within a few days."

Han kastede et charmerende smil i hendes retning og strejfede hendes kind med de kølige læber, uden at bryde rytmen af deres trin. Han tiltede høftligt hovedet imod hende, som et menneske ville gøre det for at høre hvad hun sagde på turen henover det larmende dansegulv. En tjener stod allerede klar med Narcissa frakke over den ene arm og hvad der højst sandsynligt var Wickeds over den anden. Han tog hendes og holdt den åben for hende, før han accepterede sin egen, uden at bebyrde sig med manden. Det kunne lige så vel have været en stumtjener, selvom der ikke var noget fjendtligt i hans manglende interesse. Igen var det nærmere fornemmelsen af, at han tog nogle ting for givet.

"Dark chocolate. Is that so? How peculiar."

Fortsatte han fornøjet, som om tilføjelsen var endnu brik i et mysterisk plot.

"Ah, but tell me! There is this author, who is writing a new book, and her uncle is simply a huge fan of her work. But her pesky editor wouldn't give the slightest hint as to what the plot is."

Et påtaget lidende udtryk overtog Wickeds ansigt, mens han ledte hende hen til døren og åbnede den for hende.

"Now, if the girl had any love for her poor uncle, she would of course give him a little sneak-peek before the publication-"

Døren faldt i bag dem og kappede Wickeds stemme af midt i sætningen. Igennem glasruderne kunne man se de to sætte sig ind i en ventende limousine, der forsvandt ud i natte-trafikken.

[End]