Det var en dejlig aften i den fredelige by Sheria, man kunne mærke den varme natte luft tage mod en i sit varme farvn, som et lille barn der bliver omfavnet af sin mor, og hvis ikke det varme natte vejr, var nok til at gøre en i gidt humør, kunne man tage forbi kintia gaden, som ligger på centrum tovet, hvor den besynderlige aften varme, bliver blandet af lugten af de forskellige junk food forretninger, som på denne nat er gået i gang med nattens salg, og hvis man vidste bedre, kunne man næsten føle frygten blandt menneskene på gaden, de kigget ikke folk i øjnene, de trak vejet dybt ver gang de gik forbi hinneden, og den typiske måde at se utryghed var her også, alle prøvede at ungå at skille sig ud fra mængden, og mange ville blive grebet af denne stille utrygkhed som gaden lider under.
På et pizza hus kaldet ”Isak´s yndlings” havde 2 jægere aftalt at mødes, den behagelige duft af oregano var over det hele i Isak´s yndlings pizza hus, og de fleste af folkene var taget hjem, der var en gammel dame i den ene ende, som sad, og kigget på sit lomme ur, mens hun sippet til en sport sodavand, hun var her fordi hendes barnbarn micky havde fødselsdag, og hun ventede på at få en opringning omkring gaven hun havde sendt til ham. i den anden ende sad der 3 mænd mellem de 20-30 år, og drikker noget af husets købe rød vin, og spiste nogen forskellige typer pizz´er, de var et lille bofælleskab, som havde holdt sammen siden deres efterskole, og de fejret de var flyttet til byen. Udover dem var der en pige på de 17 bag disken, som hørte noget ipod musik, og nød tanken om at komme hjem til hendes kæreste bagefter arbejdet. Castle havde misbrugt at de havde nummer på bordene til at kunne aftale hvor de skulle side på forhånd, han havde valgt bord 4, som var et bord mod vinduet med udsyn udover den lille by plads udenfor, men Castle sad ikke ved bordet, han stolet ikke på folk han ikke havde mødt, og endnu mindre på dem når han havde mødt dem, så han valgte at ligge en mobil på bordet, som lå tændt oven på et stykke papir der stod et nummer på, og ved siden af mobilen stod et glas med vievand, og nogen få sølv kugler med pentagrammer nede i vandet, så det ville kunne skade både dæmoner, vareulve og vampyre, at drikke vandet. og neden under bordet var der lagt en kuffert, med et tæppe samme farve som gulvet, så det var næsten umuligt at ligge mærke til den, der var et tyndt lag rom fra kufferten til gasledningen i køkknet, og nede i kufferten var der en flaske tændvæske, med en mobil fjernbetjening slået til en el drevet zippolighter, så castle kun skulle ringe til en bestemt nummer for at sprænge pizzahuset i luften, på omkring en tid, så selv de hurtige vampyre ville have svært ved at nå ud, det var faktisk ikke en dyr fælde, meget simple, men stadig effektiv som helvede, men Castle ville kunne bruge den hvis han følte det nødvendigt, han sad nemlig udenfor, forklædt med en gammel brun jakke som gik fra skuldrene til føderne, den fik ham til at ligne en bums. Han lå på springvandet med en avis over hoved, og med hænderne i jakker lommerne, han ligende meget en hjemløs der sov, men han havde klippet et meget lille hul i avisen til hans ene øje, så han havde et udsyn til bord nummer 4, han havde en mobil liggende på hans øre under avisen, så han kunne snakke med den anden jæger, gennem den mobil der lå på bordet indenfor, og havde en anden mobil i jakkelommen i hans hånd, så han kunne springe narren ind i næste århunndre hvis han ikke var menneske, eller bare nedren nok. hvis hun ringet til nummert der lå på bordet ville caste begynde at snakke med det samme gennem mobilen der lå på hans øre, med det samme at ringe tonen stoppet
“Sig intet…der står et glass foran dig..drik det, men hold sølv kuglerne fra at ryge ned i halsen med tungen, og tøm derefter glasset helt, og hold kulgerne i munden.. så kan vores møde forsætte”