Dead or? -Privat-

Dato:16. april 2012
Tid: 00:30 ca.
Vejr: Køligt, men vindstille.
Omgivelser: Folk der ryger, på vej ind og ud af klubben.


Anders vaklede en smule ned af gaden, lidt beruset, men ikke mere fuld end at han nogenlunde kunne tænke klart. En voldsomt dårlig rap sang gav ekko i de mørke nattegader, fra Anders mobil. Han fumlede kort efter mobilen og fik den sat op til øret. Han gik længere væk fra mængden og lagde mobilen ved øret "Hva' så?" spurgte han så, efterfulgt af et suk "Ja'Ja .. Skat jeg er ude og drikke med vennerne, klar det dog selv .. Ja fuck dig .. Jeg gider ikke diskutere det nu vel?!" sagde han irriteret. Hun ringede konstant når han var gang i noget andet. Hun kunne sku da klare sine problemer selv, kunne hun ikke?! Han fægtede ud med armen i arrigskab over sin kæreste, sådan at han tabte sin øl, hvilket gjorde ham mere sur. Der var sku heller ikke andet end problemer når man har sådan en kælling af en kæreste. For helved!

Prue kom gående nær Petronia Night club. Hun var virkelig sulten, efter turen i lufthavnen dagen før, hvor hun havde fået en ækel burger. Selvom hun aldrig rigtig havde dræbt før, heller ikke sydamerika, var hun klar over, hvor hendes skæbne lå. Hun var vampyr! Om hun ville det eller ej.

I anledningen havde hun taget en lang kjole på. Hun havde ikke magtet makeup.

Hun overhørte et skænderi med en yngre fyr og hans kæreste. Han så irriteret ud. Prue skulle til at passere ham, da lugten ramte hendes næse. En lugt der fik hende til at løfte overlæben lidt og vise sine hvide tænder. Hun bed sig selv i kinden. *stop det, Prue. Det her er jo din chance!* tænkte hun og smilte til fyren.

"Hej," sagde hun.
"Jeg er ny her."

Til trods for det vindstille vejr, var lugten af mennesker - føden - tydelig i luften. De var over det hele her i byen, ude og drikke sig fulde og finde sexpartnere. Det var jo det, det i sidste ende handlede om, havde Selene fundet ud af for længe siden. I hvert fald i denne tidsalder. Sådan var det ikke førhen. Men førhen var abe-fester også set på med misbilligende øjne. Fester dengang handlede udelukkende om kontakter og fremvisning af rigdomme.

En meget ungt udseende pige kom promenerende ned ad gaden. Dette var et rent tag-selv bord. Hvem skulle hun vælge, hvem skulle hun vælge? Hun valgte at gå efter sin næse - hvem lugtede mest tiltrækkende på hende?
Mens hun gik opfangede hun en særligt tiltrækkende aroma. Det kunne godt være, at folk kiggede efter denne lille pige, når hun var ude så sent, men Selene havde vænnet sig til det. Ét blik og de holdt sig for sig selv.

Hun var iført en gulvlang kjole i en natblå farve. Den var vig i bunden og med en sort sløjfe på brystet, der kunne ses under den åbne lange sorte frakke. Håret var sat op i en knold, hvor to slangekrøller faldt ned på hver side af ansigtet.

Hendes blik snappede mod kvinden, der talte til hendes bytte, og hun rystede opgivende på hoved.

When I was young, no one would ever have introduced themselfs like that. Young ones..

Det var tydeligvis ikke et menneske, der talte til hendes bytte, det kunne hun lugte. Der var ikke samme aromatiske duft over hende, som der var med menneskene. Men hvad hun var, vidste Selene ikke - det var hende også lige gyldigt.
Hun gik hen mod dem med elegante skridt. Hendes statur var rank og selvsikker, meget ulig en lille piges statur.

"This is not the best place to find new friend, dear girl. Can you not see how imature they all behave? You should find a place, where they are not filled up with alcoholic liquids."

Hendes stemme var mild, men var der noget opdragende over den? Hvilket ville være mærkeligt. Opdragelsen burde foregå den anden vej.

Selene var ligeglad, hun skulle have sin mad, og det var sjældent hun arbejdede for det, så hvorfor ikke i aften?

(( http://deploratus.heavenforum.org/t6969-sidens-regler Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på afsnittet der omhandler "Tråd Etikette" ))

Anders blev kort lidt irriteret over at nogen snakkede til ham og var lige ved at bede personen skride, indtil han fik øje på kvinden "Jamen hej da" svarede han så og lagde mobilen i lommen. Han gav hende et kort elevator blik. Godt nok havde han en kæreste, med hvad så, hun fandt nok ikke ud af noget alligevel.

Han blev dog afbrudt, da en lille pige kom og blandede sig. Han løftede kort et øjenbryn "Tror du ikke du er lidt for ung til at være her?" spurgte han så i flabet smil. Hvad fanden lavede et lille barn her og hvorfor talte hun som hun gjorde. Børn var sku retarderede nu til dags.

Han kørte hånden igennem det mørkblonde hår og tjekkede kvinden ud i øjenkrogen. Godt nok var han ikke ligefrem den mest høflige, men at ligge an på nogen mens der var børn til stede, virkede nu alligevel forkert.

*nu er spillet igang,* tænkte hun for sig selv, da den unge fyr svarede hende. Han var flot syntes hun. Hvis hun ikke var så pisse sulten, havde hun sikkert forsøgt at hive ham med sig hjem.

Spejlet bag dem afslørede de markante grønne øjne. Sult.
Hun ville ikke blotte sit smil for meget overfor den pæne fyr. De skarpe tænder skulle ikke komme til syne overfor ham.

Den unge pige gik forbi med sådan en selvsikkerhed. *Hvorfor talte hun sådan til mig,* tænkte hun. *Da jeg var i den alder, havde jeg respekt for de ældre*. Alligevel beundrede hun den unge pige. Sikken en udstråling hun havde. Hun vidste hvad hun er, og hvad hun ville have. Det kunne hun se! Men kommentaren faldte ikke i god jord. Selvom fyren foran hende, forsøgte at vifte hende væk, kunne hun ikke lade være at blotte sin tænder af den unge pige. Et forsøg på at være farlig.

Hun vendte sig rundt mod fyren igen. Kiggede på hans bukselomme hvor han netop havde smidt sin telefon i.

"Surt opkald, eller?" smilte hun og skulede til sin side, for at se om den unge pige var forsvundet.

Pigen blev stående, som om deres uvillighed ikke påvirkede hende det mindste. Han svarede typisk for et menneske, der rent faktisk troede, at hun var en lille smile. Hun kunne ikke lade være med at smile et lille dyrisk smil.

"Ohh.. I would not say, that I am too young to be out here. Not as imature as most of these drunken people behave. You could almost call me an adult whit those people around."

Stemmen var voksen og selvsikker. Fulde mennesker opførte sig jo barnligt - dét var der ikke noget nyt i.

"And as far as I can see, you just turned old enough to acutally be in those clubs, am I correct?"

Alder var noget nemt at gætte, når man havde mange års træning. Hun vidste, hvad hun skulle se efter. Nok kunne man være høj og bredskuldret, men der ville altid være ungdommens tegn, at se hos mennesker, der endnu ikke var helt voksne fysisk.

Hun hævede blot et øjenbryn over kvindens reaktion. Skulle det se farligt ud? Det var i hvert fald et humoristisk forsøg på det.

"Calm yourself, young woman, there is no need to behave like that."

Hun hentydede tydeligvis til de blottede tænder, der havde skarpe hjørnetænder, hvorefter hun selv smilede et koldt smil til kvinden. Pigens tænder havde ligeledes skarpe hjørnetænder.

A vampire. And probably a young one at that - she seems nervous. Or at least not used to this world. She will learn.. And hopefully fast enough not to get killed. Tænkte hun for sig selv. Som sædvanligt analyserede hun alt omkring sig. Alt hvad hun kunne bruge til sin egen fordel.

Hun foldede hænderne foran sig og ventede på deres reaktion. Dette var altid den sjove del af at se så ung ud.

Anders havde svært ved at ligge skjul på at han blev en smule overrasket over pigens .. modenhed. Men der gik ikke lang tid før han blev en smule irriteret over det istedet for "Hvad ved du måske om det da?!" Snerrede han så en smule af hende. Han fandt sig ikke i at blive gjort nar af af et lille barn.

"Smut hjem til din mor og lav dine lektier" sagde han så og viftede lidt med hånden af hende. Han havde ikke noget mere klogt at sige og han følte sig kun mere dum for hver gang hun sagde noget. Han var lige ved at score nogen her og det hjalp ikke ligefrem alt det pigen stod og sagde, det fik ham til at se dum ud.

Han kiggede kort hen imod klubben længere ned ad gaden. Man kunne kun svagt høre dunken af musik, da de alligevel stod et godt stykke væk.

"Hun ved sikkert ikke bedre," svarede hun til fyren, idet den unge pige blottede sine tænder. Hun blev forskrækket. Pigen var ligesom hende selv - vampyr. Men pigen var klar over, hvad hun ville have. Hun havde prøvet det før, det kunne man se, lugte - jagt, død, blod.

Pigens overlegenhed irriterede hende, men hun var ikke sikker på, hvad hun skulle sige til hende. Planen var jo at få fyren væk derfra, så hun kunne æde ham. Et øjeblik forsøgte hun at ignorer pigen, men smilet hun havde sendt, sad fast på nethinden. Dette ville blive en kamp om et bytte. Han var byttet.

"Pige. Tror du ikke det er bedst, at du ikke omgås så fulde mennesker? Jeg mener... Når du alligevel synes de er så dumme, hvorfor er du her så?" Hun forsøgte at være venlig. Smile uden at blotte de skarpe tænder. Snyde sin hjerne til at gøre hendes øjne mindre markante af desperat sult.
Hun havde lyst til at hive den unge pige til side og fortælle hende, at dette var hendes bytte. Om hun ikke måtte få ham for sig selv. Hun var sikker på, han ikke ville kæmpe særlig meget. Han virkede betaget.

Hun smilte pænt til fyren og gik et lille skridt bort, for at vifte den unge pige hen til sig.

Pigen grinede en trillende latter over fyren.

"Ohh I know a lot about these people. Do you?"

Det var egentligt ikke et spørgsmål, mere en konstatering. Mennesker så sig selv som toppen af fødekæden og som den stærkeste race. De skulle bare vide..

"Go home? But why? We are having so much fun, are we not!"

Hendes stemme forvandlede sig pludselig til en uskyldig lillepige stemme, som passede langt bedre til hendes faktiske udseende. Hun smilede elskværdigt og indsmigrende til fyren (se evne)

Pigen sendte den mere voksent udseende vampyr et blik med et hævet øjenbryn.

Does not know better. Ohh, if she knew.. tænkte hun fornøjet for sig selv.

Hun grinede igen sin trillende latter.

"But the stupid ones are the fun ones just watch! You should see how many silly things the do."

Hun var tydeligvis ikke påvirket af deres ønske om at få hende væk. Hun morede sig over dem begge - det uvidende menneske og den utrænede vampyr.
Måske hun skulle lære vampyren et par fif eller to. Hun var tydeligvis sulten, dét var der ingen tvivl om, men så skulle hun da have fundet sig et nemmere bytte.

Den lille pige smilede overbærende til den anden vampyr. Hvis de gik væk, skulle fyren nok skynde sig videre. Og hvis det var fordi kvinden ville fortælle hende, at hun skulle smutte, kunne hun lige så godt også glemme dét. Der var tydeligvis noget overbærende i smile, måske også en smule nedladenhed?

"Why don't you two young ones take a walk with me? That would be nice, would it not?"

Smilet på hendes læber var overtalende og elskværdigt, mens hun så på dem begge (se evne). Hun måtte hellere lære vampyren noget. Hun skulle nok dele byttet med hende. Selene kunne uden problemer finde endnu et i aften eller få hendes tjenerinde til at hente et ind til hende derhjemme. Men hun måtte nok hellere lære den unge vampyr, hvordan man gebærdede sig i denne verden.
Det var vidst også det sidste styrken i hendes blod kunne tage for nu, evnen ville nok ikke virke igen, før hun havde spist. Men dette burde også være nok til at få dem begge med ned af en sidegade - et stille sted, hvor ingen ville opdage de to vampyrers festmåltid.
Hun viftede en hånd for at få dem med sig.

Anders blev en smule irriteret og hans korte tålmodighed var lige ved at blive opbrugt .. indtil pigen foran ham .. åh hvor var hun egentlig sød! Han smilede til hende "jo, jo vi har det da meget sjovt" sagde han så. Måske havde han været lidt for led? Han kunne da godt lige snakke lidt med hende, han fik jo fred senere sikkert.

Han grinede lidt over hende og havde helt lyst til at klappe hende på hovedet, han gjorde det dog ikke.

Han virkede kort, men kun kort skeptisk, men så så på pigen og så derefter på den smukke kvinde ved siden af ham. Han nikkede så "Mhh Ja okay så" sagde han så og fulgte så med pigen. Hun var jo for fanden ikke til at stå for altså.

Det flotte smil den unge pige udsendte, var ikke til at stå for. Nærmest motorisk gik hun efter fyren og pigen. Hun forsøgte at modstride det, men kunne ikke. Den lille pige gav hende kuldegysninger. Creepy af en så ung alder!

"Ikke så hurtigt,"

fik hun fremstammet halvt valsende efter dem. Duften fra fyren var mættende i sig selv. Pæn var han også. Hvis hun ikke havde været så pokkers sulten at hendes egne øjne havde skræmt hende, var han blevet hendes mage. Men han var menneske. Det kunne der umuligt komme noget godt ud af!

da hun nåede op på siden af fyren, kan hun ikke dy sig. Hun vidste ikke hvad pigen ville, men dette var hendes bytte, og hun ville jagte ham. Hendes handskeklædte hånd gled ind i hans, som var hun bange for hvad der skulle ske. Han skulle beskytte hende. Intetanede var han, det tændte hende en smule. Men kuldegysninger vendte tilbage ved synes af den selvsikre unge pige.

Pigen smilede et brillierende smil til dem, da hun så de fulgte efter hende mod den mørke sidegade lidt derfra - hendes bestemmelsessted.
Hun gik med en elegance som kun en kvinde fra de tidligere århundrede kunne gøre, med års træning.

"Ahh.. A fine night, is it not? You would think people would enjoy the nights beauty instead of drinking themselves senselessly drunk."

Konverserede hun med en fin og rolig stemme, mens de gik. Hun følte sig en smule ophidset over videnen om, at hun snart ville sætte tænderne i denne unge mand, og tømme ham for blod, men hun holdt det ude at stemmen.

Da de kom et stykke ned af sidegaden, langt nok til at folk ikke kunne se dem fra hovegaden, stoppede hun op. Hun indtog den kølige natteluft gennem næsen, som var hun en der nød den. Ingen andre mennesker tilstede, godt.
Derefter vendte hun sig om mod sine to følgesvende og smilede et bredt, uskyldigt smil til dem, mens hun slog hænderne ud til siden, som vidste hun den flotteste balsal frem.

"Fine place is it not?"

Hun ventede ikke på svar, før hun med en hurtighed meget ulig menneskets, var over manden. Hun hvæsede kort og dyrisk af den anden vampyr, før hun forsøgte at tvinge manden i knæ, med en styrke der umuligt kunne være i sådan en lille piges krop, og søgte hans hals, hvor blodet pulserede lystigt under den tynde hud.

Anders nåede ikke en gang at svare, før noget uventet skette. Pigen .. Pigen angreb ham?! Som ren refleks kæmpede han imod og prøvede ihærdigt at få kastet .. den pludseligt meget stærke pige af sig, hvad fanden var hun for en?!

Men uden held, Han faldt ned i knæ på den fugtige asfalt. Han prøvede dog stadig at få pigen væk fra sig "Ngh! Slip mig din møgunge!" råbte han desperat.

Han forstod knap nok hvad der foregik, men alt i ham sagde at han var i fare og at han skulle få pigen væk fra sig, så hurtigt som muligt "S-Så hjælp mig dog!?" fik han fremstammet til den unge kvinde.

Hun så sin mad blive taget fra sig. Den uheldige menneskelige del af hende, led under synet af det stakkels menneskes nød. Men hendes øjne var udstående og tænderne løb i vand, da hun duftede det maskuline blød.

Hun hvæste af den lille pige.

"Flyt dig,"

hvæste hun, og bumpede desperat ind i pigen. Hun kiggede undskyldene på fyren, for hun var vitterligt ked af det. Men bumpet havde lige virket nok til, at hun kunne sætte tænderne i den anden side af fyren. Hendes ben sparkede efter pigen, dette var hendes måltid, og det havde det hele tiden været.

De lange negle kradsede ud mod hende og ramte hende i ansigtet. Det var slut med at være sød. Hun havde prøvet i lufthavnen, det var ikke lykkedes.

Pigen forsøgte hurtigt at ligge hånden over manden mund - han skulle ikke tiltrække opmærksomhed.
Hun ignorerede kvindens ord fuldstændig, men blev overrumplet, da hun forsøgte at få hende væk. Hun var på et splitsekund blevet for optaget af sit måltid til at stå i mod sparket, der ramte hende i siden. Tænderne blev flået ud af kødet, da hun røg sidelæns og et par skridt væk. Hun kiggede ondskabsfuldt på den ældre-udseende vampyr og øjnene fik et dyrisk, rasende udtryk. Hun fik med lynets hast samlet sig selv op igen og knurrede af den anden.

"You will be sorry for this!"

Hvæsede hun med en afgrundsdyb stemme. Hun var sulten, og hun var blevet afbrudt midt i sit måltid. En tanke fløj gennem hendes hoved:

I am older than her and therefore stronger.

Hun var hurtigt over vampyren igen og ignorerede neglene mod hendes ansigt. Negle var ingenting, de mærkede knapt nok huden. Hun forsøgte at tage fat i den kvindelige vampyrs hår for at tvinge hovedet væk fra mandens pulsårer, hvorefter et voldsomt spark forsøgte at ramme hende bidt i brystkassen. Hvis det ramte, burde det være rigeligt til at få hende et par meter væk, men hvis hun undgik sparket ville hun stadig være nød til at flytte sig. Pointen var den samme - hun skulle fjernes fra byttet.
Hun tvang menneskets arm op til hendes mund og bed i stedet i håndledet. Oprejst på denne måde ville hun være hurtigere klar til at undgå den anden vampyrs eventuelle modangreb.
De hadefulde øjne stirrede på den anden kvinde, holdte øje med hendes træk, mens den anden hånd igen fandt mandens mund, for at forsøge at få ham til at tie stille.
Håret sad nu ikke længere i den fine frisure, som den gjorde før, men der var en vis elegance over hendes angreb og spisning. Hun havde endnu ikke fået blod på sit tøj - mange, mange års øvelse.

Anders prøvede desperat og panikslagende at gøre noget, men hvad skulle han gøre?! Hvad var det her for noget?! Han spændte i kroppen da han mærkede hvordan tænderne blev sat i ham og fjernet igen, bed de ham, spiste de ham?!

Han råbte når han fik chancen for det, han råbte om hjælp! Men ingen lod til at høre ham.

Han fik lyst til at græde, det var pisse uhyggeligt og ikke nok med at han havde lyst til at græde, der begyndte faktisk at trille nogle tåre ned ad hans kinder i ren og skær skræk.

De var jo begge sindsygt stærke, han var både mere muskeløs og .. mand end dem, men alligevel havde han intet at stille op, han følte sig enormt svag.

Det lange spark fra den unge medvampyr ramte hende hårdt i mellemgulvet. Hun blev kastet nogle meter væk fra byttet. Hendes øjne lynede af raseri. Hun var alt for ung til den overmagt over hende.

Med ét kom hun på benene igen. Tørrede irriteret blodet væk fra mundvigene og travede målrettet mod pigen. Kræfter hun ikke anede hun besad, kom op i hende. Endnu engang huskede hun tilbage til lufthavnen, hvor dæmonkvinden var blevet så irriteret over, at blive forstyrret i hendes måltid. Hun forstod det ikke, før nu. Rushet som blodet gav hende, fik adrenalinen til at pumpe rundt. Det eneste mål var at blive mæt. Byttes plagen og skrækslagne øjne betød intet for hende, så snart hun havde sat tænderne i halsen på ham. Hele hendes menneske hun havde kæmpet med at få væk, var i dette øjeblik væk.

Hun pustede sig op, selvom hun var lille i sin bygning. Hun hev fat i pigens lange hår og løtede hende op mod en mur. Hendes anden hånd placerede hun om halsen på pigen. Hvæset kom fra et mørkt sted.

"Leave him alone."

koldt, kortfattet, truende.
Byttet var pludselig kun en genstand.

Byttes råben irriterede hende blot, intet andet. Jo, måske ville folk opdage dem, men så ville hun hurtigt være væk. Mennesket var blot ynkeligt. Svagt. Intet andet.
Hun var igen i gang med at tømme mennesket for blod, da den anden vampyr fik fat i hende og smed hende op af muren. Hun så bare irriteret på vampyren, hånden om halsen forhindrede hende i intet. Hendes krop var død, hun behøvede ikke ilt - det havde hun ikke gjort i mange århundrede. Hun så bare ned på den anden vampyr og lagde hoved på skrå i hendes hånd og hendes blik ændredes til et roligt og overskuende et.

"You fight with much anger, young one. It will not help you. You will need to control your anger, or you will die - if not by my hand, then by others."

Hendes stemme var klar og rolig, og på ingen måde som en, hvis luftrør blev lukket af en stærk hånd. Hun smilede!

"You will need to learn or your prey will get away. Now sit me down."

Hendes fødder var langt over jorden, men hendes stemme var nu igen blevet charmerende og en smule befalende. Hun havde fået nok blod indenbords, til at kunne bruge sin evne til så enkel en kommando.

"And if you let me take the first drink, then maybe I will let you take the rest and not kill you."

Hendes blik listede over til deres bytte, havde det mistet nok blod til ikke at flytte sig, eller skulle hun nu til at løbe efter det? Ikke at det ville kunne flytte sig særligt hurtigt..

Anders kæmpede sig op på knæ og så ned på sin arm hvor der var et bidemærke. Han svajede lidt og hans blik slørede for hans øjne. Han blikede et par gange med øjnene for at stille mere skarpt. Han kæmpede sig op på benene, men der gik ikke to sekunder før han støttede sig mod en husmur og faldt ned og side igen.

Han tog rystende hånden op til sin hals, hvor det klistrede røde stads, kaldt blod, indsmurte hans fingre. Han klynkede lidt og prøvede at fremstamme et hjælp. Men det blev mere et halvkvalt mumlen, da han simpelhent ikke følte han havde kræfter nok til at råbe eller tale.

Hendes overlegenhed forskrækkede Prue. Hun var så.... ubeskrivelig. Vreden rasede stadig i hende, øjnene lynede, ansigtet havde trukket sig sammen, men uden en rynke på den silkebløde hud.
Den anden vampyr havde ret; Hun kæmpede med vrede, hun vidste ikke til andet. Det var hendes forsvarsmekanisme, sådan som hendes familie havde gjort det. Hvis de var blevet vrede, havde de gjort noget fysisk. Det psykiske mindgame, var ikke noget hun duede til. Hun ville gerne lære det. Åh, hun ville gerne være en fantastisk vampyr, men alle de ting hun skulle lære, det var bare.

Hun sukkede dybt.
Pigen lagde hovedet let på skrå, som ville hun give Prue en lektion i vampyrens færden. En lektion hun sikkert burde tage.

Hun kunne intet respondere til vampyrens statement. Hun var tom for ord, over den rolige reaktion. Den lille befaling gjorde indtryk på hende, og hun satte hende roligt ned. Børstede hendes skulder, som var der noget på den. En lille gestus for at have mistet sin temperament. Hun havde ikke hevet efter vejret, hun havde end ikke fortrukket en mine. Hun var en speciel race, det var hun sikker på.

Hun kiggede rundt. Byttet var væk og havde bevæget sig lidt. Han stod klamrende af en husmur med et klynkende ansigtsudtryk. Det var næsten patetisk og hun græmmedes en lille smule. Hun havde fået smag for at jagte mennesket.
- Nu galdte det om, hvem der fik fat i byttet. Hvem der måske skulle gå. Hun kneb øjnene sammen. Den anden vampyr havde hun pludselig glemt. Hun stod i eftertænksomhed og overvejede at gå. Lade pigen få byttet. Hun havde smagt af ham. En guddommelig drik! Men hun havde ikke brug for flere fjender. Absolut ikke! Den lange tankestrøm fortsatte i hovedet på hende. Men i stedet for at gå, vendte hun sig mod vampyren, sitrende af naivitet;

"Lær mig det."

Fik hun sagt, som var hun i trance. Hele scenariet var surrealistisk.

Selene kunne se, at byttet var på vej væk, men selvfølgelig gik det meget langsomt. Ofte blev et ufrivilligt byttet nærmest lammet under angrebet. Det var ynkeligt at se, hvordan det svage menneske forsøgte at redde sig selv. Men hun vidste udemærket, at det var for sent for ham.
Da hun blev sat ned, flyttedes hendes blik igen til vampyren overfor hende, og hendes blik var tilfreds, da den underdanige gestus blev udført. Hun havde allerede taget et enkelt skridt mod det flygtende bytte, da hun hørte, hvad Prue sagde. Hun vendte sig om mod hende og begyndte at grine en nedladende, men faktisk en smule overbærende, lillepige latter.

"Teach you? And what would I gain from using my time at learning you how to survive? What could you possibly give me in return?"

Det var tydeligt, at hun ikke regnede med, at den unge vampyr havde noget at give til gengæld. Men inderst inde var hun så småt parat til at gøre det. En tjeneste kunne altid bruges, selv om den måske først blev indløst i næste århundrede. Hun vendte sig igen mod byttet og var hurtigt derovre med nogle få lange, elegante skridt. Hun rakte hånden ud for at tage fat i byttets skulder, hun ønskede ikke, at det skulle forsøge at gå nogen vejne.
Hendes ansigt ventes igen mod den unge kvindelige vampyr.

"I am dissappointed that your Sire did not learn you the basics at least."

Hun vendte igen fokus mod mennesket.

"Come, child. I will feast first, then you."

Hun satte pludseligt tænderne i den allerede røde hals på mennesket for at suge til sig. Hun havde selvfølgelig tænkt sig at tage det meste. Men hun ville efterlade nok blod til at stille den unge vampyrs værste sult.

Livet i Anderses øjne, begyndte langsomt at sive ud af hans krop og øjne og hans hjerte slag blev langsommere og langsommere. Indtil noget uforventet skete. På trods af at vampyren stadig drak hans blod. Hans hjerte begyndte at banke igen og det var som om at en anden overtog hans krop.

"Hvem fanden har givet dig lov til at patte på mig!" lød det pludseligt fra ham og han kastede den lille vampyr fra sig. Han vaklede op på sine ben, som havde han ikke stået op i lang tid. Attituden og blikket i hans øjne var anderledes. Dette var ikke Anders.

Han pegede hurtigt hen på den kvindelige ældre udseendet vampyr "Hvad dag er det i dag!?" spurgte han små forvirret og vredt og så sig kort omkring, for at danne et overblik over hvor han befandt sig henne.

"Det er jeg ikke sikker på..."

Hun rynkede let på næsen da hun gav sig til at mætte sig på offeret. Næsten lamslået stod hun en meter derfra, gloede blot på hele scenariet. En anelse ulækkert. Hun var så ny som vampyr, at alle lydende og livsgnisten der blev taget ud af øjnene for hende, var kvalmende.

"Sire?"

Hun stod i samme statur.

"Det ved jeg slet ikke hvad er."

Hvis det var ham, der havde skabt hende... Så kendte hun intet til ham. Det havde været den ene aften og det var alt.

Hendes tanker blev afrudt da offeret begyndte at røre på sig. Hun kunne høre hvordan hjertet galoperede afsted i brystet på ham. Hun spilede de markante neongrønne øjne op og drog automatisk et skridt tilbage.

Hvad fanden er nu det for et djævelskab? Ikke nok med, at jeg skal forholde mig til at være overnaturlig. Nu... Nu sker der også sære ting, jeg let ikke forstår!

Offeret, der på magisk vis havde rejst sig, henvendte sig til hende.

"Det... Det ved jeg virkelig ikke.."

Hun havde på et sekund glemt alt om tingende omkring hende. Dead man walking.

Den lille vampyrpige rystede blot kort på hoved, og ignorerede derefter Prue en kort tid, mens hun gav sig selv tid til at smage på blodet og nyde det, langsomt. Et tilfreds suk lød under den sugende, skvulpende lyd. Skuldrende faldt en smule ned, lidt mere afslappet, nydende. Pigens måde at spise på var elegant. Glansfuldt. Ikke en dråbe undgik hendes læber. Hun havde tydeligt vis prøvet det før og nød tydeligvis lyden af det stillende hjerte.

Finally.. This took its time. Unwise girl.. tænkte hun for sig selv, mens hun spiste.

Hun vendte irriteret hoved op fra den nu blege hals.

"You.. Do not even know the meaning of the word, Sire? It is the name for your creator, and if I knew who he was, I would like to have a word wit.."

Hovedet vendtes brat tilbage til det døende menneske, hun holdt mellem sine hænder. Hjertet begyndte at banke hurtigere igen. Først meget langsomt, næsten umærkeligt, men for en vampyr, der oven i købet havde hånden på pulsen, var det tydeligt. Hurtigere, lidt for langsomt endnu, men hastigheden tog til.

What in the.. Hendes ansigt fordrejedes til en undrende maske, men kun et kort øjeblik.

Da mennesket - eller hvad der havde været et menneske førhen, for blodet havde været et menneskes - tog fat i hendes lød et lavmælt, overrasket grynt fra hendes hals. Hun blev kastet flere skridt tilbage og landede hårdt på det ene knæ - med en styrke det ville have brækket et menneskes knæskal - for at undgå at vælte helt. Hun var som en dansende skygge hurtigt på benene igen og rettede hurtigt på tøjet. Øjeblikket han brugte på at spørge kvinden om datoen, brugte hun på at komme sig over overraskelsen. Hun skulle ikke bruge mere - hendes ansigt var nu under hendes kontrol igen. Køligt. Roligt. Med overblikket.

"Today is the 16th of April, year 2012, young creature."

Stemmen var myndig. Kontrolleret.

"I can see the inconvenience in taking blood from your body, but I assure you, it tasted - and smelled - human just moments ago, and.. Then it changed.."

Hun var stille få sekunder, men gav ingen af dem mulighed for at sige noget, før hun åbnede munden igen.

"I have not experienced this before and that is not often. May I ask - what just happened? What are you, creature?"

Hendes stemme var diplomatisk, men meget svagt kunne en ivrig nysgerrighed høres, samtidig med hun trådte et skridt nærmere. Roligt, for ikke at virke truende.