Walking with the dead.

Tid: 1:30
Dag: IRL
Dato: IRL
Omgivelser: Træer.
Vejr: Koldt og mørkt, men ellers tørt.

Vicente sad og stirrede ud i luften. Hans øjne var grønne, hvilket betød at han ikke var tørstig efter blod. Det var ikke det eneste, som viste, at han næsten lige havde drukket blod. Det han sad på gjorde det helt tydeligt. Han sad på en ung mands lig. Man kunne se de to stiksår på hans hals. Liget var ligeså hvidt som Vicente. Hans nakke så malplaceret ud, Vicente havde knækket nakken på ham, efter han havde bidt ham. Det var ofte den smule sjov, som han fik ud af sine ofre. Han børstede lidt snavs af sin sorte frakke og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine grønne øjne. Et lavt suk undslap hans læber og han stirrede fortsat ud i mørket.

Cisse kom åndfraværende gående igennem skoven.
I vampyr tempo.
Hun var på sin evige vandren, da hun lugtede død.
Det var mod nord, hun skiftede retning, og kunne nu dufte Vincete.
Hun smilte halvt og stoppede lidt væk fra ham.
"Så mødes vi igen." Sagde hun og lænte sig op af et træ.

Vicente hørte hende, men der gik et kort stykke tid før han rettede sine grønne øjne mod hende. "Det gør vi," sagde han og rejste sig. Han bukkede sig ned og samlede liget op. Han svang det over skulderen og gik hen til hende. "Hvad laver De herude i skoven?" spurgte han og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine grønne øjne. Han havde siddet på liget i et godt stykke tid og det var så småt begyndt at lugte lidt.

Hun trak roligt på skuldrende.
"Min evige vandren efter den latterlige lykke." Sagde hun med en grimasse.
Hun rynkede på næsen over liget.
"Hvad med dig?"

"På vej hjem," svarede han og så i retning af, hvor hans hytte lå. Det var kort herfra, højst et kvarter. Men det var gemt mellem de mange træer, som dannede skoven. "Hvilken lykke?" spurgte han og rettede de grønne øjne mod hende igen.

Hun nikkede kort.
Hun grinte højt.
"Ja, det ved jeg jo ikke endnu." Sagde hun. "Det er jo derfor jeg vandre."

Vicente nikkede kort. Han så mod den retning hans hytte lå i og vendte sig derefter mod den retning. "Jeg går tilbage til min hytte. Du bestemmer selv om du vil med," sagde han og skubbede liget på plads over hans skulder, da det var ved at glide ned. Han begyndte at gå.

"Jeg har ikke ande at give mig til." Sagde hun og gik roligt efter ham.
Hun gik et stykke bag ham og så på det lig han havde over ryggen.

/Sorry, min krea er ikke så god./

Vicente skubbede døren indtil hytten op, da de kom dertil. En stank af død og råddenskab hvilede i hytten og der var størknet blod på både vægge og gulv og et par løkker hang fra loftet. Der var to skabe, et bord og et par stole og en slidt sofa derinde. Han smed liget på en af stolene og gik derefter over til en stol ved siden af, hvor der sad et lig og et andet lig lå for dens fødder. Han samlede de to lig op og svang dem over sine skuldre. "Hav mig undskyldt i et kort øjeblik," sagde han og gik ud til et skur, som stod kort fra hytten. Han åbnede skuret og smed de to lig derind, hvorefter han gik ind i hytten igen. Han lukkede stille døren efter sig og satte sig derefter ved bordet, hvor nogle forskellige værktøjer, som han brugte til at skære sine kunstværker, lå.

Hun rynkede panden af lugten.
Det var noget andet end den friske luft hun var vant til.
Hun stod i døråbningen og så rundt.
"Hyggeligt." Sagde hun da hun kom tilbage.

"Slå dig ned," sagde han og lavede en gestus med hånden, som tegn på at hun kunne sætte sig, hvis hun ville. "Det var her han tilbragte det meste af sin tid. Han sad her og lavede kunst og brugte lig, som modeller. En del af hans billeder, som han havde skåret hang rundt omkring på væggene, de andre var gemt væk i skabene eller skufferne i bordet.

Hun satte sig på en stol over for ham og ved siden af liget.
Hun så på hans kunst.
Det var smukt.
Hun lod blikket glide rundt i rummet igen, og lod det til sidst hvile på ham.
"Ser godt ud som altid." Sagde hun med et smil

"Hvilket?" Spurgte han og rettede sit blik mod hende. Han tog et stort læderetui til hans værktøj op. Han rullede det ud og satte værktøjet på plads, hvorefter han lagde det ned i en skuffe. Han tog et næsten færdigskåret billede, som lå på bordet, vendte sig kort om og åbnede skabet bag ham og lagde det ind på en hylde.

Hun pegede på ham med et smil.
"Hvem tror du?" Smilte hun drillende.
Hun så ud af vinduet.
"Nydeligt." Mumlede hun for sig selv.

"Du syntes jeg ser godt ud?" spurgte han og så på hende igen. Han strøg sit lange sorte hår om på ryggen og lagde derefter sine blege hænder på bordpladen og betragtede hende stille. Han var ikke vant til at høre den slags fra andre folk, især ikke fra en anden vampyr. Det havde måske også noget at gøre med, at han sjældent så andre end de lig, som han brugte som modeller.

Hun grinte.
"Ja." Sagde hun og trak på skuldrende.
Hun så på ham igen med et lille drillende smil

"Hvorfor det?" spurgte han og lænede sig tilbage og betragtede hende fortsat.
Han fortstod tit ikke hvorfor folk så noget positivt i ham eller lignende.

"Hmh.." Sagde hun tænkende og så grundigt på ham.
"Håret." Sagde hun med et smil. "Og.." Hun lagde hovedet på skrå. "Din næse." Sagde hun og trak på skuldrende

"Underligt," mumlede han og kastede et blik mod vinduet.
"Jeg forstår ikke, hvad du ser i mig," sagde han og så på hende igen. "Jeg er ikke værd at holde af," sagde han.

Hun løftede øjenbrynet.
"Hvorfor ikke?" Spurgte hun roligt og blev ved at se på ham.

"Fordi jeg ikke har nogen intention om at holde af andre," sagde han blot og kørte en hånd igennem sit lange sorte hår, hvorefter han tjekkede skufferne for at se om han han havde lagt noget værktøj det forkerte sted.

Hunmærkede en underlig følelse.
"Okay." Sagde hun og smilte.
Hun så ud af vinduet.

"Jeg holder ikke af nogen.. Og sådan har jeg tænkt mig det skal forblive," sagde han. Det var sandt det han sagde. Han holdt knapt nok af sig selv. Man kunne sikkert smide skylden på hans sindsforvirrede tankegang, men det gjorde han ikke selv.

Hun kiggede på ham igen, og smilte bare til ham.
Hun trak på skuldrende. "Okay."
Hun så ud på en lille fugl der havde vovet sig frem.

"De kommer måske bag på dig?" spurgte han og så på hende igen. "Du havde måske forventet noget andet?" spurgte han. Han lukkede skuffen, som han havde åben.