Jeg har fri vilje, mangler bare lov til at bruge den.\Pro\

The creeping darkness was crawling like cockroaches across the cold wooden floor of the Dominatrix manor, but is was nothing compared to the cold dead feelings in the faces of the house residents. but in this big, sad, and unforgiven house, a demon was having forbidden dreams of change, dreams of hope, dreams of roads to take, deams of his new sire, his mistress, his future, his destiny. He was not gasping upon a brighter future with her, he was not standing upon the door step of Independence, but then..maybe he didn't want freedom?, maybe he was afraid to stand alone?, maybe he had given up on himself?, maybe he saw his mistress as a mother?, maybe he just didn't care anymore?. whatever the reason, his past life in slavery to the cruel, hardheaded, mercyless, and intolerant Sire Domimatrix, was now over, and he had accepted the new horros, pain, confusing, and sorrows that comes with a new master.
Alister was standing outside the big iron gates, that lead to the giant open area, that served as a front yard to the manor, and was taking the cold and fresh night air into his lungs, he was leaning against the gate, and with no other demons around or even close to him, he was completely alone..or so he thinks..

Et glimt af blottede tænder i natten. Et forventningsfuldt grin. Procella bevægede sig hurtigere end menneskeligt muligt mod manden. Det krøb under hendes hud for at jage en forskrækkelse i ham. Hendes lave skikkelse og slanke krop var lidt en joke ved siden af den massive dæmon. Heldigt for hende at det ikke gjorde nogen forskel.

I samme tidsrum det ville tage at hoste to gange, var hun bag ham. Hendes ene arm slyngede sig rundt om hans muskuløse mave, og dn fri hånd lagde hun op på hans skulder imens hun lod sin mund nærme sig hans nakke.

"Well well well...if it isnt the apple of my eye...what ya up to cherrypie?"

Hvis ikke stemmen havde været så totalt blottet for varme og nærhed havde der nok været en kærlig intimitet i den der havde været ment for to elskende. Nu var ordende kolde og stemmen forventede svar. At blive adlydt uden spørgsmål

"Aw...you didnt think i forgot about you? Did you?"

Hviskede hun koldt og gav langsomt slip på den enorme mand

\\er det okay at låne din skrive stil?, eller har man sin egen bestemte stil efter race?.anyways, låner den lige, så kan du sparke mig over benet bagefter allright? :P\\

*fresh air.. the only things better, is every thing else*

Alister had no intention of goving back inside, maybe the night gave him the creeps, but is beats constantly getting harassed by Kassandra, that girl has been all over him since the trip to the graveyard, although noone in the house, not even his old sire, knew of his change of heart, and loyalty, Kassnadra stlle was over him, like flyes flying over dog pis.

*This is f...*

Alisters could suddanly feel the arms around him, and a cold feeling goving down his spine. with a respectfull and slave like tone, he said.

"I was considering taken a pis..but now that you are here, I would do nothing but whatever you tell me to do"

Procella slap dæmonen med en rynke på næsen

"Go relieve yourself before you soil your pants"

Tanken om en fuldvoksen mand, for ikke at tale om dæmon, skulle stå og pisse i bukserne fordi han ikke havde fået lov, var...for meget. Procella kunne ikke helt finde ud af hvad hun skulle tænke om det niveau af underkastelse.

Is this how they live? Thats so sick...god...im gonna be the fucking kindest slavemaster ever. Woah...creepy thoughts for fivehundred please...

Hun trådte frem i hans synsfelt og lavede et hovedkast mod en af de enorme kastanjetræer der dekorede vejkanten.

"Go on...we have a lot to talk about, and im not gonna talk to you while you are flapping your dick around. Play nice"

Did i sign up for this kinda crap? Can i give him back or something?

*less cruel then expected.. It feels strange..*

alister gik ikke ud af stedet, da hun fjernet armne, han forvendtet et slag i baghoved, et spark mellem benene, eller i maven, men der skete intet af de skags ting, ingen ulempe, hun gjore bare noget ubetinget flinkt, han bliv lidt bange ved det, han var van til skælds ord, og klare betingelser for hans måder at ungå straf, men hun var nærmet bedre en hans tidligere herre, men han glemte ikke sin plads, det ville han aldrig gøre, han var hendes dyr, som hun kunne bruge ham til det hendes hjerte begæret, og han skulle nok vilje løst adlyde, men hvis hun behandlet ham godt, ville han måske se hende med rigtig respekt, og det kunne bruges til meget, men så igen, der var ikke noget hun ikke kunne få af ham, selv hvis hun ikke gav ordren ville han stadig redde hende hvis det var nødvendigt, for hun var den som han tjente. Alister gik væk for 5 minuter, men kom så tilbage fra den anden side af træet, og kom hurtigt tilbage til præsis den samme plads som før. han ventet pænt på det hun ville med ham, han havde efter hånden lært kun at tale når talt til.

Is he doing this on purpose, or is he just fucking stupid?

Procella sendte ham et koldt blik

"Will you get your goddamn ass out of the streetlight? Im not gonna chat you up in front of the house of the evil overlord you dumbass!"

Hvæsede hun irriteret. Hvor meget kunne hun bruge ham til hvis hun både skulle lege pædagog og basal hjerne?

...geeeh...no wonder demons are always kinda pissed...if they have to put up with this kinda shit...i would never have done this if i had known...guess im stuck with your sorry ass for now...

Hun sukkede irriteret og strøg en hånd gennem det lange mørke hår. Kunne hun give ham til Wick? Et pænt lille gavebånd om og kalde det en julegave? Der gik en kort trækning over hendes ansigt. Han var hendes ansvar nu.

...fuck me...fuuuuck me....

Alister havde slet ikke tænkt på det, han burde virkelig til at være opmærksom på hasn omgivelser tænkte han, men så igen, Alister havde aldirg været den tænkene type, hvorfor skulle han også det?, han havde jo ikke ligefrem noget formål med at læse en bog, eller prøve at skabe indtryk af verden omkring ham..det var hans slave pisker der fortalte ham hvordan verden hang sammen og han havde ikke rigtigt kunne udforske sig selv på grund af det. Alister gik ud af lyste, og gik nogen få skridt hen af gaden, og plantede sine ben helt op af muren, så de ikke bliv set fra villaen.

Procella lagde armene over kors og gik langsomt efter ham med et sideblik til huset. Det var latterligt at frygte huset. Huset gjorde hende ikke noget. Problemet var alt det lort der var inde i det. Hun var slet ikke tryg ved at være alene så tæt på...ja hvor mange var der overhoved derinde? Nok til at hun ville stå i lort til halsen hvis de kom ud.

"Talk to me...whats wrong with your..master?"

Hun huskede den sms hun havde fået og den bekymrede hende faktisk en del

(lille kort pause mens dæmonerne plotter XD)

((Tråd afgået ved døden da forfatteren efter sigende har forladt siden igen...øv))