Hunting! - Sara

Omgivelser: En masse træer og en lysning
Tid: 21:46
Sted: Den triste skov
Påklædning: En hvid skjorte med en sort blazer udover samt jeans

Natten havde sænket sig over skoven og nattens dyr kravlede langsomt frem efter solen var forsvundet. Constantin havde bevæget sig ind i en lysning og stod nu kort der og overvejede hans næste træk. Han havde brug for blod og det skulle være nu. Dette var grunden til at han var ude allerede. Hans sidste offer var forsvundet for ham og nu gad han ikke jagte ham mere. Jagten havde dog bragt ham hen til lysningen her og nu ventede han kun på at der skulle komme andre eller han besluttede sig for at gå videre. Han gik hen til udkanten af lysningen så månens stråler ikke ramte ham og han derfor kunne være en del mere skjult en han var i midten af lysningen

Sara sad der hjemme og læste en historie for Catrine, så hun kunne falde i søvn. Men det gjorde hun ikke, så hun besluttede sig for og gå en tur med hende. Hun fandt den gamle barnevogn frem.
Sara hade enlig fået Catrine i noget dejligt varm tøj, så hun ikke skulle fryse på der´s gå tur. Hun hade selv en lang sort jakke, med sorte støvler. De gik ned mod den triste skov, bare for og prøve noget nyt. Hun hade Catrine i en meget gammel barnevogn, så der var masser af pynt på den. Hun kunne se at der også var andre i den triste skov, men det gjorde hende ikke så meget, selvom hun hade et lille menneske pige med. Catrine var lige så småt ved og falde i søvn eftersom at det var beroligne og ligge i den barnevogn. Sara elskede sit nye barn, men hun var også lidt irriteret fordi hun var menneske. Hun hade dog også tænkt sig og gøre hende til vampyr når hun fyldte 17 år.

Constantin kunne fornemme lugten af menneske. Han kunne lugten af blod der løb igennem årerne. Han kunne næsten høre det kalde på ham. Han forlod langsomt og lydløst sit skjul og fortsatte igennem træerne til han fandt kilden til blodstrømmen. Han opdagede hurtigt hvilket blod der kaldte og det fik ham til at tøve kort. Det var spædbarns blod. Hvem var hende den anden. Han brugte sin evne og gik ind i hovedet på hende for at se hvad hun tænkte. I ly af skyggerne listede han sig ind på hende. "Jeg kan lugte spædbarnsblod" han hviskede det næsten så kun kvinden kunne høre det. Allerede nu smilede han. Pigen regnede han ikke for noget. Hun virkede ikke så skræmmende som hun gik der med sin barnevogn.