Øde og næsten tom (Procella)

T: 23:30
S: Gågaden.
O: Der er ret øde, på denne tid af aften
P: Se ava, farven er bare grå i stedet sort og netstrømperne har hun eller ikke på
V: Ret så blæsende næsten stormende.

Vinden blæste hylende ned af den tomme gågade, rundt omkring var der tomme butikker og tomme boder, der intet som bar præg af at om dagen var der liv og glade dage den eneste som faktisk havde sat sine ben i gågaden var en kvinde som havde en rød hat og en gyldne maske for hendes ansigt.
Kellys høje hæle gav genlyd for hvert et skridt hun tog, Kelly nyd stilheden i dag havde væsnerne åbenbart været meget dovne der var i hvert fald ikke nogen her, måske hun skulle vælge et mere befærdet sted næste gang. Drog var der alligevel noget som sagde inderst inde i hendes baghoved at det snart skulle ændre sig. Hun trak vejret tungt idet et stort vindstød næsten havde væltet hende omkuld dette vejr var et møgvejr. Hun kiggede surt op imod luften som om at man ved at skule til den, kunne få vinden til holde op med at blæse, men sådan nogle kræfter havde hun ikke. Faktisk havde hun ingen kræfter overhovedet. Hun var bare en helt igemmen almindelig menneske kvinde med en hobby som ikke ret mange almindelige mennesker kendte til. Hun sukkede svagt imens hun drejede omkring sig selv for at se om der nogen som fulgte efter hende, den ubehagelige følelse af ikke at være alene voksede og blev større.
Kelly var ikke en der blev skræmt nemt og der skulle meget til at skræmme hende, hun havde set meget slemme ting med tiden. Hun havde snart været dusørjæger i 13 år.
Hun vendte sig om for at gå og satte farten en smule op, hun måtte finde et sted hvor hun kunne komme ind og få varmen, men det var svært finde nogle steder heromkring hvilket egentlig bare var en tom gade, men lysten for at finde en anden gade for at finde ly for den kraftige vind tiltalte hende ikke særlig meget, hun brød sig synderlig om de blikke hun fik når hun kom steder hen hvor der var for mange. Hun kunne nok godt forstå folk på en måde, men de ville vel også synes det var træls når folk stirrede på dem, men det var vel ikke hverdag at så en der skjulte sig bag en maske og gemte sit hår under en hat.

Procella havde hurtigt opgivet at patruljere i gaderne. Den lange duster var ikke til megen beskyttelse når vind og kulde rottede sig sammen og forende deres kræfter. Hends fingre var fast forankret om det varme krus. Hun havde forkælet sig selv for en gangs skyld. Siddende på den senåbne restaurant, pustede hun ned i flødeskummen for at køle kakaoen under den, nok ned til at hun ikke brændte sig på den.

Det var en meget lille restaurant. Nok mere en cafe-restaurant. 10 små borde var alt der var plads til. Indretningen var et underligt misk-mask af græsk og italiensk hvor nogen havde ombestemt sig undervejs og prøvet at gøre det tyrkisk. Den åbenlyse stilforvirring morede hende en smule.

Procella så ud i mørket og gøs svagt. Det var ikke et vejr at sende en hund ud i. Langt mindre en jæger. Og da slet ikke en jæger med en...Hun sukkede og nippede kort til den varme drik. Stadig for varm.

Den lange duster hang over stoleryggen. Duften fra hendes indtagede måltid hang stadig i luften. En eller anden form for pastaret. Carbonara? Procella havde været så sulten at hun havde hugget i sig uden egentlig at smage alt for meget på maden. Om man skulle tage det som en kompliment eller fornærmelse var vel lidt op til personlig vurdering. Hendes dessert bestod af den varme kakao. Hun prøvede lidt at opbygge et værn af varme før hun skulle ud igen. Det ville nok ikke vare forfærdeligt længe før de gerne ville lukke og slukke helt for natten - men for nu sad en lille håndfuld kunder endnu og småsnakkede over hovedmåltid eller desserter, imens den lidt påtagede musik lød blidt i baggrunden fra skjulte højtalere.

Kelly kunne se at der var lys længere henne og af lyst til komme et sted hen hvor der var varme, hun satte farten så meget op at hun begyndte løbe. Et vindstød skubbede igen til hende, men det var ikke noget hun lade mærke til. Hende blik var fæstnet imod lyset der var ikke andet end lys i hendes verden. Hun løftede sine hænder op imod håndtaget og åbnende døren skydte sig ind. Hun kiggede sig omkring sukkede lydløst også her var der for mange mennesker. Hun følte sig en del akavet og var ikke helt sikker på at hun lignede en der skulle havde været her.
Hende hjerne arbejde allerede på en form for undskyldning for at bliv sådan var Kelly bare hun var så altid tigene for den værste side og når folk snakkede til hende var meget kold og afvisende, men hun kunne virkelig tænke sig en hun kunne stole på. Kelly havde bare ikke været heldig med at finde den person. Hun var en meget tidskrævende kvinden især hvis man skulle lærer hende at kende og væsner var dem hun mindst stolede på. Hun stod stadig i døren og vidste ikke rigtigt om hun bare skulle gå. Kelly følte sig meget malplaceret i denne her café.

Kelly betragtede en kvinde som sad drak kakao, men vendte hurtigt blikket imod et tomt bord, hun gik forbi pigen med kakaoen og rykkede stolen længst væk fra kvinden med kakaoen ved bordet foran. Hun fugtede kort sine læber før hun svagt lukkede sine øjene imens hun lyttede til de forskellige samtaler fra de få forsamlede der var. Kelly var sikker på at cafeén snart ville lukke, men lige nu var der så mange at da alligevel ville gå noget tid inden ejerne ville lukke den. Det håbede hun ihvet fald for varmen her inde var dejlig.

Kelly undrede sig over hvorfor hun havde bevæget sig ud i vejret, på vej over til gågaden havde været ved vælte omkuld flere gange, men der hjemme gad hun vel heller ikke at sidde det var for kedeligt. Kellys hjem var ikke hendes ynglings sted at være. Den lille lejlighed hun boede i tog langsomt livet af hende hvis hun skulle være der længere tid af gangen. Hun åbnende øjnene idet nogen snakkede til hende. Hun kiggede op vedkommende med et forvirret blik. Hun havde håbet på bare at kunne sidde her i 5 minutter uden at blive opdaget, men nu var hun jo så blevet opdaget. Hun smilede en smule anstrengt idet han spurgte om hun skulle havde noget. Kelly blev nok nød til købe noget ellers endte hun med at blive smidt ud i kulden igen, hun kiggede sig omkring og nikkede taknemligt til ham da han kom med et menukort. Hun var ikke sulten og tørstig var hun heller, men derfor kunne man vel godt lade som man skulle have noget og så forsvinde inden man skulle bestille. Kelly var også ekstremt god til at forsvinde.

((Sorry! den druknede totalt! jeg havde slet ikke set du havde skrevet *meget røde ører* Jeg svare med det samme!))

Da et koldt sus gik gennem resturanten så Procella irriteret op fra sin kakao til personen der åbenbart ikke kunne finde ud af om hun skulle komme eller gå. Hun skævede til den lidt sære påklædning og hævede et øjenbryn. Langsomt snusede hun ind.

Interresting. Gunpowder. Steel. Sweat.

Hun fulgte kvinden ud af øjenkrogen da hun satte sig

Hm? Human? Why is she dressed like that? Thats odd?

Procella holdt øje med hendes kropssprog. Hun virkede let anspændt

Oh what the hell...

Procella rejste sig og slyngede jakken over armen. Som var det den mest naturlige ting i verden, gik hun over ved siden af den maskerede kvinde der lugtede så sært af velkendte værktøjer. Procella lod sig dumpe ned ved siden af hende uden at se på hende.

"Soooo...Halloween is a while back. Trade ya story for a cup of hot cocoa?"

Hun lagde jakken i skødet og vendte først der blikket mod kvinden ved siden af hende. Der var et lille roligt og skævt smil på hendes ansigt. Hvis det var et eller andet emo-barn der var stukket af og gjorde sig interessant i stormen på et par urolige forældres bekostning, så var hun ikke for fin af sig til at tage vedkommende i hoved og røv og få hende hjem. Det her var ikke lige byen at få teenage-tantrums i.

Kelly betragtede kvinden, idet hun traskede hen imod bordet som hun sad ved, som havde hun ikke lavet andet hele hendes liv, først blev hendes læber til nogle små utydelige streger, hun hadede opmærksomhed. Hun smilede ganske kort, men det forsvandt ret hurtigt igen, hvorfor skulle snakke altid falde på hendes maske. Hvorfor har du maske på? Skjuler du noget med masken? Kunne det for en gang skyld ikke bare have en normal samtale og lade masken være masken. Hun anede ikke hvad hun skulle fortælle den fremmede og hvis hun fortalte denne fremmende sandheden kunne hun så stole på at hun ikke fortalte det nogen. Kelly ville gerne have nogen hun kunne betro sig til, men det svært når hun ikke turde at lade snakken falde når man bange for at blive svigtet .

Kelly forholdte sig tavs imens hendes hjerne arbejde på et svar, hun kunne vel ikke bare fortælle hende hvad hun gemte bag masken. Kelly havde valgt gå med den af årsager som ingen andre normale mennesker kunne forstille sig, men noget ved denne fremmede virkede så uvirkelig. Kelly lod sit blik vandre op imod Procellas øjne de var ikke helt normale. Hun måtte tage sig sammen ellers ville denne samtale køre helt af sporet allerede inden den kommet i gang. Hun sukkede svagt og betragtede igen den fremmede, hun lignede en som kunne holde på en hemlighed “ kom” sagde hun rejste og begyndt at gå hen imod Cafeéns toiletter. Hun smuttede hurtigt en igemmen døren og lod den stå åben så den fremmede kunne komme ind.

Det Kelly havde tænkt sig at gøre var ikke noget hun gjorde for hvem som helst og det var heller ikke sikkert at hun ville fjerne masken for Den anden kvindes skyld, kun hvis hun var sikker på at kunne stole på den anden ville hun gøre det. Hun sukkede svagt imens betragtede sig selv spejlet, det var også for skjule, men det var også blevet hendes kendemærke på en måde at hun bar maske. Hun betragtede sig længe. Masken var endda også blevet del af hende selv, et form for skjold hun kunne gemme sig bag ved, uden ville hun følge sig for nøgen det ville ikke sige at hun ikke kunne kæmpe for det hændte at masken faldte af.. Verden kunne være så grum. Hun tog en dyb vejrtrækning, mon den fremmede ville forstå. Kelly anede ikke om dette her ville være en god ide, men nu måtte det briste eller bære.

// jeg ved lige ved tro at du havde opgivet mig eller sådan noget :P //

((Sorry! Den forsvandt fra rulledimsen, så jeg troede ikke at du havde skrevet XD ))

Procella skævede til den tavse kvinde. Tavsheden blev længere og længere. Som tiden gik kravlede et enkelt øjenbryn en smule spørgende op i panden på hende. Da den fremmede rejste sig op og kommanderede hende med sig så hun overrasket ud og derefter blev begge bryn rynket.

Tøvende rejste hun sig og fulgte efter den maskerede kvinde. Hun snuste ind et par gange mere for at forsikre sig om den menneskelige duft. Procella gled ind af den åbne dør og blokerede den med en fod så den var let åben

"Uhm...look lady...im not into all that girl-on-girl stuff. Ill buy you cocoa, but thats about the only thing ill buy...okay?"

Procella betragtede kvinden vurderende og lagde hovedet let på skrå. Det var et ret mærkeligt valg af tøj. Det var også en ret mærkelig situation hun stod i lige nu. Var kvinden på stoffer eller sådan noget? Mentalt ustabil?

Kelly rystede svagt på hovdet idet kvinden ko ind, hvordan kunne hun tro at kelly havde sagt hun skulle komme her ind. Bare for have sex? Nej det var slet ikke det hun havde haft i tankerne. Et lidt adkavet smil bredte sig over hendes læber " tror du? Nej nej slet ikke" sagde hun kunne ikke lade være med at blive en smule flov hun pegede på masken for at vise hende at det masken det hele handlede om. Hun ville ikke have at andre skulle se det. I hele Kellys liv var dette her nok det mest akavet hun havde været ude for, hun kiggede ned af sig selv og sukkede svagt hun ville vel havde troet det samme hvis hun mødte sig selv.

Hun stod lidt og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige det hávde rystet hende en smule, at den fremmede havde troet og så for penge, hun rømmede sig smule og tvang sig selv til forsætte " du spurgte om min maske ikke?" spurgte hun og bed svagt læben. Hun følte en varm brede sig i hendes kinderne, hvorfor skulle blive flov nu. Der var ingen andre som før havde fået en gjort så godt og grundig flov som hun var nu " jeg vil vide om du kan holde det hemligt" sagde hun og vendte ryggen imod den yngre kvinde. Hun havde aldrig i sit liv troet at nogen kunne gøre hende så flov.

// det kan ske for selv de bedste tro mig har selv prøvet det med rulle dimsen og desuden ved jeg at du har masse emmer igang så jeg forstår //

Et skævt smil spillede langsomt hen over Procellas læber. Hun holdt hænderne lidt overgivent op foran sig i skulderhøjde før hun lod dem falde ned igen

"Okay okay. My bad"

Derpå lagde hun interesseret hovedet let på skrå og kørte en hånd gennem det lange hår på en eftertænksom måde.

"Yeah. I did ask about the mask. And yeah i can keep a secret. Specially because i, first - dont know anyone who might care, and second...well...im not the BFF-close-girlfriend-type"

Procella fjernede foden fra døren så den langsomt gled i. Hun gik med lange glidende bevægelser over til kvinden og stoppede en armslængde fra hende. De ravfarvede øjne betragtede masken.

"Its pretty...i guess...but my gut says you arent warring it for the bling-factor. What are you hiding?"

Procella vidste godt det var grænseoverskridende da hun rakte frem og lod fingerspidserne glide hen over kindbensstykket på masken. Hendes stemme var blid, blød og overtalende.

"come on...i wont tell"

Hun strøg en lok af kvindens hår bort og gjorde mine til blidt at ville tage fat i kanten på masken. Hun gjorde det langsomt så den fremmede kunne nå at trække sig hvis hun ønskede det.

Kelly fór en smule sammen, hun var ikke vant til at fremmede var så tæt på, men nu kunne hun vel lige så godt kaste sig ud idet. Hun sank svagt en klump før hun vendte sig om imod den fremmede som stadig stod lige så tæt på som før. Hun følte sig smule nervøs, men det var også første gang at hun havde vidst det til nogen. Hun havde valgt skjule sit ansigt så hun ikke skulle tænke tilbage til minder der gjorde for ondt at tænke på. Den havde været rar, tiden inden hun havde måttet tage masken på. Hun gøs en smule idet hun mærkede den fremmedes finger på masken. Hun bed svagt læben og gøs en smule idet kvindens finger ramte hendes hår. Hun rettede sit hoved en smule op, men flyttede det ikke.

Kelly stirrede på den fremmede ganske kort, inden gispede hun kom tanke om brudstykker af den forfærdige nat som havde været skyld idet hele, at hun havde valgt at gemme sit ansigt. Hun sukkede svagt og trådte et skridt tilbage hendes blik var en smule trist og vendte sig igen bort. Hendes hænder rystede en smule idet hun fjernede masken omkring hendes venstre øje var huden krøllet og rødt ligesom de ar man fik efter voldsomme brandskader. Hun havde ikke turdet at vise sit ansigt efter det. Hun følte sig ualmindelig grim og det var på grund af den mand som havde kaldt sig for hendes stedfar. Han var heldigvis ikke mere, nogle år efter at han sat sit mærke på hendes hud. Havde nogen dræbt ham. Kelly vidste ikke hvem, men var glad for at han var væk.

Kelly huskede ikke så meget om det, måske fordi hun havde valgt fortrænge. Det var og er alt for smertefuldt for hende derfor var det også nemmere bare at gemme det væk. Kelly havde senere hørt at hendes stedfar ikke var almindeligt menneske og det var ligesom der havde vækket hendes interesse for at jage de unaturlige og den havde vokset lige siden.

Procella betragtede roligt kvinden. Hun trådte tættere på og hvilede lænden mod kanten på det lange bord hvori håndvasken var nedsænket

"Hon...are you ashamed? Why do you hide? Do you think you are ugly?"

Der var blid interesse i Procellas stemme og hun prøvede at fange den fremmedes blik. Hun fortsatte

"You are not ugly. You are beautiful. If you want to avoid stares, start living. Stop hiding behind the mask. You where it like a shield. People notice. That is the reason for their stares...not the mask. If you are proud, and walk like you own yourself. People dont notice. You are a princess. Dont let anyone tell otherwise. Ever"

Procella rakte ud efter den fremmede kvinde og lagde blidt hænderne om hendes ansigt. Hendes blik var alvorligt og indtrængende. Der var intet på taget over hendes ord. Det var ikke en dr. phil lektion i at sige de rigtige ting. Hun ville blot have kvinden hørte hende, måske forstod, og om ikke andet tog hendes ord med sig i rygsækken til den dag hun var parat til at tænke ordenligt over dem.

"Whatever gave you those scars, they are a mark of honour. You lived. Now its time you embrace life. Right now, you are surviving. Not living. You live life as a victim. Raise your head and be goddamn proud. I am proud for you."

Procella slap kvindens ansigt og vendte hende mod spejlet. Hun nikkede mod deres fælles spejlbillede.

"Take a close look. This is the finest, most honest make up you will ever have on you face. You dont know me...i get that...but girl...i think you are stunning. You just have to believe. Stop covering you mask with a mask. Look at the sould underneath. Strip it from the masks you ware. All of them. Own who you are"

Kelly lyttede, imens hun rystede på hovedet. Men hun vidste også inderst inde godt at det for det meste var for hendes skyld at hun havde den på. Måske var det at gemme sig, idet mindste var det ikke for omverden. Hun vendte blikket imod den fremmedes øjne idet hun kunne mærke den andens hænder på hendes kinder. Hun betragtede de helt unaturlige øjne.

Kelly prøvede at frembringe et smil, men det blev bare til en underlig grimasse, hun bed sig i læben imens blev vendt rundt imod spejlet. Hun betragtede sig selv og den anden kvinde, hun var en smule yngre end hun var, men med hvor meget vidste hun ikke. Hendes blik skævede ned til hendes maske som lå ved siden af vasken, hun kunne ikke. Hun måtte have den på plads igen, men noget fik hende til at blive stående.

Hendes blik gled langsomt op i spejlet igen hun rettede sig en smule op. Hendes underlige grimasse blev større og mere synlig hun anede ikke hvordan hun skulle forklare hvorfor hun havde masken på. Hun flyttede forsigtigt en tot af det lyse hår væk ” det er bare for smertefuldt” sagde hun anede ikke om pigen helt ville forstå hvad hun mente, men hun var ikke så god til at snakke om sig selv og delte kun ud af få oplysninger om sig så det var en stor ting at hun havde vidst den fremmede hendes brændemærke for der var ikke ret mange som fik det at se.

Hun vendte sig om imod den yngre kvinde og et svagt ryk i hendes mundvige dannede sig til smil som varede ganske kort ” tak fordi du prøver, men jeg føler mig bedre tilpas med masken, jeg ved godt at du nok ikke forstår” sagde hun venligt, kvinden var idet mindste en af de få som havde prøvet at tale hende fra at bruge masken. Det troede hun i hvert fald at det var det kvinden prøvede på. Drog virkede ordene så oprigtige og de var på en måde rare at høre.

Procella sendte hende et lille underfundigt smil

"Sweetheart...its not rocket-science. I understand. I have scars on my own. I just ware them on the inside. That does not make them any less painfull"

Procella lod blikket glide vurderende over kvindens krop

"Sooo....i get the mask...kinda. I understand the scar...why the outfit? Arent you freezing your ass of? And while im at the questions...do you have a name?"

Procella synes det samlede indtryk skreg på opmærksomhed, og forstod ikke helt de modsatrettede signaler om gerne at ville undgå opmærksomhed hvis man klædte sig sådan. Hun var klar over at hun selv tiltrak sig opmærksomhed med den lange læderjakke og de underlige øjne. Det var lidt derfor hun som regel holdt håret nede for at dække ansigtet, og grunden til hun aldrig gik i farver eller med make-up. Hvis ikke hun kunne gå i et med mørket, så var hun dårligt stillet.

Kelly havde haft så travlt med at komme ud af huset at hun havde glemt sin jakke. En af de ting hun holdte mest af var naturen, hun havde altid haft et det godt med være ude og fandt det bedst hvis kunne være ude det meste af tiden. Kelly gav svagt brummende lyd fra sig idet det gik op for hende at hun faktisk havde glemt sin jakke derhjemme. Hun trak kort på skulderen og lod skævende sit blik undersøge den anden “ jeg må havde glemt den” sagde hun så lavt at hun selv havde problemer med at høre det hun sagde. Hun nåede ikke at sige mere idet det bankede på døren, hun rakte hurtigt ud efter masken og fik den taget på. Hendes hjerte bankede en smule, men der var ingen skade sket. Hun sukkede lettet og vendte sig om imod døren for at åbne den. Hun havde det på fornemmelsen at det måske var ejeren som gerne ville havde dem ud af hans butik. Inden hun tog fat håndtaget vendte hun sig om imod Procella “ se på det som sådan, jeg bruger masken som en anden form hud, jakke eller hvad du nu vil kalde det for at gemme mit ar” sagde hun lyd helt igemmen venlig. Hun løftede forsigtigt håndtaget idet hun åbnende døren.

Kelly stod nu ansigt til ansigt med en mand der ældre end hende, hun anede ikke hvem det var. Måske var det ham der ejede caféen hun var ikke helt sikker, han var ikke synderlig køn efter hendes mening. Han havde et stort sort skæg og kort hår som krøllede svagt, udover det var en ikke ret stor Kelly var i hvert fald større end ham. Kelly kiggede sig omkring dem som havde siddet der da hun fik den anden kvinde med sig her ind sad stadig ved deres borde. Så det var måske en der skulle tisse. Manden og Kelly blev ved med at stirre på hinanden uden sige noget. Det tog flere minutter inden Kelly sagde noget “ er der noget du vil?” spurgte hun, hendes stemme havde ændret sig fra venlig til utrolig kold. Hun havde ikke lyst til at være kold, men hun havde alligevel bygget en facade op som hun brugte for beskytte sig selv.

Procella stirrede et øjeblik en smule afventende på den spændte situation, så gled hun hurtigt over til Kelly i døren og lagde en beroligende arm om hendes skulder som var de gamle veninder der lige havde haft en hyggelig tøsesludder om mænd og tamponer

"Sooo! Linda and I would like 2 cups of anything hot you have right now, oh and i think i saw something about pie! Linda and i would loooooove some pie!"

Armen omkring Kellys skuldre blev strammet let. Halvt advarende, halvt beroligende. Hun gad ikke problemer nu, og det her var den tåbelige slags problemer. Procella fandt hurtigt en indsmigrende kropsholdning og blikket blev koket, imens smilet var sukkersødt og gav løfter hun aldrig havde tænkt sig at overholde.

Procella rakte ud og lod en enkelt finger løbe ned over mandens brede bryst og let svulmende mave. En forførende bevægelse, som havde han været det skønneste stykke mand hun længe havde set.

"And i hear that the pie around here is soooo...delicious...Linda and I...we would do...anything...for pie..."

Hendes ord var tunge af dobbelttydede betydninger, som blev fremhævet af hendes blik og smil. Det var en komplet forvandling fra den rolige og og intelligente empat fra før. Hun havde i løbet af sekunder forvandlet sig selv til en sexhungrende uintelligent billig tøs. Det var noget hun havde prøvet før. Mennesker var så simple. Især mænd. De troede alle et eller andet sted at de var gud gave til kvinden, så det faldt dem aldrig ind at den slanke mørkhårede jæger legede med dem til det tårefremkaldende. Selvkritik var ikke noget mænd gjorde sig i når de fik pudset deres ego, og der var udsigt til sex.

Kelly stirrede stadig på manden, men hendes kolde facade forsvandt og blev erstattet med et venlig smil idet hun mærkede procellas hånd på hendes skulder. Hendes øjne skævede forvirret og spørgende op på Procella. Hvorfor lige Linda? Kelly brød sig ikke synderlig meget om det navn. Hun vendte så blik imod manden og nikkede enigt til det Procella sagde. Rakte så hånden frem imod manden for undskylde, men det var smule svært . Hun anede ikke hvad hun skulle sige, men så lyste hendes ansigt en smule op drog sagde hun ikke mere. Hun løsende sig fra Procellas greb smuttede forbi manden. Hun var elendig til at lyve og mere elendig til at sige undskyld. Det irriterede hende en smule at det hele skulle være så kort, Der var altid folk som afbryd. hun havde ingen gang nået spørge om kvindens navn. Hun sukkede svagt og stoppede op “ Pie sounds good” sagde hun og snakkede for første gang på engelsk, den havde en let britisk accent. Hun trak kort på skulderen og sagde ikke mere til den sag. Hun havde heller ikke lyst til at se mere til den mand kvinden havde hvis også allerede fignerne i ham. Hun havde ikke snakket engelsk før nu for kvinden forstod udmærket på hendes, men lige nu vidste hun heller ikke selv hvorfor hun havde snakket på det andet sprog, men måske ville manden tror mere på dem hvis også snakkede engelsk det troede hun i hvert fald selv.

Hun stod med ryggen til dem, ventede egentlig bare på at de kunne komme væk så hun ikke skulle smile så meget hun fik ondt i sine mund muskler af at smile så meget, hun forsatte over i den hjørne længst væk fra der hvor lige havde stået.

Procella fulgte efter og satte sig tavst et øjeblik

"was that a hint? Do you want me to leave? I dont mind giving cocoa and leave, but i do mind people i am being kind to, ignoring me. "

Procella holdt inde da en tjerner kom med 2 kopper og 2 små desserttallerkener som blev placeret på bordet.

"...so? Do i eat my pie and walk out the door, with a merry christmas, ooor?"

Hun så en smule afventende på kvinden med masken

Hun rystede svagt på hovedet og skulle lige at sige noget, men tav da det var ikke skræmme pigen, men hun hadede at blive forstyrret midt ting og det var som om ødelagde noget, et lidt afmålt smil bredte sig på hendes rosafarvede læber hun ville ikke Procella til at gå. For der var noget som gjorde hende nysrrig og hun ville godt blive hængende med denne kvinde. Procella havde givet hende smule selvtillid, noget hun ikke havde haft før.

Hun fulgt tjeneren med øjnene og der hun sikker på at han var på lang afstand af dem kunne slappe af. Et svagt, men vart smil spillede på hendes læber " det må du undskyklde" sagde hun og ven´dte sit blik imod den varme kakao og havde sværet ved samle sig. Hun trak vejret dybt, hun var ikke vant til at venlig. Hun var altid forsvarmode for passe på sig selv desuden var den eneste måde hun ikke blev såret på.