Hvorfor er jeg overhovdet her? (Privat :: Constantin)

Midt ude på en eng, en blomstret en af slagsen, sad en ung engel med skulderlangt, let bølget, rødt hår. Englen holdte sig nær ved kravebenet. Hun havde fået en mindre flænge. Det blødte lidt og kun en anelse havde nået hendes silke hvide natkjole. Hendes hår var sat ned omkring hendes skuldre for at dække lidt af hendes duft.
Hendes brune øjne var blidt lukket i. Hun prøvede ikke at fokusere på den mindre smerte, men om duftene omkring hende fra blomsterne.
Englens vinger lå tæt ind til hendes tynde krop. Hun havde bare tær og lange glatte ben, som var foldet sammen under hende, så hun nærmest sad på knæ. Englen åbnede sine øjne og kiggede over mod en blomst og plukkede den forsigtig med sin frie hånd. Hun førte den forsigtig op til hendes næse. Hendes anden hånd fjernede sig fra såret og lagde sig også omkring blomsten. Hun rynkede på næsen... Den lugtede af møg. Hun krøllede den sammen og smed den væk. Hun rejste sig op og kiggede sig omkring... Det var hendes første dag her... Hun var lige flyttet til. Hun kunne jo ikke vide om dette var et særligt territorium for nogle, eller om der pludselig vil komme en og jagte hende væk.
Hun spredte sine vinger lidt. De var hvide, med en lille snert af rød. Hun havde ikke en stor chance for at flygte, hvis der kom en fjendtlig, da det ikke var så længe hun kunne flyve ad gangen.

Blodet. Det dejlige blod som kunne få selv den normale vampyr til at gå ud af sit gode skind. Det var endda ikke hvilket som helst blod. Det var ikke menneske blod eller vampyr blod. Det var det reneste det bedste nok det blod som alle ledte efter. Det var engleblod! Det var grunden til at Constantin var på engen denne aften. Han havde lugtet det langt væk og havde nu skyndt sig derhen. Hvad nu vis der var andre vampyrer der havde lugtet det også. Han stod nu bag et træ og med en negl pillede han barken af træet. Han kumme se hende herfra. Det kradsede helt i hans krop for at komme derhen. Han havde brug for blodet. Han havde brug for hendes blod.
Han tog et skridt fremad. Han skulle finde på en måde at komme hen til hende uden hun fløj fra ham så han skulle jagte hende. Han måtte ikke virke truende. Han gik langsommere fremad. Han skjulte det grådige blik i øjnene og fandt sit neutrale smil frem.
Endnu et skridt tog han hen imod hende. Mere stille og roligt. Han kunne se blodet glinse på hendes fjer. Han var lige ved at miste besindelsen. Dog holdte han sig tilbage. "Godaften frøken. De ser ikke ud til at være helt okay" sagde han i den mest stille og rolige stemme han dog havde. Han knyttede sin ene hånd til en næve. Han tog endnu et skridt hen imod hende. Han måtte vide hvad der skete i hendes hoved. Så han brugte sin evne og læste hendes tanker. Han blev jo ligesom nød til at finde ud af hvad i alverden hun tænkte. Og hvad i alverden hun havde tænkt sig.

Anderikke hørte en stille og roligt stemme, dog stolede hun heller ikke så nemt på folk. Hun gav ham et hurtigt elevatorblik og endte på hans øjne, ”Emh..” startede hun tænkende, hvad skulle hun sige? ”Jeg mener...! Godaften hr.” tilføjede hun hurtigt. Hun sig omkring sit sår. Hun stolede ikke på ham, og ville derfor helst dække så meget af sin duft som muligt.
*Han skal ikke komme tættere på... Jeg kan ikke stole på fremmede... Jeg kan ikke stole på nogen..!* hendes tanker var meget stive og hårde. Hun ville ikke give efter, ”Jeg har det fint,” løj hun, hun var faktisk lidt panisk, ”Jeg har bare fået en mindre skramme, ikke andet!” tilføjede hun hurtigt. Hendes blik faklede et øjeblik. Hendes øjne vendte sig mod himlen og hun spredte sine vinger så meget de kunne. Det kunne godt ligne at hun skulle til at sætte af og komme væk fra ham.
Hun kiggede hen mod ham igen, *Jeg må finde på noget andet end at flyve... Noget andet så jeg kan komme væk..!* skreg hun nærmest i sig selv, men skjulte alt sin angst bag et mindre smil. ”Du skal lige vide, jeg er ikke den der snakker så meget og jeg er ikke den der kan lide nærkontakt,” stammede hun og prøvede at smile, ”Så den længde der er mellem os nu, er tilfredsstillende,” tilføjede hun med et lidt større smil.

Han tog endnu et skridt imod hende. Så endnu et skridt. Så stoppede han op. Først lidt overvejende hvad hans næste træk skulle være. Han ænsede ikke rigtigt hendes ord. Han var fast besluttet på hendes tanker og det var det eneste han rigtigt hørte efter. "Bare rolig du engel. Du kan stole trygt på mig" sagde han. Hans stemme dryppede næsten af begæret efter hendes blod og sarkasme. "Jeg skal nok kigge på den skramme der. Du kunne jo tiltrække vilde dyr med sådan en skramme. Jeg skal nok fjerne blodet." Han slikkede sig om munden. Ufrivilligt tog han endnu et skridt hen imod hende da hun spredte sine vinger. Han hørte dog i hendes tanker at det ikke lod til hun kunne flyve. *hæhæ englen kan ikke flyve. Hendes største styrke er lige blevet hendes største svaghed* tænkte han for sig selv. Han stod ikke andet end en enkelt meter fra hende. "Bare rolig du behøver ikke sige noget. Jeg kan tale for os begge to" han hviskede det næsten. Begæret blev næsten for stort for at han kunne blive stående. Han måtte lække bånd over sig selv. Han blev nød til at se hvad hun havde at komme op med. Dog kunne han høre på hendes tanker at hun ikke kunne gøre noget. Hun var fanget. Hun kunne ikke løbe for han var hurtigere. Hun kunne ikke skrige for ingen ville høre hende. Hun kunne ikke slås imod ham for han var stærkere end hende. "Vores længde mellem hinanden er ikke tilfredsstillende nok. Der skal slet ikke være nogen længde." Han havde vist snart gjort sine intentioner klare overfor hende. Ellers kunne hun bare tage et blik i hans sultne øjne som ikke havde fjernet sig fra hendes sår siden han kom frem fra skyggerne

Hans nærhed var skræmmende. Hun tog et skridt tilbage, men han tog endnu et. De kunne jo ikke blive ved med at danse tango, så hun blev stående. Han var klart en vampyr, der var ude efter blod. Særligt ville alle jo have engleblod.
Hendes blik var stift. Hun sagde ikke noget. Hvad kunne hun sige? Hun klemte om sin skræmme og kiggede kortvarigt ned i jorden og så op på ham igen med tårefyldte øjne, ”h-... meget...” hendes stemme knækkede over et par gange hun rystede kortvarigt på sit hoved, så hendes røde hår fløj ud til siderne.
Hun viftede med den ene arm, for kort at få hans opmærksomhed. ”Hvor meget” mumlede hun spørgende, denne gang klart som vand. *Bare han ikke er for tørstig...* hendes tanke krympede sig ved tanken om at han, nærmest uanset hvad, ville bide hende.
”Hvis du kan styre dig, kan du muligvis...” hun stoppede tænkende op, og nærmest mumlede: ”Få noget...”
Hun klemte øjnene kort og kiggede op på ham igen. Hendes øjne var på hans.

//Sorry havde ikke ligefrem så meget krea, men nu ville jeg svare! Det er så spændende :'D//

Han var stærkere end hende. Han var også hurtigere end hende. Egentlig havde han kun styrker i forhold til hende som kun havde svagheder lige nu. Da hun kiggede kortvarigt ned i jorden lavede han sit træk. Så hurtigt han kunne bevægede han sig om dag hende og tog fat i hendes to arme. Han placerede dem så ikke det gjorde ondt men at han havde totalt kontrol over hende. "Hvor meget jeg vil have? Jeg vil have det hele" hviskede han stille ind i hendes øre. Han var godt klar over at han ikke kunne charmere sig ind på hende men man kunne altid prøve. Det kunne godt være hun faktisk ville slå igen nu eller bare gå i baglås. Egentlig håbede han på at hun kunne bevare roen så han faktisk måske endda kunne få noget frivillig blod fra hende. Det ville være det nemmeste vis ikke hun altså ville have ondt i hendes hals i langt tid. "Så vil du give mig det frivilligt eller skal jeg tage det med magt?" igen hviskede han ind i hendes øre. Ganske stille så kun hun kunne høre det vis ellers der havde været andre. Stille og charmerende. Nej ikke charmerende nærmest hypnotiserende som kun vampyrer kunne gøre det. Han havde hundredvis af år lært at bruge sine vampyr evner til at charmere og hypnotisere mennesker og andre mennesker så hun var ingen undtagelse. Han skulle nok få sit engle blod igen

//Føler dette emne ligeså godt kan låses da Constantin er blevet slettet.//