brækket - wolf

Dato : 1. december 2011
Årstid : vinter
Dag : torsdag
Vejr : koldt
Sted : en gang på hospitalet/skadesyuen
Tid : 15:00
Omgivelser : rene omgivelser med nogle læger og sådan rundt omkring

markus kom gående ned ad en af gangene på skadestuen, han havde armen i gisp og var på vej hjem. han rystede irriteret på hovedet, han burde have flyttet sig i tide. nu ville hans arm gøre ondt i det meste af december; men i det mindste havde han fået ram på vampyren, han smilede tilfredst. set i bakspejlet skulle de måske have ventet på forstærkninger; men alt i alt var det gået godt.
han kiggede rundt på gangen og lagde mærke til lidt julepynt rundt omkring. han smilede svagt, tanken om sejren og julepynten gjorde ham i lidt bedre humør. med sin raske hånd fiskede han et badge op ad sin lomme og satte det fast på sin lange jakke, på badged stod "team Jacob". han havde taget det af før kampen, så det ikke skulle gå i stykker.

wolf lå på hospitalets skadestue... inde i den private afdeling...
der lød smerte skrig fra wolf

pokkers tøz og pokkers demoner... tænkte wolf mens de trak sølv kuglerne som blev plantet af en pokkers tøz som åbenbart lyd til at være gravid.....
''FÅ DEM FJERNET!!'' råbte wolf i vrede mens han udstød smerten i hans skuldre,ryg,bryst og lår
hvor efter wolf stod spændt fast med jern kæder for ikke at udgyde blod i raseri...
hvor efter han så pressede selv så meget som muligt kuglerne ud mens lægerne operede
lægerne skyndte sig så hurtigt som muligt... selv om de ¨prøvede at få fjernet dem...

markus hørte skriget, og kiggede overrasket i den retning det var kommet fra. han gik nysgerrigt hen mod stedet, da nogen skreg om at få taget noget ud. han kom henb til en dør og gik lige såstille ind i et rum, hvor nogle læger pillede sølvkugler ud af en lænket mand.

wolf skreg af smerte hvor efter han så kugle efter kugle blev fjernet...

Endelig!! den sidste tænkte wolf
og rettede sit blik mod døren i håb om endelig at slippe ud her fra efter at havde fået sølv kuglerne fast i sin krop.. hvor efter han lod mærke til personen som stod der...

han kiggede på ham og undrede sig hvem det var... en læge?? han kunne jo kun se hovedet...

markus snust til luften, blod, sølv, læger, medicin og ulv. det var altså en varulv, der var blevet skudt; men af hvem? måske en dusørjæger ... han mødte varulvens blik og sendte ham et smil, hvorefter han løftede sin raske hånd til hilsen.

wolf undrede sig hvem dette kunne være... han havde godt mødt akela.. men kunne dette være udsendt af hende...
hans tanker undrede sig..

"vær hilset du broder af månen" sagde han og forsøgte at lyde højtidelig, han kunne dog ikke helt lade vær med at grine., han havde virkelig svært ved at tage sig selv seriøst når han snakkede sådan.

''men hvis jeg er broder af månen.. hvem er så af solen?'' spurgte wolf undrene.. og fortsatte..

''for at tingene kan være i balance kan der ikke kun være den destruktive Yin... man skal også bruge den fredsomlige Yang til at bringe tingene i hamoni...'' kiggede wolf på ham.. og prøvede ikke at grine..
but it failed...

markus grinede også "det kan der være noget om, jamen så goddag fellow vuffer" sagde han drillende.

wolf kiggede underligt på ham...
''hvem har sendt dig?'' kiggede han underligt på ham....
kender jeg dig?? tænkte wolf...

han smilede "ingen har sendt mig, jeg hørte dig skrige og besluttede mig for at kigge forbi". han kiggede undersøgende på ham, "hvordan har du det nu?".

wolf sukkede og sagde '' jeg klare mig.. og det kunne være værre'' grinede han lidt..

han virkede da meget flink.. men var dette blot en facade...

''men hvad laver du så her...'' spurgte wolf lidt nysgerrig og så på hans arm..

"det var godt" han lo lidt.
"jeg kom ud for et lille uheld ... jeg var ikke hurtig nok" sagde han med et grin.

''virkelig?'' kiggede han..
''hvad skete der?'' spurgte wolf lidt nysgerrig
mens han kiggede på hans arm..

"jeg kom i et .. slagsmål, og undervurderede min modstander" han trak lidt på skuldrene, "hvad med dig? hvordan blev du pumpet fuld af sølv?"

''en demon jagede mig... sammen med en hvis.. kvindelig skikkelse... så det endte med at en af mine venner kom og hjalp mig'' sagde wolf og grinede lidt...
'' i det mindste var det da ikke min søster som kom for mig..'' smilede wolf

"hygge" sagder han med et lille smil "hvorfor ikke din søster?" spurgte han nysgerrigt.

''fordi hun er en demon... som døde for mange år siden'' sagde wolf og kiggede rundt..

''men jeg er glad for at jeg støder ind på dig end hende'' sagde wolf og smilede

markus gengældte smilet "ah ... det kan jeg godt se kunne blive lidt besværgeligt. så ... er du ny her i byen?"

''det kan man vel godt sige..'' sagde wolf og grinede lidt...
mens han kiggede rundt og analyserede hvor han var...
''og dig? er du ny her? '' spurgte wolf....

"næh, det kan man ikke sige ... jeg har boet i området hele mit liv" han smilede svagt og så sig også rundt på hospitalet.

''hmm okay.. tja.. jeg gætter på at du ikke helt så meget som disse.. kød klumper '' grinede wolf lidt

han kiggede på markus undersøgende..

hmm gad vide hvor gammel han mon var.. 17.. 18?? tænkte wolf

markus smilede og så så lidt undrende på ham "helt å meget hvad??" spurgte han en smule forvirret. ødklumper ... måske var det menneskene han hentydede til, han smilede lidt for sig selv.

''men fortæl mig lidt om dig selv så... og foresten kunne jeg tilbyde på en kop The?'' smilede wolf til ham..
mens han undrede sig over hvem dette mon kunne være...

wolf gik mod hospitalets Cafê....

Markus smilede igen "jo mange tak. jeg heder Markus og bor her i byen med min flok" sagde han afslappet, "dig?". han fulgte efter Wolf mod cafeteriet