we are both hunters.. \\wolf\\

sømanden karl, kiggede op på natte himlen, han indånde den dejlige natte luft, så forsatte han sin vej hjem, mod hans hytte, den tunge sæk, med fisk, var snart ved at blive for meget, så han valgte at have enu en pause, han kiggede ud over havet, det var en dejlig aften tænkte han, ingen skyer på himlen, stille vand, og en god fangst. han hørte en stemme bag ham "Godaften min herre, håber ikke jeg forstyre dem", karl vente sig om, det var en mand ca de 20 år, i et gammelt jakkesæt, som stemmen tilhørte. Karl smilte ved lettelsen, det kunne jo have været en tyv, tænkte han, "nej overhoved ikke du" sagde Karl, han satte sig ned på hans sæk, og tog en cigaret frem,

"har du ild?" - Karl

"nej min herre, jeg beklare" - Lecter

"haha..hvad undskylder du for ?, så vigtigt er det heller ikke, du er en sjov starut" - Karl

"Ja, min herre" - Lecter

"Hvem er du ?" - karl

"jeg selv er Zeon, min herre" -Lecter

"jaja så, mit navn er karl" - Karl

Lecter ligger en hånd på Karls skulder, Karl kigger op på ham, med et undrene blik.

"hvad laver du Zeon?." - Karl

"vima tu fam deca solbada Santuine se molt" - Lecter

Karl kigger nu op på manden igen, og opdager hans ansigt er helt sort som natten, hans øjne er så gennemborende røde, og håret langt og hvidt.. Karl bliver ramt af frygt, og prøver at rejse sig op, men hånden på hans skulder holder ham nede.. han overvejer at råbe om hjælp, men de skræmmeene røde øjne, som kigger ind i hans, er så kolde og så øde, at han ikke kan skrige..

Lecter tager hans hånd til karls nakke, og i et hurtigt ryk, knækker Karls nakke.. Lecter giver slip på den afdøde Karl, og den livløse krop falder til jorden. Lecter tager hans lille bog frem fra hans jakkesæt, og skal til at skrive i den, men stopper da hans elver øre opfanger en lyd.

Påklædning: Kimono med katana i hans venstre side...
wolf gik ned af trapperne mod havnen... han hørte et eller andet komme..

hmm nu var det ellers sådan en stille nat... mon Demetrix stadig vil savner mig... tænkte wolf og fortsatte sin aften tur..

han gik varsomt og med øjnene ud mod havet da han nu stod 30 meter fra lecter..
uden helt at kigge på ham... men blot kiggede ud mod havet... som om det fangede hans blik..

han kunne lugte noget... anderledes... det var ikke blot fisk.. men noget nær nogle fisk.. men han kunne ikke helt vide hvad.. posen fra karls fisk stank og slørede meget af lecter's duft...

Lecter så gennem den mørke aften, og den lette tåve som var det midt på eftermiddagen, han elsket sit syn og hørelse, de gjore det nemmere at være den jager hele hans liv havde handlet om at bliver. Lecter gik ind til den mørke krog af nogen træ kasser, som han tidligere havde gemt sig bag, han lagde kniven ned i hans inder lomme, og kigger op af den mørke kasse facade, og tænkte han var sikker, men hans nysgerrighed efter hvad denne mand var for en, og hvad denne mærkelige nye verden havde at byde på, sagde han med en hæs og kold stemme, stadig gemt i det mørke hjørne, og lugten af fisk. "hvem er de"

wolf tog sig sammen og tømte sit sind... men lugten af fisk.. og et eller andet mere.. en lugt han ikke havede lugtet før... men prøvede at ignorer den.. og kiggede rundt om der var folk.. men så en mand ligge på jorden(karl)

hmmm en fuld mand som har drukket for meget... sikke en stakkel... tænkte wolf

han gik mod manden.. men lugten af fisk nærmede sig.. og en anden slags lugt...

''hey.. er du okay?'' spurgte wolf den liggende mand på jorden

Lecter hørte manden stemme, og nikkede til sig selv, og gik ud fra hans gemme sted, og sagde med det samme "min herre, de er enten dum, eller modig, siden de forstyre en jagt, hvad er deres formål ved deres besøg?"

wolf kiggede på ham hvor efter han så på hans øre.. ''elver?! men hvad er din begrundelse at dræbe denne mand?'' spurgte wolf og kiggede på ham mens han holdte sin venstre hånd diskret på sin katana..

han havde aldrig set en elver være sort... kan der være en begrundelse.. og hans øjne.. hvorfor mon de er røde... dette giver jo ingen begrundelse... kunne dette mon være demon?
eller om mai havde sendt ham... tankerne om hvem denne mystiske væsen var undrede wolf og samtidig gjorde sig parat på eventuelle modstand fra dette væsen...

Lecter forstod ikke manden, hørte han ikke efter?, det var en jagt, skulle han virkelig have en støre begundelse?, Lecter rystede på hoved af denne mærkelige verden, og svaret ham, "Jeg er jæger, jeg fandt et bytte og nede lagde det, og hvis herre ikke vil have noget imod det, vil jeg fortære mit trofæ"

'' du vil alsor slagte dette menneske.. som det var et dyr?'' wolf undrede sig over hans tanker...
''jamen du fortsætter blot.. men må jeg stille dig et spørgsmål imens? blot af ren interesse... hvad er du?'' spurgte wolf.. for at se om han nu ville svare..

at tag mennesker som et trofæ... hvordan dette... jeg havde godt hørt at min egen race spiser mennesker... men en elver!? hvordan det.. tankerne om hvad dette væsen var undrede ham...

Lecter fortod ikke manden, den tunge havde været skåret af, og brugt som hat, hvis den tilhørte en fra hans samfund, dette var godt nok et Santuine forladt sted.
"Jeg menneske?..såh lang tid har jeg ikke været her, kan ikke forskellen på jeres eventuelle stammer"
"Jeg er det min frøken og gudinde siger jeg er"

'' virkelig? hvem er din frue og gudinde?'' spurgte wolf undrene...

'' er de en form for... ejer over dig.. som om du var et husdyr for dem?'' at have tjenere undre ikke wolf.. efter som han selv tjente Demetrix... men han var jo også en demon som ikke påførte sine tjenere så stor diciplin....

Lecter begyndte at skære huden og senerne fra kødet på den afdøde karl, og kigget op på wolf, og svaret da han havde talt færdigt.
"Min gudiende, og frue ejer mig ikke, jeg er hvad de siger jeg er, og hvad jeg skal føle og tænke, og ikke skal, og derfor ejer de mig ikke, da jeg er intet uden dem"

''må jeg spørge hvad deres navn er?'' spurgte wolf lidt undrene..

hmmm et væsen som betrakter mennesker som dyr.. interessant

"Jeg bliver kaldt Lecter, og deres?"
"hvem er deres frue?"

'' mit navn er Anumis...'' sagde wolf og smilede..
''og arbejder under en familie... kan man vel kalde det.... men frue.. nej.. det tror jeg ikke jeg arbejder under.. men jeg arbejder under en herre.. '' sagde wolf og smilede lidt...

lecter kigget underligt på ham, og forstod intet af det han sagde, eller jo ordne gav mening, men sammenhængen forstod han ikke.
"De..hvad?...herre..."
Lecter lagde en hånd på hans kniv, og sagde fjenligt
"de har ikke en frue...."

''jeg havde engang... min egen skaber som skabte mit liv... men blev drabt.. myrdet kan man vel også sige...'' sukkede wolf...
''så nu er jeg på jagt efter den som myrdede hende... med en families hjælp tror jeg nok det skal lykkes..'' sagde wolf

"De søger hævn?, se det er noget jeg kan forstå.. du følger Santuines tre bud"
"hvad er denne verden for en undeligt sted?,og hvad er i for nogen?"

''det samme stiller jeg dig... '' sagde wolf og kiggede på ham.. hvor efter han kiggede rundt...

hmmm ingen i nærheden... tænkte wolf...

''lad os sige at jeg blot går i nærheden af andre væsner... '' sagde wolf og smilede...

''min midlertidig herre er en demon.. om det er en mand eller en kvinde er jeg stadig indtil vidre usikker.. men navnet ligger op til en man.. han bliver kaldt Demetrix og er leder for største delen af demonerne'' sagde wolf og kiggede på ham undersøgende om hans reaktion er positiv eller negativ...

"Jeg forstår ikke hvad en dæmon er.. men det lyder til du er dum, da en mand ikke kan lede noget som helst, så det må være en frue du tjener"

''det vel muligt... men gennem de sendeste menneskelige år 2000 har mænd regerede over kvinder... men dette har også ledt til selv destruktion af menneskeliv... og liv som er spildt.. '' sagde wolf og kiggede på hans li..

'' og dem selv.. du er trods alt også en mand.. så anerkende en kvinde som styre over dig? hvorfor?'' sagde wolf og ventede på et svar...

Lecter var nu ikke vare forvirret, han var helt fortabt, han forstod selt ikke noget af det manden sagde..mænd over kvinder?,.. Lecter kunne slet ikke tænke tanken, og fordi hans verdens billede slet ikke hang sammen, satte han sig på måsen, og kigget op på manden, som om denne nye verden var en stor joke.
"...øøhh...kvinder...øø"

''hvis din frue levede i de senste menneskelige århunderede ville hun tag ordre fra en mand HVIS hun var et menneske... hvilket jeg kan gætte mig til hun ikke er'' sagde wolf og kiggede undrene på ham..
''du ser ikke ud til at være fra denne verden er du?'' spurgte wolf og kiggede på ham som om han spillede dum...

Lecter gav helt op på mandens fortælling, og sagde
"Nej ve santuine er jeg ikke det, og i er helt fra forstanden.. mænd over kvinder.. pff, hvordan kan i leve med jer selv?,..... jeg en forvirret dreng i denne verden, intet giver mening her, jeg har brug for at lære alt.. men i er så..underlige"

wolf smilede ''jamen så lad os dele vores viden?'' forslog wolf og satte sig ned..

''hvad ønsker du at lære fra vores verden?'' spurgte wolf

"alt.. for jeg har ikke stødt på noget der er det samme der hvor jeg kommer fra"
"hvad vil du vide?"