brækket - wolf

''mit navn er Wolf Anumis Mikaelo... jeg er på jagt...'' sagde wolf lidt seriøst men smilede stadig..
'' mit bytte er en person som kalder sig Tristan.. men jeg uheldigvis støtte ind i en kvinde.. som desværre satte nogle kugler ind i min krop.. som du tidligere så'' hvor efter wolf gik over til et bord og satte sig kort...

Markus så undersøgende på ham "jager du alene?"

''ja. er det da unormalt?'' spurgte wolf og kiggede på ham..
'' er dette da unormalt?'' spurgte wolf mens han kiggede undersøgende

wolf rejste sig fra bordet og kiggede på markus
''hvad kunne du tænke dig at drikke?'' spurgte wolf høflig mens han kiggede over mod Cafêns bar

Markus smilede "sikkert ikke ... jeg har ikke så meget erfaring med den slags". han tænkte lidt over spørgsmålet "h,m ... en kop kaffe?"

'' Kaffe til dig så..'' sagde wolf og smilede
han kom tilbage med en kop Te og kaffe
han gav markus kaffen og satte sig
''jeg viste ikke om du ville ha med eller uden fløde så det tog jeg alsor med'' sagde wolf og kiggede på ham

hmmm men hvad kunne han så være fra... en tilfældighed?? det kunne jo være muligheden... tænkte wolf

Markus besvarede smilet "mange tak, jeg glemte vist at sige dey; men jeg foretrækker med fløde" han tog koppen og hældte fløden i. "og du er ikke selv en kaffedrikker?"

'' nej.. jeg fortrækker The '' smilede wolf og nippede af Teen...

han fortrakt te.. og dette var noget han var opvokset med siden han var barn.. så hvordan kunne han bryde nogle at sine ''børne'' traditioner

'' men kaffe er hellere ikke dårligt'' sagde wolf og kiggede på sin te..

"te smager også godt ... men kaffe holder en vågen", han sad afslappet og drak sin kaffe. "hvad er det du jager?".

'' en fyr ved navn Tristan.. han eller hun.. er Dusør Jager... '' sukkede wolf..

'' problemet er blot... at jeg ikke helt ved hvor han er.'' sagde wolf og sukkede endnu en gang..

hmm mon han kunne havede gemt sig et eller andet sted i Sheria.. tankerne om hvor Tristan kunne havede gemt sig svømmede i wolf's tanker

"en dusørjæger? er han her?" spurgte Markus vagtsomt og med en svag knurren, hvis han var en trussel blev han nødt til snart at tage tilbage til sin flok.

'' det håber jeg ikke... for hvis han eller hende var her ville jeg kunne lugte ham eller hende... han/hende ville have en samme lugt som jeg på et tidspunkt har lugtet før så det skulle jeg ikke mene han/hende er'' sagde wolf og smilede til ham

''men.. noget siger at du ikke helt. er glad for dusør jager?'' spurgte wolf undrene og kiggede undersøgende på ham..

hmmm han er virker som en som man kunne stole på...
men var dette blot en facade... tænkte wolf..

"det var godt" sagde han og slappede en smule mere af. "jeg har noget mod dusørjægere, som er en trussel for min flok ... hvis de holder sig væk og ikke forsøger at angribe har jeg intet mod dem" sagde han alvorligt, og sendte en venlig tanke til Devin.

'' tja.. nogle jagere er ment til ikke at blive stolet på.'' sagde wolf og sukkede

han kiggede på markus..
''hvad var din første oplevelse med en dusørjager?'' spurgte wolf lidt nysgerrig

hmm mon det ville være klogt at spørge ind til ham tænkte wolf

"der var en, som forsøgte at udrydde min flok; men vi fik bekæmpede ham ... selvom det dog kostede min ene søster livet ..." han så alvorligt på ham, han blev altid trist nå han snakkede om det. hun var ikke hans biologiske søster; men en del af flokken. "og din?"

'' en enkle dusør jagere overasket vores familie.. slagtede både min far,søster og kæreste..'' sukkede wolf og kiggede på ham
''jeg kom hjem efter at havede været i temple hvor at jeg kommer hjem til at se min søster og min kæreste jerry lå død.. da jeg hørte en lyd og en jægere som havede slået min far ihjel står nu og ser på mig.. jeg blev grebet af vrede og bed ham i struppen med min menneskeskikkelse... hvor efter jeg fandt ud af at mit indre ulv vågnede og mens jeg bed ham fik jeg personligt et black out.. hvor at jeg kom til mig selv og så manden død samt mange ulve bidemærker i hans krop..'' sagde wolf og kiggede på ham
''men det er også 14 år siden'' smilede wolf

markus blev overraskede over den triste historie "wow ... det er jeg ked af at høre ... " sagde han en smule medfølende.

'' det okay. '' smilede wolf og kiggede på ham
'' det er en del af mit livs udfordringer at leve med dette'' sagde wolf og begyndte næsten at grine..

''jeg har levet med min far og min søster for mindre end 11 år.. selv om min søster desværre er blevet en demon.. og at hun nu jagere mig'' smilede wolf og kiggede på ham

''jeg søger en mand ved navn tristan som har muligvis en finger i min familie's mord.. ''
sagde wolf og hans blik blev fuldstændigt seriøst...

markus nikkede forstående, "så forstår jeg godt, at du er interreseret i at finde ham" han overvejede om ikke flokkens leder ville gå med til en form for samarbejde ... han kunne nok godt overtales, "hvis det er kan jeg informere dig, hvis en fremmede dusørjæger kommer gennem min floks territorium?"

''det ville være en stor hjælp'' sagde wolf og smilede til ham
han kiggede undersøgende på ham... '' jeg takker mange gange for din hjælp'' sagde wolf og kiggede ud af vinduet.. ''pas på mai.. hun er der ude et eller andet sted.. og hun ved hvordan man dræber'' sagde wolf og sukkede...