The art of knowing a stranger - Sawyer

Dato/Dag: IRL
Tid: 19.52
Sted: Hovedkvarteret
Vejr: Udenfor blæser det, men det ser ikke ud til regn.
Omgivelser: Hans eget kontor og de få ting han har fået ind i det endnu.

"Stupid paper work..." Mumlede Tristan og skrev hurtigt under på et ark mere. Der var altid meget papirarbejde om fredagen... Og det var også den dag man var mest udkørt efter en lang uge.. Perfekt timet, eller noget..
Han tog sig til hovedet og rejste sig fra sin stol og begyndte at gå rundt i kontoret. Han havde så småt begyndt at 'dekorere' det med alt muligt mere personligt. Det betød mest at der var bunker af rod som han selv havde orden i overalt. En stor blød stol bagved hans nogenlunde ordenlige skrivebord og alt muligt andet. Han stoppede foran skrivebordet og betragtede de billeder han havde til at stå. Det første var et billede af ham og hans familie.. Mor far og bedstefar samt ham selv i midten. Det var der mest for at folk skulle få et indblik i at de var en velfungerende familie.. Hvilket de langt fra var.. Eller han fungerede ikke godt ind i den. Det billede var mest til skue, hvorimod de to andre ved siden af betød meget mere og faktisk løftede hans humør på hårde dage.
Det første billede var taget på hospitalet og forstillede ham og Sebastian Castle legesygt drille hinanden. Han selv havde et stort smil imens Castle så irriteret ud.Det var taget da Castle havde været på hospitalet en årgang..
Han kiggede på billedet ved siden af og som altid fik det et smil frem på læben. Det forstillede ham selv og Camille på færgen på vej til fastlandet efter en tur i sommerhus. Vinden blæste deres hår op på billedet, men de grinede og så glade ud midt i deres kram.
Tristan strakte sig og sukkede... Tilbage til papirarbejde...
Han satte sig på den bløde slidte stol igen og gik igang med at læse det næste dokument.

Hårde og hurtige skridt lød på gangene op imod Dusørjægerlederens kontor, blikke fra de mange dusørjægere på gange blev lige pludselig opmærksom på et gående væsen. Sawyer kiggede tilbage på dem med sine grå/grønne øjne. Han kunne godt forstå, at de kiggede. En klasse, åbenbart de nye aspiranter var ved at skifte lokal,e og læreren stoppede dem. De var meget unge nok omkring de 13-17 år. *I kommer sikkert til at jage sådan nogle som mig* Tænkte han for sig selv, mens han gik bag ved en kvinde og så lige ind i nakken på hende med en meget langt sort hestehale. Hans blik faldt dog engang ned på hende røv og blev hurtigt rettet op igen. Dette var ikke stedet til at pisse en dusørjæger kvinde af. Dusørjæger aspiranter kiggede nysgerrigt og underligt på ham. De havde selvfølgelig lært en masse ting om væsner, men ham kunne de ikke lige gennemskue. Sawyer fik næsten trangen til at blotte sine tænder, og blotte sine sylespidse dæmontænder bare for at drille dem. Men styrede heldigvis sig selv, han var slet ikke ond af natur, han elskede bare at drille folk. Men han kunne tydelig forstå at selv flere af de mere erfaren dusørjæger ikke kunne gennemskue ham. Han havde en tydelig aura af engel, men alligevel var der noget så tydeligt blandet med det, dæmon. Men det gav tit den effekt at det var meget svært at gennemskue, hvad han var. Han var sådan set ligeglad, han syntes bare at det var sjovt at glo på enten væsners eller dusørjægers dumme ansigter, når de prøvede at regne ting ud. Dusørjæger kvinden førte ham hurtigt til dusørjægernes kontor, og hun åbnede hurtigt op og uden at banke på. Dog sørgede hun selv for at stå i vejen for mellem Sawyer og Tristan, for hun stolede slet ikke på Sawyer. Hun sagde med en neutral stemme.
"Jeg fandt ham her vandrende udenfor og ventede på en dusørjæger til at opdage ham, så han kunne give dig en besked."
Sawyer havde et mørkeblåt jakkesæt på med en hvid skjorte inden under, dog havde han ikke slips på, det hadede han som pesten. Så sagde han med en tydelig irsk accent, så det stadigvæk var forståeligt, men man vidste stadigvæk tydeligt, hvor han kom fra. Han nikkede også høfligt til denne særdeles unge dusørjægerleder med et meget spøjst orange hår, men det kunne Sawyer godt lide. Sawyer havde dog kun for nogle få uger siden kommet sådan rigtig til øen for at bo, så han kunne ikke sproget helt så godt endnu. Han havde stadigvæk en stor tildens til hvis han blev sur eller meget opkørt at tale i irsk engelsk.
"Ja, jeg kunne vel ikke bare komme vadende herind, så ville mit bloody head ryge af."
Han vidste tog hånden for panden, som en pistol for at understrege det han sagde med et morende smil på sine læber.
"Men jeg kommer med en særdeles vigtig besked fra en hvis herre, som meget gerne ville have at jeg skulle overbringe dig dette personligt."
Sawyer tog et sort brev ud af lommen og lagde den hurtigt på bordet og trak sig tilbage, han vidste han skulle passe på. Dusørjæger kvinden så på Tristan om det nu var sikkert at han skulle være alene med dette væsen. Men det vurderede hun det til og gik udenfor. Mens hun gik ud faldt Sawyers blik på hendes røv i stramme sorte bukser og kunne ikke lade vær med at sige nok lidt for højt.
"She got a bloody damn ass"
Hun hørte det og var lige ved til at give ham en omgang tæv, men lod vær.Men så huskede han lige at han ikke skulle kigge på kvinderøve og vendte blikket tilbage på Tristan.

Tristan havde drejet lidt rundt på sin stol da han igen var blevet træt af papirarbejde. Det var derfor han sad med ryggen til da døren pludselig gled op.
"Har jeg ikke gentaget mig selv nok gange, husk at banke på døren...!" Sagde han irritere og vendte rundt på stolen for at få øjenkontakt med en kvindelig jæger. Hun kiggede hurtigt forlegent ned, men nikkede så bestemt og rystede det af sig.
Tristan rejste sig da han fik øje på 'gæsten' bagved. "Ah, jeg har en gæst?.. En speciel en kan jeg fornemme..." Sagde han så og betragtede fyren. Han var meget pænt påklædt, sammenlignet med hans egne sorte jeans og brune sweater..
Kvinden forklarede og da fyren kommenterede på det kunne Tristan ikke lade vær med at udstøde et grin, han kvælte det hurtigt igen. Han snakkede irsk agtigt? Hvor morsomt.
"Got that right... Du må hellere være forsigtig med os jægere" Drillede Tristan og sendte fyren et udfordrende blik.
Han kiggede så på kvinden igen og nikkede imod døren. "Leave us.." Sagde han hurtigt og da hun så lidt skeptisk ud kiggede han bare dumt på hende og tilføjede: "Jeg tror nok at jeg kan passe på mig selv." Med det forlod hun rummet - dog ikke uden at næsten have dræbt fyren for at kommentere hendes røv.
Da hun smækkede døren hårdt bag sig sagde han hurtigt:
"I'd be more careful with that... Woman here are pretty bussy and aggressive" Så rystede han på hovedet og rystede smilet af.. Han var ikke ligefrem i sit formelle hjørne idag.
"Firstly.. I've noticed that you speak with a rather incomplete vocabulary of our language.. If it makes you more comfortable - let's speak english.. " Han selv havde en langt mere amerikansk accent, men talte også flydene engelsk..
Han betragtede det sorte brev på hans skrivebord ved siden af billedet af Camille og tog det så op.
"So.. Anything i need to know before opening this? No explosion or anything?" drillede han og viftede brevet op foran sig.
"Also.. What do we have here... My guts tells me 'demon', but my intuition tells me 'angel'... Wicked... Never seen that before.." Han havde selvfølgelig set blandingsracer før, men aldrig af engle og dæmoner..

"i do really believe ya on that point. Ladiar can't live with them nor without those skanks"
Han havde ikke lige frem den engletildens med ikke at bande, og han havde mange gange i sti liv fået et par dumflader på hovedet over at bande. Han følte sig faktisk godt tilpas, der var ingen onde følelser fra dusørjæger siden af ellers skjulte han dem virkeligt godt. Sawyer fik straks øjnene på stolen foran skrivebordet lige foran Tristan og satte sig hurtigt afslappet i den. Han kunne tydelig huske sidst han var her, var det for ca 50 år siden? Da stedet lige var på ombygget eller sådan noget. Han lyttede interessant da han sagde hans forslag og kunne ikke lade vær med at smile.
"I like that, ya are very different from others. That's good, really good."
Så skiftede han over for han var nød til at øve sig, heldigvis kunne han let lære sprog. Han var lige som en papagøje, dog havde han stadigvæk en tildens til at give alt en irsk accent både på russisk, kinesisk og selv elvisk. Han sagde lidt mere usikkert, som om ans tunge havde lidt svært ved de anderledes ord, men tilgengæld hvis han ikke kunne et ord så puttede han tit engelske/irske ord ind i en sætning, han gjorde det også til tider bare fordi han syntes det lød godt.
"Nej, du behøver ikke worry, af det jeg ved af. He wants you, alive."
Han var lige næppet til at tage benen op på hans bord, men det ville nok ikke ha været så godt.
"You bloody right, i'm an angel and a deamon, thats fucking hilarious right? Not what ya se everyday, ya should have seen the hunters faces, thats fun"
Når han åbnede brevet stod der på tydeligt på sort papir med en gul skrift en gylden hårlok lå i brevet.

Kære Dusørjæger.
Jeg vil bare sige at vi klanen Mira'mus har dræbt en af dine kære små dusørjægere, eller skulle jeg hellere sige varulv? Rygterne sagde hun var en af de bedste, men vi har hørt at du var endnu bedre. Så før vi begynder at give en masse dusørjæger befrielse fra deres kropslegeme, så vil jeg råde dig til at møde i morgen lige ved solopgang på den lykkelige eng.

yours
DeathEye

Sawyer vurderede til, at Tristan næsten havde læst færdig og sagde.
"That guy, i would take him serious, he is a real creepy arsehole"
Sawyer så ham aldrig sådan rigtig ude over hans creepy lysende slangeøjne og hans brændte hud.

"Right again... What can i say, we love ladies do we not?" Smilede han og hævede et øjenbryn da han satte sig i hans stol.. Hvilken flabethed... Men han kunne ikke hade nogen for at være flabet, i så fald ville han hade sig selv grænseløst.
"Let's just say i take it an art to stand out.. Or to be who i want , when i want." Svarede han roligt og lod en hånd køre hen over skrivebordet. "I'd say you are rather different yourself.. From other creatures...".
Tristan stoppede vagtsomt op og forstod ikke helt... "He..?" Han åbnede hurtigt brevet med en flydene bevægelse, tog indholdet ud og læste det.
Han kiggede hurtigt op på fyren inden han rigtig begyndte og svarede "It is pretty wicked.. I sure hope for your own sake that you do not have any demonly attentions.. Those hunters may be the end of you if you're not careful" Han smilede drillende og overlegent inden han læste brevet.
Det første han tænkte på var hårlokken. Den lignede til forveksling noget der kunne have været fra Camille, men heldigvis var det ikke sådan og han åndede lettet op... Gad vide om dæmon-engel fyrne havde hørt at han åndede lettet op?
Et hurtigt blik op på ham og ned på brevet igen.
Han rynkede brynene... Havde de dræbt... Ancilla? Hun var den eneste han lige kunne komme i tanke om... Men hun havde været en af hans bedste...
*Fuck, fuck , fuck...* "Fuck!" Udbrød han og slog en hårdt knytnæve ned i bordet. Han var vred.. Meget...
Så rettede han sine mandelbrune øjne imod den anden person i rummet.
"Why did you have this? You know this guy?"

"ja, we men love them, if a man didn't then there is something wrong in his mind, right?"
Han kunne ikke lade vær med at smile sådan lidt flabet, men dog også tilfreds. Ham her Tristan var da selv ikke en helt kedelig type, en som også kunne lide at være flabet, det er en sjov ting.
"I can assure you, that the only things i have in commen to deamons are teeth, tail, horns and claws. And one other thing to have fun not evil-like fun, just normal fun. If i was a real angel i would have bloody killed my self, they are so boring, no fun about that"
Sawyer studerede hans reaktion, han vidste aldrig hvad der var i de beskeder ude hvis det er mundtlige beskeder. Så han var altid nysgerrig efter hvad beskeden var, især denne fordi det virkede ikke til at være en venlig besked. Sawyer gloede dog lidt underligt på hårlokken, som Tristan tog op. Men så hørte han at Tristan åndede op, hørte han rigtigt? Og så blev situationen lige pludselig vendt på hovedet, nu var det ikke så venligt mere. Sawyer tog hænderne op for at vise sig uskyldig.
"It's my job, i'm a messenger. Normalle it is friendly creatures and people i work for, but sometimes there is these evil one and i don't judge people, i just do my job. But if it could help, my bollocks didn't like him at all. He is really a nasty one"
Han håbede på, at det hjalp det han sagde. Ellers måtte han på en eller anden måde overrumple ham og så hoppe ud af vinduet og flyve væk. For han vil ikke ende som skydeskive for en dusørjægers vrede.
"Don't put ya anger on me, i know nothing about that messenge besides who i should deliver it for. And i have to tell you one thing, your headquarter isn't that hidden at all. Many creatures know where this place is"

Tristan løsnede lidt op og kunne godt se at han ikke burde lade sin vrede gå ud over den stakkels mand...
"I'm sorry ... It was not in my intention to lose my sight in anger for a moment... Looks like they killed one of my hunters... One of my best hunters... They are not getting away with that.. At least not with their lives.." Tristan fremtvang et smil, men det ville være tydeligt for en hver at han stadig ar vred...Meget... Et menneske ville nok ikke bemærke det, men et væsen med gode sanser ville kunne fornemme hvordan den statiske elektricitet i rummet steg drastisk.. Tristan kunne selv mærke det fordi det jo kom fra ham selv, men han var ligeglad... Han ville ikke indrømme noget alligevel.
"The headquarter is not meant for being hidden... I'll tell you what if you promise to keep your mouth shut about it.. " Svarede han og smilede flabet.
"Since i've become the leader i've done some chances in det base.. If a creature should make a wrong move near here, it would be detected immediatly and killed by either my hunters or the headquarter it self... One big deadly trap if not careful.." Han lagde hovedet lidt tilbage og vilede stadig en hånd på bordfladen.
"Okay messenger guy, we're going out to hunt..." Afsluttede han med et ondt smil og kiggede hen på fyren for at se om han var klar på at tage med, ellers kunne han tvinges..

Sawyer var glad for at se, at Tristan nu var faldet mere til jorden. Men stemningen herinde var meget op og køre, næsten alt for elektrisk. Han kunne næsten føle sine hår på sine arme rejse sig. Sawyer så vurderende på Tristan og så dybt i øjnene på ham. Er denne dusørjægerleder alligevel ikke så menneskelig eller? Han var ikke en der blandede sig, men dog kunne han godt lide at få tilfredsstillet sin nysgerrighed. Normalt lagde han ikke så meget mærke til det hans sanser fortæller ham især med hans dæmonsanser. Dæmoner kunne jo fornemme og lugte meget bedre, især kunne de lugte andre dæmoner. Så lagde Sawyer lige pludselig mærke til denne skyggelugt af en skyggedæmon. Han tænkte for sig selv. *Så denne Tristan er åbenbart tit eller har været tit i selskab med en dæmon.* For selvom skyggedæmoner ikke direkte efterlod et mærke i hvert fald ikke med vilje, men deres skygger kan tit påvirke andres skygger, og Tristans skygge var tydeligt mærket af en magtfuld dæmon. Han undlod at sige noget som helst, han dømmer ikke folk om hvem de er sammen med osv. Så lagde han faktisk først mærke til de 3 billeder på skrivebordet og mens Tristan snakkede videre om basen, tog han et bestemt billede op og kiggede på den. Han kom til at sige højt.
"Bloody hell?"
Han tog sig hurtigt i det, og lod vær med at sige, at han kendte denne fe kvinde ved navn Camille.
"I meant bloody hell, is she your girlfriend, you lucky bastard."
Han stillede den hurtigt tilbage, han kunne tydelig huske hans møde med denne kvinde. Det havde været et lidt særligt møde, men meget spændende. Minderne kom frem om, hvordan han flygtede fra en politistationen og brugte Camille uden at skade hende og hun var med på den, til at kunne komme ud fra politistationen. Men heldigvis havde de ikke fanget ham efter. Han kunne ikke lade vær med at smile for sig selv ved hans minder, hun var en speciel venlig pige ingen tvivl om det. Men kendte denne dusørjæger hvem denne kvinde var? At hun altså var en fe? Sawyer skubbede det straks væk, fordi det sidste spørgsmål Tristan stilte ham kom lidt som et chok.
"Me on hunt?"
Han så vantro på lederen, men duden her var total seriøst. Sawyer strøg hånden lidt tøvende igennem hans brune hår, men så trak han bare på skuldrene og et smil brød frem på hans læber. Han var klar til at tage Tristans udfordring, for selvom Tristan ikke havde direkte sagt det, så var det fuldt ud stadigvæk en udfordring.
"I have never tried that before, but now it is the time right? my guts say yes"
Måske skulle han ha tænkt sig godt om før han sagde ja til det, men han fulgte sådan set kun hans mave fornemmelser. Sawyer rejste sig og rakte hånden til ham.
"That's a bloody deal. I'm Sawyer by the way. But i can't assure you that i would be useful to you"
Hvis Tristan tog hans hånd ville sawyer bruge sin evne ved håndkontakten. Så vil han se hvad Tristan allermest ønsker sig lige her og nu. Det kunne være en forstilling om hævnen, være sammen med Camille, hvad som helst Tristan end ønskede sig her og nu.

Tristan kiggede overrakset op da fyren udbrød 'Bloody hell'. Var det billedet af Camille han kiggede på? Først virkede det som om han kendte hende, men det næste han sagde sagde at han ikke kendte hende og bare fandt hende attraktiv...
"Eh? You could say that yes... Pretty isn't she? I'm indeed lucky" Drillede han og hævede et øjenbryn. Man kunne ikke rigtig sige de var kæreste ham og Camille, men de var mere end venner og dte eneste der manglede var egentlig bare at det kom på facebook, eller at han rent faktisk fik taget sig sammen til at spørge hende.
"You better be ready if it's your first time hunting.. Cause we are going for a certain 'DeathEye" Smilede han lumsk. Tristan kiggede på hans hånd og fandt det ikke besynderligt at tage den så derfor gjorde han det.
"Deal then.. I'm Tristan C. Wonder... You better be useful to me.." Smilede han stort.
Hvad han ville mest lige nu var blandet.. Havde man spurgt ham ville han have sagt 'dræbe DeathEye' og det var også en af tingene han helst ville... Men det lå altid dybt inde - hvad han ikke ville indrømme- ville han bare imponere sin far og bedstefar .. bare lidt... Og til sidst ville han skaffe Camille af med de drømme hun havde om sin mor... Hvis han kunne ville han bare fjerne det fe halløj der altid bragte hende i fare.

Da Sawyer mærkede Tristans hånd i sin fløj symboler og billeder og følelser igennem hans hovede. Det var tydeligt Tristans ønsker var blandet med nogle ting stod tydeligt, han så Tristan stå stolt foran to mænd. Den ene lignede hans far, og den anden måtte være hans bedstefar. *Så drengen ønsker at gøre sine forældre stolte* Tænkte han, og kunne ikke lige frem selv indrømme at han havde gjort sine forældre stolte. Hans mor siden hans fødsel vil ikke kendes ved ham, og hans far? Ja ingen vidste hvem hans far var, enten var det hans mors døde kæreste, eller så var det kærestens brødre der efter havde dræbt kæresten voldtog hans mor. Så kom et tydeligt billede af Camille, hun stod der og var tydelig fe, men så lige pludselig blev det fjernet. *ønskede Tristan at Camille skulle være et menneske?* Den forstod Sawyer ikke lige, men der virkede til at ligge meget bag det ønske. For i baggrunden før Camille forvandlede sig til et menneske, så lurede der en masse fare, onde skygger osv. Men faktisk fik Sawyer lidt mere respekt for denne unge mand, for han ville åbenbart meget gerne være en rigtig mand for Camille og beskytte hende fra alt det onde. De begge fortjente sikkert hinanden konkluderede han.
"I will try. So i would start to tell everything i know about him. I have never seen him before, not really. I have only seen his burned hands and his golden amber snake eyes. He is a shadow daemon, and what i have heard about him he is really old. I don't know if it is true but i have heard he can use all element, fire, water, earth and wind. But i don't know, ya can't trust rumors. He is the leader of his secret and not well-known clan, but i can say they are no jokes. no kidding"

Tristan gav hurtigt slip på Sawyers hånd. Et sekund havde han fyldt sig sårbar og gennemskuet. Hvad skete der lige her.. Var det bare hans fantasi? Han rystede det af sig og viftede fyren med sig ud af kontoret og begyndte at gå hen ad gangen. Nogle jægere kiggede tvivlsomt efter dem, men tog sig ikke mere af det. De var ved at være van til underlige typer der fulgte i hælene på Tristan.
"He can't control all elements... It is impossible.. In that case, he'd be a god.. I'd say he can use two tops... Wanna bet about it?" Svarede han ubekymret og hev en daggert frem fra en skjult lomme i hans bukser og begyndte fløjtende at svinge den rundt i små elegante cirkler om hans egen finger.
"Doesn't matter who he is or how strong he is... I'll just have to crush him" Smilede han og man kunne nok igen føle den statiske elekticitet hvis man stod tæt på ham. Han var ikke bekymret eller bange for at slås imod fyren.. Bare vred og mærkede lysten til at hamre en næve ind i nogen eller noget..
"He sure sounds like an old guy dude.. A kick punch and he's out as i light.." Tristan slog hovedet tilbage og smilede ved tanken.

Sawyer var på sin måde glad for at slippe Tristans hånd, for nogle gange følte han at han snagede for meget i folks privatliv. Han havde gjort det med vilje denne gang, men tit kørte hans evne også bare på automatik. Det var irreterende til tider, dog var det en stor fordel hvis man skulle score piger til en aftens hygge.
"Bet? bloody hell i will. But i don't believe he has 4 skallz, så let's bet on something else? and what is the price?"
Han havde sagt skallz istedet for skills, for nogle gange blander det irske for meget i hans udtale, som foreksemple hvis ham siger dogs, så siger han tit dags. Han elskede at vædde, han havde til tider kommet til at vædde hele sin formue væk et par gange eller to. Men han klarede sig altid, han fandt altid en måde til at kunne få noget at spise, drikke og et sovested. For faktisk boede han ikke nogen steder, slet ikke lige her pt. Men hans job gjorde det også tit meget svært at bo et sted, fordi tit kan han få opgaver, hvor han skal på den anden side af jorden eller tæt på i hvert fald og så er det meget lettere at ikke have et fast sted. Igen var der den der elektricitet, og nu var Sawyer stensikker på at denne unge mand havde evner.
"but if you crush him, then there is nothing i can help you with right?"
Han havde ingen kampteknikker, han havde bare sin heldighed lige som Jackie Chan, når han kravler rundt på ting og bruger alle mulige ting at kæmpe med, dog modsat Jackie Chan kunne Sawyer ingen af hans kampteknikker. Men alligevel havde han en tildens til at komme næsten pletfri fra det. Sawyer gik op til Tristans side, han var ca et halv hovede højere end ham.
"But where the bloody hell are we going?"

Tristan tænkte lidt over hvad de ellers kunne væde om. Han elskede et godt væddemål og det løs ikke til at Sawyer havde det anerledes..
"I bet you that the first thing this guy is going to do is brag ... 50 bugs?"
Forslog han med et bredt smil. Det var ved at være rutine nu. Når man stødte på et væsen som mente de havde en form for magt så pralede de altid... Dette galt i øvrigt også for mennesker..
Tristan fortsatte ud af hovedkvarterets indgang og satte kurs imod der hvor han havde parkeret sin motorcykel. Han håbede lidt at Sawyer havde bil eller noget, ellers ville han blive nød til at sidde bag på og det ville virke en smule... Gay...
"How did you get here? You have a car?"
Spurgte han så og de passerede kvinde fra før. Han skulede ondt til Sawyer og hvis blikke havde kunne dræbe ville han ligge på jorden uden puls.
"Even though i'm gonna crush him, that doesn't mean i can't need a helping hand.. Besides, you seem to know more about this guy than any other fellow i know of.."
Tristan kiggede på fyren for at spørge om han overhovedet vidste mere, men kiggede hurtigt væk igen.. Hvis han ikke gjorde ville han ikke vide det... Det var rart nok at tro at man havde et es på hånden.

//Jeg har en plotide til vores venskab .. eller hvad man siger ! //

// Lad mig høre dit plot :-D:-D//

"ya got a deal, get ready to lose 50 bugs"
han kunne ikke lade vær med at smile et skævt drillende smil, væddemål var altid så spændende selvom han meget tit tabte. Han så kvinden der gav ham dødsblikket men alligevel afholdte det ikke ham fra at kigge på hende, og det skulle han nok ha ladet vær med, for i det sammen sad et fedt rødt håndaftryk på hele siden af hans ansigt, og hun gik fornærmet videre.
" that bloody chick!!! why?"
han så udforstående på tristan, hvis hun ikke ville have mænd til at glo, hvorfor i helvede havde hun så taget en så stramme sorte leggings på. Altså det er jo det, der er meningen med det leggings at nemlig vise sig from.
" why Are womens always like bitches?"
Mærket forsvandt heldigvis hurtigt men den havde sku svedt en del.
"it that yours? Sweet. What kind?"
sagde han da han kunne se at de satte kursen imod motorcyklen.
""i've heard that this deatheye have a speciel mechanic eye, and if you take that, he can't do anything."
da han spurgte angående med at om han havde et køretøj var han lykklig for at han ikke havde fløjet dennegang men han havde taget bilen. For to mænd på en motorcykle = gay.
"yes i have a car, let me just get my babe, and then i will follow you"
han gik sin egen vej og af en gaden lidt længere væk hentede hans bil. Så så tristan at han kom kørende i en 1967 Chevy Impala sort. Det var helt klart selv sawyers ynglingsbil og som var manges drøm. Han har haft den og plejet den i alle de år, siden den blev lavet. For enhver rigtig drengerøv så var lyden af motorens spinde en herlig lyd. Sawyer viste med håndtegn bag rattet at tristan skulle køre og føre an.

//Okay okay, du har intet sted at bo og jeg er lidt lonely Lars xD Vi kunne være room mates eller noget.. Det ville også passe fint at have en budbringer tæt på ikke ? //

Tristan kunne ikke lade vær med at grine over det slag Sawyer fik. Efter hans mening velfortjent, men man kunne ikke bebrejde ham, det lå til drenge .. væsen eller ej..
"I know right? They are some tricky bastards ... No matter how hard you try, they are impossible to figure out!"
Svarede han og kiggede efter den vrede kvinde. Fyren havde en pointe. Så stramme leggings var hverken gode for kamp eller smidighed.. De var der kun for show off..
Han vendte igen opmærksomheden imod sin motorcykel da han kom tæt nok på til at klappe den på sædet.
"yeah, this is my girl ! She's a Yamaha XJ6F black... Beautiful really..." Svarede han og slap den med hånden.
Tristan blinkede et par gange da han hørte om det mekaniske øje.. Han håbede det var rigtigt... Hans evne havde en fantastisk virkning på elektronik.
"Sweet.. I could handle an eye like that.." Han smilede ondt og slyngede sig op på motorcyklen.. lettet over at Sawyer havde sin egen bil.
Da han drejede om hjørnet med bilen piftede Tristan en gang og tog sin hjelm på. Den fyr havde smag ! Han lavede en 'thombs up' og satte i retning af den lykkelige eng.

//ja nice nok :D:D//

"That's is so nice"
Sawyer kiggede på motorcykling og kiggede på de forskellige dele.
"Nice Alu styling. How much? But i rather want my black betty"
Den måtte ha været pænt dyrt, for det var ikke en skrotbunke det var da helst sikkert. Han kaldte sin bil for black betty, der var ingen større mening bag det, men han syntes den passede fint til hans bil.
Nu var nogle prikker ved at begynde at samle sig i hovedet på Sawyer. Til tider fik han lige det der klogheds flip, og nu var han 200% sikker på at denne unge mand havde evner. For hvorfor sagde han ellers på den måde, han kunne klare det øje let. Men desværre måtte Sawyer skuffe Tristan.
"Its not an electric eye, what i have heard, its based on steam."

Sawyer fulgte lige så pænt bag ved Tristan og kunne se, at de var på vej imod den lykkelige eng. Nu begyndte måske fornuften at træde lidt i kraft, var det ikke en total dum ide at gå imod sin arbejdsgiver og arbejde for en dusørjægerleder? Han rystede bare på hovedet af det og sagde til sig selv, man bliver hjerneskadet af alt den fornuft.

Den lykkelig eng var total fredelig, men nok lidt for fredelig. Der var ikke nogen som helst mennesker, væsner eller dyr tilstede. Jo ude over en sort skikkelse, som bare stod pænt og ventede tålmodigt i sin kåbe. Hans gule øjne kiggede ude over engen i retningen, hvor hans kære modstander skulle komme fra. Men det ene øje var langt større end det andet, da Sawyer og ham havde mødtes. Havde han ikke haft dette øje, for det var den sidste del af hans eksperiment. Han smilte grumt, han havde et lille es i ærmet. Nok noget denne kære unge leder, ville blive særdeles overrasket over.

"round about .. Can't remember the price.. I bought illigal from a contact.." Nåede han at svare og sukkede over det med øjet.
"Steam? That's rather od.. "
Det virkede underligt med et væsen som havde byttet sit øje ud.. Det måtte gøre andet end bare at være hans svage punkt.. Noget måtte det kunne gøre, han vidste bare ikke hvad endnu.
Turen til den lykkelige eng var ikke lang. Som man sagde: Tiden flyver i godt selvskab.. Eller også var det bare spændingen ved det hele, eller den opbyggede vrede han var ved at samle... God... Det ville blive tilfredstillende at hamre det væsens pande ind...
Tristan stoppede sin Yamaha det tætteste han kunne komme på engen og gav tegn til Sawyer om at parkere tæt på.
"We're here.. Just behind those trees.." Sagde han så og satte i retning af træerne og kom ud på den anden side.
Engen var fredfyldt. Der var ingen tegn på noget usædvanligt overhovedet, måske lige bortset fra en skikkelse midt på engen. Han havde uden tvivl allerede genkendt det orange hår..
"Ahh Så det var ikke et bluff med brevet!" Kaldte Tristan hånligt imod skikkelsen og folede armene over kors.

Sawyer gik ud af sin parkeret bil, her var så fredelig. Hvorfor lige kæmpe her? Men så fik han øje på den enlige skikkelse, og han kunne straks mærke nakkehårene rejse sig. Ikke fordi han var bange, men der var et eller andet virkelig creepy over på den måde han stod.

Skikkelse gik nærmere imod dem, stadigvæk hænderne bag ryggen. Man kunne intet se af hans ansigt ude over det ene normale øje og så den anden det mekaniske øje. Han stoppede ca 30 meter foran dem og lavede en velkomst gestus med armene ude til siderne. Så kunne man tydelig se hans forbrændte hænder, men man kunne også skimte form for få ledninger eller rør der sat i huden på ham. Han sagde med en tyk tysk accent.
"Jamen dog, jamen dog. Manden bag forklædet er endelig kommet frem, i stedet for at sende sine undersåtter efter nogle som os. Og du har bragt min budbringer med dig? how lovely. Men før du skyder mig eller andet, så lad mig lige præsentere denne specielle gave til dig."
Han kiggede bagud og så kom en endnu skikkelse frem. Men den var meget velkendt, nok lidt for velkendt. Ancillas lange blonde hår lå omkring hendes ansigt, hun havde det sammen dusørjæger tøj hun var død af og midt i panden var et gammelt skudsår. Men selvom det lignede fuldstændigt hende, så var der et eller andet ved hende, som ikke var hende.

Sawyer gloede underlig på den nyankommende.
"That's a fucking zombie?"
Han kunne tydelig lugte og fornemme den tydelig død over hende. Der var ingen sjæl i hendes krop, dog var hun stadigvæk levende.

Ancilla eller hvem det end var gik nærmere imod Tristan, så sagde hun med en snu sukkersød stemme.
"Jeg troede aldrig den dobbeltmoralske leder ville komme her. Ved du hvem der har skudt mig midt i panden?"
Sagde hun og blottede sine tænder, de var lavet af en form for metal og det sammen var kløerne på hendes hænder. Hendes ånde stank også af død. Deatheye smilte, det hele gik efter planen ind til videre.

Tristan sagde ikke noget, men betragtede bare situationen. Manden forandem så på ingen måde velkendt ud, men han synes at huske nogle andre jægere nævne noget der kunne repræsentere ham.. Ledningerne i hans hud og de forbrændter hænder.
"Heh.. Hvad er der sket med dig, faldt i søvn i solariet?" Hånede Tristan bare til at starte med og var klar på et angreb når som helst.
Han forstod godt at Sawyer nok virkede lidt mere afslappet end han selv, men han var heller ikke som sådan i fare endnu, det var kun hvis han valgte at hjælpe nogen af parterne. Tristan havde en snigende fornemmelse af at fyren vidste langt mere end han sagde.. Og at han var langt klogere end han virkede.
Tristan rettede sig lidt op da Ancilla kom til syne. Et skær af medlidenhed kunne ses i hans øjne da hun nåede tæt nok på. Det var tydeligt for en hver at hun i hvert fald havde været død i et par dage. Efterhånden kunne intet overraske ham, heller ikke en zoombie..
"Yes it is.. The zoombie of one of my fucking best hunters...!" Snerrede han uden at tage blikket fra Ancilla. Det var nok at de havde dræbt hende, men skulle de også vanære hendes minde den denne måde?
Tristan tog overrasket et skridt bagud. Hun kunne snakke også? Han var godt klar over at det nok ikke var Ancilla der snakkede, men at det var noget den skumle fyr fik hende til, men stadig.. creepy..
"Ancilla... Hvis du bare et eller andet sted kan høre mig så synes jeg bare at du skal vide noget. Du ved, selvom du aldrig officielt nåede at blive registreret hos os, så var du en af mine favoritter..." Han knyttede næverne og måtte kontrollere sig for ikke at hoppe på manden..
Han ignorerede hvad hun kaldte ham og svarede bare istedet.
"Et godt gæt ville være den fyr der?" Et nik imod manden med øjet.

Hele sitiuationen var begyndt at blive meget underlig, og Sawyer kunne ikke lide denne Ancilla, som nærmede sig. Automatisk havde han slået sine lange dæmon kløer ud, sine tænder, sin hale og hans vinger bredte sig bag hans ryg. Vingerne havde sammen struktur som en dæmons, altså den var bygget op af disse fingre som endte ud i kløer. Men hele vingen var så bedækket med sorte fjer med en rødlig streg. Hans vingefang var de 7 meter, men han havde vingerne tæt ind til kroppen. Sawyer stod med armene over kors bag ved ham, og prøvede ikke at se beskyttende ud. Fordi han ville selv finde det lidt vanærende, men desværre hans engledel af ham selv, som oven i købet var af skytsengelblod gjorde det ikke bedre.

Zombien så på ham med en grumt smil og så prikkede hun på siden af hovedet. Man kunne se at huden gemt under ærmet var gråt og indtørret og var halvt gennemsigtigt.
"Jeg husker det hele så tydeligt, som det var igår. Det her skudsår er fra min egen kugle fra mit eget gevær, men ej for min hånd. Det var en vis kære lille kvinde ved navn Camille, der skød mig"

Sawyer blev også overrasket og stivnede, for han kendte selv Camille. Han havde godt nok fundet ud af at hun ville dræbe sin mor. Men slet ikke på den måde andre, hun var jo næsten selv som en uskyldig engel. Hvorfor havde hun så dræbt denne jæger, eller rettere sagt varulv jæger. Han blev fuldstændigt forvirret, fordi for det første det med camille, for det andet, hvorfor var en varulv en dusørjæger, og andre spørgsmål kørte rundt i hovedet. Men heldigvis som han altid var god til, det var at slå fornuften fra, så han blev fri for alle disse tanker. Hans hale kørte anspændt fra side til side. Han havde før været op og kæmpe, det undgik man ikke i alle de 200 år han har levet. Men ikke imod nogen professionelle.

Deatheye så tilfreds ud for dette ville nok gøre denne kære Tristan meget forvirret, og så havde han endelig nok chancen for klare denne frygtede dusørjæger, som ikke blev sagt højt af særlig mange væsner. Han styrede dog ikke selv Ancilla, selvom kroppen her ingen sjæl havde, så havde den stadigvæk minderne. Så han havde bare lært hende lidt om hvordan hun skulle opføre sig. Han havde brugt mange dage på det, men heldigvis havde han øvelsen. Fordi hans egen krop selv også var begyndt at dø, og derfor havde han fået den lavet halvt mekanisk.

Tristan stivnede og kiggede bare dumt på Ancilla. Hun kunne ikke tale sandt kunne hun? Ancilla kendte ikke engang Camille... I hvert fald ikke af hvad han vidste..
Han rystede hårdt på hovedet og bed sig i underlæben. Nej, det hele måtte være et trick udtænkt til at forvirre ham.
"J-Jeg... Hold mund, Ancilla. Du skal ikke lyve for mig" Svarede han trodsigt, men en hvis usikkerhed kunne høres i hans stemme. "Hvorfor ville Camille dog gøre det?" Han rystede usikkerheden af sig og denne gang var hans stemme uden tivl. Dette kunne simpelthen ikke passe. Camille ville aldrig dræbe en jæger..
Tristan kiggede tilbage på Sawyer og spærrede øjnene op. Han havde ikke forudset at fyren havde en 'dæmon' form.. I hvert fald så skjulte han det godt..
Tristan skulle stadig ikke sige om Sawyer faktisk var på hans side, eller om han bare ventede på en åbning til at angribe, men han valgte at stole på ham for nu og trådte et skridt tættere på Ancilla. han fandt en lille handcannon frem fra under sin jakke og på ingen tid var den peget imod Deatheye med det mekaniske øje. Tristan kiggede ikke på manden, men holdt stadig blikket stift på Ancilla.

"Har jeg nogengrund til at lyve?"
Spurgte hun med en rolig stemme, og da han pegede pistolen imod Deatheye, det skulle han aldrig ha gjort. Han mærkede lynhurtigt to stærke hænder imod hans arm og så mærkede hvordan hele hans krop blev vredet om ved hun drejede fuldstændigt hans arm omkring.
"Du glemte vist at jeg kan huske alt det jeg har lært, så nu har vi endelig chancen for at kunne kæmpe imod hinanden, som vi jo dengang blev forstyrret i, da du skulle optage mig"
Så vred hun i hans arm så han røg flat på maven og så tog hun hans arm bagud. Så tog hun pistolen og smed den langt væk, og så gjorde hun hans arm i spænd og holdte med den ene hånd hans arm i spænd og den anden pressede iimod albuen. Det gjorde helveste ondt, og der ville nok ikke gå længe før knoglen ville brække i hans arm lige ved albuen.

Sawyer lignede selvfølgelig allermest en dæmon, men hans fjerbeklædte vinger og hans aura af engel gjorde stadigvæk en forskel. Da han så hvordan Ancilla hurtigt fik vendt Tristan om sprang Sawyer til. Hvorfor han gjorde det egenligt, det var faktisk et godt spørgsmål. Især fordi dusørjægere jager sådan nogle som ham, men det var helt klart på grund af at Sawyer kunne lide hans personlighed. Tristan havde en sammen drillende, sjov tilværelse på livet. Måske var Tristan mere alvorlig end Sawyer fordi selvom der var den store aldersforskel, så havde Sawyer ikke lige frem opgivet at have det sjovt, prøve noget nyt, og være flabet. Men det var nok nu allermest hans indre skytsengel, som fik ham til at reagere så hurtigt. Han satte hurtigt i et spring baskede engang med vinger og havde sine knytnæver forrest, så han i høj fart styrtede lige ind Ancilla. De begge to kom til at rulle sammen i sammenstyrtet, og det var svært at lige kunne genkede forskel fra den ene krop til den anden.

Tilfredsheden forsvandt fra Deatheye, men som sagt havde han også planlagt at skulle kæmpe. Tristan mærkede straks hvordan alt blev vådt under ham, som om vandet begyndte at drive opad fra jorden af. Så snart han rejste sig op ville han mærke hvordan vandet ville krybe op af hans krop meget hurtigt og ville gøre alle hans skydevåben, som han end havde på sig fuldkommende våde. Så patronerne ikke kunne bruges. Vandet faldt ned igen. Deatheye sagde med et triumfende tysk stemme.
"Hvad vil du gøre uden dine skydevåben jæger?"

Tristan var ikke klar på at hun lige pludselig havde fat i ham. Hvordan var hun nået så hurtigt derover? Han væltede om på jorden og udbrød et : "Arg...!" Da en smertefuld fornemmelse jog op igennem hans arm. Per instinkt reagerede han straks ved at slynge benene bagud og ved hjælp af sin smidighed viklede han dem rundt om Ancillas hals og rev hende af. Dette skete lige inden Sawyers skikkelse. De væltede alle tre rundt og Tristan var lykkelig for at have noget at få hende af, ellers havde dte brækket hans arm, men også taknemmelig for at Sawyer havde skilt dem ad. "Thanks Buddy " Sagde han hen imod Sawyer.
Noget vand sted op fra jorden og før han vidste af det var han gennemblødt.. *Bare fedt..* Tænkte han irriteret og kiggede på Deatheye. Han var efterhånden ved at være MEGET irriteret og MEGET vred på denne fyr. Først dræbte han en af hans bedste jægere, så tilsmussede han hendes minde ved at bruge hendes krop på den måde, så synes han lige at han skulle få ham til at tvivle på Camille og til sidst gjorde han hans skydevåben ubrugelige. *Oh no he didn't..*
På ingen tid var Tristan ved hjælp af sin evne, så hurtigt som lynet omme bag ved deathEye og havde slået hårdt ud efter hans ansigt. Det var egentlig ikke meningen .. Det skete bare.. havde han prøvet på at gøre det var det ikke lykkedes, men nogle gang reagerede hans evne selv og når den gjorde det skete det lyn hurtigt.

//jeg tænkte også på et ekstra plot i dette emne. Hvad hvis Deatheye fortalte, at en fra hans familie var korrupt, men ikke fortalte hvem. For så vil Tristan helt sikkert gå på jagt efter den korrupte i sin familie, og fordi Sawyer ser nu igennem sin evne med at se ønsker, ser et billede af et specielt våben, som kun en af Tristans familie medlemmer har. Men hvor de stadigvæk ikke ved helt præcist hvem det er :D Maybe a good idea?//

Sawyer fik mange slag både i nyer og andre steder, denne kvinde kunne tydeligvis kæmpe!! Ancilla fik vredet ham rundt i alle mulige lede og onde stillinger, til sidst lavede hun et politigreb på ham, hvor han lød totalt flat på maven med begge arme bagud mens hun sad på hans ben. Men da han også automatisk rørte hende, kom han til at se hendes ønsker eller rettere sagt fik han set Deatheyes ønsker. Fordi han havde brugt dele af sig selv, for at få hende til at fungere, det var nogle af hans maskine dele. Han så tydeligt, hvordan deatheyes ønske var at dræbe Tristan, men også han så en person eller en del af en person. Et specielt flot udsmykket gammeldags revolver var ved hans side. Han så denne person være den nye leder for Dusørjægerne, og som sørgte for at få slagtet de bedste og de godeste dusørjægere. Så forsvandt synene og så brugte han sin anden evne for at komme fri. Hele hans krop blev elastik og geleagtig og det skete så hurtigt hans ombygning, at før Ancilla nåede at reagere. Så havde hele hans krop vendt 180 grader om, så han havde fronten imod hende. Han borede sine kløer ind i skuldrene på hende og placerede fødderne på hendes hofter. Så han fik lavet en vending så hun røg forovre mens han sad fast i hende. Så nu lød hun flat på jorden med ham oven på.

Deatheye faldt bagover af slaget, men før han faldt ned. Så var underlige mekaniske ledninger der skød ud af ryggen på ham og som holdte ham fra at falde helt ned. Han rejste sig op igen, men nu var hans hætte faldet ned. Hele hans ansigt var meget lederagtig og bar præg af ar og forbrændinger. Men der sad ledninger på kryds og tværs over hans skaldede hoved. Hans venstre øje var et slangeøje, men det så meget livløs ud for det var et glasøje. Det blev bekræftet ved at han lige rettede på det. Det andet øje var et creepy form for steampunk øje. Ledninger og det andet stak stadigvæk ud igennem ryggen på ham, og den ene var knækket så damp røg ud af den. Det var nok derfor han har en kåbe på, for at skjule hele sin halv mekaniske krop. Han så på Tristan med et smil.
"Endelig en udfordring."
Hans kæbe var gået af led og der lød nogle knas da han rettede den. Men så begyndte Han at manipulere med vandets i luften, han fik nogle af vandmolekylerne til at bevæge sig hurtigt så de skabte varme og andet holdte han meget i ro, så de var kolde. Det gjorde at der blev et højtryk og lavtryk, som gjorde at Tristan mærkede et gevaldigt vindstød imod sin krop og faldt flere meter bagud.

//Hvordan øjet ser ud. http://catherinetterings.deviantart.com/art/Steampunk-eye-tie-tack-3-133369525///

//Lyder godt :D Men måske skulle det bare være en anden dusørjæger?? Jeg har en ide om en Camille også 'kender' en vi fandt på før.. Tror han hed James... En ældre herre... Ham kunne vi godt bruge som skurken.. Skal vi det? "Enerkendt dusørjæger går korrupt" xD//

Tristan smilede tilfredst da slaget gik ind. Han lagde hovedet lidt tilbage. "En udfordring for dig måske.. Jeg har stadig ikke mødt meget modstand" Hånede han kæphøjt og ville have slået ud efter manden igen, men inden han kunne nå det, blev han slynget tilbage.
Tristan virvlede et par gange i luften, men landede i det mindste hårdt på benene. HAn skød et blik i retning af Sawyer, så hans evne var at kunne strække sig selv? Smart... Han så ud til at have styr på Ancilla for nu, så skulle Tristan bare fokusere på manden foran ham. Han så kvalmende ud... Lignede mest af alt et omvandrende lig.. Også det øje. Tristan gøs, men holdt koncentrationen. Hvad var mandens evner? Han holdt på vand... Fysik og geografi havde altid været noget han var god til og med hjælp fra vanden i luften kunne man godt skabe vindstød. Dette ville nok også forklare hvordan folk kunne tro at han beherskede flere elementer...
"Uhh jeg er bange nu!" Udbrød han ironisk til manden og smilede provokerende. Han skjulte, i modsætning til før, alt det elektricitet der ville ud når han var fustreret. DeathEye skulle ikke vide at han havde en evne... Hvis han ikke vidste det ville Tristan kunne bruge den evne så snart Deatheye forbandt dem sammen med vand på nogen måde. Vand var en fremragende elektrisk leder og Tristan ville med wollts nok kunne smelte det øje i hovedet på ham ved chancen.
"Really the best you've got?" Hånede han og lagde hovedet på skrå.