The art of knowing a stranger - Sawyer

//det kunne det godt være :) Syntes ellers det bare kunne ha været genial med at det var en fra Wonder familien :) Men jo det kan godt være James, så senere i emnet styre du ham eller skal jeg? Har nogle ideer, blandt andet hvorfor han anbefalede Camille ancilla :)//

Sawyer havde ikke lyst til at slå på en kvinde, men hende var tydelig ikke en normal kvinde hverken i sin nuværende tilstand og højst sandsynlig også i hendes gamle tilstand. Han skulle til at slå hende, da et greb blev lukket omkring hans håndled og han mærkede, hvordan hans arm blev vredet rundt, og lige pludselig endte han med ryggen på jorden. Hun holdte hans arme og lagde vægten på hans ben, så han ikke kunne bruge dem. Men så brugte hans sine evne og gjorde hans arme ekstra lange og så slog han hende hårdt ind i siden af ansigtet på hende. Så kom han endelig fra hende og de begge stod oprejst imod hinanden. Han lagde slet ikke mærke til hvad der skete med Tristan, for nu var en blank kniv i hendes hånd. Desværre havde Sawyer ikke disse styrker som en dæmon, han kunne dø af alt lige som et menneske. Så gjorde han det at han ændrede hans hjerte position i højre side i stedet for venstre, for det er højst sandsynlig der, hun ville sigte sin 12cm lange kniv. Der hvor hans hjerte ellers var, havde han byttet det ud med muskler istedet for. Med overnaturlig fart var Ancilla allerede over hos ham, og han så ned af sig selv. Kniven stak lige igennem, der hvor hans hjerte ellers havde siddet. Han blev virkelig vred, faktisk hvis man kendte ham, så ville han aldrig normalt overhoved blive vred. Han tog fat i hovedet på hende og vred det 180 grader om, så nakken sagde højlydt knæk. Ancilla faldt på jorden, og han stod og så på hende. Men så begyndte hendes krop at alligevel bevæge sig!! Hun rejste sig besværet op med hovedet vendt bagud og begyndte at grine på en meget underlig måde. Måske dødede hun først hvis deatheye dødede?

"Altid så flabet, og du forventer vil at du kan dræbe mig med dine evner? Prøv dem på mig og du skal se hvad der vil ske?"
Sagde han med et grumt smil, hvor hans halvrådne og manglende tænder blev blottet. Tristan ville højst sandsynlig se overrasket ud, for der var jo kun få der vidste hans evne.
"Lad vær med at se så overrasket ud ligesom i dursørjægere har folk ude og spionere os, så har vi også spioner på jer dusørjægere. Har du ikke flere gange prøvet at føle at nogen holdte øje med dig, og alligevel var der ingen?"
Deatheye to hænderne foran sig og de brød ud i underlig mekanisk ledningsværk, og begyndte at forme sig til våben. Den ene del lignede noget pistol værk den anden var et eller andet form for tredobbelt knivværk, meget svært at se forskel.

Tristan skød et par blikke i retning af Sawyer. Det så ud til at gå vildt for sig derover.. Han måtte ta' at tage sig sammen og få nedlagt den mand før der skete nogen af dem noget.. Sawyer så ikke dårlig ud, men det virkede til en håbløs kamp med en udødelig.
Tristan kiggede - som forudset - overrasket hen på DeathEye.. Han havde prøvet at begrænse sit brug af sin evne så folk ikke ville fatte mistanke, men så igen.. En spion ville vel opfatte det. Heldigvis havde han aldrig brugt sin evne så meget som han kunne - i hvert fald ikke i denne verden - så DeathEye her havde jo ingen ide om den skade den kunne forvolde nu. Efter hvad han selv skulle sige så havde han øvet den op til et rimeligt godt plan.
"For det første så har du ingen anelse om hvor flabet jeg kan være... For det andet så forventer jeg intet.. jeg ved det.. Mine evner skal nok slå dig ud.." Svarede han hårdt igen og betragtede manden hænder. Jo han havde vel følt sig lidt overvåget en gang imellem... Men hvis det var sådan så kendte de vel til mere end bare hans job, de kendte vel også til privatliv, venner og bekendte..
"seriously .. Du er ude hvor du ikke kan bunde nu..." Vrissede han af manden og trak to hånddaggerts frem fra sine inderlommer.
Uden yderligere advarsel havde Tristan sat af fra jorden og var på ingen tid ovre ved DeathEye. Han holdt sin venstre kniv tæt til sig som en forsvars mekanisme, imens den anden sigtede direkte efter ansigtet.

//sorry at jeg ikke har svaret så hurtigt, men jeg havde/har desværre et trekants drama med mig og mine to bedste venner irl..//

Hun rejste sig op med sit vendte hovedet og drejede sig om, så hendes hovede havde fronten imod ham, som var ret så creepy.
"Du er nød til at forstå, du kan ikke dræbe en der allerede er død"
Hun vendte sig om igen og vred hovedet på plads. Men hun kiggede dog undrende over at kniven ikke havde dræbt ham, selvom der var pentagrammer og hellige symboler imod dæmoner.
"Hvad helvede er du?"
Snerrede hun. Sawyer så på hende, der måtte da være en måde at dræbe hende på? Så fik han en af sine geniale øjeblikke, hvor han var klogere end ellers. Hvis der er en del af Deatheye i hende, så er det nok den del der holder hende i live, ellers ville han nok ikke putte den i hende. Han huskede der hvor han så ønskerne, hvor han havde rørt hende ude over armene, og det var lige ved hoften. Sawyer smilte og blottede sine skarpe dæmontænder.
"Helt usårlig tror jeg heller ikke du er? Og hvad jeg er? Jeg er din undergang"
Ancilla løb hurtigt imod ham, og Sawyer brugte så sine kløer og flåede siden af hendes ene hofte. Han havde gættet rigtigt for i hænderne stod han med et eller andet underligt apperat. Ancilla så forundret på ham og faldt straks om.

Deatheye så ham komme og var straks ved at forsvare sig, da han mærkede en del af ham død. Han så imod Ancilla som var faldet til jorden. Han blev virkelig vred, men så mærkede han kniven skære dybt hen over hans kind. Men i stedet for blod og kød, så ramte kniven metal og mekaniske dele.
"Det gjorde du bare ikke!"
Så tog Deatheye tristan helt tæt ind til sig og straks mærkede Tristan noget bore sig mange steder på hans ryg. Ledninger havde brugt frem for Deatheyes hud og borede sig ind i Tristan. Tristan følte som om han blev drænet for krafter.
"Ha planerne kommer til at lykkes.. Istedet for ham stikkeren blandt jeres folk, så kan jeg lige så godt overtage dig og bruge dig istedet for, så dusørjægerne kan måde deres undergang"
deatheye havde to systemer i hans krop, den ene som var dampdrevet og den anden som var elektrisk drevet og som var slukket. Nemlig fordi han vidste at Tristan havde elektriske krafter, og hvis han brugte den ny. Ville hans system blive tændt og så ville han kunne bruge den del, der kan overtage Tristan.

Tristan grinede hånene da han fik ram på Deatheyes ene kind. Det var gået for nemt, men det var nok fordi han dumt havde kigget den anden vej.
I det samme mærkede han noget bore sig ind i rykken på ham og han udbrød et lille smertes udbrud. Det mærkedes som om han var ved at suge alt energien ud af ham og han følte sig allerede træt.
DeathEye nævnte noget om en forrædder, men han havde ikke krafterne til at tænke over det lige nu, det kunne han komme tilbage til hvis han klarede sig nu.
"Ikke undervurdere mig.. Det bliver din død.." Mumlede han anstrengt og slap sine våben for istedet at tage fat om ledningerne som borede sig ind i hans ryg.
*here goes nothing..* Tænkte han til sig selv imens han ladede op og derefter lod helvede bryde løs. Alt hvad han havde gav han nu i form af store blå lyn der skød ud over alt. Han havde aldrig brugt det så kraftigt af hvad han kunne huske, men nu gjorde han det. Sendte alt det strøm han havde ud. Ikke tale om at et andenrangs væsen skulle få ham ned med nakken!
Ledningerne han havde i hånden kunne han mærke begynde at smelte over. Det var lige meget om der ikke var elektricitet i dem, de smeltede stadig ved høj nok temperatur.
Han prøvede at smile i det han slap med den ene hånd og pressede den ind i ansigtet på Deatheye. Hvis han var heldig ville det smelte hans ansigt helt sammen. Også øjet.

Sawyer stod og så på den døde Ancilla. Han havde ingen dårlig samvigtighed over at dræbe hende, men han huskede stadigvæk tydeligt denne mand, med dette våben. Det var åbenbart vigtigt meget vigtigt. Men så mærkede han også hvor træt han var begyndt at blive, og så der hvor kniven stak ud at blodet rendte ud.
"Bloody Barmy. that's a bloody good knive."
Kniven havde som mange andre jagtknive en rende, så blodet kunne ryge ud, selvom kniven faktisk dækkede for såret, og kniven var også tveægget. Så selvom man tog kniven ud, så ville det være et meget svært sår at heale. Han skulle selv til at tage den ud, for så at reparerer hans sår selv inden han mistede for meget energi. Så sprang luften af elektriske gnister, han selv faldt til jorden men den forkerte vej. FOrdi han havde stået med ryggen til. Så kniven røg længere ind i brystet på ham, da han faldt med vægten på den. Detr gjorde helveste ondt og havde gjort at kniven havde skåret mere af såret op.
"Fucking bollocks. What the hell was that, did the human do it?"
Han fik vendt sig om til ryggen og kunne mærke hvor svært han havde det med at trække vejret. Fordi før havde kniven ikke ramt hans lunge, men nu var den røget længere nedad.

Deatheye havde ingen anelse om dette kunne ske, havde aldrig forudset. Hvor store krafter denne Tristan var, så han kunne bare se til. Mens alt i hans krop begyndte at brænde sammen, alt det som havde holdt ham i live. Hans tøj var forkullet væk og det sammen var hans gud, ledninger osv. Han faldt ned på jorden og hans øjet røg af. Han mærkede sit liv ebbe stille og roligt ud for hver af hans mekaniske åndedragt.
"Hvordan?"
Han så uforstående på ham, hvordan kunne et simpelt menneske ha fået krafter? Hvordan? Så huskede han noget som hans spion havde sagt, noget med at Tristan havde været sammen med den gamle dæmon sakref.
"Det skal du få betalt sakref... men du har ikke ødelagt mine planer endnu. Du kommer til at dø min kære lille dreng oven i købet en fra dine egne rækker."
Sagde han lavt og så forsvandt livet og nu lå han som et forkullet klump metal, gummi, sidste kødrester og intet andet.

Tristan kiggede lidt overrasket ned på den dampende klump af kødrester, metal og gummi. Det stank fælt. Havde han lige smeltet et væsen? Det havde han aldrig prøvet før, men wow hvor dte tog energi... Eller var det bare den energi han havde fået drænet?
Han følte sig tung og ør i kroppen... Det svimlede lidt rundt omkring ham.
Hvad var det DeathEye havde sagt? En forrædder iblandt dem.. Han forstod ikke..
I det samme fejede benene væk under ham og alting blev sort et sekund.
Han slog øjnene op igen. Stadig træt og nu med et par blå mærker fra slaget... Just great... Han gættede på at han kun havde været væk et sekund og var vågnet da han ramte jorden, men man vidste jo aldrig... Alt han vidste var bare at han var øm overalt. Han blev liggende lidt og da det gik op for ham at han ikke havde hørt fra Sawyer eller Ancilla bev han bekymret..
"Sawyer?" Kaldte han og prøvede at komme op at side.. Damn, hvorfor var han også så drænet for krafter