indbydende stilhed [akuma]

"mmmmmh....." nu havde hun vandret rundt her ude i noget tid, og havde kun fire dræbte i løbet af natten....
hun havde en større træg efter blod end nogen sinde før.
de små trin der lød gennem den ellers lydløse skov, gav en ro over sig..
hun nød hvordan hun kunne manipulere med folk og deres sind og altid fik hvad hun ønskede.... og i øjeblikket var der intet andet end vrede der skulle ud af kroppen..... eller.....

Påklædning: Bar overkrop, grå jeans og sorte militærstøvler.

Akuma gik igennem den triste skov med tankerne fulde af *Hvorfor skal jeg altid drives tilbage hertil? Og hvorfor går jeg når jeg kan flyve?*
Han var blevet lidt doven på det sidste så han orkede ikke rigtig at folde sine vinger ud.
Og nu begyndte det at regne...
*Lorte vejr...* tænkte han og stak hænderne i lommen.
Han gik videre men fik øje på en pige ikke så langt derfra.
*Ven eller fjende?* tænkte han hurtigt og fløj op i luften.
Han svævede nu over hende og betragtede hende.
Han landte bag hende lydløst og sagde hurtigt.
"Leder du efter nogen?"

hun gik fordybet i sine egne tanker...hun vidste at hun intet havde at frygte selvom hun var hadet af alle...
hvert et væsen havde hørt om hvordan en smuk kvinde havde slået flere hundrede af tusinde væsner ihjel med sin flok.....
hun vidste at hun var frygtet... men offer for enhver sjæl der ønskede hævn...
hun vendte sig roligt og fattet rundt og så på dette væsen der stod bag hende.
" at lede er spild af tid.... hvad man søger vil altid komme til en før eller siden..."
sagde hun med en kølig og helt rolig stemme. hendes lyse hår blev fanget af vinden samt hendes korte bar ryggede kjole med en skæv v udskæring foran.. en dybhavs blå kjole der ellers sad helt tæt ind til hendes slanke krop..

Akuma skævede til hende.
"Okay men hvad laver du så herude?" spurgte han.
Denne kvinde så alt for selvglad ud til at kunne gøre det mindste indtryk på ham.
Han syndes heller ikke han havde hverken set eller hørt om hende og beskrivelsen af hendes udseende.
*Hvorfor dælen snakker hun sådan? Vi lever i det 21'ende århundrede!* tænkte han og satte et øjenbryn på skrå.
Regnen stod nu ned i stænger og løb ned af hans bare mave.
Han kikkede kort op på himlen.
"Lorte vejr" sagde han kort.